Faglige nyheder ►Reglerne i EVL §§ 87 b og 88 a om forenkling af vurderingerne for henholdsvis 2024-2025 for ejerboliger, der pr. 1. januar 2024 vurderes i lige år, og 2025-2026 for visse ejerboliger og andre ejendomme, der pr. 1. januar 2025 vurderes i ulige år, er beskrevet i et nyt afsnit H.A.3.4. Reglerne fremgår af lov nr. 679 af 3. juni 2023, og trådte i kraft den 30. juni 2023, men er beskrevet for første gang i denne version af Den juridiske vejledning (2024-2). Der er i afsnit H.A.12.3 indsat resume af Landsskatteretsafgørelse af 7. december 2023, offentliggjort som SKM2024.51.LSR, ligesom der i afsnittet er indsat ny tekst om klageberettigelse i forhold til de historiske vurderinger. I afsnit H.A.10.3 er indsat henvisning til seneste bekendtgørelse om offentlige myndigheder og institutioners pligt til at meddele oplysninger til Skatteforvaltningen til brug for vurderingsarbejdet, ligesom der er indsat link til Vurderingsstyrelsens vejledning til bekendtgørelsen på vurdst.dk.◄ Der er herudover foretaget redaktionelle ændringer i forhold til den tidligere udgave af vejledningen (►2024-1◄). Den juridiske vejledning afsnit H.A. (►2024-2◄) beskriver på nuværende tidspunkt de regler i ejendomsvurderingsloven (EVL), der vedrører vurdering af ejerboliger. De regler, der gælder for vurderingen af landbrugsejendomme, skovejendomme og erhvervsejendomme mv., vil blive indarbejdet i en senere version. ►Dog er de foreløbige vurderinger for 2023 for sådanne ejendomme kort beskrevet i afsnit ◄H.A.3.3, ligesom reglerne om vurderingerne for 2025-2026 er beskrevet i afsnit H.A.3.4. Overgangsbestemmelserne for ejendomskategorisering af landbrugs- og skovejendomme er uddybende beskrevet i afsnit H.A.2.2.7.◄ |