Parter

A
(Advokat Jacob Rix)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Ole Sørensen)

Afsagt af byretsdommer

Anne Schultz-Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, er skattepligtig af værdien af fri bil.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hun ikke skal anses for skattepligtig af værdi af fri bil for en Mercedes Benz personbil, for perioden 7. juli 2007 til 31. december 2008.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten afsagde den 7. juli 2011 følgende kendelse vedrørende A's opgørelse af indkomst for 2007 og 2008:

"...

Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil for hovedanpartshaver.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2007

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil til rådighed i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, af Mercedes Benz personbil, for perioden 7. juli - 31. december med [65.000 kr. red.SKAT]

Indkomståret 2008

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil til rådighed i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, af Mercedes Benz personbil, med [65.000 kr. red.SKAT]

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet H1 ApS, som ejer selskabet H2 A/S, som har adresse på klagerens bopæl.

Selskabet H2 A/S har den 7. juli 2007 købt en Mercedes Benz personbil, for 580.000 kr.

Der er ikke ført kørselsregnskab.

Klageren og dennes husstand har privat bil.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil til rådighed i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, af Mercedes Benz personbil, for perioden 7. juli - 31. december 2007 med 65.500 kr. og for indkomståret 2008 med 131.000 kr.

Klageren er hovedanpartshaver i H1 ApS, som er moderselskab for H2 A/S. Dette selskab er/har været ejer af bl.a. personbilen Mercedes Benz, som er købt den 7. juli 2007 for 580.000 kr.

Klageren og selskabet har samme adresse.

Der foreligger ikke kørselsregnskab for bl.a. den omhandlede Mercedes Benz personbil.

Selskabets revisor har i revisionsprotokollerne gjort opmærksom på selskabets forpligtelse til

"...

at sørge for, at formalia omkring en eventuel fri bil er i orden. Der bør udarbejdes et tillæg til lønaftalen, hvori det klart fremgår, at selskabets biler ikke må benyttes til privat kørsel, ligesom den erhvervsmæssige kørsel bør dokumenteres ved en kørebog.

..."

Reglerne om beskatning af fri bil fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4. Der henvises endvidere til Ligningsvejledningen afsnit A.B.1.9.2. og S.F.2.2.1.

Når en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Denne formodning er ikke afkræftet, idet der ikke er ført kørselsregnskab. Klageren er derfor skattepligtig af værdi af fri bil.

Efter udsendelse af ændringsforslag blev der den 11. august 2010 afholdt et møde med deltagelse af klagerens samlever og repræsentanter.

Klagerens samlever medbragte et opstillet kørselsregnskab for Mercedes'en for perioden fra købet af bilen den 7. juli 2007 og indtil udgangen af 2008. Klagerens samlever oplyste, at det var opstillet på grundlag af notater. Notaterne var ikke medbragt.

Klagerens samlever blev gjort opmærksom på, at SKATs sagsbehandler ved gennemgangen af regnskaberne for H2 A/S på virksomhedens adresse havde forespurgt, om der fandtes et kørselsregnskab, hvilket han havde oplyst, at der ikke var. Hertil svarede klagerens samlever, at han ikke var klar over, at han kunne vise notaterne.

Revisor oplyste, at bilen kun blev brugt til erhvervsmæssig kørsel og mest til repræsentative formål, og at familien havde en privat bil.

Det af klagerens samlever medbragte kørselsregnskab er en rekonstruktion, som ifølge det oplyste er lavet på grundlag af notater. Disse notater er ikke forevist.

Der er skærpede krav til bevisførelsen i hovedaktionærforhold. Som anført ovenfor er der en formodning for, at selskabets personbil - der dagligt har holdt på selskabets adresse, som er sammenfaldende med hovedaktionærens bopæl - har været til rådighed for hovedaktionærens private brug. Det påhviler hovedaktionæren at afkræfte denne formodning.

