Indhold

Dette afsnit indeholder en generel introduktion til arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere og andre personer, der modtager vederlag og lignende for personligt arbejde uden for et ansættelsesforhold, som ikke kan anses som selvstændig erhvervsvirksomhed.

Afsnittet indeholder:

Lovens baggrund
Samspillet mellem den nuværende lov om arbejdsmarkedsbidrag og den tidligere lov om en arbejdsmarkedsfond.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Lovens baggrund

Arbejdsmarkedsbidraget blev indført ved lov nr. 448 af 30. juni 1993, der gjaldt fra 1. januar 1994. Bidraget blev indtil 1. januar 2008 anset som et socialt bidrag. Bidraget var derfor ikke omfattet af de almindelige skatteretlige regler.

Dette betød især noget for personer, der var beskæftiget i udlandet, og for personer fra udlandet, der arbejdede her i landet. Bidraget var ikke omfattet af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, Danmark havde indgået, men i stedet omfattet af aftaler indgået om social sikring. Se SKM2014.143.HR.

Med virkning fra 1. januar 2008 blev bidraget en skat, der er omfattet af de almindelige skatteretlige regler. De sociale sikringsaftaler var dog stadig af betydning for bidragspligten indtil 31. december 2010. Da lov om arbejdsmarkedsbidrag, lov nr. 471 af 12. juni 2009, blev indført, ophørte bidragets sammenhæng med reglerne om sociale sikring.

Med lovændringen blev bidragsgrundlaget udvidet til også at omfatte arbejdsindkomster, der efter den tidligere lovgivning var fritaget for arbejdsmarkedsbidrag. Grundlaget for betalingen af arbejdsmarkedsbidraget afspejler dermed i højere grad grundlaget for beskatningen af arbejdsindkomsten mv. Dette medfører også, at en del af den praksis, der har udviklet sig efter den tidligere lovgivning, fortsat gælder.

Samspillet mellem den nuværende lov om arbejdsmarkedsbidrag og den tidligere lov om en arbejdsmarkedsfond

Dette skema viser samspillet mellem paragrafferne i den nuværende lov om arbejdsmarkedsbidrag og den tidligere lov om en arbejdsmarkedsfond.

Indkomstarter	Lovbestemmelse før 1. januar 2011	Lovbestemmelse gældende fra 1. januar 2011
Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde, herunder løn i opsigelsesperioden, løn under sygdom og barsel mv.	Bidragspligt efter § 7, stk. 1, litra a. Bidragsgrundlag efter § 8, stk. 1, litra a.	§ 2, stk. 1, nr. 1.
Efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionsydelser mv., når sådanne ydelser har sammenhæng med tidligere ansættelsesforhold eller hverv.	Bidragspligt efter § 7, stk. 1, litra b. Bidragsgrundlag efter § 8, stk. 1, litra d.	§ 2, stk. 1, nr. 1.
Ethvert vederlag i penge eller naturalier modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig virksomhed, herunder efterbetalinger mv.	Bidragspligt efter § 7, stk. 1, litra c, for skattepligtige efter KSL § 1. Bidragsgrundlag efter § 8 stk. 1, litra e.	§ 2, stk. 1, nr. 2.
Skattepligtig værdi af udbytter i form af rådighed over bil, sommerbolig, lystbåd og helårsbolig til hovedaktionærer, der ikke er ansat i deres eget selskab, når værdien af udbyttet beskattes efter LL § 16 A, stk. 5.	Bidragspligt efter § 7, stk. 1, litra e. Bidragsgrundlag efter § 8, stk. 1, litra g.	§ 2, stk. 1, nr. 2.
Arbejdsudleje.	Bidragspligt efter § 7, stk. 1, litra a. Bidragsgrundlag efter § 8, stk. 1, litra k.	§ 2, stk. 1, nr. 3.
Indbetalinger foretaget af arbejdsgiver, tidligere arbejdsgivere eller offentlige myndigheder til pensionsordninger omfattet af PBL § 19.	Bidragspligt efter § 7, stk. 1, litra a. § 7, stk. 1, litra d. § 7, stk. 1, litra f. Bidragsgrundlag efter § 8, stk. 1, litra c. § 8, stk. 1, litra f. § 8, stk. 1, litra h. § 8, stk. 1, litra i.	§ 2, stk. 1, nr. 4.
Indbetalinger foretaget af arbejdsgiver til pensionsordninger etableret i udlandet, når indbetalingerne ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal regnes med til den skattepligtige indkomst for lønmodtageren.	Bidragspligt efter § 7, stk. 1, litra a. Bidragsgrundlag efter § 8, stk. 1, litra j.	§ 2, stk. 1, nr. 5.
Fri kost og logi.	Bidragspligt efter § 7, stk. 1, litra a. Bidragsgrundlag efter § 8, stk. 1, litra a.	§ 2, stk. 2, nr. 1.
Bil, som helt eller delvist vederlagsfrit stilles til rådighed for den skattepligtige.	Bidragspligt efter § 7, stk. 1, litra a og § 7, stk. 1, litra c. Bidragsgrundlag efter § 8, stk. 1, litra b.	§ 2, stk. 2, nr. 2.
Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, som helt eller delvist vederlagsfrit stilles til rådighed for den skattepligtige og beskattes efter LL § 16, stk. 3, nr. 3.	Bidragspligt efter § 7, stk. 1, litra a og § 7, stk. 1 litra c. Bidragsgrundlag efter § 8, stk. 1, litra b.	§ 2, stk. 2, nr. 3.
Fri sommerbolig, der er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning og beskattes efter LL § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt.	Bidragspligt efter § 7, stk. 1, litra a. Bidragsgrundlag efter § 8, stk. 1, litra b.	§ 2, stk. 2, nr. 4.
Fri lystbåd, der er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning og beskattes efter LL § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt.	Bidragspligt efter § 7, stk. 1, litra a. Bidragsgrundlag efter § 8, stk. 1, litra b.	§ 2, stk. 2, nr. 5.
Fri helårsbolig, der som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, hvis der ikke ifølge anden lovgivning er en pligt for pågældende til at bo i helårsboligen.	Bidragspligt efter § 7, stk. 1, litra a. Bidragsgrundlag efter § 8, stk. 1, litra b.	§ 2, stk. 2, nr. 6.
Aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, der modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og beskattes efter LL § 16 og § 28, stk. 1 og stk. 2, og SL § 4.	Bidragspligt efter § 7, stk. 1, litra a og § 7, stk. 1, litra c. Bidragsgrundlag efter § 8, stk. 1, litra b.	§ 2, stk. 2, nr. 7.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2014.143.HR	Højesteret fastslog, at lovgiver klart havde forudsat, at arbejdsmarkedsbidraget indtil 2008 var et socialt bidrag og ikke en skat. Da der samtidig efter den lovgivning, der var gældende i 2007 om arbejdsmarkedsbidrag, var en direkte forbindelse mellem arbejdsmarkedsbidraget og de nærmere opregnede sociale ydelser, som bidragene skulle være med til at finansiere, var arbejdsmarkedsbidraget ikke omfattet af skattebegrebet i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med et udland.	Stadfæster SKM2012.205.ØLR.