Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers lovbestemte dopingkontrol er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares med "Nej", kan Skatterådet da bekræfte, at Spørgers lovbestemte dopingkontrol er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5?
3. Hvis spørgsmål 1 og 2 besvares med "Nej", kan Skatterådet da bekræfte, at Spørger ikke kan anses for en afgiftspligtig person efter momsloven?

Svar:

1. Bortfalder
2. Bortfalder
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en offentlig, selvejende institution under Kulturministeriet.

Spørger er oprettet i henhold til lov om fremme af dopingfri idræt, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 7. oktober 2015 om lov af fremme af integritet i idrætten. Spørger har til formål at fremme bekæmpelsen af doping i idræt.

Spørgers virksomhed omfatter:

1. Dopingkontrol
2. Anmeldelse og indbringelse af dopingsager
3. Oplysningsvirksomhed
4. Forsknings- og udviklingsvirksomhed vedrørende bekæmpelse af doping
5. Deltagelse i internationalt samarbejde om bekæmpelse af doping og
6. Rådgivning og bistand til offentlige myndigheder i sagen inden for Spørgers virkeområde.

Det følger af § 2 i bekendtgørelse om fremme af integritet i idrætten, at det er en forudsætning for ydelse af tilskud til Team Danmark, Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund, at de indfører og håndhæver regler om dopingkontrol i overensstemmelse med Det internationale kodeks om antidoping. Det følger ligeledes, at det er en forudsætning for ydelse af tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven, at de pågældende organisationer og foreninger indfører og håndhæver regler om dopingkontrol i overensstemmelse med Det internationale kodeks om antidoping. Det er Spørgers opgave at gennemføre den nævnte dopingkontrol, og Spørgers virksomhed er således en forudsætning for ydelse af tilskud til idrætsaktiviteter.

Spørger skal derudover i henhold til § 9 i lov om fremme af integritet i idrætten med det formål at hindre anvendelse af doping i idræt uden for ovenstående organisationer indgå samarbejdsaftaler med følgende parter: Ejere af relevante virksomheder og andre, som tilbyder idrætsaktiviteter eller hermed beslægtede aktiviteter, herunder offentlige organisationer, og sammenslutninger af idrætsudøvere uden tilknytning til idrætsorganisationer og -foreninger.

Spørger har oplyst, at de samlede ydelser, som vil være omfattet af en samarbejdsaftale mellem Spørger og f.eks. et privat fitnesscenter, ikke leveres i konkurrence med private firmaer. Dette gælder f.eks.:

• dopingkontrol
• analyse af dopingprøver på WADA-akkrediteret laboratorium
• juridisk behandling af sager om nægtelse og positive prøver
• retssikkerhedsmæssige krav til sagsbehandling
• en udelukkelse, som omfatter ikke blot det pågældende center, men også alle andre centre med samarbejdsaftale med Spørger samt idræt under samtlige idrætsforeninger, der er organiseret under DIF, DGI og Firmaidrætten
• registrering af udelukkelsen i Spørgers's Dopingregister
• appeladgang til en dopingappelinstans
• retten til at skilte med, at centret samarbejder med ADD om dopingkontrol

Dette følger af § 9, stk. 2, hvorefter de i stk. 1 nævnte samarbejdsaftaler skal sikre, at de omfattede parter gennemfører dopingkontrol og -sanktioner på en måde, der følger de retningslinjer, som gælder for idrætsorganisationerne, jf. § 8, samt af § 9 a.

Spørger har dog bemærket, at et fitnesscenter, der ønsker at indføre dopingkontrol for sine kunder/medlemmer, i princippet godt kan indgå en aftale herom med et privat firma. Spørger har dog ikke kendskab, at der skulle eksistere sådanne aftaler, og i givet fald ville en sådan aftale:

• ikke garantere, at analyse af dopingprøver finder sted på et WADA-akkrediteret laboratorium
• ikke sikre juridisk behandling af sager om nægtelse og positive prøver
• ikke nødvendigvis opfylde retssikkerhedsmæssige krav til sagsbehandling
• ikke omfatte en udelukkelse, som omfatter andet end det pågældende center
• ikke medføre registrering af udelukkelsen i ADD's Dopingregister
• ikke give appeladgang til en dopingappelinstans
• ikke fritage centret for forpligtelsen til at skilte med, at centret ikke samarbejder med Spørger om dopingkontrol

Spørgers virksomhed finansieres af driftstilskud fra Kulturministeriet. Driftstilskuddene tilvejebringes via udlodninger af overskud fra lotterier m.v. Spørger har endvidere gebyrindtægter fra samarbejdsaftaler med idrætsmiljøer.

