Parter

A
(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Morten Hyldgaard Schulz)

Afsagt af landsdommerne

Gunst Andersen, Tine Vuust og Ann-Britt Belisario (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Dommen afsagt af byretten den 21. november 2012 (BS R3-41/2012) er anket af A med påstand som for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelse for indkomståret skal nedsættes med 119.800 kr.

Skatteministeriet har påstået principalt stadfæstelse, subsidiært at As skatteansættelse vedrørende skatteåret 2008 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A, der har forklaret blandt andet, at han til brug for kørsel med trailere for virksomheden havde behov for en bil med firehjuls træk. Da han i forvejen havde Mercedes biler i firmaet, leasede han en Mercedes. Det var ikke på nogen måde afgørende for ham, at det var en Mercedes med et luksuriøst præg. De andre biler i virksomheden var varevogne af mærket Mercedes Vito eller Sprinter. Han har aldrig udført administrative opgaver, i form af bogføring og fakturering, i bilen. Han lavede ofte opmålingsopgaver, ligesom han deltog i virksomhedens almindelige tømreropgaver sammen med de 3-4 tømrere, der er ansat i virksomheden. Han indrettede bilens bagagerum med reoler efter råd fra sin revisor, således at han kun skulle betale skat af den begrænsede private kørsel, som han havde i bilen. Han kan ikke forestille sig, at reolerne ville kunne anvendes i andre biler. Bilen er udstyret med det samme udstyr som virksomhedens øvrige biler, men på grund af bilens størrelse nok i mindre målestok, og der var også mere digitalt udstyr til brug for opmålingsopgaverne. Han kørte til sommerhuset i bilen maksimalt 15 gange om året i forlængelse af takseringsopgaver. Han kan ikke forestille sig, at SKAT har observeret ham køre i bilen.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er mellem parterne enighed om, at A af virksomheden fik stillet en bil til rådighed for privat kørsel. Spørgsmålet for landsretten er således i første række, om bilen er at anse som et specialindrettet køretøj, der er undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Den omhandlede bil er af mærket Mercedes-Benz og havde en anskaffelsessum på 419.459 kr. ekskl. moms. Bilmodellen er fra fabrikken udført som en 5-dørs personbil med firehjuls træk, men bilen var ombygget til varevogn og indregistreret på gule plader til blandet privat og erhvervsmæssig kørsel. Ombygningen bestod i, at bagsæderne var udtaget, således at bagagerummet begyndte umiddelbart bag førersædet og passagersædet. Bagagerummet var indrettet med en reol i hver side af bilen, således som det er beskrevet i byrettens dom. Frirummet mellem de to reoler havde ingen særlige indretninger.

Landsretten lægger navnlig efter As oplysninger til Landsskatteretten i indlæg af 16. september 2009 til grund, at A kun udførte mindre reparationsarbejder hos kunder, gennemgang og justering af tidligere udførte arbejder og opsyn med igangværende projekter, idet han i øvrigt i det væsentlige anvendte bilen til arbejde af ikke håndværksmæssig karakter, hvilket understreges af bilens indretning og stand.

På den anførte baggrund finder landsretten, at bilen ikke var specialindrettet på en sådan måde, at den var uanvendelig som alternativ til en privat bil, og den blev da også i mindre omfang anvendt som sådan.

Landsretten tiltræder derfor, at As rådighed over bilen skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, og stadfæster derfor den indankede dom.

Under hensyn til sagen udfald og værdi skal A i sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet betale 20.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.