Indhold

Dette afsnit giver et overblik over, hvornår virksomheden skal betale lønsumsafgift af sine aktiviteter.

Afsnittet indeholder:

Oversigt over lønsumsafgiftspligtige aktiviteter
Oversigt over momsfri aktiviteter der ikke er lønsumsafgiftspligtige
Levering af varer og ydelser mod vederlag
Har det momsmæssige leveringssted betydning for lønsumsafgiftspligten?
Offentlige virksomheder
Hvordan skal lønsumsafgiften opgøres?
Virksomheder med blandede aktiviteter
Registrering af virksomheden
Opstart af virksomheden
Ophør af virksomheden
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Oversigt over lønsumsafgiftspligtige aktiviteter

Virksomheden skal betale lønsumsafgift, når den leverer varer og ydelser mod vederlag, der er fritaget for moms efter følgende bestemmelser:

ML § 13, stk. 1, nr. 1 (sundhedssektoren). Se afsnit D.B.2.2.
ML § 13, stk. 1, nr. 3 (undervisning og kursusvirksomhed). Se afsnit D.B.2.3 og bemærk, at der er visse undtagelser til lønsumsafgiftspligten.
ML § 13, stk. 1, nr. 5 (sportsaktiviteter og sportsarrangementer). Se afsnit D.B.2.4 og bemærk, at der er visse undtagelser til lønsumsafgiftspligten.
ML § 13, stk. 1, nr. 6 (kulturelle aktiviteter). Se afsnit D.B.2.5 og bemærk, at der er visse undtagelser til lønsumsafgiftspligten.
ML § 13, stk. 1, nr. 10 (forsikringsvirksomhed). Se afsnit D.B.2.6.
ML § 13, stk. 1, nr. 11 (finansielle aktiviteter). Se afsnit D.B.2.7.
ML § 13, stk. 1, nr. 12 (lotterier og lign. samt spil om penge). Se afsnit D.B.2.8.
ML § 13, stk. 1, nr. 15 (persontransport). Se afsnit D.B.2.9 og bemærk, at der er visse undtagelser til lønsumsafgiftspligten.
ML § 13, stk. 1, nr. 16 (bedemænd og begravelsesforretninger m.fl.). Se afsnit D.B.2.10.
ML § 13, stk. 1, nr. 19 (selvstændige grupper af personer). Se afsnit D.B.2.11.

Se LAL § 1, stk. 1.

Lønsumsafgiftspligten omfatter også:

Virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven. Se afsnit D.B.2.12 om anden økonomisk virksomhed
Virksomheder der udgiver eller importerer aviser. Se afsnit D.B.2.13 om udgivelse og import af aviser.

Se LAL § 1, stk. 1.

Bemærk

Virksomheden skal ikke betale lønsumsafgift af momspligtige aktiviteter.

Virksomheden skal fx ikke betale lønsumsafgift af momspligtig kursusvirksomhed. Se afsnit D.B.2.3 om lønsumsafgift og undervisning og kursusvirksomhed.

Oversigt over momsfri aktiviteter der ikke er lønsumsafgiftspligtige

Virksomhedens aktiviteter er ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten, når den leverer varer og ydelser mod vederlag, der er fritaget for moms efter følgende bestemmelser:

ML § 13, stk. 1, nr. 2 (social forsorg og bistand). Se afsnit D.B.2.2 og D.A.5.2.
ML § 13, stk. 1, nr. 7 (kunstnerisk virksomhed). Se afsnit D.A.5.7.
ML § 13, stk. 1, nr. 8 (udlejning og bortforpagtning af fast ejendom). Se afsnit D.A.5.8.
ML § 13, stk. 1, nr. 9 (levering af fast ejendom). Se afsnit D.A.5.9.
ML § 13, stk. 1, nr. 13 (postydelser). Se afsnit D.A.5.13.
ML § 13, stk. 1, nr. 14 (frimærker). Se afsnit D.A.5.14.
ML § 13, stk. 1, nr. 17 (velgørende arrangementer). Se afsnit D.A.5.17.
ML § 13, stk. 1, nr. 18 (genbrugsbutikker med almennyttigt formål). Se afsnit D.A.5.18.
ML § 13, stk. 1, nr. 20 (investeringsguld). Se afsnit D.A.5.20.
ML § 13, stk. 1, nr. 21 (velgørende foreninger). Se afsnit D.A.5.21.

Se LAL § 1, stk. 1.

Bemærk

Virksomheder, der leverer varer og ydelser mod vederlag, der er fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 4 (foreninger), kan være omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden økonomisk virksomhed. Se afsnit D.B.2.12 om anden økonomisk virksomhed.