Der henvises til følgende domme:

Byretsdom af 15. januar 2008, offentliggjort i SKM2008.128.BR. En byretsdom, hvor en hovedanpartshaver blev beskattet af værdi af fri bil, ejet af selskabet. Bilen var dagligt parkeret på hovedanpartshaverens adresse. Hovedanpartshaveren havde ikke fraskrevet sig retten til at benytte bilen privat, ligesom der ikke løbende var ført kørebog. Retten fandt ikke, at hovedanpartshaveren havde afkræftet formodningen for, at bilen havde stået til rådighed for privat brug.

Østre Landsrets dom af 28. januar 2005, offentliggjort i SKM2005.103.ØLR. En Østre Landsretsdom, hvor en hovedaktionær ikke fandtes at have løftet bevisbyrden for, at selskabets bil ikke var til hans private rådighed. Der var sammenfald mellem selskabets adresse og hans bopæl. Der forelå ingen kørebog, fraskrivelseserklæring eller andet, der objektivt støttede, at bilen ikke havde været til privat rådighed eller anvendt privat. Det var uden betydning, at familien ejede en privat bil.

Vestre Landsrets dom af 8. oktober 2009, offentliggjort i SKM2009.629.VLR. En Vestre Landsretsdom, hvor en hovedanpartshaver beskattes af værdi af fri bil. Selskabets personbil holdt dagligt parkeret på sagsøgerens bopæl, som var sammenfaldende med virksomhedsadressen. Det var oplyst, at den oprindeligt førte kørebog var bortkommet ved tyveri, hvorefter der efterfølgende var udarbejdet en rekonstrueret kørebog. Landsretten fandt, at risikoen for, at kørebogen ikke kunne fremlægges, påhvilede hovedanpartshaveren. Landsretten fandt ikke, at den rekonstruerede kørebog kunne lægges til grund og dermed afkræfte formodningen om, at bilen var til rådighed for privatkørsel.

Det rekonstruerede kørselsregnskab kan ikke erstatte en daglig ført kørebog, som er et krav, hvis formodningen om privat kørsel skal afkræftes. Et andet krav er en erklæring om, at selskabets biler ikke må benyttes privat. En sådan erklæring har heller ikke foreligget. Det fastholdes derfor, at klageren er skattepligtig af værdi af fri bil.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke anses for skattepligtig af værdi af fri bil til rådighed i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, af Mercedes Benz personbil, for perioden 7. juli - 31. december 2007 med 65.500 kr. og for indkomståret 2008 med 131.000 kr.

Klageren er hovedaktionær i selskabet H1 ApS, som er moderselskab for H2 A/S. H2 A/S har den 7. juli 2007 anskaffet en Mercedes Benz, til 580.000 kr. Bilen er anskaffet udelukkende med henblik på, at bilen skal anvendes til erhvervsmæssige formål.

Selskabet har samme adresse som klageren. Klageren har oplyst, at hele familiens privatkørsel er foretaget i deres privatejede personbil (Citroën Xantia). Bilen Mercedes Benz, har kun kørt i alt 15.681 km i indkomstårene 2007 og 2008.

Ved det indledende møde med sagsbehandleren fra SKAT og hovedaktionærens samlever blev man forespurgt, om der var opstillet et kørselsregnskab. Hertil svarede hovedaktionærens samlever, at kørselsregnskabet ikke var opstillet endnu, men at han havde notater på hele bilens kørsel (bl.a. i form af en kalender), og at han bare manglede at opstille det i et kørselsregnskab, jf. den til Landsskatteretten indsendte kørebog for 2007 og 2008. Ifølge oplysning fra hovedaktionærens samlever anmodede SKATs sagsbehandler ikke i denne forbindelse om at se disse notater. Det var klagerens opfattelse, at man igennem notaterne kunne redegøre for bilens samlede erhvervsmæssige kørsel, samt at man samtidig kunne dokumentere, at bilen ikke har været til rådighed for hovedaktionæren til privat brug. Efterfølgende blev notaterne overført til et kørselsregnskab, som er blevet afleveret til SKAT. SKATs sagsbehandler vurderer herefter, at kørselsregnskabet er rekonstrueret, og at det derfor ikke kan erstatte en daglig ført kørebog. SKAT fastholder derfor skattepligten af fri bil for 2007 og 2008.

