Dato for udgivelse | 09 Jan 2014 10:36 |
SKM-nummer | SKM2014.22.SR |
Myndighed | Skatterådet |
Sagsnummer | 12-113971 |
Dokument type | Afgørelse |
Overordnede emner | Ejendomsvurdering |
Overemner-emner | Ejendomsvurdering |
Emneord | Ejendomsvurdering, omberegnede grundværdi |
Resumé | Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2003 henblik på nedsættelse af den omberegnede grundværdi. |
Hjemmel | Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 |
Reference(r) | Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3, Vurderingsloven § 33, stk. 18 |
Henvisning | Vurderingsvejledningen afsnit F.2 |
Vurderingsmyndigheden er blevet opmærksom på, at den omberegnede grundværdi for ejendom A er ansat for højt ved vurderingen pr 1. oktober 2003.
Ejendommen som har et matrikulært areal på 133 m², blev vurderet første gang ved vurderingen pr. 1. oktober 2003 som en ubebygget grund. Den omberegnede grundværdi er ansat efter byggeretsværdiprincip med udgangspunkt i prisniveau pr. 1. januar 2002 med en områdepris på 610 kr./m².
Ved ansættelsen af den omberegnede grundværdi er der ved en fejl anvendt en forkert byggeretspris på 368.000 kr. i stedet for 244.000 kr.
På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2003 ekstraordinært, og vurderingen ændres således:
Den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2003 ændres fra 408.600 kr. til 284.600 kr.
Den omberegnede grundværdi i 2003 nedsættes hermed med ca. 30 %.
Det må tilskrives vurderingsmyndigheden, at den omregnede grundværdi ved vurderingen i 2003 blev sat for højt.