Parter

A

(v/Adv. Mette Pugholm)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Fm. Julie Line Bøttern)

Afsagt af byretsdommer

Lone Bach Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagerne BS 43C-4785/2016 og BS 43C-4l 73/2016 er behandlet sammen.

A har nedlagt følgende påstande:

BS 43C-4785/2016

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at der skal ske ordinær genoptagelse af indkomstårene 2010 og 2011 jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og dermed hjemvisning til SKAT til fornyet behandling

BS 43C-4173/2016

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2002, 2003 og 2004 og dermed hjemvisning til SKAT til fornyet behandling.

Skatteministeriet har i begge sager påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejeloven § 218 a.

Forklaring

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at hendes mor har givet hende en gave. Forældrene solgte deres hus, og deres 3 børn fik alle et beløb. Hun solgte en hest til JA for 30.000 kr. Hun havde brug for pengene.

Hun havde nogle indbrud i sin forretning. Forsikringsselskabet ville have hende til at betale store selvrisici. Hun havde et indbrud, hvor der blev stjålet for 125.000 kr. Hun overvejede at lukke butikken. Hun drev et traktørsted. Der kom 2 indbrud mere. Så tog hun varerne med hjem. Derefter havde hun indbrud derhjemme, hvorefter hun valgte at lukke forretningen.

I 2002-2004 fik hun en avisrute. Der var planer om at udvide med noget an det, men det lykkedes ikke.

Hun har det meget dårligt. Hun kan ikke løse noget. Hun har bedt om møder med SKAT, men hun har ikke kunnet komme igennem. Hun har været ved tre forskellige psykiatere. Hun kan ikke overskue sine regnskaber. Hun ved ikke, om hun har fået diagnosen PTSD, men hun bryder ofte sammen.

Hun har ikke kunnet overskue at klage. Hun har ikke haft de indkomster i 2002-2004, som hun blev forhøjet med. Hun har måske haft nogle af indtægterne, men der har været udgifter, og det har givet underskud.

I indkomstårene 2010-2011 drev hun ikke virksomhed. Hun kørte "gulerodsruten", hvilket var et støttesalg til fordel for en forening. Hun kunne få skattefri kørselsgodtgørelse for det. Det løb rundt med de skattefrie penge. Hun brugte sin egen bil.

Hun har selvangivet i kladdeform. Men SKAT har bare sagt nej. I 2010 og 2011 har hun indsendt kilometerregnskab. Hun har været vagt og fået løn for det. Det kan ikke passe, at hun ikke har selvangivet løn. I 2010 og 2011 udlejede hun sommerhusene. Hun har også kørt med kufferter i lufthavnen. Hun ved, at hvis hesteholdet giver underskud, kan underskuddet ikke fradrages, idet det anses for hobbyvirksomhed.

I 2007 mødte hun op hos SKAT med regnskaber. Hun havde fået en kæreste, der var revisor, og han hjalp hende med de to regnskaber for 2005 og 2006. Han skulle have hjulpet hende med de øvrige regnskaber, men han fik kræft.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokumentet anført følgende:

Ad. Ordinær genoptagelse af indkomstårene 2010 og 2011 jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2:

Til støtte for sagsøgers påstand gøres det gældende:

Den skønsmæssige ansættelse af indkomstårene 2010 og 2011 er urealistisk høj henset til de faktiske forhold i sagen.

Der er fremlagt dokumentation for sagsøgers privatforbrug i form af bilag 2 og 3.

Den skønsmæssige ansættelse af sagsøgers privatforbrug fremstår urimeligt højt samt ubegrundet af SKAT.

Der er ikke sammenhæng mellem den anonyme anmeldelse og SKATs skønsmæssige ansættelse, hvilket underbygger, at SKATs skønsmæssige ansættelse er urealistisk høj.

Det er på denne baggrund sagsøgers påstand, at SKATs afgørelse er truffet på et materielt forkert grund lag i det der ikke er taget højde for de faktiske omstændigheder, som dokumenteret ved bilag 2 og 3 herunder at sagsøgers privatforbrug var betydeligt lavere end ansat af SKAT.

Der er på denne baggrund grundlag for at sagsøgers skattepligtige indkomstgrundlag for indkomstårene 20l0-2012 genoptages ordinært jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Ad. Ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2002, 2003 og 2004 jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8

Til støtte for sagsøgers påstand gøres det gældende:

At sagsøger har godtgjort, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2002-2004.

