Der klages over, at SKAT har beskattet klageren af et kompensationsbeløb for tab på investeringsbeviser, som klageren erhvervede ret til i 2013, i 2008.
SKAT har forhøjet indkomsten med 312.253 kr.
Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr.
Der henvises til Landsskatteretten begrundelse nedenfor.
Faktiske oplysninger
Hedgeforeningen […] introducerede i oktober 2007 i samarbejde med […] et nyt investeringsprodukt - […], som via en markedsneutral investeringsstrategi skulle foretage gearede investeringer i obligationer.
Afdelingen blev af F1-Bank anbefalet som supplement til investorernes portefølje af aktier og obligationer, idet F1-Bank mente, at den ville reducere investorernes samlede risiko.
Klageren købte på baggrund af F1-Banks rådgivning [investeringsproduktet]. Klageren solgte sine investeringsbeviser i [investeringsproduktet] i 2008.
Finanskrisen ramte imidlertid året efter introduktion af obligationerne, og bl.a. på grund af gearingen i afdelingen faldt værdien af [investeringsproduktet] betydeligt.
Foreningen af investorer i [investeringsproduktet] sendte i oktober 2009 et udkast til stævning mod F1-Bank og Hedgeforeningen […] samt dennes bestyrelse med påstand om betaling af erstatning til de investorer, der havde tegnet andele i Hedgeforeningen […]s afdeling, [investeringsproduktet]. Kravet blev navnlig begrundet med, at bankens rådgivning i forbindelse med erhvervelsen af andele i afdelingen [investeringsproduktet] efter investorernes opfattelse, havde været mangelfuld og vildledende.
F1-Bank modtog i november 2009 en påtale fra Finanstilsynet for den generelle håndtering af rådgivningen i forbindelse med salg af andele i [investeringsproduktet].
Efter forhandlinger med Forbrugerombudsmanden og Foreningen af Investorer i [investeringsproduktet] om en løsning, tilbød F1-Bank i september 2012 at betale kompensation for tab lidt ved investering i [investeringsproduktet], såfremt investorerne opfyldte nogle nærmere angivne betingelser. F1-Bank krævede, at Foreningen af Investorer skulle opløses, og at foreningens gruppesøgsmål mod F1-Bank og Hedgeforeningen skulle bortfalde. Desuden var det et krav, at investorerne søgte om fristforlængelse, og at andelene var købt gennem F1-Bank.
F1-Bank gav tilbuddet til tre hovedgrupper af investorer, nemlig investorer, der på tidspunktet for offentliggørelsen af bankens tilbud var medlem af Foreningen af Investorer (bortset fra professionelle investorer), investorer, der var omfattet af Forbrugerombudsmandens søgsmål mod F1-Bank samt investorer, der enten rettidigt havde indbragt sagen mod Pengeinstitutklagenævnet eller domstolene mod F1-Bank, uden at der var indtrådt forældelse, eller havde modtaget en erklæring fra F1-Bank om forlængelse af forældelsesfristen.
Klageren var blandt de investorer, der anlagde sag mod F1-Bank.
Klageren modtog i 2013 et kompensationsbeløb på 313.753 kr. fra F1-Bank for en investering i [investeringsproduktet]. Kompensationsbeløbet udgjorde 80 % af forskellen mellem klagerens faktiske købs- og salgspris for investeringsforeningsbeviserne.
F1-Bank meddelte skriftligt modtagerne af kompensationsbeløb, at kompensationsbeløbet er skattepligtigt, og at de skal selvangive beløbet i 2013.
Klageren har ikke selvangivet kompensationsbeløbet.
SKATs afgørelse
SKAT har anmodet F1-Bank om en liste over de personer, som har modtaget kompensationsbeløb (erstatninger) i forbindelse med investering i [investeringsproduktet] ([…]) i indkomståret 2013.