Det er klagerens repræsentants opfattelse, at de nævnte notater på bilens erhvervsmæssige kørsel og den efterfølgende opstilling af kørselsregnskabet dokumenterer, at bilen ikke har været til rådighed til privat kørsel for hovedaktionæren. Det er også repræsentantens opfattelse, at der ikke er tale om, at kørselsregnskabet er blevet rekonstrueret, men at kørselsregnskabet bare er opstillet i et skema baseret på selskabets notater. Bilens faktiske anvendelse som 100 pct. erhvervsmæssig kunne derfor dokumenteres allerede ved første møde med SKAT. Kørselsregnskabet dokumenterer derfor, at bilen ikke har været til rådighed for privat kørsel, hvilket betyder, at der ikke skal foretages beregning af fri bil for hovedaktionæren. Der klages derfor over de foretagne forhøjelser på fri bil med 65.500 kr. for 2007 og 131.000 for 2008.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som efter 3. og 4. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det hele antal måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1. - 5. pkt.

Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4, 1. - 7. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006).

En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis ligningslovens § 16, stk. 4, 5, 6 og 9.

Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 9, 1. og 2. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006).

Når en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Derfor må en hovedaktionær, der ønsker at undgå beskatning af rådighed over firmabil til privat kørsel, sandsynliggøre, at den pågældende er afskåret fra at anvende bilen til privat kørsel.

Klageren kan efter de foreliggende oplysninger ikke anses for at have løftet bevisbyrden for, at bilen ikke har været til rådighed for privat kørsel.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, BA, OT og NK.

A har forklaret blandt andet, at virksomheden H2 A/S beskæftiger sig med salg af haveartikler. H2 ejes af H1 ApS, som hun er hovedanpartshaver i. Hun var i 2002-2010 medlem af direktionen i H2, mens hendes samlever, BA, var medlem af bestyrelsen. I 2007 og 2008 havde H2 udover hende og BA, en kontordame, en lagermedarbejder og en sælger, NK, beskæftiget.

De købte Mercedes'en, fordi de ofte deltager i messer i udlandet, hvor det er vigtigt at have en præsentabel bil. Bilen skulle endvidere anvendes ved kundebesøg. Bilen blev købt brugt, og det var hende, der skrev under på købsaftalen. Når bilen ikke var i brug, holdt den parkeret i virksomhedens aflåste garage. Nøglen til garagen blev opbevaret på BA's kontor i virksomheden. Deres private bopæl ligger på samme matrikel som virksomheden, men boligen er fysisk adskilt fra virksomhedens lokaler. Deres private bil holder foran deres private bolig. BA kørte Mercedes'en i erhvervsmæssig sammenhæng, og bilen blev ikke benyttet privat. Hun har selv kun kørt i bilen en gang, hvor BA skulle køres til lufthavnen. Turen fandt sted for omkring to år siden. Hun brød sig ikke om at køre bilen, blandt andet på grund af dens meget kraftige motor.

Når de brugte bilen, skrev de notater med angivelse af, hvor de havde været, og hvor langt de havde kørt. Notaterne blev opbevaret på BA's kontor, og deres bogholder indførte dem efterfølgende i en kørebog. Hun udfærdigede et sådan notat om turen til lufthavnen.

Hun bruger sin private bil i arbejdsmæssig sammenhæng. De begyndte at få kørselsgodtgørelse herfor, efter skattesagens begyndelse.

BA har forklaret blandt andet, at han er daglig leder af H2. Han er beskæftiget med indkøb og samhandel med kunder.

