Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere
kommentarer

EU-domme

C-90-20, Apcoa Parking Danmark A/S

Sagen angik, om momsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c), skal fortolkes således, at de kontrolgebyrer, som et parkeringsselskab i 13 nærmere opregnede tilfælde, opkræver af bilister, der parkerer deres bil i strid med forskrifterne i privatejede parkeringsanlæg, som selskabet er operatør på, udgør vederlag for en momspligtig udlejning af parkeringsplads, jf. ML § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt.

Domstolen besvarede det forelagte spørgsmål med, at momsdirektivet skal fortolkes således, at kontrolgebyrer, der opkræves af et privatretligt selskab, som varetager driften af private parkeringsanlæg, for bilisters overtrædelse af vilkårene for brug af disse parkeringsanlæg, skal anses for at udgøre modydelser for levering af ydelser, som foretages mod vederlag i denne bestemmelses forstand, og som sådan er pålagt moms.

C-544/16, Marcandi

For at kunne deltage i en auktion afholdt af Marcandi på en hjemmeside skal hver bydende (kunden) betale et antal kreditter, hver gang den pågældende byder. Den kunde, der vinder auktionen, har ret til at købe til den budte pris med tillæg af udgifter til forsendelse og ekspedition. Vinderens kreditter bortfalder. Værdien af de anvendte kreditter nedsætter ikke prisen for varen.

Funktionen "køb nu" gør det muligt for en kunde at forlade auktionen, dvs. undlade af afgive yderligere bud, og i stedet købe en vare, der er identisk med den vare, der er på auktion. Ved købet af den identiske vare køber kunden varen til en "oprindelig pris" oplyst i forbindelse med auktionen. Kunden får i den forbindelse en rabat svarende til værdien af de kreditter, som kunden anvendte som "betaling" for at kunne deltage i auktionen før, at kunden forlod auktionen. Kundens kreditter bortfalder også i denne situation.

En kunde, der ikke vinder auktionen og ikke anvender "køb nu"-funktionen kan i stedet anvende "optjent rabat"-funktionen. Denne funktion betyder, at kunden ved et senere køb i auktionsholderens netbutik får en rabat i forhold til netbutikkens normale pris svarende til værdien af kreditterne, som kunden anvendte som "betaling" for at kunne deltage i auktionen. Kreditterne bliver således omformet til "optjent rabat".

EU-domstolen fandt, at momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c), skal fortolkes således, at udstedelsen af kreditterne, udgør en ydelse mod vederlag, hvor vederlaget og dermed momsgrundlaget er det beløb, der betales for kreditterne.

EU-domstolen fandt, at det beløb, som kunden betalte for kreditterne, efter momssystemdirektivets artikel 73 ikke indgår i momsgrundlaget for den bortauktionerede vare. Med hensyn til "køb nu"-funktionen og "optjent rabat"-funktionen så skulle værdien af kreditterne anses for en rabat omfattet af momssystemdirektivets artikel 79, litra b). Efter momssystemdirektivets artikel 73 skulle værdien af kreditterne derfor ikke indgå i momsgrundlaget for varerne i forbindelse med "køb nu"-funktionen og "optjent rabat"-funktionen. Endeligt udtalte domstolen, at selv hvis rabatten svarede til hele den oprindelige pris eller hele den normale pris, kunne varerne ikke anses for at blive overdraget vederlagsfrit. Til forskel fra situationen i sag C-48/97, Kuwait Petroleum, blev varerne leveret mod en identificerbar modydelse, nemlig den oprindelige pris eller den normale pris i netbutikken.

C-432/15, Pavlína Baštová

En afgiftspligtig hesteejers tilrådighedsstillelse af en hest til arrangøren af et hestevæddeløb med henblik på hestens deltagelse i et væddeløb udgør ikke en levering af en ydelse mod vederlag, i tilfælde af at tilrådighedsstillelse ikke giver anledning til betaling af et deltagerhonorar eller anden direkte aflønning, og i tilfælde af, at det alene er de hesteejere, hvis heste bliver placeret godt i løbet, som modtager en præmie, selv hvis denne er fastsat på forhånd. En sådan tilrådighedsstillelse af en hest udgør derimod en levering af ydelser mod vederlag i tilfælde af, at den giver anledning til arrangørens betaling af en aflønning uafhængig af den pågældende hests placering i løbet.