At sagsøgers tidligere revisor har ikke været opmærksom på, at den skattemæssige ansættelse ikke er sket på korrekt grundlag og således burde påklages.

Det skal ikke komme sagsøger til skade, at hun ikke har kontoudskrifter, der ligger mere end 10-14 år tilbage.

At den skønsmæssige ansættelse ikke er sket på baggrund af en realistisk vurdering af sagsøgers faktiske indkomstgrundlag jf., SKATS juridiske vejledning A,B.5.1

At der ikke er taget højde for de af sagsøger fremlagte erklæringer vedrørende hendes indkomstforhold, herunder pengegave fra sine forældre samt salg af hest.

At sagsøger i perioden fik børnepenge fra sin eksmand.

At omsætningen i sagsøgers virksomhed aldrig har udgjort henholdsvis 300.000 kr. eller 350.000 kr., og det derfor er helt urimeligt, at SKATs skønsmæssige ansættelse af sagsøgers indkomstgrundlag forhøjes til mere, end hvad virksomheden nogensinde tidligere eller senere har omsat.

Det er på denne baggrund sagsøgers påstand, at SKATs afgørelse er truffet på et materielt forkert grundlag i det der ikke er taget højde for de faktiske omstændigheder, som dokumenteret ved bilag 2 og 3 - herunder at sagsøgers privatforbrug var betydeligt lavere end ansat af SKAT.

Der er derfor grundlag for at sagsøgers skattepligtige indkomstgrundlag for indkomstårene 2002-2004 genoptages ekstraordinært jf., skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8.

Skatteministeriet har i påstandsdokumentet anført følgende:

1. Sagens tema

Sagen omhandler for det første, om A har ret til ordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomstårene 2010-2011, jf., skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2

For det andet omhandler sagen spørgsmålet om, hvorvidt A har ret til ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomstårene 2002-2004 som følge af særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

2. Anbringender

Det gøres gældende, at A hverken er berettiget til ordinær genoptagelse af indkomstårene 2010-2011 eller til ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2002-2004.

Det er en forudsætning for såvel ordinær som ekstraordinær genoptagelse, at den skattepligtige kan dokumentere eller sandsynliggøre, at skatteansættelsen er materielt forkert, fordi den hviler på forkerte eller ændrede faktiske eller retlige oplysninger, jf. f.eks. SKM2014.183.ØLR.

2.1 Ordinær genoptagelse af indkomstårene 2010-2011 - BS nr. 36A4785/2016

Bilagshenvisningerne i dette afsnit refererer til de bilag, der er fremlagt i sag BS 36A-4785/2016

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det gøres gældende, at betingelserne for ordinær genoptagelse ikke er opfyldt.

2.1.1 De faktiske omstændigheder

SKAT modtog to anonyme henvendelser af henholdsvis 31. oktober 2011 og 25. januar 2012.Ved den ene henvendelse blev det oplyst til SKAT, at A var ejer af to huse, beliggende Y1-adresse. Ved henvendelsen blev det desuden oplyst, at hun udlejede et af disse huse, mens hun selv boede i det andet.

Ved den anden henvendelse blev det oplyst til SKAT, at A drev hesteudlejning/rideskole/hestepension og solgte hestefoder fra sin adresse Y1-adresse. Til SKAT havde A hverken indberettet indtægter fra hestevirksomheden eller boligudlejningen.

I brev af 23. januar 2012 anmodede SKAT A om at fremsende oplysninger til brug for skatteopgørelsen 2010. SKAT anmodede bl.a. om fremsendelse af oplysninger om brugen af hendes 3 sommerhuse på Y2 - herunder oplysninger om, hvorvidt disse blev udlejet, og hvilken indtjening hun i så fald havde heraf Herudover anmodede SKAT om en opgørelse over det kørselsfradrag, hun havde fratrukket. Endelig anmodede SKAT om en redegørelse for, hvorfor As privatforbrug var negativt.

SKAT modtog ingen oplysninger fra A. SKAT anmodede derfor i breve af 22. februar 2012, 22. maj 2012 og 29. juni 2012 endnu engang A om at indsende relevant materiale til brug for sagens behandling, hvilket hun ikke reagerede på.

På baggrund af de to anonyme anmeldelser foretog SKAT den 26. juli 2012 en besigtigelse på Y1-adresse. SKAT kunne konstatere, at ejendommen blev udlejet, at der var heste gående samt tilhørende ridebane og stald og endelig, at As navn stod på postkassen.