De købte Mercedes'en for at have en præsentabel og driftsikker bil, hvilket navnlig var vigtigt ved rejser til Holland og Tyskland. Når bilen ikke var i brug, var den låst inde i firmaets garage. Han havde nøglen, da han var den eneste, der brugte bilen. NK har måske kørt bilen en enkelt gang. Bilen blev ikke brugt privat, og de har altid haft deres egen private bil. I 2007 og 2008 havde de en Citroën Xantia, som han brugte til private ærinder. A har kørt Mercedes'en en enkelt gang, efter at han var blevet sat af i lufthavnen. Når A's private bil er til service, får hun stillet en lånebil til rådighed af værkstedet.

Deres private bil - Citroën'en - blev ved en fejl fra hans side registreret som tilhørende selskabet. Der skete også en fejlregistrering vedrørende en anden privat bil af mærket Mitsubishi. Han købte denne bil af selskabet efter at have fået den vurderet hos en forhandler. Det skete for at skaffe dokumentation for, at overdragelsen var sket til en korrekt pris.

Hver gang Mercedes'en blev benyttet, blev der udfærdiget en seddel, som blev lagt på hans kontor. Han gik ud fra, at det var tilstrækkelig dokumentation. Selskabets revisor opfordrede imidlertid til, at der blev udarbejdet en egentlig kørebog. LN fra SKAT kom på et tidspunkt på besøg i virksomheden og spurgte i den forbindelse, om de førte en kørebog. Han fortalte hende om deres notater, hvortil hun bemærkede, at det ikke var en kørebog. Han fik ikke det indtryk, at den manglende kørebog var et problem.

OT har forklaret blandt andet, at hun er ekstern bogholder for virksomheden, som hun besøger et par gange om ugen. Mercedes'en blev indkøbt som repræsentationsbil til brug for kørsel til messer og kundebesøg. Bilen holdt parkeret i virksomhedens garage, og nøglen til bilen lå i en skuffe på BA's kontor. Bilen blev ikke brugt til privat kørsel, og hun har aldrig set A, der havde sin egen bil, benytte Mercedes'en. BA kørte i bilen i forbindelse med rejser for virksomheden. Hun har aldrig set NK køre i den. A kørte altid i sin egen bil, og når den var til service, fik hun en af medarbejderne til at køre sig hen til værkstedet.

Hun introducerede skemaet, der udgør kørebogen, efter at BA havde været til møde med SKAT. Hun fik udleveret en lang række notater fra ham, som hun skrev ind i skemaet, hvorefter han selv overtog arbejdet med at udfylde det. Enkelte gange var notaterne utydelige for så vidt angik oplysninger om datoer, men så tjekkede hun oplysningerne i regnskabet.

NK har forklaret blandt andet, at han er ansat som sælger i H2. Mercedes'en blev købt, fordi det var vigtigt for virksomheden at have en driftsikker og præsentabel bil. Bilen stod parkeret i virksomhedens garage, hvortil BA, som er hans chef, havde nøglen. Nøglen lå i en skuffe på kontoret. Bilen blev kun brugt rent erhvervsmæssigt. A kunne ikke lide at køre i bilen, og hun kørte højst i den et par gange. Når hendes private bil var til service, fik hun normalt stillet en bil til rådighed af værkstedet.

Han var med i bilen som passager ved rejser til udlandet og ved kundebesøg. BA udfærdigede altid sedler, når han kørte i bilen. Udgiftsbilag vedrørende deres rejser til udlandet blev lagt i et chartek og videregivet til bogholderen. Han har kørt Mercedes'en en enkelt gang, da den skulle på værksted. Han var med på rejsen til Tyskland i dagene omkring den 10. juli 2007. Rejsen varede 2 1/2 dag. I 2008 kørte han med i bilen på rejser til Norge, Sverige og Tyskland.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