Der er fradrag for købsmoms i forbindelse med transaktioner vedrørende forberedelse og deltagelse i hestevæddeløb af heste tilhørende den afgiftspligtige, som avler og træner sine egne væddeløbsheste såvel som andres heste, med den begrundelse, at udgifterne afholdt i forbindelse med disse transaktioner er del af de generelle omkostninger ved den pågældende persons økonomiske virksomhed, på betingelse af, at de udgifter, der er afholdt i forbindelse med hver af disse transaktioner, har en direkte og umiddelbar forbindelse med hele denne virksomhed. Dette kan være tilfældet, hvis de således afholdte omkostninger vedrører væddeløbsheste, som faktisk er bestemt til salg, eller hvis disse hestes deltagelse i væddeløb objektivt set er et middel til at fremme den økonomiske virksomhed, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere.

C-285/10, Campsa Estaciones de Servicio SA

Kvalificeringen af en transaktion som en "transaktion mod vederlag" forudsætter udelukkende, at der består en direkte sammenhæng mellem leveringen af varer eller leveringen af ydelser og en modværdi, som den afgiftspligtige faktisk har modtaget. Den omstændighed, at en økonomisk transaktion foretages til en pris, som er højere eller lavere end kostprisen og dermed højere eller lavere end markedsprisen, er altså irrelevant for denne kvalificering.

C-302/07, Wetherspoon

Ved salg til en pris inklusive moms, når der ikke foreligger specifikke fælles EU-momsregler, påhviler det hvert enkelt EU-land (inden for de fælles EU-momsregler og under overholdelse af princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet) at fastsætte, på hvilket niveau der kan eller skal ske afrunding af et momsbeløb, hvori der indgår en brøkdel af den mindste nationale møntenhed.

C-149/01, First Choice Holidays

First Choice Holidays (FCH) var en rejsearrangør, som var et rejsebureau i særordningens forstand. FCH solgte rejser via en række agenter, som selv var rejsebureauer i ordets almindelige betydning. EF-domstolen tog i dommen stilling til den situation, hvor en agent for egen regning gav rabat på rejser i forhold til FCH's katalogpriser. Agenten (rejsebureauet) fik en fast provision på 10% af katalogprisen, men kunne på egen hånd give rabat på katalogprisen, dog skulle FCH have den fulde katalogpris. EF-domstolen slog i præmis 26 fast, at der ikke er forskel på opgørelse af vederlaget, uanset om særordningen for rejsebureauer anvendes. Domstolen fastslog herefter, at begrebet "samlede beløb [...], der skal betales af den rejsende", i bestemmelsens forstand omfatter det ekstra beløb, som et rejsebureau, der optræder som agent for regning af rejsearrangøren under omstændigheder som i hovedsagen skal betale rejsearrangøren ud over den pris, som den rejsende havde betalt, og som svarer til den rabat, som den rejsende har fået af rejsebureauet (agenten) i forhold til katalogprisen fra rejsearrangøren.

Bemærk, at agenten forudsætningsvis handlede i rejsearrangørens navn.

Bemærk også, at den rabat, som agenten (der handler i rejsearrangørens navn) på eget initiativ tildeler den rejsende (den endelige forbruger), ikke kan modregnes i agentens provision ved beregningen af momsgrundlaget for formidlingsydelsen leveret til rejsearrangøren. Se EU-domstolens dom i sag C-300/12, Ibero Tours GmbH.

C-498/99, Town & County

Town & County var momsregistreret som moderselskabet i en koncern, hvori et af selskaberne bl.a. mellem juni 1994 og november 1995 arrangerede en ugentlig konkurrence kaldet "spot the ball" ("find bolden"). Det fremgik af konkurrencereglerne, der var trykt på kuponerne, at deltagerne accepterede, at arrangørens forpligtelser i forbindelse med konkurrencen kun var moralsk bindende ("binding in honour only").

Det var ubestridt, at arrangøren i den periode, som var relevant for hovedsagen (dvs. juni 1994 til november 1995), aldrig havde nægtet at betale eller overdrage de præmier, som var anført på kuponerne, til vinderne. Det er også ubestridt, at arrangøren af konkurrencen hverken i henhold til konkurrencereglerne eller i henhold til national ret var forpligtet til at betale kontantpræmierne af deltagergebyrerne.

