Indhold

Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling af visse endnu ikke anvendte henlæggelser, den skattemæssige fradragsret for beløb medgået til skat efter PAL § 8 samt reglerne for opgørelse af det skattepligtige afkast af en andel i en skattetransparent juridisk person.

Afsnittet indeholder:

• Aktiver opsparet i investeringsfonde pr. 31. december 2004
• Sikkerhedsfondshenlæggelser
• Hensættelser til de forsikrede
• Nettoopgørelsesprincippet - livsforsikringsselskaber.

Aktiver opsparet i investeringsfonde pr. 31. december 2004

Aktiver, der pr. 31. december 2004 er opsparet i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer, anses for anskaffet af livsforsikringsselskabet den 1. januar 2005 til den regnskabsmæssige værdi denne dato. Se SEL § 5 E, der har virkning fra og med indkomståret 2005. Regnskabsmæssige hensættelser pr. 31. december 2004 vedrørende opsparing i de pågældende investeringsfonde anvendes som hensættelser pr. 1. januar 2005 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2005 og senere år.     

Sikkerhedsfondshenlæggelser

Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er foretaget i indkomstårene 1959-89 med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og som pr. 31. december 1994 endnu ikke er anvendt, medregnes ved opgørelsen af forsikringsselskabets skattepligtige indkomst efter reglerne i SEL § 13C, stk. 1, 2.- 5. pkt.

Nedbringes sikkerhedsfondshenlæggelsen helt eller delvis, herunder ved overdragelse, medregnes et tilsvarende beløb ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Se SEL § 13 C, stk. 1, 3. pkt.

Ved overdragelse af forsikringer, som den 31. december 1994 var omfattet af pensionsbeskatningsloven kap. 1, og som ikke er blevet aktuelle inden den 1. juli 1996, fra et skadesforsikringsselskab til et livsforsikringsselskab, anvendes SEL § 13 C, stk. 1, 3. pkt., ikke på en samtidig overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser til livsforsikringsselskabets sikkerhedsfond. Se SEL § 13 C, stk. 2, 1. pkt.

Bestemmelserne i SEL § 13 C, stk. 1, 3. pkt., og SEL § 13 C, stk. 2, 1. pkt., skal forstås således, at ved en overdragelse af forsikringer fra et skadesforsikringsselskab til et livs- eller pensionsforsikringsselskab, sker der ikke beskatning hos skadesforsikringsselskabet af en medoverdraget sikkerhedsfondshenlæggelse, hvis der i forbindelse med overdragelsen samtidig oprettes tilsvarende sikkerhedsfonde i det livs- eller pensionsforsikringsselskab, som modtager de overdragne forsikringer.

Hensættelser til de forsikrede

Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i § 13, stk. 4 - 10 eller SEL § 13 F fradrage beløb, der

• er medgået til skat efter PAL § 8 i det omfang indkomstårets skat efter PAL § 8 har reduceret indkomstårets hensættelser eller ydelser til de forsikrede vedrørende det indkomstår, der svarer til indkomståret efter selskabsskatteloven, og
• hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede i form af forsikringsmæssige hensættelser og lovpligtige udjævningsreserver inden for kredit- og kautionsforsikring.

Se SEL § 13, stk. 3.

Et livsforsikringsselskabs PAL-skat, som påhviler selskabet efter PAL § 8, fradrages med hjemmel i SEL § 13, stk. 3.

Den af livsforsikringsselskabet beregnede men kunderne påhvilende PAL-skat - som indeholdes af livsforsikringsselskabet jf. PAL §§ 4 og 4a - er ikke fradragsberettiget med hjemmel i SEL § 13, stk. 3.

"Kunde-PAL" er ikke en forsikringsmæssig hensættelse, men derimod en del af livsforsikringsselskabets ydelse til kunden, som er fradragsberettiget i den selskabsskattepligtige indkomst som en driftsomkostning. Se SL § 6a.     

Forsikringsselskabers fradrag efter SEL § 13, stk. 3, opgøres nærmere efter reglerne i SEL § 13, stk. 4-10 og 13 F.

Nettoopgørelsesprincippet - livsforsikringsselskaber  

SEL § 13 F er indsat ved lov 1181 af 12. december 2005 og har virkning fra og med indkomståret 2005. Ved lov nr. 1534 af 19. december 2007 blev SEL § 13 F nyaffattet som en konsekvens af ændret pensionsafkastbeskatningslov. Nyaffattelsen har virkning fra og med indkomståret 2010.

Livsforsikringsselskaber kan opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en skattetransparent juridisk person som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter SEL § 13 F, stk. 2. Se SEL § 13 F, stk. 1.

Det er en betingelse for at anvende § 13 F, stk. 1, at livsforsikringsselskabet ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person. Dette er for at forhindre, at den skattetransparente juridiske person nedbringer nettoresultatet med betaling af ikke erhvervsmæssige udgifter.

Livsforsikringsselskaber, der anvender nettoopgørelsesprincippet, beskattes ifølge § 13 F, stk. 2 af summen af udlodninger fra en skattetransparent juridisk person. fx et kommanditselskab, og gevinst og tab på andelen af kommanditselskabet efter et lagerprincip. Afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven m.v. anvendes ikke samtidig med nettoopgørelsesprincippet. Nettoopgørelsesprincippet medfører, at livsforsikringsselskabet indirekte får et forholdsmæssigt fradrag for de udgifter, den juridiske person har afholdt, og livsforsikringsselskabet kan derfor ikke samtidig fratrække de direkte driftsomkostninger. Da anvendelsen af nettoopgørelsesprincippet betyder, at der kan blive givet indirekte fradrag for udenlandsk skat, kan livsforsikringsselskabet ikke samtidig få lempelse for den samme udenlandske skat efter LL § 33.