A har i sit påstandsdokument af 14. november 2012 anført:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

at den af sagen omhandlede bil alene er erhvervet og anvendt til erhvervsmæssig formål, og der ifølge ligningslovens § 16, stk. 4, kun sker beskatning af firmabil, såfremt den er til rådighed for privat brug,

at der er foretaget løbende registreringer med specificeret angivelse af kørsel foretaget i bilen, hvorfor sagsøger har løftet bevisbyrden for, at bilen ikke er blevet anvendt privat,

at der ikke er formkrav til udførelse af kørselsbog, hvorfor der ikke er noget til hinder for, at løbende registrering kan finde sted på selvstændige ark papir, og at det i øvrigt ved de beviser, der er og vil blive ført i sagen, sandsynliggøres, at firmabilen ikke har været benyttet til privat kørsel.

..."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 28. november 2012 anført:

"...

Det fremgår af den dagældende § 16 A, stk. 9, 1. og 2. pkt., i bekendtgørelse af lov nr. 1061 af 24. oktober 2006 om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), at en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet. Godets værdi ansættes efter lovens § 16, stk. 4.

A har bevisbyrden for, at Mercedes'en ikke stod til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel, jf. SKM2005.138.HR, SKM2008.534.HR og SKM2009.239.HR.

A's bevisbyrde er skærpet, fordi hun og H2 A/S var interesseforbundne parter. Det gøres gældende, at A ikke har løftet denne skærpede bevisbyrde.

Mercedes'en var i den relevante periode ejet af H2 A/S. A var hovedanpartshaver i H1 ApS, som ejede H2 A/S. Sidstnævnte selskab havde samme adresse som A.

Under ovennævnte omstændigheder gælder der efter retspraksis en stærk formodning for, at bilen var stillet til rådighed for og blev anvendt til privat kørsel, jf. SKM2005.138.HR, SKM2008.534.HR og SKM2009.239.HR. Det påhviler A at afkræfte denne formodning.

Det gøres gældende, at A ikke har løftet den skærpede bevisbyrde, allerede fordi der ikke forelå en skriftlig aftale mellem A og H2 A/S om, at bilen ikke stod til rådighed for privat benyttelse.

Der kan i den forbindelse henvises til skatteministerens besvarelse af spørgsmål 38 til L 286 om forslag til lov om ændring af ligningsloven, skattekontrolloven og virksomhedsskatteloven (Telefonudgifter og personalegoder), LFF 1992-1993.1.286, hvoraf følgende fremgår:

"...

Vedrørende førstnævnte betingelse (rådighedsbetingelsen) kan det generelt anføres, at det som minimum må kræves, at der foreligger en skriftlig aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren om, at firmabilen ikke må anvendes til privat kørsel, herunder kørsel mellem hjem og arbejde

..."

Jeg kan også henvise til TfS 1998,326.Ø for så vidt angår den del af dommen, der vedrører indkomståret 1994.

Det gøres derudover gældende, at bevisbyrden efter retspraksis kun kan løftes, hvis sagsøgeren fremlægger et korrekt og fyldestgørende kørselsregnskab, jf. SKM2009.239.HR.

Kørselsregnskabet skal være ført dagligt. Et kørselsregnskab, som er udarbejdet efterfølgende, er ikke tilstrækkeligt, jf. SKM2005.138.HR og SKM2009.239.HR. Skattemyndighederne kan stille strenge krav til kørselsregnskabet, jf. UfR 2000.124.H.

Det gøres gældende, at A ikke har dokumenteret, at hun dagligt har ført kørselsregnskab. Bilag 1 er et rekonstrueret kørselsregnskab, som er udarbejdet efterfølgende. A påstår - men har ikke dokumenteret - at bilag 1 er udarbejdet på grundlag af notater på sedler, i forskellige kalendere, på en computer m.v., jf. bilag 2, side 1, 1. afsnit. Sådanne notater er imidlertid aldrig blevet fremlagt for skattemyndighederne. Notaterne er heller ikke fremlagt i nærværende retssag.