Endelig kunne det ikke antages, at der, fordi tjenesteyderens forpligtelse ikke kunne påberåbes ved domstolene, ikke forelå et retsforhold i Tolsma-dommens forstand, når det netop skyldtes en aftale, der var indgået mellem tjenesteyderen og modtageren  af ydelsen, at forpligtelsen ikke kunne påberåbes ved domstolene. En sådan aftale var i sig selv udtryk for et retsforhold i denne forstand.

C-34/99, Primback Ltd

Primback var en detailhandler, der solgte møbler. Ved salg til private blev disse tilbudt en rentefri kredit, som blev ydet af en finansieringsvirksomhed. Hvis kunderne valgte at benytte denne kreditmulighed, indgik de en låneaftale med finansieringsvirksomheden, hvor den årlige rentesats var fastsat til 0. Finansieringsvirksomheden fik ikke ret til varerne. Primback fakturerede den fulde salgspris til kunderne, som betalte dette beløb til finansieringsvirksomheden. Finansieringsvirksomheden betalte dog et mindre beløb til Primback, idet en del af det indbetalte beløb fra kunderne udgjorde en kommission til finansieringsvirksomheden.

Det følger heraf, at den pris, der var aftalt mellem parterne og blev betalt af forbrugeren i hovedsagen, var den samme, uanset på hvilken måde købet af varerne blev finansieret. Denne kommission var for Primback en omkostning i tilknytning til selskabets aktiviteter på samme måde som fx dets omkostninger til finansiering, reklame eller leje.

C-16/93, Tolsma

Momsgrundlaget for en ydelse udgøres af alt, hvad der modtages som modydelse for ydelsen. For at en ydelse kan momsbelægges, skal der derfor være en direkte sammenhæng mellem den udførte ydelse og den modtagne modværdi. Det kan herefter fastslås, at en ydelse kun udføres "mod vederlag", som omhandlet i sjette direktivs artikel 2, nr. 1, nu momssystemdirektivet artikel 2, stk. 1, litra a og c, og derfor kun kan momsbelægges, hvis der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det vederlag, som sælgeren modtager, udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren. I et tilfælde som det, der foreligger i hovedsagen, må det imidlertid nødvendigvis fastslås, at disse betingelser ikke er opfyldt. Når en gademusikant modtager penge fra forbipasserende, kan sådanne indtægter ikke anses for at udgøre modværdien af en ydelse, der leveres til de forbipasserende. For det første foreligger der ikke nogen aftale mellem parterne, eftersom de forbipasserende frivilligt betaler og selv bestemmer, hvor meget de betaler. For det andet er der ikke nogen nødvendig sammenhæng mellem den musikalske ydelse og de betalinger, den fremkalder.

C-18/92, Chassures Bally SA

Den omstændighed, at køberen ikke har betalt den aftalte pris direkte til leverandøren, men via en kortudstedende virksomhed, som har fradraget en vis procentdel af prisen, kan ikke ændre momsgrundlaget. Det beløb, som kortudstederen fradrager, er en modydelse for en tjenesteydelse, som kortudstederen tilbyder leverandøren. Denne tjenesteydelse er en selvstændig transaktion, i forhold til hvilken køberen er tredjemand. Hvis varens pris ved et salg betales af køberen med et kreditkort og af kortudstederen udbetales til leverandøren med fradrag af en vis procentdel i provision som betaling for en tjenesteydelse fra kortudstederen til leverandøren af varen, skal det fradragne beløb medregnes i momsgrundlaget for den moms, som den afgiftspligtige leverandør skal afregne til afgiftsmyndighederne.

SKM2022.205.HR

Sagen angik, om de kontrolgebyrer, som appellanten, et parkeringsselskab, opkræver af bilister, der parkerer deres bil i strid med forskrifterne i privatejede parkeringsanlæg, som appellanten er operatør på, udgør vederlag for en momspligtig udlejning af parkeringsplads, jf. ML § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt. Sagen angik 13 nærmere opregnede tilfælde, hvor appellanten opkræver sådanne kontrolgebyrer.

