Parter

A
(Adv.fm. Diana Østgård)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Samina Lanewala)

Afsagt af byretsdommer

Poul Holm

Sagens baggrund og parternes påstande

Ved Landsskatterettens kendelse af den 16. december 2010 blev en anmodning fra sagsøgeren, A, om ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelser for 2003 og 2004 afslået, da der ikke fandtes at foreligge sådanne særlige forhold, som efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kunne begrunde en genoptagelse.

Sagsøgeren har indbragt Landsskatterettens afgørelse for domstolen.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgerens skatteansættelser for de 2 indkomstår skal genoptages.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan en skatteansættelse ekstraordinært genoptages, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Sagsøgerens synspunkt er, at sagsøgerens psykiske lidelse og den omstændighed, at den skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens skatteansættelser for 2003 og 2004 er åbenbart forkert, kan begrunde en genoptagelse. Bevisførelse under sagen har derfor dels drejet sig om en belysning af sagsøgerens psykiske forhold, dels det grundlag, som de skønsmæssige ansættelser er truffet på, og som efter sagsøgerens opfattelse er behæftet med væsentlige fejl.

Hovedforhandlingen har i væsentlig grad været koncentreret om oplysning om enkeltdispositioner. Disse dispositioner har hverken enkeltvis eller samlet fået betydning for sagens afgørelse. De refereres derfor kun sparsomt i det følgende, men omtales i gengivelsen af parternes procedure.

Sagsøgeren erhvervede lejligheden ...1 i 1994. Lejligheden har siden 2002 været udlejet. Ved erhvervslejekontrakt af 6. og 8. august 2001 lejede sagsøgeren lejemålet ...2. I 2002 blev en del af lejemålet fremlejet til NJ. Der er fremlagt lejekontrakter med andre fremlejetagere. I september 2004 blev virksomheden "H1 v/ PG og A" etableret. Sagsøgeren blev anholdt i november 2004 på sin arbejdsplads og efter det foreliggende sigtet for rufferi. Han blev efter afhøring varetægtsfængslet og forblev varetægtsfængslet indtil 15. marts 2005, hvor han blev idømt fængsel i 1 år og 3 måneder. Han blev løsladt ved domsafsigelsen, og afsonede den resterende straf fra slutningen af maj 2006 til midten af september 2006.

I april 2005 søgte sagsøgeren kommunen om psykologhjælp. I ansøgningen anførte psykolog IA, at sagsøgeren havde en lang række symptomer, som almindeligvis optræder ved PTSD (posttraumatisk stress disorder).

Ved agterskrivelse af 19. maj 2006 blev sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2003 og 2004 skønsmæssigt foreslået forhøjet med henholdsvis 200.000 kr. og 185.000 kr. Sagsøgeren rettede telefonisk henvendelse til SKAT, men fremkom ikke med skriftlige oplysninger. Agterskrivelsen blev fulgt op af en skatteansættelse af 14. juni 2006, hvor sagsøgerens indkomst for 2003 og 2004 skønsmæssigt blev forhøjet med henholdsvis 250.000 kr. og 100.000 kr., svarende til skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens privatforbrug. For 2004 blev indkomsten endvidere forhøjet med 70.000 kr. som ikke godkendt underskud af virksomhed, idet der ikke var fremsendt regnskab, og med 48.000 kr. som et skønsmæssigt ansat overskud ved udlejning af lejligheden, ...1.