Der er mulighed for, at livsforsikringsselskabet kan vælge at få lempelse efter reglerne i LL § 33 for betalte skatter i den danske skat i stedet for at få indirekte fradrag for de betalte udenlandske skatter i beskatningsgrundlaget via nettoopgørelsesprincippet. Se SEL § 13 F, stk. 3. For at anvende bestemmelsen skal der korrigeres for det indirekte fradrag i den skattepligtige indkomst, der er en følge af nettoopgørelsesprincippet.

Den skattepligtige indkomst skal nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i den juridiske person, der modsvarer livsforsikringsselskabets udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem livsforsikringsselskabet og den juridiske person. Se SEL § 13 F, stk. 4, 1. og 2. pkt.

Tilsvarende forhøjes den skattepligtige indkomst efter stk. 1 med en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i den juridiske person, der modsvarer livsforsikringsselskabets indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem livsforsikringsselskabet og den juridiske person.

Bestemmelsen skal forhindre asymmetri i den skattemæssige behandling af fx renteindtægter og renteudgifter som følge af, at den juridiske person fortsat anses for skattemæssigt transparent, bortset fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter nettoopgørelsesprincippet.

Den skattepligtige indkomst skal tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske persons tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige. Se SEL § 13 F, stk. 4, 3. pkt.

Se også

Se også KGL § 4, stk. 2.

SEL § 13 F, stk. 4, 3. pkt. er indsat for at forhindre, at livsforsikringsselskabet ved at investere i et koncernforbundet selskab gennem en skattetransparent juridisk person indirekte kan få fradrag for tab på koncerninterne fordringer som følge af nettoopgørelsesprincippet. Bestemmelsen medfører således, at livsforsikringsselskabet i sådanne tilfælde er forpligtet til at lægge et beløb svarende til en forholdsmæssig del af det koncerninterne tab til den skattepligtige indkomst.

Valget af opgørelsesmetode efter § 13 F, stk. 1, er bindende, så længe opsparingen er anbragt i andelen, jf. dog SEL § 13 F stk. 1, 2. pkt. Er betingelsen i sidstnævnte bestemmelse ikke længere opfyldt, kan livsforsikringsselskabet ikke på et senere tidspunkt vælge opgørelse efter stk. 1. Se SEL § 13F, stk. 5.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse af fast ejendom, der er erhvervet før den 1. januar 1998, beskattes for så vidt angår perioden fra erhvervelsestidspunktet til den 1. januar 1998 efter reglerne i afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Se SEL § 13 F, stk. 6.

Reglen skal sikre beskatning af udskudte skatter, dvs. at den del af den skattepligtige fortjeneste eller tab, der vedrører perioden før 1. januar 1998, beskattes efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven. Reglen sikrer desuden, at foretagne afskrivninger, herunder eventuelle genvundne afskrivninger, foretaget før anvendelsen af nettoopgørelsesprincippet, genbeskattes ved afhændelse af bygningen, mens der anvendes nettoopgørelse. Herved sikres det, at beskatningen af en fast ejendom, der er erhvervet før 1. januar 1998, er den samme efter nettoopgørelsesprincippet som efter de almindelige regler.

Ved afhændelse af fast ejendom, der er erhvervet den 1. januar 1998 eller senere, lægges foretagne afskrivninger til den skattepligtige indkomst. Se SEL § 13 F, stk. 7.

Der er ikke udskudte skatter på fast ejendom, der er erhvervet 1. januar 1998 eller senere, da der sker en løbende beskatning af værdiændringerne på den faste ejendom via lagerprincippet i fradragsbegrænsningsreglerne, der blev indført fra og med 1. januar 1998. Foretagne afskrivninger før valg af nettoopgørelsesprincippet lægges derfor til den skattepligtige indkomst. Herved sikres det, at livsforsikringsselskaber ved salg af en ejendom, mens der anvendes nettoopgørelse, ikke både får fradrag for det reelle værdifald på ejendommen efter fradragsbegrænsningsreglerne/nettoopgørelses-princippet samtidig med, at der er foretaget afskrivninger.

SEL § 13 F, stk. 6 og 7, er indsat ved lov nr. 344 af 18. april 2007 og har virkning for fast ejendom, der afstås den 13. december 2006 eller senere.

Hvis livsforsikringsselskabet opgør det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk.1, anvendes fradragsbegrænsningsreglerne ikke. Se SEL § 13 F, stk. 8.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Skatterådet
SKM2022.494.SR	H1 ejede en række ejendomsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3 A, hvilket medførte, at indkomst indtjent af ejendomsselskabet skulle betragtes som indtjent i samme indkomstår af det livsforsikringsselskab, der var nærmeste ejer af aktieselskabet. Det var påtænkt at sælge en del af ejendommene i to ejendomsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3 A. Ejendomsselskaberne risikerede dermed at træde ud af beskatning efter selskabsskattelovens § 3 A og indtræde i beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Der blev derfor spurgt til, om der skulle ske ejendomsavancebeskatning og/eller beskatning af genvundne afskrivninger ved to ejendomsselskabers statusskifte fra selskabsskattelovens § 3 A til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med Spørgers ønske, at der ikke skulle ske en sådan beskatning i den nævnte situation.