Højesteret forelagde spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c. Domstolen fastslog i dom af 20. januar 2022 (sag C-90/20), at denne bestemmelse skal fortolkes således, at der skal betales moms af kontrolgebyrer.

Højesteret bemærkede, at ML § 4, stk. 1, der bl.a. gennemfører momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c, må forstås i overensstemmelse med direktivbestemmelsen. De omhandlede kontrolgebyrer måtte herefter anses for vederlag for en ydelse som nævnt i ML § 4, stk. 1, således at der skal betales moms af gebyrerne.

SKM2006.648.HR

Datterselskabet Danbeton Byg A/S skulle betale moms af det entreprisebeløb på 16 mio. kr., som fremgik af selskabets faktura til bygherren, jf. ML § 4, stk. 1, og ML § 27, stk. 1, 1. punktum. Højesteret henviste derudover til de grunde, der var anført af landsretten.

I SKM2005.448.ØLR fastslog landsretten, at Danbeton Entreprise ApS ikke havde modtaget nogen del af entreprisesummen, og at datterselskabet Danbeton Byg A/S havde fået den fulde entreprisesum. Datterselskabet Danbeton Byg A/S skulle derfor betale moms af den fulde entreprisesum.

TfS1996, 357HD

En forhøjet parkeringsafgift, der bliver opkrævet som betaling for uberettiget parkering i et privat ejet parkeringsanlæg, er momspligtig.

Den forhøjede afgift, der opkræves med hjemmel i et aftalelignende forhold, findes at måtte anses som vederlag for en ydelse omfattet af momsloven.

Stadfæstede TfS1995, 332ØLD

Landsretsdomme

UfR1977, 376ØLR

En forbrugsforening F drev virksomhed på den måde, at medlemmerne blev henvist til at foretage indkøb direkte i bestemte forretninger, uden at varerne passerede over foreningen, men således at medlemmerne indbetalte det fulde fakturabeløb til F, og at F til sælgeren S betalte fakturabeløbet med fradrag af en rabat, som var aftalt mellem F og S. En bonusordning for medlemmer, der betalte kontant til F, blev vedtaget i foreningen år for år. Det enkelte medlem (og ikke F) måtte anses for at være den reelle køber. Landsretten fastslog derfor, at S skulle betale moms af den fakturerede salgspris og i momsgrundlaget ikke var berettiget til at fradrage den rabat, der var ydet F.

SKM2008.983.LSR

Det fremgår af REGAL § 7 b, stk. 1, at der er to betingelser, der skal være opfyldt, før en godtgørelse af registreringsafgift kan udbetales. For det første skal køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret, og for det andet skal køretøjet udføres fra landet. Det er ikke en betingelse for godtgørelse, at der er sket en levering af motorkøretøjet mod vederlag.

Der var derfor ikke den fornødne forbindelse mellem klagers salg af et brugt motorkøretøj til en udenlandsk kunde og klagers modtagelse af godtgørelse af registreringsafgift i henhold til REGAL § 7 b.

Den godtgjorte registreringsafgift skulle altså ikke medregnes ved opgørelsen af det momsgrundlag, der vedrørte salg af et brugt motorkøretøj i henhold til ML § 71, jf. ML § 27, stk. 1.

Landsskatteretten underkender Skatterådets afgørelse SKM2007.531.SR. SKM2008.983.LSR medfører en ændring af praksis som den fremgår af SKM2003.485.TSS. Ændring af praksis samt genoptagelses-
meddelelse fremgår af SKM2009.138.SKAT.

SKM2003.541.LSR

De på forhånd aftalte rykkergebyrer skulle anses for et standardiseret og objektivt grundlag for den godtgørelse af omkostninger i forbindelse med påmindelse om betalingskravet, som selskabet kunne kræve for tab ved ikke at modtage den aftalte pengeydelse til den aftalte tid. Tabet bestod i denne situation af udgifter til iværksættelse af rykkerprocedure mv. Den godtgørelse af omkostninger, som fandt sted ved rykkergebyrerne, skulle anses for at være af en anden karakter end de af 6. momsdirektiv artikel 11, pkt. A, stk. 2, litra b, nu momssystemdirektivet artikel 78, stk. 1, litra b, omfattede biomkostninger, og ses i hvert fald ikke med hjemmel i den danske momslov at kunne medregnes som en del af momsgrundlaget for den leverede leasingydelse. Godtgørelsen kunne endvidere ikke anses som vederlag for en leverance, og skulle som følge heraf anses for at falde udenfor momslovens anvendelsesområde, jf. ML § 4, stk. 1. Gebyrerne kunne altså ikke medregnes i momsgrundlaget.