Levering af varer og ydelser mod vederlag

Virksomheden skal betale lønsumsafgift, når den:

leverer varer og ydelser mod vederlag, der er fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 1, 3, 5, 6, 10,11,12,15,16 og 19. Se LAL § 1, stk. 1, 1. punktum, 1. led.
leverer ydelser mod vederlag, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven, og som udgør anden økonomisk virksomhed. Se LAL § 1, stk. 1, 1. punktum, 2. led.
udgiver eller importerer aviser til videresalg. Se LAL § 1, stk. 1, 2. punktum.

Levering af varer og ydelser mod vederlag skal fortolkes på samme måde som i momsloven.

Virksomheden skal fx ikke betale lønsumsafgift af passiv kapitalanbringelse. Ved passiv kapitalanbringelse forstås finansielle aktiviteter, der ikke er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, men som efter EU-domstolens praksis falder helt uden for momslovens anvendelsesområde, fordi der ikke er tale om økonomisk virksomhed. Se SKM2010.445.SKAT.

Et holdingselskab, som kun modtager udbytter fra datterselskaber, er derfor ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten.

Eksempler fra retspraksis

Der er flere eksempler fra retspraksis, hvor virksomheden ikke blev anset for at levere varer og ydelser mod vederlag, og som følge deraf ikke var omfattet af lønsumsafgiftspligten.

Et uddannelsessekretariat leverede ikke varer og ydelser mod vederlag, og aktiviteterne faldt derfor uden for momslovens anvendelsesområde. Landsskatteretten fandt, at der ikke var fornødent grundlag for at antage, at udtrykket levering af ydelser mod vederlag skulle fortolkes forskelligt i lønsumsafgiftsloven og momsloven. Uddannelsessekretariatets aktiviteter var derfor heller ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten. Se SKM2001.262.LSR.

En fond, der var oprettet ved lov til sikring af forbrugerne ved køb af pakkerejser, leverede ikke ydelser mod vederlag i henhold til momsloven. Fonden var derfor ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten. Se SKM2008.410.LSR.

Et selskab leverede en række ydelser til iværksættervirksomheder. Selskabet modtog ikke vederlag for ydelserne, som derfor faldt uden for momslovens anvendelsesområde. Som følge heraf skulle virksomheden ikke betale lønsumsafgift af ydelserne. Se SKM2010.390.SR.

Bemærk

Ejerforeninger, ejerlejlighedsforeninger og grundejerforeninger, der leverer viceværtsydelser til medlemmerne mod vederlag er omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden økonomisk virksomhed. Det gælder uanset, at der ikke er tale om økonomisk virksomhed i henhold til ML § 3, stk. 1. Se afsnit D.B.2.12 om anden økonomisk virksomhed.

Se også

Se også afsnit

D.A.4.1 om moms og levering af varer og ydelser mod vederlag
D.A.3.1.4.4 om foreninger og økonomisk virksomhed i momslovens forstand
D.B.2.7.4 om passiv kapitalanbringelse og finansielle aktiviteter
D.A.11.4.2.2.4.2 om moms og passiv kapitalanbringelse.

Har det momsmæssige leveringssted betydning for lønsumsafgiftspligten?

Det afgørende for lønsumsafgiftspligten efter LAL § 1, stk. 1 er, at virksomheden leverer varer og ydelser mod vederlag. Det er derfor uden betydning for lønsumsafgiftspligten, om leveringsstedet for varerne og ydelserne efter momsreglerne er her i landet eller ej.

Eksempler fra retspraksis

Der er flere eksempler fra retspraksis, hvor det bliver slået fast, at lønsumsafgiftspligten også omfatter varer og ydelser, der ikke har momsmæssigt leveringssted her i landet:

En finansiel virksomhed skulle betale lønsumsafgift af finansielle ydelser leveret til aftagere i udlandet. Ydelserne havde ikke leveringssted her i landet efter momsloven. Højesteret fandt, at det efter ordlyden, lovforarbejderne og lønsumsafgiftslovens forhistorie, var afgørende for lønsumsafgiftspligten i LAL § 1, stk. 1, 1. pkt., om virksomheden mod vederlag leverede ydelser af en art, som opregnet i henvisningen til ML § 13, stk. 1, uanset hvor ydelsen havde leveringssted efter momsloven. Se SKM2008.30.HR.

En virksomhed skulle betale lønsumsafgift af akupunkturkurser, der var momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 3, herunder også akupunkturkurser afholdt i udlandet. Det afgørende for lønsumsafgiftspligten var, hvad virksomheden leverede. Det forhold, at leveringsstedet efter momsloven for en del af kurserne, ikke var her i landet, var ikke afgørende for lønsumsafgiftspligten efter LAL § 1, stk. 1. Se SKM2010.414.LSR.