Spørger er i dag momsregistreret med henblik på afregning af importmoms ved køb af varer fra lande uden for EU. Spørger har ikke betalt moms ved køb af analyseresultater i udlandet, idet ydelserne er anset for omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det er Spørgers opfattelse, at analyser af blod og urin med henblik på bekæmpelse af doping i idræt kan anses for en ydelse i nær tilknytning til behandling og dermed fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Spørger henviser til, at gennemførelse af fertilitetsbehandlinger for både kvinder og mænd anses for en ydelse i nær tilknytning til behandling, som er fritaget for moms.

Videre henviser Spørger til, at Statens Serum Instituts salg af laboratorieundersøgelser, såkaldt human diagnostik, er omfattet af momsfritagelsen, jf. SKM2002.163.LSR.

Spørgsmål 2

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgers ydelser opfylder betingelserne for momsfritagelse i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Spørger arbejde således ikke med gevinst for øje, og den lovbestemte dopingkontrol leveres til fordel for personer, der deltager i sport eller fysisk træning. Dopingkontrollen medvirker således til, at idrætsudøvere kan konkurrere på lige fod og træne i dopingfri idrætsmiljøer. Bekæmpelsen af doping sker endvidere ikke i konkurrence med andre virksomheder, der skal beregne moms.

Det er på denne baggrund Spørgers opfattelse, at Spørgers dopingkontrol kan fritages for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Momsfritagelse omfatter efter Spørgers opfattelse både den dopingkontrol, som gennemføres over for idrætsorganisationer og idrætsforeninger, samt det kommercielle idrætsmiljø.

Spørgsmål 3

Det er Spørgers opfattelse, at Spørger som selvstændig offentlig institution, udøver dopingkontrol i egenskab af offentlig myndighed og dermed ikke skal anses for en afgiftspligtig person efter momsloven.

Dette understøttes af, at Spørger som en selvejende institution er en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven og de heri fastsatte regler om bl.a. habilitet, tavshedspligt og aktindsigt.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers lovbestemte dopingkontrol er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Begrundelse

Under hensyn til, at Spørger i medfør af besvarelsen af spørgsmål 3 ikke kan anses for en afgiftspligtig person, og Spørgers ydelser derfor ikke er omfattet af momsloven, er en besvarelse af Spørgsmål 1 ikke relevant.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørgers lovbestemte dopingkontrol er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Begrundelse

Under hensyn til, at Spørger i medfør af besvarelsen af spørgsmål 3 ikke kan anses for en afgiftspligtig person, og Spørgers ydelser derfor ikke er omfattet af momsloven, er en besvarelse af Spørgsmål 2 ikke relevant.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke kan anses for en afgiftspligtig person efter momsloven.

Under hensyn til, at det er en forudsætning, for at kunne blive omfattet af en af momsfritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, besvares spørgsmål 3 først.

Begrundelse

Afgiftspligtige personer er i henhold til momslovens § 3, stk. 1, juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Stater, regioner, amter, kommuner og andre offentligretlige organer anses derimod ikke som afgiftspligtige personer for så vidt angår virksomhed eller transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed, jf. momssystemdirektivets artikel 13.

De to betingelser, der skal være opfyldt samtidigt, er således, at virksomheden skal

• udøves af et offentligretligt organ, og
• varetages af dette organ i egenskab af offentlig myndighed.

Betingelserne er gentaget af EU-domstolen i flere domme, herunder eksempelvis i sagen C-174/14, Saudaçor.

Dette dog medmindre de statslige, regionale og kommunale institutioner leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder, jf. momslovens § 3, stk. 2, nr. 3.

Det er med baggrund i en konkret vurdering SKATs opfattelse, at Spørger må anses for et offentligretligt organ, jf. momssystemdirektivets artikel 13.

Dette uanset, at Spørger har en vis selvstændighed over for staten ved udøvelsen af sin virksomhed og daglige drift, for så vidt som Spørger er stiftet af staten i form af en selvejende institution.