SKM2003.541.LSR ændrer praksis ifølge MNA1996, 88 og SKM2001.456.LSR om rykkergebyrer

Der er udsendt genoptagelsesmeddelelse i TSS-cirkulære 2005-05.

En virksomhed som fejlagtigt har opkrævet moms på rykkergebyr, er berettiget til tilbagebetaling af uberettiget opkrævet moms af rykkergebyrer, idet det ikke er godtgjort, at der var sket overvæltning af momsen på kunderne. Se SKM2007.162.LSR.

SKM2003.527.LSR

Den omstændighed, at selskabet ved deltagelse i åbne arkitektkonkurrencer havde modtaget præmieindtægter, medførte ikke, at selskabet dermed kunne anses at have modtaget et vederlag for levering af en ydelse. Konkurrenceudbyderen havde således ikke været forpligtet til at udbetale en præmie til selskabet. Der forelå derfor ikke et retsforhold, der vedrørte en gensidig udveksling af ydelser. Det vederlag, som selskabet modtog, udgjorde ikke den faktiske modværdi af den ydelse, som blev leveret til modtageren (konkurrenceudbyderen).

MNA1967, 130

Vederlaget for udarbejdelse af tegninger mv. til en løbende produktion af varer kunne ydes som et engangshonorar eller som en licensbetaling beregnet på grundlag af den løbende produktion, eventuelt som en kombination af de to betalingsformer.

Der skulle betales moms af vederlag for konstruktion og formgivning af varer, uanset om vederlaget blev ydet som et engangshonorar eller som en løbende licensydelse. De løbende licensydelser skulle medregnes i den momspligtige omsætning, efterhånden som de blev modtaget.

Omtalt i MNA1968, 146.

Skatterådet

►Spørger var en andelsejet virksomhed. Virksomheder, der omsatte varer inden for Spørgers varesortiment, havde mulighed for at blive medlemmer, hvilket krævede, at de tegnede en andelskapital.

Spørgers generalforsamling kunne efter udløbet af hvert regnskabsår træffe beslutning om henlæggelse af en del af årets overskud eller overførsel fra reserver til medlemmernes andelskonti. Henlæggelsen blev opgjort i forhold til medlemmets omsætning med Spørger i det enkelte regnskabsår. Ved omsætning forstås såvel køb som salg.

Medlemmerne havde i visse tilfælde mulighed for at få den henlagte andelskapital udbetalt, fx når medlemmet ophørte med at drive virksomhed.

Skatterådet fastslog, at udbetaling af et medlems andelskonto, bestående af tidligere henlæggelser, udgjorde levering mod vederlag.

Da der udelukkende skete henlæggelse af andelskapital til medlemmer, som havde haft omsætning med Spørger i det enkelte år, bestod der en direkte sammenhæng mellem Spørgers leverancer til/fra medlemmerne og henlæggelsen til samt de senere udbetalinger fra den del af medlemmernes andelskonti, der hidrørte fra opsparet overskud, så udbetalingerne skulle anses som momspligtigt vederlag/prisafslag.

Udbetalingen af den del af henlæggelsen, som kunne henføres til medlemmernes leverancer til Spørger skulle anses som yderligere vederlag for medlemmernes leverancer til Spørger, som forøgede medlemmets salgsmoms og Spørgers købsmoms. Den del, der kunne henføres til Spørgers leverancer til medlemmerne skulle anses for et prisafslag, der nedsatte Spørgers salgsmoms og medlemmets købsmoms.

De henlagte beløb skulle dog først medregnes i afgiftsgrundlaget på det tidspunkt, hvor generalforsamlingen godkendte, at der skete udbetaling af andelskapitalen til medlemmerne, og med de beløb, der faktisk blev udbetalt, idet det først var på dette tidspunkt, medlemmet erhvervede endelig ret til udbetaling af et konkret beløb.◄

Skatterådet bekræftede med baggrund i en konkret vurdering, at momsgrundlaget for forvaltningsydelser leveret til et datterselskab med baggrund i påtænkte ændringer til aftalen mellem parterne var det fakturerede vederlag, jf. ML § 27, stk. 1. Dette uanset ændringerne var en aftale om en delvis omlægning af vederlaget til udbytte.