Et repræsentationskontor her i landet for en fransk bank var omfattet af lønsumsafgiftspligten. Repræsentationskontoret foretog opsøgende salgsarbejde, identificerede potentielle kunder, informerede om bankens produkter og formidlede kontakt til det udenlandske hovedkontor. Repræsentationskontorets virksomhed var en integreret del af de momsfrie finansielle ydelser, som banken leverede mod vederlag. Det var ikke afgørende for lønsumsafgiftspligten eller for opgørelsen af lønsumsafgiften, om leveringsstedet efter momslovens regler var her i landet. Se SKM2003.238.LSR.

En virksomhed drev bl.a. kasinovirksomhed omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 12 om bord på et skib, der sejlede mellem Danmark og et land uden for EU. Det afgørende for lønsumsafgiftspligten i LAL § 1, stk. 1 var, at virksomheden mod vederlag leverede ydelser af en art, som nævnt i ML § 13, stk. 1. Se SKM2013.893.SR.

Se også

Se også afsnit D.A.6.2 om leveringsstedet for ydelser efter momsloven.

Offentlige virksomheder

Offentlige virksomheder og virksomheder, der overvejende finansieres af offentlige midler, skal med virkning fra 1. januar 2009 betale og registreres for lønsumsafgift, når virksomheden leverer varer og ydelser mod vederlag, der er omfattet af lønsumsafgiftspligten. Offentlig og privat virksomhed er derfor lønsumsafgiftsmæssigt ligestillet. Se lov nr. 526 af 17. juni 2008.

Statslige, regionale og kommunale institutioner, som leverer lønsumsafgiftspligtige varer og ydelser mod vederlag i konkurrence med erhvervsvirksomheder, er en afgiftspligtig person efter ML § 3, stk. 2, nr. 3 og skal betale lønsumsafgift efter LAL § 1, stk. 1.

Statslige, regionale og kommunale institutioner, der er en momspligtig person efter ML § 3, stk. 2, nr. 3, skal også betale lønsumsafgift af lønsumsafgiftspligtige leverancer mellem institutioner inden for samme ministerområde og lønsumsafgiftspligtige leverancer mellem regionale og kommunale institutioner under samme region eller kommune. Det samme gælder lønsumsafgiftspligtige leverancer fra en institution, der drives i fællesskab af flere regioner eller kommuner, til de regioner eller kommuner, som er parthavere i institutioner. ML § 9 skal ikke anvendes ved fastlæggelsen af lønsumsafgiftspligten efter LAL § 1, stk. 1. Se SKM2009.439.SR.

Statslige, regionale og kommunale institutioner skal dog ikke betale lønsumsafgift, når leveringen af varer og ydelser sker i egenskab af offentlig myndighed, og virksomheden derfor ikke er en afgiftspligtig person efter ML § 3, stk. 2, nr. 3.

Eksempel fra retspraksis

En kommune var ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten for sit udlån til indefrysning af ejendomsskatter mv. Kommunen varetog opgaven med at yde lån til indefrysning af ejendomsskatter mv. i egenskab af offentlig myndighed. Der var ikke private virksomheder, som kunne udøve denne virksomhed på samme retlige vilkår. Kommunen var derfor ikke en afgiftspligtig person efter ML § 3, stk. 2, nr. 3 og skulle ikke betale lønsumsafgift af udlånet. Se SKM2009.503.SKAT.

Se også

Se også afsnit

D.B.2.2 om offentlig virksomhed inden for sundhedssektoren
D.B.2.9 om offentlige trafikselskaber
D.A.3.2.3 om moms og andre offentlige institutioner.

Hvordan skal lønsumsafgiften opgøres?

Der er fire metoder til at opgøre lønsumsafgiften, som populært kaldes metode 1, metode 2, metode 3 og metode 4.

Hovedreglen er metode 4.

Metoden afhænger af virksomhedens

aktivitet og
organisationsform.

Metoderne kan overordnet beskrives sådan:

Hovedregel: Metode 4

Hvem er omfattet?:	Virksomheder der ikke er omfattet af de øvrige metoder.
Afgiftsgrundlag:	Lønsummen /- over/underskud.
Sats:	4,12 % fra 1. januar 2013 (ændringen har virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere). Ændret fra 3,08 %.