I samme forbindelse indhentede SKAT kontoudskrifter fra As bank. Heraf fremgik det, at hun modtog lejeindtægter fra adresserne på Amager. Endvidere fremgik det, at hun modtog afregning fra sine sommerhuse på Y2 gennem et udlejningsbureau og endelig, at hun modtog indtægter for dyrefoder og udlejning af hesteboxe.

Da SKAT ikke modtog det efterspurgte materiale fremsatte SKAT den 6. august 2012 forslag om at forhøje As indkomst med kr. 303.645, for indkomståret 2010 (bilag A).

SKAT anmodede ligeledes om relevant materiale til brug for As skatteopgørelse for 2011. Da A ikke reagerede herpå forhøjede SKAT ved agterskrivelse af 5. november 2012 hendes indkomst med kr. 300.692, for indkomståret 2011.

Ved e-mail af 10. december 2012 anmodede A om at få genoptaget hendes skatteansættelse for 2010 og2011. SKAT bad derfor i breve af 14. december 2012 og 16.januar 2013 endnu engang A om at fremsende yderligere oplysninger til brug for udarbejdelse af skatteansættelserne. SKAT modtog intet materiale fra A.

Da SKAT stadig intet hørte fra A, fastsatte SKAT den 11. marts 2013 (bilag C) skatteansættelserne for 2010 og 2011 i overensstemmelse med SKATs to forslag til afgørelser (bilag A og B). Det fremgår af afgørelserne (bilag C), at SKAT fastsatte skønnet på baggrund af, at SKAT kunne konstatere, at A havde et negativt privatforbrug på henholdsvis kr. 192.108, i 2010 og kr. 200.504 i 2011 samt, at A i år 2010 havde fratrukket kr. 23.439, i kørselsfradrag, men ikke havde fremsendt en opgørelse herfor på trods af at være blevet opfordret hertil adskillige gange.

A påklagede ikke SKATs afgørelser.

Efter klagefristens udløb anmodede As revisor ved brev af 18. oktober 2013 (bilag D) i stedet SKAT om at genoptage indkomstårene 2010-2011. Revisoren anførte i skrivelsen, at genoptagelsen begrundedes med, at A ikke havde modtaget det kørselsfradrag, som hun havde ret til og, at SKATs skønsmæssige ansættelse af overskud fra virksomhed var fejlagtig.

Der blev imidlertid ikke fremlagt nogen dokumentation for synspunkterne i forbindelse med anmodningen.

Ved afgørelse af 17. december 2013 (bilag E) afviste SKAT at imødekomme As anmodning om genoptagelse, idet der fortsat ikke var fremlagt dokumentation herfor.

2.1.2 A har ikke fremlagt oplysninger, der kan begrunde en ændring af skatteansættelserne for 2010 og 2011

A har heller ikke under sagen for byretten fremlagt nogen form for relevant dokumentation til støtte for hendes påstand om, at SKATs afgørelser af 11. marts 2013 (bilag C) er materielt forkerte efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

2.1.3 Den skønsmæssige ansættelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler skatteyderen at selvangive dennes indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Skattemyndighederne er berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, hvis skatteyderens selvangivne privatforbrug er negativt, uantageligt lavt, eller hvis der ikke er indgivet en selvangivelse, jf. eksempelvis U.1967 .635H og TfS 2001.980H (SKM2002.70.HR).

Et af SKAT med rette udøvet skøn kan kun tilsidesættes, såfremt det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis U2016.191H (SKM2015.615.HR), U2009.476/2 H og U.2011.1458H (SKM2011.209.HR).

Bevisbyrden for, at SKATs skøn kan tilsidesættes, påhviler A. A har ikke løftet denne bevisbyrde. Der er som anført ikke fremlagt nogen relevant dokumentation for synspunktet.

Som dokumentation for at ansættelserne i 2010 og 2011 er fejlagtige har A alene henvist til en erklæring fra sin mor (bilag 3) og en e-mail vedrørende salg af hest (bilag 4). Disse bilag vedrører imidlertid år 2002 og udgør endvidere ikke objektiv dokumentation.