Det fremgår af afgørelsen, at sagsøgeren har haft lønindkomst i de 2 pågældende indkomstår. Sagsøgeren blev gift med sin ægtefælle, BA, den 2. februar 2002. Ægtefællen var kommet til Danmark fra udlandet den 5. marts 2001. Lejligheden, ...1, var blevet erhvervet 1. maj 1994, og havde siden 1. juli 2002 været udlejet. Den 1. september 2004 blev virksomheden H1 v/ PG og A etableret. SKAT havde beregnet sagsøgerens og ægtefællens privatforbrug til beløb, der medførte at privatforbrugene for 2003 og 2004 var negative. SKAT havde konstateret, at en lang række indsætninger på sagsøgerens kontoer ikke var løn. Endelig konstaterede SKAT, at sagsøgeren ved dom, afsagt af byretten den 15. marts 2005, var blevet idømt fængsel i 1 år og 3 måneder for overtrædelse af straffeloven,

"...

idet du bl.a. er dømt for i perioden omkring september til november 2004 i forening med 2 andre personer, hvoraf den ene er PG, at havde drevet bordel på flere adresser, herunder at have rekrutteret flere østeuropæiske piger til Danmark. Der blev samtidig konfiskeret 45.000 kr., hvilket udgjorde den skønnede fortjeneste ved bordeldriften.

..."

I begrundelsen for afgørelsen henvises endvidere til, at

"der i 2003 er overført i alt 222.000 kr. til udlandet i dit og din ægtefælles navn, hvoraf I ikke vil kendes ved 19 overførsler til i alt 93.300 kr."

Sagsøgeren påklagede skatteansættelserne ved skrivelse modtaget i Skatteankenævnet den 1. september 2006. Skrivelsen indeholder ingen begrundelse, men alene et ønske om

"aktindsigt i de dokumenter i sagen. Så min egen dokumentation kan blive så præcis som mulig".

Skatteankenævnet konstaterede i skrivelse af 4. september 2006, at klagen ikke var begrundet og indrømmede sagsøgeren en frist på 14 dage til at begrunde klagen.

I en skrivelse af den 18. september 2006 klagede sagsøgeren igen over skatteansættelserne for 2003 og 2004. Som begrundelse anførte sagsøgeren, at

"ansættelsen er lavet på forkert og mangelfuldt grundlag samt flere forkerte antagelser."

Sagsøgeren anførte, at han på grund af afsoning af "en tidligere dom" ikke havde haft tid til at fremskaffe det nødvendige materiale. I skrivelse af den 21. september 2006 bekræftede skatteankenævnet at have modtaget klagen og meddelte, at sagsøgeren senere ville modtage besked om sagens behandling og at behandlingstiden forventedes at være mellem 3 og 6 måneder. Samtidig bad Skatteankenævnet SKAT om en udtalelse om klagen. Med skrivelse af 27. september 2006 fik sagsøgeren aktindsigt i det materiale, der havde dannet grundlag for SKATs afgørelse.

I en ikke fremlagt skrivelse af 30. november 2006 med en reaktionsfrist på 15 dage foreslog Skatteankenævnet, at sagsøgerens klage blev afvist. I skrivelse af den 9. januar 2007 afviste Skatteankenævnet klagen og henviste til, at sagsøgeren "trods gentagne opfordringer" ikke havde indsendt en begrundet klage.

I brev, dateret 2. april 2007, klagede sagsøgeren til Landsskatteretten. Sagsøgeren betegnede sin klage som "foreløbig", og tilkendegav, at han i starten af juni måned ville indsende en begrundet klage. I brev af den 10. april 2007 skrev sagsøgeren således til Landsskatteretten:

"...

Jeg ønsker at anke sagen, da jeg mener at den er afgjort ud fra i bedste fald mangelfulde, antagelser fra SKAT´s side. Jeg ønsker derfor at indsende en klage lavet med hjælp fra en revisor.

Hvilket vil tage lidt tid, da jeg er bortrejst indtil 6-05-2007.

..."

Landsskatteretten gav i skrivelse af den 26. april 2007 sagsøgeren en frist til den 23. maj 2007 til at indgive en endelig begrundet klage. Sagsøgeren besvarende brevet i brev af den 19. maj 2007, hvor sagsøgeren nærmere behandlede spørgsmålet om overførsel af penge til udlandet og lejeindtægterne vedrørende lejligheden ...3. Vedrørende træk på sin konto oplyste sagsøgeren, at han hævede store beløb på sit Master Card for senere at sætte beløbet ind på sin bankkonto.

