Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

TGE Gas Engineering GmbH, er et tysk selskab etableret Bonn, men fik i forbindelse med erhvervelse af selskabsandele i Portugal tildelt et skatteregistreringsnummer.
TGE Sucursal em Portugal er registreret i Portugal som en ikke-hjemmehørende enhed med fast forretningssted og skatteregistreringsnummer.
TGE Bonn danner et konsortium i Portugal og anvender i den forbindelse sit tildelte skatteregistreringsnummer.
EU-Domstolen udtalte, at TGE Sucursal Portugal kan fradrage momsen på debetnotaer udstedt af konsortiet, selv om TGE Sucursal Portugal ikke er deltager i konsortiet. Denne ret kan ikke fratages med henvisning til, at TGE Bonn og TGE Sucursal Portugal har hvert sit skatteregistreringsnummer.

Et holdingselskab, der griber ind i administrationen af sine datterselskaber, kan ikke anses for at udøve en "økonomisk virksomhed" i momssystemdirektivets forstand, når det hverken fakturerer disse selskaber for de ydelser, det har erhvervet i hele koncernens interesse, eller momsen i denne henseende, og et sådant holdingselskab har ikke ret til at fradrage den indgående moms, der er betalt for de erhvervede tjenesteydelser, for så vidt som disse tjenesteydelser vedrører transaktioner, der ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde.

En selskabsdeltager, der erhverver en del af selskabets klientgrundlag med det formål at stille klientgrundlaget vederlagsfrit til rådighed for et nystiftet selskab, som han ejer den afgørende andel i, med henblik på det nye selskabs erhvervsmæssige udnyttelse heraf, uden at klientgrundlaget dog indgår i selskabets formue, har ikke ret til at fradrage den indgående moms på erhvervelsen af klientgrundlaget.

Det fremgår af dommen, at sagen ikke umiddelbart er sammenlignelig med sagen C-280/10, Polski Trawertyn.

C-653/11, Paul Newey

Kontraktvilkår er - skønt de udgør et forhold, der skal tages i betragtning - ikke afgørende for identifikationen af leverandøren og modtageren i forbindelse med en "levering af tjenesteydelser" i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i 6. momsdirektivs artikel 2, nr. 1), og artikel 6, stk. 1. De kan særligt forkastes, når det viser sig, at de ikke afspejler den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed, men udgør et rent kunstigt arrangement, som ikke hænger sammen med den økonomiske virkelighed og alene er gennemført med henblik på at opnå en afgiftsmæssig fordel, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.

C-280/10, Polski Trawertyn

Sagen omhandlede momsfradrag for udgifter i forbindelse med købet af et stenbrud, som skulle anvendes til økonomisk virksomhed i et selskab.

Udgifterne var faktureret til et selskabs interessenter forud for selskabets stiftelse, dvs. før selskabet formelt eksisterede.

EU-domstolen svarede, at de nævnte interessenter kan anses for afgiftspligtige personer i momsmæssig henseende og derfor i princippet er berettiget til momsfradrag.

Hvis det ikke er muligt for interessenterne at foretage fradrag, skal selskabet i stedet være berettiget til at foretage fradrag.

Det forhold, at fakturaerne var udstedt til selskabets interessenter, kunne ikke medføre, at selskabet ikke havde momsfradragsret. Årsagen til, at fakturaen ikke var udstedt til selskabet, var, at selskabet endnu ikke var stiftet, og der var personsammenfald mellem de personer, der havde betalt købsmomsen og dem, der udgjorde selskabet.

C-33/03, Kommissionen mod Storbritannien og Nordirland

Sagen omhandlede en national bestemmelse om, at en arbejdsgiver har ret til fradrag for moms af brændstof, der indkøbes af ansatte, hvis arbejdsgiveren enten refunderede de faktiske udgifter til brændstoffet eller udbetalte en standardiseret godtgørelse.

Domstolen afgjorde, at bestemmelsen var i strid med dagældende 6. direktivs artikel 17, stk. 2, litra a (nu momssystemdirektivets artikel 168, litra a), da den gav afgiftspligtige personer ret til at fratrække moms på visse leveringer af brændstof til ikke-afgiftspligtige personer under betingelser, der ikke sikrer, at den fratrukne moms udelukkende vedrører brændstof, der er anvendt til brug for den afgiftspligtige persons afgiftspligtige transaktioner.

Se også C-338/98, Kommissionen mod Nederlandene.

C-25/03, HE

Sagen omhandlede momsfradrag for udgifter til opførelsen af en ejendom, som var afholdt af et sameje mellem ægtefæller. Den ene ægtefælle, som ejede en fjerdedel af ejendommen, skulle anvende et arbejdsværelse i bygningen i sin momspligtige virksomhed.

