Klagen skyldes, at skatteforvaltningen har nægtet genoptagelse, idet fristen for genoptagelse efter den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2, ikke er overholdt, og idet ingen af betingelserne for genoptagelse efter samme lovs § 35 er opfyldt.

Skatteforvaltningen har nægtet genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1998.

Landsskatteretten pålægger skatteforvaltningen at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 1998.

Ved brev af 18. marts 2002 anmodede klagerens, en andelsboligforening, repræsentant om at få korrigeret skatteansættelserne for indkomstårene 1998-2000, idet man ved udarbejdelsen af årsregnskabet for 2001 var blevet opmærksom på, at man havde opgjort den skattepligtige indkomst for de pågældende indkomstår forkert.

Ved afgørelse af 21. februar 2003 har skatteforvaltningen nægtet at foretage genoptagelse for indkomståret 1998.

Genoptagelse er nægtet.

I henhold til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, skal anmodning om genoptagelse indgives senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Det vil sige, at for indkomståret 1998 skal anmodningen indgives senest 31. december 2001.

Efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, kan en skatteansættelse foretages eller ændres såvel efter anmodning fra den skattepligtige som efter skattemyndighedernes bestemmelse i nærmere angivne tilfælde. Her er der tale om ekstraordinær genoptagelse. Der er i loven opregnet 10 eksempler på mulighed for en ekstraordinær genoptagelse.

Fristen for ordinær genoptagelse i henhold til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, er overskredet og det omtalte forhold er ikke henførbar til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 1-10, hvorfor anmodningen om genoptagelse ikke kan imødekommes. Den selvangivne skattepligtige indkomst fastholdes derfor.

Repræsentanten har fremsat påstand om, at skatteforvaltningen pålægges at genoptage andelsboligforeningens skatteansættelse for indkomståret 1998.

Repræsentanten tiltrådte som revisor for andelsboligforeningen i foråret 2001. Andelsboligforeningen er stiftet i 1997 og det første regnskabsår sluttede den 31. december 1998. Efter repræsentantens tiltræden blev det konstateret, at der ikke var indsendt selvangivelse for foreningen for indkomstårene 1998 og 1999. Disse blev derfor fremsendt sammen med selvangivelsen for indkomståret 2000.

I marts 2002 blev repræsentanten klar over, at den skattepligtige indkomst i de tre år var opgjort forkert, idet de fradragsberettigede udgifter var beregnet ud fra kvadratmeter og ikke, som de skal i henhold til ligningsvejledningen, efter forholdet mellem en omregnet boligafgift og lejeindtægten.

Repræsentanten henvendte sig ved brev af 18. marts 2002 til skatteforvaltningen, og anmodede dem om at korrigere forholdet. Skatteforvaltningen har imidlertid først nu (februar 2003) meddelt, at den ikke har mulighed for at genoptage sagen. Dette skuffer repræsentanten, fordi forvaltningen havde haft mulighed for at genoptage sagen, hvis den havde reageret på brevet af 18. marts 2002 med det samme.

Repræsentanten har henvist til cirkulære nr. 116 af 1. juli 1999, hvoraf det blandt andet fremgår:

”Det er som udgangspunkt skattemyndighedernes ansvar, at der foretages en korrekt skatteansættelse, når der foreligger en fyldestgørende og korrekt selvangivelse. Det forekommer imidlertid ofte i praksis – af mange forskelligartede grunde – at en skattepligtig ønsker sin skatteansættelse ændret. I sådanne tilfælde, hvor den skattepligtige ønsker sin skatteansættelse ændret, følger det af almindelige forvaltningsretlige regler, at skattemyndigheden, hvis ansættelsesfristerne ikke er udløbet, skal korrigere ansættelsen, hvis myndigheden forelægges oplysninger, der viser at ansættelsen er forkert.”

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1, fremgår, at den kommunale skattemyndighed ikke kan afsende varsel om foretagelse eller forhøjelse af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Af den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2, fremgår, at hvis en skattepligtig ønsker at få ændret sin skatteansættelse, skal den skattepligtige senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen.

Af den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, fremgår, at en skatteansættelse uanset fristerne i § 34 kan ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes bestemmelse i en række opregnede tilfælde.

Fristen for genoptagelse efter den dagældende skattestyrelsesloves § 34, stk. 2, for indkomståret 1998 udløb den 31. december 2000, og anmodningen om genoptagelse af 18. marts 2002 er således modtaget efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse.

Ingen af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, er opfyldt.

Imidlertid kunne skatteforvaltningen have genoptaget skatteansættelsen af egen drift, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1.

I bemærkningerne til lov nr. 381 a 2. juni 1999 (L 192) fremgår:

”Det er som udgangspunkt skattemyndighedernes ansvar, at der foretages en korrekt skatteansættelse, når der foreligger en fyldestgørende og korrekt selvangivelse. Det forekommer imidlertid i praksis – af mange forskelligartede grunde – at en skattepligtig ønsker sin skatteansættelse ændret. I sådanne tilfælde, hvor den skattepligtige ønsker sin skatteansættelse ændret, følger det af almindelige forvaltningsretlige regler, at skattemyndigheden, hvis ansættelsesfristerne ikke er udløbet, skal korrigere ansættelsen, hvis myndigheden forelægges oplysninger, der viser at ansættelsen er forkert.”

Ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 blev fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet ændret. Blandt andet blev bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, ændret således, at den skattepligtiges frist for anmodning om ændring af skatteansættelsen blev forlænget til 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Af bemærkninger til loven fremgår:

”Herudover foreslås det, at den ordinære frist for den skattepligtiges indgivelse af anmodning om genoptagelse, der efter gældende ret udløber 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, forlænges, således at fristen tilsvarer myndighedens ordinære ansættelsesfrist efter § 34, stk. 1, dvs. den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Baggrunden herfor er, at myndighederne ifølge almindelige forvaltningsretlige principper i klare tilfælde må anses at være forpligtede til at foretage ansættelsesændringer inden for myndighedernes ansættelsesfrist, såfremt der fremkommer oplysninger, der kan begrunde en ændret afgørelse. Dette gælder også, hvis oplysningerne er forelagt myndighederne af den skattepligtige efter udløbet af fristen for indgivelse af genoptagelsesanmodning.

Med forslaget er det således præciseret, at der er parallelitet mellem fristen for henholdsvis myndighederne og den skattepligtige.”

I et tilfælde som det foreliggende, hvor der uomtvisteligt er forelagt skatteforvaltningen oplysninger, der kan begrunde en ændret ansættelse, indenfor fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1, anses skatteforvaltningen forpligtet til at genoptage skatteansættelsen.

Efter Landsskatterettens forretningsorden (bkg. nr. 563 af 2. juli 1999 til skattestyrelseslovens § 20, stk. 8) § 17, stk. 4, kan Landsskatteretten pålægge den myndighed, der sidst har truffet realitetsafgørelse i sagen, at genoptage denne.

Skatteforvaltningen pålægges at genoptage andelsboligforeningens skatteansættelse for indkomståret 1998.