Spørgsmål:

1. Er de aktier, som A A/S via B I/S ejer i C A/S, koncernselskabsaktier?

Svar:

1.  Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers repræsentant har oplyst følgende:

B I/S er et interessentskab, der er ejet af såvel personer som selskaber. Den 30. september 2011 ejede A A/S 1.628 andele ud af i alt 23.000 andele i B I/S, hvilket svarer til ca. 7,1 %.

B I/S ejer alle aktierne i C A/S, der ejer alle aktierne i A A/S.

B I/S ejer ud over aktierne i C A/S tillige en væsentlig del af butikscentret D, medens den resterende del af butikscentret ejes af C A/S.

Afstår B I/S aktier i C A/S, beskattes en eventuel avance hos de enkelte interessenter, idet B I/S ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Aktierne i B I/S anses således for ejet af interessenterne i det forhold, som interessenter ejer interessentskabsandelene i B I/S. A A/S ejer således indirekte aktier i C A/S som følge af, at selskabet er interessent i B I/S.

C A/S og A A/S er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31.

Oplysninger om den påtænkte disposition

Interessenterne og bestyrelsen i B I/S overvejer at sælge butikscentret D. Dette kan indebære, at A A/S skal afhænde selskabets andele i B I/S. Som følge heraf ønskes det afklaret, om A A/S` aktier i C A/S er koncernselskabsaktier, som følge af sambeskatningen mellem C A/S og A A/S. Da B I/S ikke er et selvstændigt skattesubjekt, anses interessenterne i B I/S i givet fald for at have afstået aktierne i C A/S.

Spørgers opfattelse og begrundelse

I aktieavancebeskatningslovens § 4 B, stk. 1, er koncernselskabsaktier defineret som aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31A.

Afgørende er således, hvorvidt selskaberne opfylder betingelsen i selskabsskattelovens § 31 for at være nationalt sambeskattede (selskabsskattelovens § 31A er uden relevans, idet selskaberne er danske). Efter selskabsskattelovens § 31 skal koncernforbundne selskaber sambeskattes (nationalt), såfremt selskaberne tilhører den samme koncern i det pågældende indkomstår. Sambeskatningen indtræder på det tidspunkt, hvor koncernforbindelsen etableres, og ophører på det tidspunkt, hvor koncernforbindelsen ophører. 

Definitionen af koncernforbundne selskaber findes i selskabsskattelovens § 31 C, hvorefter et moderselskab sammen med et eller flere datterselskaber udgør en koncern, såfremt moderselskabet har bestemmende indflydelse i datterselskaberne. Det er selskaberne tilsammen, der udgår en koncern, men det er moderselskabets besiddelse af den bestemmende indflydelse, der er afgørende for, om der foreligger en koncern. 

C A/S ejer alle aktierne i A A/S, og C A/S udøver derfor den bestemmende indflydelse over A A/S. Betingelsen i selskabsskattelovens § 31, jf. § 31 C er dermed opfyldt. C A/S og A A/S anses dermed for koncernforbundne selskaber, der skal sambeskattes efter selskabslovens § 31.

C A/S' aktier i A A/S er således koncernselskabsaktier. Spørgsmålet er dernæst, hvorvidt de aktier, som A A/S ejer i dets moderselskab, C A/S, tillige er koncernselskabsaktier.

Om selskaberne er sambeskattede er afgørende for, om aktier er koncernselskabsaktier, jf. ovenfor. Vi mener derfor ikke, at koncernselskabsaktier kan begrænses til udelukkende at være aktier, som et moderselskab ejer i dets datterselskab. Hverken i lovteksten, forarbejderne til lov nr. 525 fra 12. juni 2009 eller ligningsvejledningen/juridiske vejledning fremgår det, at koncernselskabsaktier udelukkende er aktier, som moderselskabet ejer i datterselskabet. Endvidere fremgår det ikke, at der kræves yderligere betingelser udover sambeskatningen.

I henhold til forarbejderne er formålet med koncernselskabsaktier at undgå dobbeltbeskatning af avancer og udbytter. Hvis selskabet sambeskattes med det aktieejende selskab, og det aktieejende selskab tillige beskattes af avancer på aktierne og udbytte, dobbeltbeskattes overskud, idet overskud, der ikke udloddes, påvirker aktiernes værdi positivt. Hvis et selskabet har underskud, vil der på tilsvarende vis opnås dobbelt fradrag, hvis aktierne ikke er koncernselskabsaktier.

Henvisningen i forarbejderne til den situation, hvor moderselskabet sambeskattes med et eller flere datterselskaber, medfører efter vores vurdering ikke, at koncernselskabsaktier er begrænset til de aktier, som et moderselskab ejer i dets datterselskab, da hensynet er det samme, uanset om det er datterselskabet, der ejer aktier i moderselskabet eller omvendt.

Det er vores vurdering, at koncernforbindelsen og dermed sambeskatningen er afgørende for definitionen af koncernselskabsaktier, og at det ikke har betydning, om det selskab, der ejer aktierne, er moderselskab i koncernen. 