EU-domstolen udtalte, at ægtefællerne måtte anses for at være modtagere af byggeydelserne, da samejet ikke havde selvstændig retsevne og ikke havde udøvet økonomisk virksomhed i 6. direktivs forstand.

Når to ægtefæller i sameje erhverver et investeringsgode, som den ene ægtefælle skal anvende en del af i sin virksomhed, har denne ægtefælle fradrag for købsmomsen på den del af godet, som skal anvendes i virksomheden. Beløbet kan dog ikke overstige grænserne for den afgiftspligtige persons andel i samejet af godet.

Bemærk de særlige regler i ML § 39 om momsfradrag for bygninger.

C-338/98, Kommissionen mod Nederlandene

Sagen omhandlede en nederlandsk ordning om, at arbejdsgivere kunne foretage et standardiseret momsfradrag for godtgørelser, som skulle dække de ansattes skønsmæssige udgifter til benzin i forbindelse med kørsel for arbejdsgiver i de ansattes køretøjer.

EU-domstolen udtalte, at det ifølge dagældende 6. direktivs artikel 17, stk. 2, litra a, (nu momssystemdirektivets artikel 168, litra a) er en betingelse for fradrag, at der foreligger en leverance af varer eller ydelser mellem to afgiftspligtige personer.

Denne betingelse var ikke opfyldt.

EF-domstolen udtalte desuden, at den afgiftspligtige person for at kunne foretage fradrag, skal være i besiddelse af en faktura eller et andet tilsvarende dokument, som han har modtaget fra en anden afgiftspligtig person.

Eftersom der i sagen ikke forelå nogen levering af varer og ydelser mellem to afgiftspligtige personer, og der dermed ikke er mulighed for at udstede faktura, kunne der ikke foretages fradrag.

Se også sag C-33/03, Kommissionen mod Storbritannien og Nordirland

C-165/86, Intiem CV

Sagen omhandlede momsfradrag for brændstof, som fysisk blev leveret direkte til de ansatte, men for arbejdsgiverens regning. Brændstoffet blev udelukkende anvendt til de ansattes arbejde i arbejdsgiverens virksomhed og blev faktureret direkte til arbejdsgiveren.

EU-domstolen udtalte, at 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), som begrænser den afgiftspligtiges fradragsret til fradrag for moms, "for goder der er... leveret til ham", ikke har til formål at udelukke retten til fradrag af moms af varer, der sælges til den afgiftspligtige, for udelukkende at anvendes i dennes virksomhed, selv om de rent fysisk er udleveret til hans ansatte.

EU-domstolen konkluderede derfor, at momsen kunne fradrages.

Højesteretsdomme

SKM2006.648.HR

En hovedentreprenørs datterselskab overtog en underentreprise fra den oprindelige entreprenør, idet hovedleverandøren havde ret og pligt til at udføre entreprisen.

Datterselskabets indtræden i retten til at oppebære den fulde entreprisesum var at betragte som overtagelse af en ikke momsbelagt gældsforpligtelse.

Datterselskabet kunne derfor ikke foretage momsfradrag for købsmoms af udgifter, der var afholdt af underentreprenøren inden datterselskabets overtagelse af entreprisen.

Købsmomsen vedrørte ikke varer og ydelser, som var indkøbt af datterselskabet, men af underentreprenøren.

Dommen er en stadfæstelse af SKM2005.448.ØLR.

Landsretsdomme

SKM2023.488.VLR

Sagen omhandlede sagsomkostninger, som appellanten var blevet pålagt at betale til modparten. Sagsomkostningerne var inklusive moms, da modparten ikke var momsregistreret og dermed ikke havde fradrag for moms af advokatydelsen.

Landsretten udtalte, at de momspligtige advokatydelser blev leveret til og betalt af modparten i forbindelse med retssagerne, og at der således ikke var tale om ydelser, der var leveret til appellanten.

Landsretten fandt, at der ikke er tilstrækkelig støtte i Den juridiske vejledning eller retspraksis for at tillade en part, der er pålagt at betale sagsomkostninger til modparten, fradrag for moms på sagsomkostningerne.

Landsretten tiltrådte herefter, at appellanten ikke opfyldte betingelserne for fradrag efter ML § 37, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1.

På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom.

SKM2007.125.VLR

Sagen omhandlede et holdingselskabs fradragsret for moms af udgifter til rådgivere i forbindelse med selskabets stiftelse og køb af en række datterselskaber.