Endvidere er der i bilag 1 ud for mange af kørslerne ikke oplyst, hvilken dato de har fundet sted. De lange kørsler i Tyskland (i alt 2.119 km) kan ikke alle have fundet sted den 10. juli 2007. De manglende datoangivelser viser, at der ikke er tale om et oprindeligt kørselsregnskab, som er ført løbende.

I replikken (side 4, sidste afsnit) oplyser sagsøgeren, at kørselsregnskabet ikke angiver den samme dato flere gange, såfremt flere kørsler er sket den samme dag. Samme sted oplyser sagsøgeren, at kørslerne i Tyskland er gennemført over flere dage med returnering den 12. juli 2007. Der er imidlertid kun anført en dato ud for den første kørsel i Tyskland. Sagsøgerens oplysninger vedrørende kørselsregnskabet er dermed indbyrdes modstridende.

Den manglende angivelse af datoer i bilag 1 medfører, at skattemyndighederne ikke kan foretage en tilstrækkelig efterprøvelse af oplysningerne om kørslerne, herunder eksempelvis en efterprøvelse af, om oplysningerne om turen til Tyskland i juli 2007 er realistisk. Hvis det lægges til grund, at sagsøgeren forlod Danmark den 10. juli og vendte tilbage til Danmark den 12. juli, så har hun på de 3 dage kørt hele 2.119 kilometer mellem fire forskellige steder i Tyskland, hvorefter der ikke kan have været meget tid tilovers til at mødes med forretningsforbindelser i Tyskland.

Det er desuden udokumenteret, at sagsøgerens kørsler i Mercedes'en havde et erhvervsmæssigt formål.

Det gøres derfor gældende, at A således ikke har løftet bevisbyrden for, at Mercedes'en ikke stod til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel.

Derudover gøres det gældende, at omstændigheder i øvrigt indikerer, at bilen er blevet anvendt til privat kørsel, da bilen er velegnet til privat kørsel, og det faktum at Mercedes'en blev købt i umiddelbar forlængelse af salget af Mitsubishi'en.

Endeligt gøres det gældende, at hele historikken omkring Mercedes'en, Citroën'en og Mitsubishi'en efterlader det indtryk, at der generelt med hensyn til biler ikke er sikret en adskillelse af selskabets økonomi og A's private økonomi.

I øvrigt angiver sagsøger i sin replik en række faktiske oplysninger, der bestrides som udokumenteret.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Den i sagen omhandlede Mercedes var i indkomstårene 2007 og 2008 ejet af H2 A/S, som A var direktør i. Selskabet var ejet af H1 ApS, som A var hovedanpartshaver i. Bilen, der er en personbil på hvide plader, stod, når den ikke var i brug, parkeret i en garage på virksomhedens adresse, der ligeledes er A's private adresse.

Under disse omstændigheder påhviler det efter ligningslovens § 16, stk. 4, A at sandsynliggøre, at bilen ikke var til hendes rådighed for privat kørsel og heller ikke blev benyttet til privat kørsel.

A har ikke indgået en skriftlig aftale med selskabet om, at bilen kun måtte benyttes til kørsel for selskabet. Det fremlagte kørselsregnskab må anses for en rekonstruktion, og de underliggende notater om de foretagne kørsler, som A og vidnerne har forklaret om, er ikke fremlagt under sagen.

Herefter finder retten, at A ikke har sandsynliggjort, at bilen ikke var til hendes rådighed for privat kørsel og heller ikke blev benyttet til privat kørsel. Det forhold, at A ejede en privat bil, og de afgivne forklaringer om benyttelsen af Mercedes'en, kan ikke føre til et andet resultat.

Som følge heraf er A skattepligtig af værdien af fri bil som opgjort af ligningsmyndighederne i de omhandlede indkomstår, og Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Efter sagens værdi, forløb og udfald skal A i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 15.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale 15.000 kr. til Skatteministeriet.