Landsskatteretten afsagde kendelse den 31. oktober 2007, hvori landsskatteretten afviste klagen. Det hedder i kendelsen:

"...

En klage til skatteankenævnet skal være skriftlig og begrundet. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, 1. pkt. Klage af den 21. september 2006 til skatteankenævnet angiver ikke på hvilke punkter SKATs afgørelse anses for urigtig, samt begrundelse herfor.

Klagen har således ikke kunnet danne grundlag for sagens videre behandling.

Landsskatteretten bemærker, at klageren har dokumenteret, at brev af den 30. november 2006 tidligst er kommet frem den 18. december 2006, hvorefter fristen på 15 dage for indsendelse af bemærkninger ifølge almindelige forvaltningsretlige principper først beregnes fra dette tidspunkt.

Klageren har imidlertid ikke reageret indenfor de angivne frister, heller ikke den således forlængede frist, og det er således med rette, at skatteankenævnet har afvist klagen som ubegrundet. Det forhold, at klageren har været bortrejst i en længere periode kan ikke medføre andet resultat.

Herefter, og da fristen for at indbringe skatteankenævnets afgørelse for Landsskatteretten [3 måneder efter modtagelsen af afgørelsen] i øvrigt er overskredet, afvises klagen.

..."

Sagsøgeren indbragte afgørelsen for domstolene. Sagen blev hævet med henblik på en fornyet behandling i Landsskatteretten, som i kendelse af den 6. juni 2008 kom til samme resultat med samme begrundelse, bortset fra, at sidste afsnit i begrundelsen i kendelsen af den 31. oktober 2007 blev erstattet af følgende:

"...

Ifølge skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, kan Told- og skatteforvaltningens afgørelser påklages direkte til Landsskatteretten. Der er imidlertid ikke grundlag for at Landsskatteretten i medfør af denne bestemmelse tager stilling til skatteforvaltningens afgørelse af den 14. juni 2006, da en sådan klage skulle have været indsendt til Landsskatteretten senest 3 måneder efter modtagelsen af skattecentrets afgørelse. Klagen til Landsskatteretten blev ikke fremsendt inden for denne frist,

..."

I brev af den 30. september 2008 bad sagsøgeren, der nu var repræsenteret af advokat, skattemyndighederne om ekstraordinært at genoptage skatteansættelserne for 2003 og 2004. Til støtte herfor blev det anført, at sagsøgeren i perioden fra maj 2006 til udgangen af 2007 led af psykiske lidelser som følge af hans oplevelser i forbindelse med varetægtsfængslingen og afsoningen af dommen. Disse lidelser havde medført, at sagsøgeren ikke havde reageret hensigtsmæssigt på skrivelserne fra skattemyndighederne. Der henvistes også til, at det skøn, der var udøvet for 2003 og 2004 med hensyn til opgørelsen af sagsøgerens privatforbrug, var fejlbehæftet, og det blev gjort gældende, at de beløb, der var indgået på sagsøgerens konto i vidt omfang stammede fra lejebetalinger vedrørende ...2, og at han havde "lånt af sig selv" ved at overføre midler fra sit Master Card til sin bankkonto med senere tilbageførsel af beløbene. Endelig blev der henvist til, at en del af overførslerne til udlandet var sket for andre.

Psykolog IA har i en erklæring af den 20. oktober 2008 redegjort for den behandling, sagsøgeren har modtaget i perioden den 22. marts 2005 til den 30. juni 2005, som sagsøgeren selv havde afbrudt før tiden.

Sagsøgerens advokat indhentede en erklæring af den 29. september 2008 fra NS, hvorefter hun skulle have sendt penge fra Danmark til udlandet under benyttelse af sagsøgerens ægtefælles navn.

I brev af den 12. december 2008 meddelte SKAT, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse ikke kunne imødekommes, og denne afgørelse blev stadfæstet af Skatteankenævnet den 23. november 2009, der i begrundelsen herfor henviste til, at der i det materiale der var fremlagt, ikke var tilstrækkelig dokumentation for eller sandsynliggørelse af, at de foretagne ansættelser måtte anses for urigtige/urimelige.