Undtagelse: Metode 1

Hvem er omfattet?:	Organisationer, fonde, foreninger, loger, virksomheder med momsfri spilleaktiviteter, offentlige virksomheder, der ikke opgør et skattemæssigt overskud.
Afgiftsgrundlag:	Lønsummen.
Sats:	6,37 % fra 1. januar 2013. Ændret fra 5,33 %.

Undtagelse: Metode 2

Hvem er omfattet?:	Finansielle virksomheder.
Afgiftsgrundlag:	Lønsummen.
Sats:	15,3 % fra 1. januar 2021. Ændret fra 15,2 %.

Undtagelse: Metode 3

Hvem er omfattet?:	Virksomheder der udgiver eller importerer aviser.
Afgiftsgrundlag:	Omsætningen fra salg af aviser.
Sats:	3,54 % fra 1. januar 2013. Ændret fra 2,5 %.

Se også

Se også afsnit D.B.4 om, hvordan virksomheden skal opgøre lønsumsafgiften.

Virksomheder med blandede aktiviteter

En virksomhed har blandede aktiviteter, når et eller flere af følgende forhold er gældende:

Virksomheden har lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og momspligtige aktiviteter
Virksomhedens lønsumsafgiftspligtige aktiviteter er omfattet af flere forskellige metoder for opgørelse af lønsumsafgift
Virksomheden har lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og aktiviteter, der hverken er momspligtige eller lønsumsafgiftspligtige.

Virksomheden skal kun betale lønsumsafgift af de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter.

Hvis virksomheden har lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, der falder under flere metoder, skal der betales lønsumsafgift for de aktiviteter, der vedrører den enkelte metode, dvs. en finansiel virksomhed skal betale efter metode 2 for de finansielle aktiviteter og efter metode 4 for aktiviteter i form af fx undervisning.

Se også

Se også afsnit D.B.4.7 hvor det er nærmere beskrevet, hvordan virksomheder med blandede aktiviteter skal opgøre lønsumsafgiften.

Registrering af virksomheden

Lønsumsafgiftspligtige virksomheder skal først registreres for lønsumsafgift, hvis lønsumsafgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. årligt. Se afsnit D.B.3 om registrering af virksomheden.

Opstart af virksomheden

Virksomheden skal betale lønsumsafgift fra starttidspunktet for den lønsumsafgiftspligtige virksomhed og ikke først fra det tidspunkt, hvor virksomheden påbegynder leveringen af de lønsumsafgiftspligtige ydelser mod vederlag.

Eksempel fra praksis

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger først var forpligtet til at lade sig registrere for lønsumsafgift og dermed afregne lønsumsafgift på det tidspunkt, hvor selskabet leverede momsfrie (finansielle) ydelser. Skatterådet fandt, at de lønudgifter, der afholdes i forbindelse med opstart af en virksomhed, skal anses for at en naturlig del af den fremtidige udøvelse af virksomhedens lønsumsafgiftspligtige aktiviteter. Lønsumsafgiften betales for det tidsforbrug, der er brugt med henblik på, at virksomheden faktisk kan levere sine momsfrie ydelser; dette er ligeledes at anse for en del af leverancen. Se SKM2018.468.SR.

Ophør af virksomheden

Virksomheden skal også betale lønsumsafgift i den periode, hvor den lønsumsafgiftspligtige virksomhed afvikles. Det gælder, selvom der ikke er egentlig drift i virksomheden i afviklingsperioden.