Ud fra de oplysninger, som banken har modtaget fra klageren og bankens egne registreringer, har klageren modtaget et kompensationsbeløb på 313.753 kr.
Klageren har i indkomståret 2008 solgt sine beviser i [investeringsproduktet].
Når aftalen om erstatningen er indgået i et senere indkomstår end det år hvori beviserne er solgt, skal erstatningssummen anses for en regulering af afståelsessummen, og derfor skal kompensationen medregnes i indkomståret 2008.
SKAT har gennemgået selvangivelsen for indkomståret 2008 og kan konstatere, at klageren ikke har medregnet det modtagne kompensationsbeløb, hvorfor SKAT har forhøjet klagerens indkomst.
SKAT har nedsat forhøjelsen med 1.500 kr. til dækning af advokatudgifter i forbindelse med det modtagne kompensationsbeløb.
I mail af den 13. juli 2016 har klageren anført, at han ikke er enig i, at han har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Klagerens glæde over modtagelsen af kompensationen overskyggede F1-Banks bemærkning om, at han skulle opgive kompensationsbeløbet til SKAT. Klageren gik ud fra, at F1-Bank opgav beløbet.
Der er tale om, at du har modtaget et kompensationsbeløb på 313.753 kr. Der er hverken for indkomståret 2008 eller 2013 blevet indberettet noget beløb i rubrik 38.
Klageren kunne derfor med en let undersøgelse have set, at kompensationsbeløbet ikke er blevet indberettet til SKAT, hvilket også fremgår af bilaget til brevet fra F1-Bank, hvor det fremgår, at man selv skal selvangive beløbet.
SKAT fastholder derfor, at klageren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og derfor er ansættelsesændringen omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (ekstraordinær ansættelse).
Med hensyn til det retlige grundlag for ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2008, kan SKAT ændre en ansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
En sådan ansættelse skal varsles senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om forholdet.
SKAT fik kundskab om forholdet den 1. februar 2016, hvorfor denne frist er overholdt, idet du blev varslet om ændringen i brev af den 22. juni 2016.
Ansættelsen skal desuden være foretaget senest 3 måneder efter varslingen, hvilket sker ved denne afgørelse.
På baggrund af ovenstående har SKAT fastholdt forhøjelsen.
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten i 2008 nedsættes til 0 kr. Kompensationsbeløbet skal beskattes i 2013, som er det år, hvor klageren modtog beløbet fra F1-Bank.
Landsskatterettens afgørelse
Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen.
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Af aktieavancebeskatningslovens § 19 fremgår, at gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, fremgår, at den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af § 19, stk. 1.
Af aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 2, fremgår, at begrebet afståelse i denne lov dækker den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.
Af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, 2. pkt. fremgår, at efter lagerprincippet opgøres indkomstårets gevinst eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.
Af aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 2, fremgår at erstatningssummer sidestilles med afståelsessummer.
Landsskatteretten lægger til grund, at der er ubestridt, at klageren i 2013 modtog et kompensationsbeløb fra F1-Bank på 313.753 kr.
Retten lægger endvidere til grund, at klageren ikke selvangav beløbet i 2013. Da SKAT først primo 2016 kom til kundskab om, at klageren havde modtaget en skattepligtig erstatning, bevirkede klageren, at SKAT foretog skatteansættelsen af klagerens indkomst på et ufuldstændigt grundlag.
På baggrund af sagens oplysninger, finder Landsskatteretten, at SKATs varsling om ændring af skatteansættelsen og gennemførelsen af skatteansættelsen er foretaget inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og SKATs afgørelse er derfor gyldig.
Landsskatteretten finder imidlertid, at beskatningen af kompensationsbeløbet skal henføres til indkomståret 2013, idet der først i 2013 blev indgået en endelig bindende aftale om erstatningsbeløbet. Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse og nedsætter forhøjelsen af klagerens indkomst i 2008 med 312.253 kr. i overensstemmelse med klagerens påstand.