Den 24. august 2010 er der fremkommet en erklæring fra YM, der oplyser, at "OD fik sin venindes mand, A, til at sende penge for sig til udlandet via Western Union 2 gange, henholdsvis 14.000 kr. den 13. maj 2003 og 10.000 kr. den 29. juli 2003.

Skatteankenævnets afgørelse var blevet indbragt for Landsskatteretten, der i den kendelse af den 16. december 2010, der i denne sag foreligger til prøvelse, kom til samme resultat som Skatteankenævnet. Landskatteretten konstaterer, at spørgsmålet om genoptagelse alene skal afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, der indholdsmæssigt svarer til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8. Landsskatteretten fortsætter:

"...

Ifølge bemærkningerne ... er bestemmelsens anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimelig at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. Af bemærkningerne fremgår således, at bestemmelsen bl.a. kan finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, eller hvor skattemyndigheden har foretaget en åbenbar urimelig ansættelse. ...

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

Det er endvidere en forudsætning for ekstraordinær genoptagelse, at der er tilvejebragt et sikkert grundlag for, at en genoptagelsestilladelse vil kunne resultere i en indholdsmæssig ændring af skatteansættelserne. Et sådant grundlag anses ikke at foreligge i klagerens tilfælde med de af klageren og ægtefællen foretagne pengeoverførsler til udlandet i 2003 samt de opgjorte privatforbrug. De efterfølgende udfærdigede erklæringer/udtalelser anses ikke at kunne ændre noget herved.

Uanset klagerens personlige forhold anses der således ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser. Det anses ikke for godtgjort, at de foretagne ansættelser af klagerens indkomst har medført urigtige eller urimelige skatteansættelser.

Landsskatteretten pålægger herefter ikke skatteankenævnet at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2003 og 2004 og ansættelsen stadfæstes derfor.

..."

Forklaringer

Sagsøgeren har bl.a. forklaret, at han i 2003 kørte lastbil. Han var tilknyttet en vikarservice. Lejligheden på ...1 var udlejet. Han havde fået at vide, at kun overskud skulle beskattes, men der var ikke noget overskud. Formålet med ejendomsinteressentskabet var at etablere en virksomhed, der skulle udleje lejligheder. Firmaet blev opgivet, inden det rigtigt kom i gang. Det eksisterede kun nogle måneder. Han blev dømt for udlejning af ejendomme, der blev anvendt til bordel. Han har ikke indsendt regnskaber for denne virksomhed. Han begyndte at få det psykisk dårligt under varetægtsfængslingen. Han var gået helt i sort ved anholdelsen. Da han blev løsladt, havde han det fortsat dårligt. Hans økonomi var brudt sammen. Samtalerne med psykologen hjalp lidt. Han afbrød behandlingen, da den var ved at være færdig. Han begyndte igen at arbejde og brugte al sin energi herpå. Han havde fået tilbudt psykologbistand af jobcentret. Han havde det blandt dårligt ved udsigten til, at skulle afsone resten af straffen. Han har ikke talt med egen læge om de psykiske vanskeligheder, han har haft. Da han modtog Skatteankenævnets brev af 4. september 2006 regnede han med, at klagesagen var under behandling. Han overkom ikke at besvare Skatteankenævnets brev af den 27. september 2006, hvor han fik en frist til at indgive en begrundet klage og bemærkninger til det materiale, som han havde fået aktindsigt i. Han havde ikke haft overskud til at reagere på agterskrivelsen af den 30. november 2006 og gik helt i sort. Han havde isoleret sig i forældrenes sommerhus og regnede ikke med at modtage post. Han hverken ryger eller drikker og har et meget beskedent privatforbrug. Han kunne ikke få sin økonomi til at hænge sammen og havde brugt sit Master Card til løbende betalinger og udnyttede den likviditetsmæssige fordel, der lå i, at træk på Master Card´et efter den 20. i en måned først skulle betales den første i den næstfølgende måned. Det var ikke muligt at overføre beløb fra Master Card til egen konto, hvorfor han måtte hæve beløbene og derefter sætte dem ind på forbrugskontoen. Han hævede kontanter på Casino, hvor han kunne hæve uden begrænsninger. Han skiftede på et tidspunkt bankforbindelse. De overførsler for andre, som han har foretaget via Western Union, er sket efter at beløbet, der ønskedes overført, er blevet indbetalt på hans konto, hvorefter han sendte pengene. Der skulle kun billedlegitimation ved overførsler af beløb over en vis grænse. Hans kone har sendt penge til en lillebror. Han ved ikke, hvem modtageren var for de penge, som han sendte for YM. Det har vist sig, at hans ægtefælles lillebrors kone har sendt penge i sagsøgerens navn. Han ved ikke, om hun også har sendt penge i eget navn. Han har ikke overført penge i 2004. Han mener ikke at have afgivet skiftende forklaringer om pengeoverførslerne som anført af sagsøgte.