Landsretten afgjorde, at holdingselskabet ikke havde fradragsret, fordi udgifterne var afholdt af tredjemand (en aktionær i holdingselskabet) og ikke af holdingselskabet selv.

Der blev fremlagt faktura fra holdingselskabet til hovedaktionæren vedrørende etableringen, men efter bevisførelsen blev det lagt til grund, at hovedaktionærens betaling til selskabet skete som et led i en aftalt omkostningsfordeling og ikke som betaling for en leverance fra holdingselskabet til hovedaktionæren.

Omkostningerne kunne derfor ikke anses for afholdt af holdingselskabet og for at vedrøre momspligtige leverancer til hovedaktionæren.

Landsskatteretten

SKM2021.664.LSR

Sagen angik, om en investeringsforening i medfør af den dagældende ML § 45, stk. 4 (nu ML § 37, stk. 7), var berettiget til godtgørelse af afgift vedrørende ydelser, som var leveret og faktureret til og betalt af et administrationsselskab, der udførte forvaltning for investeringsforeningen.

Landsskatteretten bemærkede, at investeringsforeningen ikke havde ansatte medarbejdere og ikke rådede over egne faciliteter. Investeringsforeningen havde valgt en struktur, hvor forvaltningen af investeringsforeningen var uddelegeret til administrationsselskabet.

De indgående momsbelagte transaktioner, som investeringsforeningen påstod godtgørelse for afgift af, angik ydelser, som administrationsselskabet købte hos eksterne leverandører. Disse ydelser blev leveret og faktureret til og betalt af administrationsselskabet, der anvendte ydelserne som led i selskabets virksomhed med forvaltning af investeringsforeningen. Allerede fordi ydelserne således ikke blev leveret og faktureret til og betalt af investeringsforeningen, fandt Landsskatteretten, at investeringsforeningen ikke var berettiget til godtgørelse af den af administrationsselskabet betalte afgift.

Den omstændighed, at administrationsselskabet helt eller delvist opnåede dækning for de ydelser, selskabet købte hos leverandørerne, derved, at investeringsforeningen betalte honorar m.v. til administrationsselskabet for selskabets forvaltning, kunne ikke føre til et andet resultat, idet honoraret m.v. ikke blev betalt i forbindelse med transaktioner omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra a-e, men for administrationsselskabets forvaltning.

SKM2021.506.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt det klagende selskab var berettiget til fradrag for købsmoms af udgiften til rådgivere i forbindelse med køb af aktierne i et selskab. For så vidt angår fakturaer, som af rådgiverne var udstedt til det klagende selskabs ejer, holdingselskabet, fandt Landsskatteretten, at det klagende selskab ikke opfyldte betingelserne for at fradrage købsmomsen.

Landsskatteretten henså herved til, at rådgivningsydelserne ikke kunne anses for leveret til det klagende selskab til brug for det klagende selskabs udøvelse af afgiftspligtig økonomisk virksomhed, idet en forudsætning for at være berettiget til fradrag for indgående afgift er, at ydelsen skal være leveret til den afgiftspligtige person, der anmoder om fradraget. Som sagen forelå oplyst, var rådgivningsydelserne faktureret til og betalt af holdingselskabet samt leveret til og anvendt af moderselskab 2 som led i erhvervelse af aktier.

Med hensyn til fakturaer, som af rådgiverne var udstedt til sælgeren af aktierne, fandt Landsskatteretten ligeledes, at det klagende selskab ikke opfyldte betingelserne for at fradrage købsmomsen. Der blev herved henset til, at rådgivningsydelserne blev leveret til og betalt af sælgeren, og at det klagende selskab ikke var berettiget til fradrag af indgående moms af ydelser leveret til en anden afgiftspligtig person.

For så vidt angår fakturaer, som rådgiverne havde udstedt til det klagende selskab, fandt Landsskatteretten, at det klagende selskab var berettiget til et fradrag af den indgående moms af disse fakturaer, jf. ML kapitel 9.

SKM2009.139.LSR

Sagen handlede om et selskab, som ejede 136 ud af 160 ejerlejligheder i et feriekompleks. Selskabet havde foretaget fradrag for moms af udgifter til renoverings- og vedligeholdelsesarbejder på ejerlejligheder.

Arbejderne var iværksat og betalt af ejerforeningen, og hver lejlighed indbetalte derefter 1/160 af de samlede udgifter til ejerforeningen.

Landskatteretten fandt, at udgifterne var afholdt af ejerforeningen og ikke selskabet. Der var derfor ikke tale om virksomhedens indkøb efter ML § 37, stk. 1, hvorfor selskabet ikke havde momsfradrag.