Eksempel fra retspraksis

En finansiel virksomhed under konkursbehandling skulle betale lønsumsafgift af lønudgifter, som virksomheden afholdt i forbindelse med afvikling af virksomheden. Virksomheden havde fået inddraget licensen til at drive finansiel virksomhed. Der var ikke egentlig drift i virksomheden, og aktiviteten bestod udelukkende i almindelig bobehandling, herunder prøvelse af fordringer, anlæg af omstødelsessager og inddrivelse af fordringer. Afviklingen af virksomheden blev anset for en naturlig del af den hidtil drevne finansielle virksomhed, og virksomheden var derfor omfattet af lønsumsafgiftspligten i afviklingsperioden. Se TfS 1998, 717 LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2008.30.HR	En finansiel virksomhed var omfattet af lønsumsafgiftspligten for finansielle ydelser leveret til aftagere i udlandet. Ydelserne havde ikke leveringssted her i landet efter momsreglerne. Det afgørende for lønsumsafgiftspligten i LAL § 1, stk. 1, 1. pkt. var, at virksomheden mod vederlag leverede ydelser af en art, som er nævnt i ML § 13, stk. 1.
Landsskatteretten
SKM2010.414.LSR	En virksomhed var omfattet af lønsumsafgiftspligten for levering af akupunkturkurser, der var momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 3, herunder også akupunkturkurser afholdt i udlandet. Det afgørende for lønsumsafgiftspligten var, hvad virksomheden leverede. Leveringsstedet efter momsloven havde derfor ingen betydning for lønsumsafgiftspligten.
SKM2008.410.LSR	En fond oprettet ved lov til sikring af forbrugerne ved køb af pakkerejser var fritaget for lønsumsafgift. Fonden leverede ikke ydelser mod vederlag i henhold til momsloven og lønsumsafgiftsloven.
SKM2003.238.LSR	Et repræsentationskontor her i landet for en fransk bank var omfattet af lønsumsafgiftspligten. Repræsentationskontorets virksomhed var en integreret del af de momsfrie finansielle ydelser, som banken leverede mod vederlag. Det var ikke afgørende for lønsumsafgiftspligten eller for opgørelsen af lønsumsafgiften, om leveringsstedet efter momslovens regler var her i landet.
SKM2001.262.LSR	Et uddannelsessekretariats aktiviteter var fritaget for lønsumsafgift. Sekretariatet leverede ikke varer og ydelser mod vederlag, og aktiviteterne faldt derfor uden for momslovens anvendelsesområde. Levering af ydelser mod vederlag skulle fortolkes ens i momsloven og lønsumsafgiftsloven. Uddannelsessekretariatets aktiviteter var derfor heller ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten.
TfS 1998, 717 LSR	En finansiel virksomhed under konkursbehandling var omfattet af lønsumsafgiftspligten i afviklingsperioden. Virksomheden havde fået inddraget licensen til at drive finansiel virksomhed. Der var ikke egentlig drift i virksomheden, og aktiviteten bestod udelukkende i almindelig bobehandling, herunder prøvelse af fordringer, anlæg af omstødelsessager og inddrivelse af fordringer.
Skatterådet
SKM2018.468.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger først var forpligtet til at lade sig registrere for lønsumsafgift og dermed afregne lønsumsafgift på det tidspunkt, hvor selskabet leverede momsfrie (finansielle) ydelser. Skatterådet fandt, at de lønudgifter, der afholdes i forbindelse med opstart af en virksomhed, skal anses for at en naturlig del af den fremtidige udøvelse af virksomhedens lønsumsafgiftspligtige aktiviteter. Lønsumsafgiften betales for det tidsforbrug, der er brugt med henblik på, at virksomheden faktisk kan levere sine momsfrie ydelser; dette er ligeledes at anse for en del af leverancen.
SKM2013.893.SR	En virksomhed drev bl.a. kasinovirksomhed omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 12 om bord på et skib, der sejlede mellem Danmark og et land uden for EU. Det afgørende for lønsumsafgiftspligten i LAL § 1, stk. 1 var, at virksomheden mod vederlag leverede ydelser af en art, som nævnt i ML § 13, stk. 1.
SKM2009.439.SR	En offentlig virksomhed, organiseret som en selvejende statslig uddannelsesinstitution, tilbød videregående uddannelser inden for flere uddannelsesområder. Ikke lønsumsafgiftspligtig: Institutionen skulle ikke betale lønsumsafgift af sit momsfrie salg af lærerkraft/undervisning, som blev leveret i nær tilknytning til køberens momsfri undervisningsydelser, når køberens undervisningsydelser var fritaget for lønsumsafgift efter LAL § 1, stk. 2. Lønsumsafgiftspligtig: Institutionen skulle betale lønsumsafgift af sit momsfrie salg af lærerkraft/undervisning, som blev leveret i nær tilknytning til køberens momsfri undervisningsydelser, når køberens undervisningsydelser var omfattet af lønsumsafgiftspligten efter LAL § 1, stk. 1. Lønsumsafgiftspligtig: Institutionen skulle betale lønsumsafgift af den del af lønsummen, som knyttede sig til udviklingsprojekter, der blev udført i forbindelse med lønsumsafgiftspligtige undervisningsaktiviteter. Ikke lønsumsafgiftspligtig: Institutionen skulle ikke betale lønsumsafgift af den del af lønsummen, som knyttede sig til udviklingsprojekter, der blev udført i forbindelse med undervisningsaktiviteter, der var fritaget for lønsumsafgift, fordi undervisningen ikke blev udført mod vederlag. Lønsumsafgiftspligtig: Institutionen skulle betale lønsumsafgift af momsfri undervisningsydelser til andre offentlige institutioner inden for institutionens eget ministerområde. ML § 9 (offentlige institutioners leverancer) fandt ikke anvendelse ved fastlæggelsen af hvilke leverancer, der var omfattet af lønsumsafgiftspligten efter LAL § 1, stk. 1.