Om lejemålet ...2 har sagsøgeren bl.a. forklaret, at han på et tidspunkt bemærkede, at lejemålet var til leje. Han fik af den medvirkende mægler at vide, at udlejeren accepterede beboelse. Det viste sig imidlertid, at man ikke kunne tilmelde sig Folkeregistret på adressen. Han har dog boet i lejemålet i 5 måneder. Han fik tilbudt noget andet og fraflyttede. Lejligheden eller en del af den har herefter været fremlejet. Den var indrettet helt traditionelt med 2 soveværelser. Han lånte penge af sine forældre til betaling af depositum. Udlejeren var klar over, at han fremlejede ud til beboelse. Udlejeren var ligeglad. Han havde et lille tab på lejligheden. Han har først senere fået at vide, at der skal ske beskatning af overskud. Han har intet selvangivet. På et tidspunkt havde han 2 lejere, men til sidst kun en. Han har udlejet andre ejendomme, som har været omfattet af straffedommen. Han har kun stillet lejemål til rådighed, men har intet haft med driften at gøre. Det var PG, der havde med økonomien at gøre. Han modtog leje fra fremlejerne og afregnede med udlejeren.

Han har haft arbejde som "transfer it", hvor han har hentet biler i udlandet for et biludlejningsfirma. Arbejdet var ulønnet, men han fik sine udgifter, herunder benzinudgifter, dækket. Det er sket kontant eller med check. Der har ikke været sat sorte penge ind på hans konto.

Hans ægtefælle havde sammen med en tidligere ægtefælle optaget lån i udlandet. De har betalt afdrag på lånet. Han har mistet mange papirer på grund af vandskade og ved politiets ransagninger.

NJ har bl.a. forklaret, at han i 2003 har været fremlejer i ...2. Han har nok set en annonce i avisen. Han var ikke tilmeldt folkeregistret på adressen. Det kunne ikke lade sig gøre, da lejemålet var et erhvervslejemål. Han lejede et værelse. Der var fælles køkken og bad. Der boede 2 andre lejere. Han har forevist lejekontrakten i retten. Lejebetalingerne skete ved faste overførsler.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at han har lidt af psykiske lidelser fra 2005. Problemerne blev ikke afhjulpet ved samtaleforløb, som han havde med en psykolog, og som blev afsluttet i juni 2005. Problemerne blev forværret i forbindelse med afsoningen af den resterende straf fra maj 2006 og blev først overvundet ved udgangen af 2007. Sagsøgeren var derfor ikke i stand til at reagere på Skatteankenævnets skrivelse af den 27. september 2006 og sørgede af samme grund ikke for, at der var nogen, der kunne besvare eventuelle henvendelser fra skattemyndighederne, mens han var bortrejst frem til den 14. januar 2007. Sagsøgeren måtte i øvrigt ved modtagelsen af skrivelsen af den 27. september 2006 være af den opfattelse, at den klage, som han havde fremsendt den 18. september, og som Skatteankenævnet havde kvitteret for, med oplysning om sagsbehandlingstiden, var tilstrækkelig til at danne grundlag for den videre klagebehandling. Sagsøgeren har derfor ikke modtaget tilstrækkelig vejledning. Der er enighed mellem parterne om, at A først modtog agterskrivelsen af den 30. november 2006 den 18. december 2006, på et tidspunkt var indsigelsesfristen på 15 dage allerede udløbet, og sagsøgeren kunne ikke påregne, at fristen først løb fra modtagelsen. Det kan på grund af sagsøgerens psykiske lidelse ikke bebrejdes ham, at han ikke søgte relevant professionel bistand.