Skatterådet bekræftede, at medlemskabet af en fordelsklub var en elektronisk leveret ydelse. Der blev lagt vægt på, at betingelserne for at anse ydelsen for en elektronisk leveret ydelse ikke alene var opfyldt i forbindelse med oprettelse og fornyelse af medlemskabet, men også i forbindelse med den ydelse, som kunden efterspurgte fra spørger bestående i opnåelse af rabatter, deltagelse i auktioner og modtagelse af håndplukkede købsforslag.

I forbindelse med medlemskabet af klubben opnåede medlemmet et antal kreditter, som kunne bruges til hel eller delvis betaling af varer. Skatterådet bekræftede, at hel eller delvis betaling af varer med optjente kreditter som følge af medlemskabet kunne anses for en ubetinget rabat på varen. Værdien af kreditterne skulle derfor ikke indgå i momsgrundlaget for varerne. Varerne kunne efter en konkret vurdering ikke anses for overdraget vederlagsfrit i de tilfælde, hvor varen fuldt ud blev betalt med kreditter optjent som følge af medlemskabet. Momsgrundlaget for varerne bestod af betalingen for de ekstra kreditter, som kunden havde købt i forbindelse med bestillingen af varerne med henblik på varekøbet. Dog med tillæg af betaling i penge eller i ekstra kreditter i de tilfælde, hvor der skulle betales særskilt for fragt.

Spørger var holdingselskab for en række datterselskaber, som drev virksomhed inden for samme branche. Spørger ville lancere et fælles reklamekoncept, hvor koncernen via indsamling af midler på forskellige måder, ville støtte velgørende formål i form af donationer til udvalgte godkendte foreninger, som Spørger valgte.

Spørgsmål 2 og 5 var momsretlige spørgsmål.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 2, at donationer udbetalt til valgte godkendte foreninger ikke var momspligtige, idet der ikke var tale om levering mod vederlag, jf. ML § 4, stk. 1.

Der blev desuden spurgt ind til et koncept, hvor en kunde i forbindelse med køb i et af selskaberne kunne donere xx kr. til et - ikke på forhånd valgt - velgørende formål. Selskabet modtog beløbet og betalte det videre til Spørger.

Skatterådet kunne i spørgsmål 5 bekræfte, at donationer modtaget fra de enkelte selskabers kunder, der skulle videregives til en godkendt forening, ikke udgjorde vederlag for en direkte ydelse, jf. ML § 4.

Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne sælge non-food overskudsvarer, f.eks. tøj, til nødhjælpsorganisationer og andre almenvelgørende og almennyttige organisationer til en lav pris og anvende denne lave pris som momsgrundlag, dvs. at der skulle betales salgsmoms af den pris som varerne faktisk blev solgt for, og ikke af indkøbspris eller fremstillingspris.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at elektricitet produceret i juni 2015 og faktureret 20-25 dage efter udløbet af produktionsmåneden momsmæssigt kunne anses for leveret før 1. juli 2015. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne anvende de nye regler om omvendt betalingspligt for visse leveringer af elektricitet i forbindelse med alle korrektioner af tidligere afregninger, som ville blive foretaget efter 30. juni 2015, når den tidligere afregning og dermed korrektionen vedrørte elektricitet leveret før 1. juli 2015. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at en række negative priselementer (balanceomkostninger, netomkostninger, producentgebyr og administrationsomkostning) ved spørgers køb af elektricitet var omfattet af den omvendte betalingspligt som negative priselementer ved opgørelsen af vederlaget for elektricitet leveret af vindmølleejere til spørger.

Skatterådet bekræftede, at det variable honorar, som Spørger opkrævede sine investorkunder for diskretionær porteføljepleje, var udtryk for det momspligtige grundlag jf. ML § 27, stk. 1.

Kontrolafgift udstedt ved ulovlig parkering på private pladser i sin helhed er omfattet af momspligten. Det gælder uanset om den ulovlige parkering er sket på pladser med betalingsparkering, pladser med gratisparkering eller på pladser, hvor der ikke må parkeres.