Det er derfor vores opfattelse, at de aktier, som A A/S indirekte ejer i C A/S, som interessent i B I/S, er koncernselskabsaktier som følge af sambeskatningen mellem C A/S og A A/S. 

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at de aktier, som A A/S (spørger) via B I/S ejer i C A/S, er koncernselskabsaktier.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 4 B, stk. 1, 1. pkt.:

Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens (SEL) § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A.

Begrundelse

Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter SEL § 31 eller kan sambeskattes efter SEL § 31 A. Se ABL § 4 B, stk. 1. Baggrunden for reglerne om datterselskabs- og koncernselskabsaktier er dels et ønske om harmonisering af beskatningen af gevinster og udbytter af datterselskabsaktier, og dels et ønske om - uanset hvordan koncernen er struktureret - at undgå dobbeltbeskatning ved beskatning af selskabsindkomst i flere led. Se nærmere nedenfor om formålet med ABL § 4B.

Spørger ejer via sit ejerskab i B I/S aktier i C A/S. Civilretligt er der således kun tale om, at spørger har et indirekte ejerskab til de omhandlede aktier i C A/S.

Men da et I/S ikke er et selvstændigt skattesubjekt i dansk skatteret, men er transparant ved anvendelse af de skatteretlige regler, skal de aktier, B I/S ejer i C A/S, ved anvendelse af de skatteretlige regler, herunder ABL § 4B, anses for ejet af de bagvedliggende ejere af I/S'et. De aktier i C A/S, spørger ejer via sit ejerskab i B I/S, skal således ved anvendelse af ABL § 4B anses for direkte ejet af spørger.

Da de omhandlede aktier i C A/S således skal betragtes som ejet af spørger, og C A/S er sambeskattet med spørger efter SEL § 31, er betingelserne i ordlyden af ABL § 4B, stk. 1, 1. pkt. opfyldt. Dette taler for, at spørgers aktier i C A/S er koncernselskabsaktier.

Af forarbejderne til ABL §§ 4B og 8 i L202 fremgår følgende (uddrag):

"Med forslaget indføres en ny sondring i forhold til beskatning af aktieavancer, der er baseret på karakteren af ejerskab i stedet for ejertid".

"Det foreslås, at gevinst og tab på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende foreslås det, at udbytter af datterselskabs- og koncernselskabsaktier og koncerninterne tilskud skal være skattefri uanset ejertid".

"Ved konsekvent at gennemføre skattefrihed for udbytter og gevinster på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier uanset ejertid sikres det, at der ikke sker økonomisk dobbeltbeskatning ved beskatning af selskabsindkomst i flere led."

"Beskatningen af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier følger af den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 8.

Efter den nye bestemmelse skal selskaber ikke medregne gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der skal således ikke ske beskatning af gevinst og tab på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, uanset hvor længe aktierne i henholdsvis datterselskabet og koncernselskabet har været ejet af moderselskabet.

For så vidt angår koncernselskabsaktierne vil en skattefritagelse knyttet til en ejertid på mindst 1 år medføre risiko for, at der indføres mulighed for en utilsigtet brug af reglerne. For at imødegå dette bør skattefritagelsen gælde allerede fra første dag.

Den fulde skattefritagelse for koncernselskabsaktier skal således ses i sammenhæng med sambeskatningsreglerne. Sambeskatningen indtræder på det tidspunkt, hvor koncernforbindelsen etableres, og ophører på det tidspunkt, hvor koncernforbindelsen afbrydes. Selskaberne skal sambeskattes i den periode, hvor koncernforbindelsen eksisterer, selv om denne periode er mindre end 1 år.

Hvis moderselskabet både sambeskattes med koncernselskabet og beskattes af avancer på koncernselskabsaktier, ville overskud i koncernselskabet kunne blive dobbeltbeskattet. Overskud, der ikke udloddes, må alt andet lige formodes at påvirke aktiekursen i positiv retning. Tilsvarende ville der kunne opnås dobbeltfradrag for eventuelle underskud i koncernselskabet. Dette vil ikke være hensigtsmæssigt. Aktieavancer og -tab på sambeskattede selskaber bør derfor ikke være skattepligtige."

Skatteministeriet finder, at det i ovenstående forarbejder beskrevne formål med indførelsen af ABL § 4B, herunder at undgå økonomisk dobbeltbeskatning ved beskatning af selskabsindkomst i flere led, også må omfatte den situation, hvor et datterselskab ejer aktier i sit moderselskab, når selskaberne er sambeskattede, selv om denne situation ikke er beskrevet i forarbejderne. Dette taler også for, at de omhandlede aktier i C A/S er koncernselskabsaktier.

Skatteministeriet finder således, at det vil falde indenfor såvel ordlyden af som formålet med ABL § 4B, hvis det vurderes, at de aktier, som spørger via B I/S ejer i C A/S, er koncernselskabsaktier.

Gevinst og tab på egne aktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ABL § 10. Spørger får via sine aktier i C A/S et indirekte ejerskab til egne aktier. Dette taler tillige for, at de omhandlede aktier i C A/S er koncernselskabsaktier.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra Skatteministeriet.