Parter

A
(advokat Søren Aagaard)

og

H1 ApS
(advokat Søren Aagaard)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Børge Dahl, Poul Søgaard, Jytte Scharling, Hanne Schmidt og Jan Schans Christensen.

Sagens baggrund og parternes påstande

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 7. afdeling den 8. maj 2012.

Påstande

Parterne har gentaget deres påstande, dog har A og H1 ApS i påstand I fratrukket de beløb, som Skatteministeriet har anerkendt, hvorefter denne påstand lyder på nedsættelse af As indkomst med 58.472 kr. for indkomståret 2006 og med 59.280 kr. for indkomståret 2007.

Anbringender

A og H1 ApS har for Højesteret frafaldet anbringendet om, at skattemyndighederne skulle have truffet særskilt afgørelse om H1s hæftelse for A-skat og AM-bidrag.

Højesterets begrundelse og resultat

Fire dommere - Poul Søgaard, Jytte Scharling, Hanne Schmidt og Jan Schans Christensen - udtaler:

A er eneanpartshaver og direktør i H1 ApS, som driver virksomhed med bl.a. salg af rådgivning og konsulenttjenester, brugte kedler og kedelanlæg, serviceydelser, komponenter og reservedele. H1 ApS har leaset en varevogn på gule nummerplader, som A mod betaling til selskabet har benyttet i den landbrugsvirksomhed, som han driver i personligt regi. Hovedspørgsmålet i sagen er, om bilen af selskabet dermed må anses for at have været stillet til rådighed for As private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt., beskattes den skattepligtiges private rådighed over en firmabil. Firmabiler på gule nummerplader, hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, er ikke omfattet af hovedreglen i § 16, stk. 4, 1. pkt., om beskatning af rådighed over fri bil, medmindre bilen alligevel er benyttet til privat kørsel, jf. den dagældende ligningslovs § 16, stk. 4, 10. pkt. (nu § 16, stk. 4, 13. pkt.) sammenholdt med den dagældende vægtafgiftslovs § 2, stk. 3, nr. 1 (nu § 2 a. stk. 3. nr. 1).

H1 ApS har i et antal tilfælde i 2006 og 2007 overladt bilen til A, der har anvendt den til transport af kvæg i sin personligt drevne landbrugsvirksomhed. Vi lægger til grund, at H1 ApS, som ikke i øvrigt beskæftiger sig med udlejning af biler, alene har ladet A benytte bilen til brug for sin personligt drevne landbrugsvirksomhed på grund af hans stilling i selskabet. Vi finder herefter, at denne brug af bilen har været anpartsselskabets virksomhed uvedkommende, og at bilen dermed af anpartsselskabet er stillet til rådighed for As private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt. Den omstændighed, at As personligt drevne virksomhed betalte for brugen af bilen og benyttede den erhvervsmæssigt, kan efter vores opfattelse ikke føre til andet resultat.

Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at forhøje As skattepligtige indkomst som fastslået af landsretten.

Bilen kan herefter ikke anses for udelukkende at være anvendt i H1 ApS' virksomhed, jf. momslovens § 41, stk. 3, og skattemyndighederne var derfor berettiget til at forhøje anpartsselskabets momstilsvar.

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som landsretten har anført, stemmer vi for at stadfæste dommen.

Dommer Børge Dahl udtaler:

Sagen angår brug af en varebil på gule nummerplader leaset af H1 ApS. Hovedspørgsmålet er, om bilen skattemæssigt skal anses for at have været anvendt privat, fordi den af H1 ApS, hvori A er eneanpartshaver og direktør, har været udlejet til H2, der er en af A personligt drevet kvægvirksomhed, og i denne anvendt til erhvervsmæssig virksomhed.

Ligningslovens § 16, stk. 4, angår en bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges "private benyttelse". Efter min opfattelse er det ikke nærliggende at anse den skete erhvervsmæssige anvendelse af bilen i kvægvirksomheden H2 for udnyttelse af et personalegode, som H1 ApS har stillet til rådighed for As "private benyttelse". Bilen blev udlejet af H1 ApS til H2 til erhvervsmæssig brug, og udlejningen af bilen er sket på markedsmæssige vilkår som en erhvervsmæssig aktivitet, der er faktureret på sædvanlig vis efter antal kørte kilometer med tillæg af moms. Det er derfor efter min opfattelse heller ikke nærliggende at anse kørslen som uvedkommende i forhold til H1 ApS. Det er endvidere efter min opfattelse ikke nærliggende at tillægge As bestemmelsesret begge virksomheder særlig betydning; havde kvægvirksomheden været indlagt i selskabet eller virksomheden i selskabet været drevet personligt sammen med kvægvirksomheden, ville ingen kørsel for nogen af de to typer virksomhed kunne anses for privat.

På denne baggrund finder jeg, at der ikke har været hjemmel til at anse den skete anvendelse for privat. Jeg stemmer derfor for at tage As og H1 ApS' påstande til følge.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Efter sagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsret eller Højesteret til nogen anden part.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsret eller Højesteret til nogen anden part.