2.1.4. Kørselsfradrag

Der er endvidere ikke grundlag for at nå frem til, at A skulle have ret til kørselsfradrag, jf. ligningslovens § 9 C. Det er en forudsætning for at opnå kørselsfradrag, at A kan godtgøre, at befordring har fundet sted samt godtgøre omfanget heraf, jf. bl.a. UfR 2004.1516 H (SKM2004.162.HR).

A har ikke indsendt en opgørelse over det af hende fratrukne kørselsfradrag, herunder oplysninger om afstand mellem hjem og arbejdsplads, kørselsrute, arbejdsstedets adresse og antal dage med kørsel mellem hjem og arbejdsplads. Hun er derfor ikke berettiget til kørselsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Det fremhæves, at det i en situation som den foreliggende ikke vil være tilstrækkelig med evt. parts- og vidneforklaring herom.

A har dermed intet fremlagt, der dokumenterer, end ikke indikerer, at SKATs ansættelser for indkomstårene 2010-2011 er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at SKAT har været berettiget til at fastsætte As indkomstansættelse skønsmæssigt - herunder afvise det af hende fratrukne kørselsfradrag. Der er herefter intet grund lag for at genoptage skatteansættelserne for 2010 og 2011 i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

2.2 Ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2002-2004 -BS nr. 43C-4173/2016

Bilagshenvisningerne i dette afsnit refererer til de bilag, der er fremlagt i sag BS 43C-4173/2016.

Som nævnt indledningsvist er det en forudsætning for såvel ordinær som ekstraordinær genoptagelse, at den skattepligtige kan dokumentere eller sandsynliggøre, at skatteansættelsen er materielt forkert, fordi den hviler på forkerte eller ændrede faktiske eller retlige oplysninger, jf. f.eks. SKM2014.183.ØLR.

Det er herudover en forudsætning for ekstraordinær genoptagelse, at der foreligger en af de grunde, der fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. A gør gældende, at der foreligger "særlige omstændigheder" jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. l, nr. 8.

Det gøres gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter nr. 8 ikke er opfyldt.

2.2.1 Sagens faktiske omstændigheder

Ved brev af 12. august 2013 (bilag B) anmodede As revisor SKAT om at genoptage indkomstårene 2002-2007. Revisoren anførte i skrivelsen, at genoptagelsen begrundedes med, at A led af posttraumatisk stress.

Ved afgørelse af I0. oktober 2013 (bilag C) afviste SKAT at imødekomme As anmodning om ekstraordinær genoptagelse.

SKATs afgørelse påklagede A til Skatteankenævnet (bilag D). A gjorde med sin klage for Skatteankenævnet gælden de, at SKATs ansættelser for 2002-2004 var fejlagtige.

Skatteankenævnet stadfæstede ved afgørelse af 13. april 2016 (bilag 1) SKATs afgørelse.

2.2.2 A har ikke fremlagt oplysninger, der kan begrunde en ændring af skatteansættelserne for 2002-2004

Til støtte for, at SKAT's ansættelser for indkomstårene 2002-2004 er materielt forkerte, har A ikke fremlagt nogen form for relevant dokumentation.

Som dokumentation for at ansættelsen i 2002 er fejlagtig, har A fremlagt en erklæring fra sin mor, der er dateret den 3. december 2013, hvor af det fremgår, at moderen har foræret A kr. 58.000, i 2002 (bilag 3). Desuden har A fremlagt en e-mail, der er dateret den 4. december 2013, hvoraf det fremgår, at hun i 2002 har solgt en hest. Det fremgår dog ikke, hvilket beløb hun modtog ved salget (bilag 4).

Oplysninger om, at der ud over de selvangivne indtægter har været yderligere ikke-skattepligtige indtægter - såsom lån, gaver eller lignende, skal være bestyrket på et objektivt grundlag, før oplysningerne kan lægges til grund og indgå i privatforbrugsberegningen, jf. f.eks. UfR 2009.476/2H, TfS 2004.1930 og SKM2004.20.VLR.

A blev med svarskriftet opfordret til at dokumentere sine indtægter fra salg af hest og pengegave fra sin mor ved fremlæggelse af relevant dokumentation såsom kontoudskrifter eller lignende A har ikke imødekommet denne opfordring og har således stadig ikke fremlagt nogen form for objektiv dokumentation for, at skatteansættelsen for 2002 er fejlagtig.

Som dokumentation for at ansættelserne i 2003 og 2004 er fejlagtige, har A intet fremlagt.