Kendelsen er også omtalt under afsnit D.A.11.1.7 om krav til dokumentationen for indkøbet og afsnit D.A.11.1.6 om typer af moms, der kan fradrages.

SKM2001.549.LSR

Et forsikringsselskab havde fradragsret for moms af udgifter i forbindelse med udbedring af fejl og mangler på private beboelsesejendomme, som selskabet var erstatningspligtigt for som følge af fejl i tilstandsrapporter.

SKM2001.457.LSR

Sagen omhandlede momsfradrag for pålagte sagsomkostninger.

Landsskatteretten udtalte, at hverken modparten eller dennes advokat leverer momsbelagte varer eller ydelser til den virksomhed, der bliver pålagt at betale sagsomkostninger til modparten. Virksomheden er derimod pålagt at betale modpartens skønnede udgifter

Der er derfor ikke momsfradrag.

Kendelsen er også omtalt i afsnit D.A.11.1.6.2.

TfS 1996, 184.

Sagen omhandlede udgifter til annoncer i et selskabets egen reklameavis, som selskabet afholdt for et andet selskab som ikke drev momspligtig virksomhed. Momsnævnet traf afgørelse om at selskabet ikke kunne foretage fradrag vedrørende reklameudgifter, som selskabet afholdt for et andet selskab.

Skatterådet

SKM2021.559.SR

Skatterådet bekræftede, at et partnerselskab kan fratrække moms af udgifter, der vedrører partnerselskabets momspligtige aktiviteter, selvom udgifterne er afholdt af en af partnerne i partnerselskabet.

SKM2021.376.SR

Spørger påtænker at drive virksomhed med udlejning og drift af ladestandere til elbiler. Aftalerne indgås med både privatpersoner og virksomheder, men ladestanderen er i nærværende anmodning altid placeret hos en privatperson.

Fælles for aftalerne er, at privatpersonen skal have godtgjort et beløb af Spørger, fordi privatpersonen i første omgang afholder udgiften til den elektricitet, der bruges til at oplade elbilerne.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at det beløb, der godtgøres privatpersonen er inkl. moms, når aftalen om udleje og drift af ladestanderen er indgået med en virksomhed.

Skatterådet kan bekræfte, at det beløb, der godtgøres privatpersonen er inkl. moms, når aftalen om udleje og drift af ladestanderen er indgået med en privatperson, og det endvidere er aftalt, at den elafgift, som Spørger hjemtager og videregiver til privatpersonen, skal nedbringe privatpersonens betaling for Spørgers udlejning og drift af ladestander. I dette tilfælde kan Spørgers videregivelse af elafgiftsgodtgørelsen anses for et prisafslag omfattet af ML § 27, stk. 4.

SKM2021.283.SR

Spørger er en virksomhed inden for elinstallation og vvs, som ønsker at anskaffe en række servicevogne drevet på el. Spørger påtænker at installere ladestandere i husstanden hos medarbejdere, som skal køre de eldrevne servicevogne. Elselskabet udsteder en faktura til ejeren af hovedmåleren, den ansatte, og Spørger vil herefter afregne forbruget over for den ansatte.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger har ret til momsfradrag for indkøb af el, som afregnes overfor den ansatte, da godtgørelsen ikke er betaling for virksomhedens indkøb, ligesom det ikke er betaling for varer eller ydelser, der er leveret til virksomheden. Spørger er derudover ikke i besiddelse af en faktura udstedt til Spørger.

SKM2013.232.SR

Spørgerne har aftalt at danne et konsortium med henblik på opførelse af et innovationscenter, der skal tjene som hjemsted for spørgerne samt anvendes til momsregistreret udlejning.

Skatterådet bekræfter, at der ved indgåelsen eller opfyldelsen af konsortieaftalen ikke anses for at være opstået en afgiftspligtig person i relation til moms.

Skatterådet bekræfter, at de enkelte spørgere har fradragsret for købsmomsen på de enkelte spørgeres forholdsmæssige omkostninger afholdt til de bygge- og anlægsopgaver samt tjenesteydelser (arkitekt- og ingeniørrådgivning samt øvrig teknisk rådgivning), der er forbundet med opførelsen af innovationscenteret.

Skatterådet bekræfter, at udstykningen i ejerlejligheder ikke udgør en moms pligtig transaktion.

Skatterådet bekræfter, at spørgerne har fradragsret for købsmomsen på de af ejerforeningen til den enkelte spørger fakturerede omkostninger i form af leveringer af løbende drift af fællesarealet og vedligeholdelse af ejendommen.