Det bestrides ikke, at skattemyndighederne efter de foreliggende utilstrækkelige oplysninger har været berettiget til, at foretage en skønsmæssig fastsættelse af sagsøgerens indkomster, men det gøres gældende, at de skønsmæssige skatteansættelser er baseret på et urigtigt grundlag og fører til åbenbart urimeligt resultater. Den skønsmæssige forhøjelse for 2003 er sket for at give plads til et rimeligt privatforbrug. Det er imidlertid med urette, at der er taget hensyn til sagsøgerens udgifter til benzin, da han har fået disse udgifter dækket af Europcar biludlejningsfirmaet, i kraft af sit arbejde som transferer. Det beløb på 31.700 kr., som sagsøgeren har hævet i kontanter på kasino eller i Pit Stop, er ikke i sin helhed medgået til forbrug på kasino og i Pit Stop. Det er heller ikke korrekt, at samtlige overførsler via Western Union til forskellige personer i udlandet kan henføres til sagsøgerens og hans ægtefælles midler. Alene 117.400,12 kr. kan henføres hertil, mens resten, 104.799,88 kr. ikke er foretaget med sagsøgerens eller hans hustrus midler. Et beløb på 24.000 kr. er overført af YM, fra hvem der er fremlagt erklæring herom. Det resterende beløb 80.799,88 kr., er sendt af NS i BA´s navn, hvilket også skriftligt er bekræftet af NS. Da disse overførsler ikke er foretaget af sagsøgeren eller hans ægtefælle, kan de heller ikke identificeres som hævninger på deres bankkonti. For så vidt angår de erkendte overførsler på i alt 117.400,12 kr. kan der for over halvdelen af beløbets vedkommende konstateres sammenhænge med hævninger på ægtefællernes konti. Der må også tages hensyn til det særlige betalingsmønster, som sagsøgeren har betjent sig, hvor han har foretaget hævninger på sit Master Card efter den 20. i en måned, hvor de hævede beløb herefter først skulle betales den 1. i den følgende måned. SKAT har fejlagtigt opfattet hævningerne som forbrug og indsættelserne som sket med ubeskattede midler, der senere er forbrugt. Det kan derfor ikke lægges til grund, at sagsøgeren og hans ægtefælle har hævet knap 400.000 kr. til forbrug, ligesom der ikke er grundlag for at antage, at ægteparret i 2003 har haft et højt privatforbrug. SKAT har forudsat, at 86.600 kr. er indgået på sagsøgerens konto som ubeskattede midler, idet der er taget hensyn til, at 27.000 kr. vedrører husleje for ...1, og 3.400 kr. skattefri husleje fra PM. Men herfra må trækkes 6.500 kr., der er en indsættelse med egne midler og et beløb på 5.763,80 kr., der dels er overskydende polsk valuta, dels en mindre spillegevinst. Det resterende beløb, ca. 74.000 kr., udgør fremlejeindtægter (husleje og deposita) fra lejemålet ...2, hvor sagsøgeren har haft udgifter til leje.