Det er A, der skal dokumentere, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Det er i den forbindelse et krav, at A kan dokumentere den ønskede ændrings berettigelse ved fremlæggelse af objektiv dokumentation. A har imidlertid intet fremlagt, der dokumenterer, end ikke indikerer, at SKATs ansættelser for indkomstårene 2002-2004 er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Allerede af den grund er der ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2002-2004.

2.2.3 Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 - Særlige omstændigheder

Endvidere er betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke opfyldt, da der ikke foreligger "særlige omstændigheder". Det er A, der skal godtgøre, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder."

Det fremgår af de specielle bemærkninger til skatteforvaltningslovens § 27 i lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005, at bestemmelsen er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35.

Den videreførte udgave af skattestyrelseslovens § 35 blev indsat ved lov nr. 410 af 2. juni 2003. I lovforslaget, jf. lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003, anføres følgende i de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2.2.e:

"De nugældende regler for ekstraordinær skatteansættelse er baseret på objektive kriterier for gennembrud af fristen, således at det direkte af loven fremgår, i hvilke tilfælde der kan ske genoptagelse.

Det er imidlertid ikke muligt at forudse alle tilfælde, hvor omstændighederne bør give anledning til genoptagelse uden for de almindelige frister. Der er derfor behov for en bestemmelse, der kan opsamle tilfælde, hvor forholdene i særlig grad taler for at ansættelsen ændres.

Det foreslås på denne baggrund, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, at skatte ministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af en skatteansættelse kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen.

Efter den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, kan en ansættelse foretages eller ændres i det omfang, der er begået fejl af skattemyndighederne. Genoptagelse i disse tilfælde vil ligeledes være omfattet af den foreslåede bestemmelse" (mine understregninger).

Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, fremgår blandt andet:

"Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således til fælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvars pådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

[...]

Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den skattepligtige bærer således risiko en for, at bevisbyrden kan være tungere, jo ældre år der er tale om. Er der så ledes tale om genoptagelse for indkomstår, der ligger langt tilbage i tid, og skattemyndighederne af denne grund ikke længere er i besiddelse af selvangivelsesmaterialet, må der stilles krav om, at den skattepligtige fuldt og helt kan dokumentere ændringens berettigelse eksempelvis ved fremlæggelse af kopi af det relevante selvangivelsesmateriale" (mine understregninger).

Vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, beror på et konkret skøn baseret på sagens samlede faktiske forhold. Bestemmelsen er en "sikkerhedsventil", og anvendelsesområdet skal afgrænses snævert.

A har ikke været i en sådan tilstand, at denne udgør en særlig omstændighed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det følger af retspraksis, at der skal meget til, før sygdom kan udgøre en sådan særlig omstændighed, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse, jf. f eks. SKM2013.739.ØLR, TfS 2012, 684 (SKM2012.561.BR) og Byrettens dom af 30. september 2016, jr., nr. BS 8A-1502/2015.

Af den fremlagte lægeerklæring (bilag 2) fremgår, at A siden lukningen af hendes forretning har været "psykisk ustabil og med udtalt grådtendens". A har ikke med den fremlagte lægeerklæring (bilag 2) dokumenteret, at hun var ude af stand til at varetage sine interesser over for skattemyndighederne - særligt ikke, når hun samtidig har været i stand til at drive sit selskab frem til år 2007 (bilag A) samt drive omfattende hesteudlejning/rideskole/hestepension mv. i år 2010-2011, jf., ovenfor. A opfylder dermed ikke betingelserne for ekstraordinær genoptagelse.

Det bemærkes i øvrigt, at lægeerklæringen er dateret den 29. oktober 2013 og dermed ca. 10 år efter de omhandlede indkomstår.

A opfylder derudover heller ikke betingelserne i § 27, stk. 2, da hun ikke har fremsat genoptagelsesanmodningen inden 6 måneder efter, at hun er kommet til kundskab om det forhold som påstås at begrunde fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

A har hele tiden haft kendskab til virksomhedens indkomstgrundlag, og hun havde derfor allerede i henholdsvis 2002, 2003 og 2004 kendskab til de faktiske omstændigheder, der begrunder den skønsmæssige ansættelse.

Anmodningen om genoptagelse, der først er sendt til SKAT ca. 8-9 år efter dette tidspunkt, er derfor ikke rettidig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at A den 29. marts 2007 og den 29. november 2007 mødte op i ekspeditionen hos SKAT, hvor hun afleverede sine regnskaber for 2005 og 2006 (bilag C, side 4).

