Hvert spilsted skal have en tilladelse.
En tilladelsesindehaver kan have tilladelse til drift af spilleautomater på flere lokaliteter, for eksempel i flere restaurationer med alkoholbevilling og/eller i flere spillehaller.
Det er ikke et krav, at tilladelsesindehaveren ejer den fysiske lokalitet, hvor spilleautomaterne opstilles. Tilladelse til opstilling af spilleautomater i restaurationer med alkoholbevilling kræver dog restauratørens samtykke.
Det er tilladelsesindehaveren og/eller bestyreren, der har ansvaret for, at spilstedet drives efter reglerne i loven, bekendtgørelsen og vejledningen.