For så vidt angår indkomståret 2004 har sagsøgeren gjort gældende, at den skete forhøjelse med 148.000 kr. indebærer et privatforbrug på 176.873 kr. Sagsøgerens og ægtefællens faste udgifter er skønnet til 171.332 kr., hvorfor stort set hele forhøjelsen skal dække udgifter til tøj, mad og fornøjelser. Til det opgjorte privatforbrug skal lægges 13.094 kr., som sagsøgerens ægtefælle har fået udbetalt som overskydende skat. SKAT har også - som for 2003 - undladt at tage i betragtning, at sagsøgeren ingen nettoudgifter til benzin har haft. Der er ikke grundlag for at antage, at sagsøgeren og hans ægtefælle for dette indkomstår har trukket ca. 600.000 kr. fra forbrugskonti til forbrug. SKAT har forudsat, at der af det beløb på 175.000 kr., som er indgået på sagsøgerens konto, og som ikke er løn og ikke vedrører lejeindtægter vedrørende ...1, hidrører 145.255 kr. fra ubeskattede midler, men har under sagen erkendt, at yderligere 5.083 kr., som er trukket på sagsøgerens egen konto, skal fradrages, ligesom et beløb på 14.111,27 kr. må fradrages, da beløbet ubestrideligt vedrører tilbagebetaling af depositum vedrørende lejemålet ...2. Der må endvidere ses bort fra indsættelser på i alt 58.300 kr., som er sket med sagsøgerens egne midler ved træk på Master Card´et. Det har formodningen imod sig, at indbetalinger med skæve beløb er sket med ubeskattede midler.

Sagsøgte har gjort gældende, at en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kun kan finde sted, hvis genoptagelsen støttes på forhold, som skatteyderen ikke hele tiden har været bekendt med. Bestemmelsen vil bl.a. kunne finde anvendelse, hvor skattemyndighederne har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse. Sagsøgeren har støttet sin anmodning om genoptagelse på forhold, som han hele tiden har været bekendt med. Sagsøgeren har 2 gange undladt at efterkomme en opfordring til at fremkomme med en begrundet klage (skrivelserne af den 27. september og den 30. november 2006). Sagsøgeren har ikke godtgjort, at han på grund af sin psykiske tilstand har været ude af stand til at reagere adækvat over for skattemyndighedernes skrivelser, og har i al fald ved skrivelserne af den 29. august og den 18. september 2006 været i stand til at reagere på skattemyndighedernes breve inden for de fastsatte frister. Sagsøgeren har været i psykologbehandling i 2005, men afsluttede selv behandlingen før planlagt tid på et tidspunkt, hvor en vis bedring var at spore. Psykiske lidelser er ikke en "særlig omstændighed", der i sig selv vil kunne begrunde en genoptagelse. Der er intet grundlag for at antage, at sagsøgeren ikke har fået den vejledning, han har haft krav på og kunne påregne. Sagsøgeren forsøger at omgå de almindelige klageregler. Sagsøgeren har heller ikke godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser er åbenbart urigtige. Som også erkendt af sagsøgeren har skattemyndighederne været berettiget til, at foretage en skønsmæssig ansættelse for de 2 indkomstår, fordi sagsøgeren ikke selv havde selvangivet af sin udlejning eller indsendt regnskab for den nyetablerede virksomhed "H1 ved / PG og A", og fordi det selvangivne privatforbrug var negativt (2003) og usandsynligt lavt (2004). Hertil kommer, at der heller ikke er indleveret regnskab for bordelvirksomheden, hvor der ved dommen af 15. marts 2005 blev konfiskeret en (ulovlig) fortjeneste på 45.000 kr. Herudover er det konstateret, at sagsøgeren har haft ubeskattede indtægter for udlejningen af ...1 og muligt også fra ...2.