A har derudover sendt en mail til SKAT den 30. november 2007, hvor hun forklarede, at hun selv havde udarbejdet regnskaberne for 2005 og 2006, da hendes revisor ikke var behjælpelig hermed (bilag C, side 4).

A var på disse tidspunkter i stand til at udarbejde selvangivelserne for 2003 og 2004.

På baggrund af ovenstående er betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, dermed ikke opfyldt.

A er på baggrund af ovenstående ikke berettiget til ordinær genoptagelse for indkomstårene 2010-2011 efter skatteforvaltningslovems § 26, stk. 2.

Ligesom A heller ikke er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomstårene 2002-2004 som følge af særlige omstændigheder, jf., skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2010 og 2011

SKAT ansatte skønsmæssigt As indkomst for indkomståret 2010 til 303.645 kr. og for indkomståret 2011 til 300.692 kr. blandt andet på grundlag af en privatforbrugsberegning samt en beregning over indkomsten ved udleje af sommerhuse, idet SKAT ikke havde modtaget regnskabsmateriale for de pågældende år.

A anmodede om genoptagelse af disse indkomstår den 13. august 2013.

Skatteankenævnet stadfæstede ved afgørelse af 13. april 2016 SKATs afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2010 og 2011.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Af en erklæring dateret den 3. december 2013 fremgår, at As mor i 2002 har foræret hende 58.000 kr. Af en mail dateret den 4. december 2013 fremgår, at JA i 2002 købte en hest af A. A har herom forklaret, at hesten blev solgt for 30.000 kr.

Ovenstående oplysninger om en gave og salg af en hest vedrører indkomståret 2002 og ikke indkomstårene 2010 og 2011.

A har ikke under sagen fremlagt oplysninger, der giver anledning til at ændre skatteansættelserne eller revurdere disse. Det bemærkes, at det af A forklarede om arbejdsmæssig kørsel ikke er tilstrækkeligt til at dokumentere, at hun har ret til kørselsfradrag.

A har således ikke godtgjort, at skatteansættelserne for indkomstårene 2010 og 2011 er materielt forkerte.

Betingelserne for ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010 og 2011 i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er der for ikke opfyldt.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2002-2004.

SKAT ansatte As resultat af virksomhed for indkomståret 2002 til 257.488 kr. på grundlag af en privatforbrugsberegning.

For indkomstårene 2003 og 2004 foretog SKAT skønsmæssige ansættelser af overskuddet af virksomheden på henholdsvis 300.000 kr. og 350.000 kr. på grund af manglende selvangivelser.

A anmodede om genoptagelse af disse indkomstår den 13. august 2013.

Skatteankenævnet stadfæstede ved afgørelse af 13. april 2016 SKATs afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2002-2004.

Parterne er enige om, at hjemmelen til en eventuel genoptagelse er skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, hvorefter der skal foreligge særlige omstændigheder.

Af en erklæring dateret den 3. december 2013 fremgår, at As mor i 2002 har foræret hende 58.000 kr. Af en mail dateret den 4. december 2013 fremgår, at JA i 2002 købte en hest af A. A har herom forklaret, at hesten blev solgt for 30.000 kr.

Af en lægeerklæring af 29. oktober 2013 fremgår, at A efter lukning af sin forretning efter 3 store indbrud i 2002 har været psykisk ustabil og med udtalt grådtendens.

A har ikke under sagen fremlagt kontoudskrifter eller andet, der dokumenterer, at hun i 2002 modtog pengegaver eller provenu for salg af hest. Der er heller ikke iøvrigt fremkommet oplysninger eller materiale, som må antages at være nødvendige for at foretage en korrekt skatteansættelse.

Retten finder det ikke godtgjort, at As psykiske forhold har bevirket, at hun har været forhindret i at anmode om genoptagelse af skatteansættelserne for 2002-2004.

Der er herefter ikke grundlag for at antage, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, må forudsætte.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Sagsomkostninger

Henset til sagernes skattemæssige værdi og udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 50.000 kr. Retten har ved fastsættelsen af sagsomkostninger lagt vægt på sagernes begrænsede omfang, herunder at hovedforhandlingen i sagerne varede under en halv dag.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

BS 43C-4785/2016

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 25.000 kr.

BS 43C-4173/2016

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 25.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.