SKAT har ved vurderingen henset til, at Spørgers reelle selvstændighed forekommer begrænset, idet Spørgers vedtægter skal godkendes af kulturministeren, Spørger ledes af en bestyrelse på 6 personer, hvoraf de 4, herunder formanden, hvis stemme er afgørende ved stemmelighed, udpeges af kulturministeren, ligesom Spørger kun må udføre bundne opgaver som beskrevet i § 3 i lov om fremme af integritet i idrætten.

Spørgers situation kan herved på flere punkter sammenlignes med Saudaçors i EU-domstolens dom i sag C-174/14, Saudaçor.

Videre er der lagt vægt på, at det af forarbejderne til lov fremme af dopingfri idræt (lov nr. 1438 af 22. december 2004) i henhold til hvilken Spørger blev oprettet fremgår, at Spørger tillægges status som offentlig selvejende institution, samt at Spørger skal være en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven.

For så vidt angår den anden betingelse følger det af EU-domstolens faste praksis, at betingelsen opfyldes, når Spørger varetager sin virksomhed på grundlag af sin særlige retlige status, idet Spørger ikke udøver sin virksomhed på samme retlige vilkår som private erhvervsdrivende, jf. eksempelvis EU-domstolens dom i sagen C-359/97, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige.

Ydelser, som myndigheder leverer i kraft af deres egenskab af offentlig myndigheder, omfatter eksempelvis udstedelse af pas og kørekort.

Det er SKATs opfattelse, at Spørger udøver sin virksomhed i egenskab af offentlig myndighed.

SKAT har ved vurderingen lagt vægt på, at Spørger er oprettet ved lov, ligesom Spørger som den eneste er tillagt opgaven med dopingkontrol i dansk idræt ved lov. Spørger udøver derfor ikke sin virksomhed på samme retlige vilkår som private erhvervsdrivende.

Spørger leverer således heller ikke varer eller ydelser i konkurrence med private virksomheder - heller ikke i relation til indgåelsen af samarbejdsaftaler i henhold til § 9 i lov om fremme af integritet i idrætten, idet der henset til den samlede pakke af ydelser, som Spørger kan levere, efter SKATs vurdering ikke består en reel risiko for, at fritagelsen i sig selv, aktuelt eller i fremtiden, kan fremkalde konkurrencefordrejning.

Spørger er på denne baggrund ikke en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Af momslovens § 3, stk. 1-2, fremgår følgende:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Stk. 2. Som afgiftspligtig person anses endvidere:

1) Enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel til et andet EU-land, jf. § 11, stk. 6.

2) Offentlige forsyningsvirksomheder.

3) Andre statslige, regionale og kommunale institutioner, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder."

Af momssystemdirektivets artikel 13, stk. 1, fremgår følgende:

"Stater, regioner, amter, kommuner og andre offentligretlige organer anses ikke som afgiftspligtige personer for så vidt angår virksomhed eller transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed, også selv om de i forbindelse med denne virksomhed eller disse transaktioner modtager gebyrer, afgifter, bidrag eller vederlag.

Når de udøver sådanne former for virksomhed eller foretager sådanne transaktioner, skal de dog betragtes som afgiftspligtige personer for så vidt angår disse former for virksomhed eller disse transaktioner, såfremt deres fritagelse for afgiftspligten ville føre til konkurrenceforvridning af en vis betydning.

Under alle omstændigheder anses offentligretlige organer som afgiftspligtige personer for så vidt angår de i bilag I anførte former for virksomhed, medmindre den udøvede virksomhed er ubetydelig."

Praksis

C-359/97, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige

Virksomhed bestående i at opkræve afgifter for benyttelse af afgiftspligtige veje og broer i England kunne ikke anses for leveret af et offentligretligt organ.

C-174/14, Saudaçor

En aktivitet, som består i til en region at levere tjenesteydelser på området for planlægning og administration af den regionale sundhedsordning inden for rammerne af programaftaler indgået mellem dette selskab og denne region, henhører under reglen om fritagelse for merværdiafgift i denne bestemmelse i tilfælde af, at denne aktivitet udgør økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 9, stk. 1, hvis det kan fastslås - hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge - at selskabet skal kvalificeres som et offentligretligt organ, og at det udfører den pågældende virksomhed som offentlig myndighed, for så vidt som den forelæggende ret fastslår, at afgiftsfritagelsen for denne virksomhed ikke kan medføre konkurrencefordrejning af en vis betydning.