Særligt for så vidt angår indkomståret 2003 har sagsøgte anført, at skattemyndighederne ikke har haft regnskabsmateriale til rådighed, som kunne danne grundlag for en korrekt skatteansættelse. Ved den skønsmæssige ansættelse er der bl.a. taget hensyn til de oplyste overførsler fra Western Union, hvor der er overført i alt 222.000 kr. i sagsøgerens og hans ægtefælles navn, men hvor overførslerne ikke har kunnet identificeres med tilsvarende hævninger på sagsøgerens eller hans ægtefælles konti. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at en del af overførslerne er sket for andre, og de foreliggende erklæringer godtgør intet. Størstedelen af overførslerne er sket til personer med samme efternavn som sagsøgerens ægtefælles. Hertil kommer, at der er indsat 117.000 kr. på sagsøgerens konto, som ikke er løn, og hvoraf kun 27.000 kr. vedrører lejemålet ...1, uden at sagsøgeren har kunnet oplyse, at det drejer sig om beskattede midler. Sagsøgeren har ikke redegjort for udlejningsforholdene vedrørende ...2. I det omfang der er tale om lejeindbetalinger, er disse også skattepligtige. Det betalingsmønster, som sagsøgeren har påberåbt sig, er udokumenteret og kan ikke ændre privatforbrugsopgørelsen. Der har i dette år været et samlet træk på sagsøgerens og dennes ægtefælles forbrugskonti på knap 400.000 kr. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at han har modtaget godtgørelser for udgifter til benzin. Under disse omstændigheder er det åbenbart, at skatteansættelserne må foretages skønsmæssigt, og sagsøgeren har ikke godtgjort eller blot sandsynliggjort, at resultatet er åbenbart urimeligt - tværtimod.

For 2004 kan sagsøgerens og hans ægtefælles privatforbrug på det foreliggende grundlag opgøres til 56.078,27 kr., som fortsat er usandsynligt lavt for 2 personer. Privatforbruget er hævet med 100.000 kr., hvilket skal ses på baggrund af, at der er foretaget træk på ægtefællernes forbrugskonti på 600.000 kr., og at der er indgået 145.000 kr. - der med korrektioner nu kan opgøres til 126.061 kr. - på sagsøgerens konto, som ikke er løn. For dette indkomstår gør sig det samme gældende som for 2003 for så vidt angår hævninger på forbrugskonti m.v. Det privatforbrug, der er beregnet for 2004 er lavere end for 2003, hvorved der er taget hensyn til, at sagsøgeren var fængslet i en del af 2004.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgerens skatteansættelser for 2003 og 2004 er skønsmæssige på grund af de foreliggende utilstrækkelige oplysninger og fordi beregningerne på grundlag af sagsøgerens oplysninger af hans og ægtefællens privatforbrug ikke giver et resultat, der kan lægges til grund for en skatteansættelse. Der er ikke under sagen fremkommet nye oplysninger, som kan antages at kunne danne grundlag for en korrekt opgørelse af sagsøgerens indkomster og fradrag. De foreliggende erklæringer om overførsler til udlandet er af en karakter, der ikke kan danne grundlag for en skatteansættelse. Der foreligger fortsat ikke nærmere oplysninger om sagsøgerens udlejningsvirksomhed. Sagsøgeren er dømt for at have drevet bordel i 2004. Enkeltheder om dommen er ikke oplyst, men længden af den idømte frihedsstraf og størrelsen af den konstaterede skønsmæssige fortjeneste viser, at der ikke er tale om en lille, underordnet virksomhed.

Når hertil kommer, at de forhold, som efter sagsøgerens opfattelse skal kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse, hele tiden har været kendt af sagsøgeren, og at det udelukkende beror på sagsøgerens egne forhold, at sagsøgeren i et meget langvarigt forløb i det skatteadministrative system ikke er fremkommet med en klage, som har været egnet til at danne grundlag for en klagebehandling, og heller ikke under denne sag har været i stand til at fremkomme med oplysninger, som må antages at være nødvendig for en korrekt skatteansættelse for de pågældende indkomstår, er der intet grundlag for at antage, at der foreligger sådanne særlige forhold, som en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, må forudsætte.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsøgeren har beregnet sagens værdi til 175.000 kr., svarende til den skattemæssige værdi (50 %) af de skønsmæssige forhøjelser på henholdsvis 250.000 kr. og 100.000 kr. Under hensyn hertil, sagens udfald og langvarige og komplicerede forløb, skal sagsøgeren til dækning af sagsøgtes udgifter til advokatbistand betale 43.750 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, i sagsomkostninger til sagsøgte betale 43.750 kr.