Det fremgår af lovbemærkningerne til SFL § 24, at afvisningsmuligheden kan anvendes vedrørende spørgsmål om påtænkte dispositioner, hvor spørgsmålet er af mere teoretisk karakter, fx hvis beskrivelsen af dispositionen ikke er tilstrækkelig præcis eller fyldestgørende.

►Eksempel (spørgsmål tog ikke højde for, at momsen er transaktionsbaseret) 

Landsskatteretten afviste at besvare et spørgsmål om en tatovørvirksomheds momspligt. Landsskatteretten henviste til, at spørgsmålet, ud fra dets formulering, vedrørte, hvorvidt den af virksomheden udøvede aktivitet generelt kunne fritages for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7. Det stillede spørgsmål vedrørte dermed ikke de momsmæssige virkninger for virksomheden af en eller flere konkrete påtænkte eller gennemførte leveringer af ydelser mod vederlag, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1. Hertil kom, at spørgsmålet havde en sådan karakter, at det ikke med fornøden sikkerhed kunne besvares hverken be- eller afkræftende uden, at der blev taget forbehold i forhold til hver enkelt udgående transaktion, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2. Det skyldtes, at momsen var transaktionsbaseret, hvorfor besvarelsen af det stillede spørgsmål ville afhænge af en konkret vurdering af, om hver enkelt udgående transaktion kunne kvalificeres som "anden kunstnerisk virksomhed" eller ej, jf. momslovens § 4, stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 7. Henset hertil afviste Landsskatteretten at realitetsbehandle og besvare det stillede spørgsmål. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse, således at besvarelsen af spørgsmålet blev ændret til "Afvises", jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, og § 24, stk. 2. Se SKM2024.240.LSR.◄

Eksempel (spørgsmål, der hverken kunne besvares med ja eller nej)

Skatterådet afviste at besvare følgende spørgsmål: Hvis spørgsmål 1, 2 og/eller 3 besvares benægtende bedes oplyst, hvordan beskatningen skal ske. Det fremgår af afgørelsen, at en anmodning kan afvises i de tilfælde, hvor det stillede spørgsmål hverken kan besvares med ja eller nej. Det bemærkes, at spørgsmålet indebærer, at spørger ønsker en besvarelse, der kan sidestilles med generel rådgivning. Se spørgsmål 4 i SKM2013.740.SR

Eksempel (spørgsmål om, hvordan et lån skattemæssigt skulle kvalificeres - kunne ikke besvares med ja eller nej)

Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål, hvor spørger bad SKAT oplyse, hvordan et lån skattemæssigt skulle kvalificeres. Spørgsmål skulle vedrøre en konkret disposition og være formuleret således, at der så vidt muligt kunne svares ja eller nej. Se SKM2016.322.SR og A.A.3.6. Se også spørgsmål 5 i SKM2018.378.SR.

Eksempel (spørgsmål formuleret, så det alene kan besvares med teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter)

Spørger stillede spørgsmålet: "Hvis der svares nej til spørgsmål 1A, 1B og 1C, er der da andre særlige regler, eksempelvis om registrering, dokumentation eller andet, som skal iagttages?"

Det var SKATs opfattelse, at dette spørgsmål havde den samme karakter som spørgsmålet i SKM2011.641.LSR, idet spørgsmålet var formuleret på en sådan måde, at det alene kunne besvares med en teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter og derfor antog karakter af rådgivning. Skatterådet tilsluttede sig SKATs indstilling og afviste spørgsmålet, idet det ansås for af teoretisk karakter. Se SKM2016.231.SR.

Se også SKM2021.9.SR, hvor der i spørgsmål 4 blev spurgt, om Skattestyrelsen kunne bekræfte, at etableringen af et lån ikke havde andre skattemæssige konsekvenser end dem, der var nævnt i spørgsmål 1-3.

Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet, idet spørgsmålet var formuleret så bredt, at det alene kunne besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter.

Se også SKM2022.291.SR.

Eksempel (momsgodtgørelse)

Anmodning om bindende svar afvist efter SFL § 24, da spørger allerede havde søgt om momsgodtgørelse. Skatterådet anså derfor spørgsmålet for at være af mere teoretisk karakter. Se SKM2016.122.SR.

Eksempel (spørgsmål om kommende købers anskaffelsessum var af teoretisk karakter)

Spørgsmål om en kommende købers anskaffelsessum var formuleret sådan, at det alene kunne besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter, ligesom spørgsmålet hverken var præcist eller fyldestgørende stillet. Bl.a. var der alene fastsat et omtrentligt tidspunkt for dispositionen, og der var ikke fremlagt kontraktudkast. Der var således ikke tale om, at der var stillet spørgsmål om en konkret påtænkt disposition. Se SKM2011.641.LSR, hvor Landsskatteretten afviste, selv om Skatterådet i 1. instans havde besvaret spørgsmålet. Tilsvarende i SKM2014.715.LSR og Skatterådets afvisning i SKM2015.590.SR og SKM2016.23.SR.

Eksempel (ikke tale om en konkret påtænkt disposition)

Anmodning om bindende svar blev afvist efter SFL § 24. Sagen omhandlede den skattemæssige virkning af udtagning af et areal til private formål med henblik på privat anvendelse. Det var ikke oplyst, hvad arealet var påtænkt anvendt til, idet det endnu var under overvejelse af spørger. Skatterådet fandt, at det stillede spørgsmål var af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke ville indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition. Se SKM2017.387.SR.

Se også SKM2019.370.SR, hvor Skatterådet afviste at besvare en lang række spørgsmål omkring beskatningen af hjælp til forårsrengøring, udlån af boremaskine, cykel mv. Dette blev begrundet med, at der ikke var tale om besvarelse af spørgsmål, der knyttede sig til konkrete påtænkte dispositioner, men  om spørgsmål, der alene ville kunne besvares med en egentligt teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter, og hvor en besvarelse ville være at sidestille med rådgivning.

Eksempel (et bindende svar ville være af hypotetisk karakter)

Spørgsmål 4 i en anmodning om bindende svar angik, hvorvidt en erstatning for afståelse af en ejendom ved en totalekspropriation i forbindelse med motorvejsbyggeri i sin helhed var momspligtig.

Det blev ved besvarelsen lagt til grund, at spørgsmålet vedrørte levering ved ekspropriation af hele spørgers ejendom, herunder stuehus og øvrige bygninger, idet det blev forudsat, at bygningerne ikke skulle leveres med henblik på nedrivning. Det var oplyst, at anlægsmyndigheden efterfølgende ville søge at få solgt bygningsparcellen med bygninger samt de jordarealer, der ikke skulle anvendes til motorvejen.

På det foreliggende grundlag, hvor ekspropriationen var en påtænkt disposition, fandt Skatterådet, at faktum ikke var tilstrækkeligt klart beskrevet til, at der kunne gives et bindende svar. Det var således Skatterådets opfattelse, at den situation, hvor hele ejendommen skulle eksproprieres med henblik på ekspropriationsmyndighedens videresalg af stuehus, øvrige bygninger og bygningsparcel, ikke umiddelbart syntes forenelig med hverken det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip eller principperne i vejlovens § 104, stk. 1-3. Skatterådet fandt på det foreliggende grundlag, at et svar på en sådan påtænkt disposition ville være af hypotetisk karakter, jf. SFL § 24, stk. 2. Spørgsmålet blev derfor afvist. Se SKM2019.106.SR. Se også SKM2021.381.SR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.