| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme |
| SKM2003.389.HR | En del af et revisorinteressentskabs overskud blev fordelt på grundlag af faste, objektive kriterier, mens en anden del blev fordelt efter mere skønsmæssige kriterier. Fordelingen af den mere skønsmæssige overskudsandel blev vedtaget på selskabets indehavergeneralforsamling. Generalforsamlingen blev afholdt i april i året efter, at revisionsfirmaet havde medtaget salærerne i sit årsregnskab. Højesteret udtalte, at pligten til at betale skat af et selskabs overskud påhviler interessenterne direkte, og at interessenterne derfor som udgangspunkt er skattepligtige af deres andele i interessentskabets overskud i det år, interessentskabet erhverver en ret til de indtægter, der danner grundlag for overskud. Det forhold, at en del af overskuddet blev fordelt på grundlag af mere skønsmæssige kriterier, kunne ikke medføre, at interessenternes skattepligt af denne del af overskuddet blev udskudt. Højesteret ændrede dermed Østre Landsrets dom. | Principiel dom. Ændrer SKM2002.417.ØLR. |
| SKM2001.416.HR | En statsautoriseret revisors honorar skulle beskattes i det år, 1989, hvor honorarkravet var afregningsmodent. Det forhold, at faktureringen først skete i 1991, medførte ikke en udskydelse af beskatningen. Skatteministeriet anerkendte dog, at en del af honorarkravet var bestridt allerede i det år, hvor det var afregningsmodent. Det var derfor berettiget, at skatteyder undlod at indtægtsføre denne del af kravet. | |
| TfS 2000, 953 HRD | Erstatning til SLOM-producenter skulle beskattes i det år, hvor erstatningstilbuddet var accepteret, fordi modtageren først havde erhvervet endelig ret på dette tidspunkt. Det forhold, at erstatningen beregningsmæssigt var opgjort for de enkelte kvoteår, kunne ikke medføre, at retserhvervelsen var indtrådt på et tidligere tidspunkt. | Dommen er også offentliggjort som UfR 2001.299 H. |
| UfR 1981.968 H | Det fremgår af Højesterets præmisser, at der gælder et almindeligt princip om, at det afgørende tidspunkt for beskatningen af en indtægt er det tidspunkt, hvor der erhverves endelig ret til indtægten. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en el-installatør skulle beskattes af indtægter fra arbejde på to bebyggelser på henholdsvis 308 og 260 huse i året for færdiggørelse af hvert enkelt hus. Retten gav installatøren medhold i, at skattemyndighedernes praksis om, at indtægter fra flerårige entrepriser først beskattes ved entreprisens færdiggørelse, ikke skulle fraviges. | Ledende dom. |
| Landsretsdomme |
| SKM2012.596.ØLR | I forbindelse med et selskabs revisorskift blev det konstateret, at aktivmassen i åbningsbalancen var større end anført i regnskabet for året før. Differencen skulle indtægtsføres i selskabet, og sagen vedrørte den skønsmæssige fordeling af indtægten på indkomstår. | Dommen stadfæster SKM2011.734.BR. |
| SKM2011.789.ØLR | Skatteyderen havde i en årrække udført arbejde for et revisionsfirma og modtaget højere beløb end dem, der fremgik af fakturaerne. Beløbene skulle beskattes løbende i de år, hvor hun efter SL § 4 havde erhvervet ret til beløbene. | (Tidligere instans SKM2009.499.BR). |
| SKM2011.660.VLR | Skatteyderen var skattepligtig af værdien af en gratis tildelt mælkekvote på tidspunktet for tildelingen, som var retserhvervelsestidspunktet. En betingelse om, at kvoten ikke måtte sælges før efter 5 år, var resolutiv. | Se tilsvarende SKM2001.466.LSR. |
| SKM2011.389.VLR | En forsikringssum vedrørende stjålent lys og lydudstyr blev anset for driftsmidler i skatteyderens erhvervsvirksomhed og skulle derfor efter AL § 48 behandles som en salgssum. Da der havde været reel tvist om en del af forsikringssummen, skulle denne del først fragå som en salgssum i afskrivningssaldoen og udløse beskatning i 2003, hvor skatteyderen erhvervede endelig ret til beløbet. | (Tidligere instans SKM2010.427.BR). |
| SKM2009.761.VLR | Ikke retserhvervelse før indkomståret. En skatteyder havde i hvert af indkomstårene 1999, 2000 og 2001 fået udbetalt 700.000 kr. fra et kommanditselskab, som han var medejer af. Det var op til skatteyderen at bevise, at beløbene slet ikke skulle beskattes eller ikke skulle beskattes i udbetalingsårene, og bevisbyrden var skærpet, fordi transaktionerne var sket mellem interesseforbundne parter. Der var ikke skriftlig dokumentation for, at skatteyderen havde haft krav på udbetaling af honorar fra kommanditselskabet, og han havde ikke bevist, at han forud for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 havde erhvervet endelig ret til nogen del af de udbetalte beløb. Disse blev derfor beskattet i indkomstårene 1999, 2000 og 2001, og det forhold, at beløbene også måtte være indgået i skatteyderens skatteregnskab for 1990, kunne ikke føre til et andet resultat. | (Tidligere instans SKM2009.47.BR). |
| SKM2008.827.VLR | Landsretten fastslog, at der ved anke til domstolene om et krav om tilbagebetaling af AMBI med tillæg af renter var en reel tvist om kravet. Indtægten kunne derfor ikke anses for endeligt erhvervet, før ankesagen var afgjort. Indtægten skulle derfor først beskattes på dette tidspunkt. | |
| SKM2005.374.VLR | Retten fandt bl.a., at skatteyderen, der havde solgt goodwill, var skattepligtig af den samlede afståelsessum i det år, hvor han havde erhvervet ret til den - selvom den sidste rate ikke måtte være blevet betalt. | |
| SKM2003.71.VLR | En skatteyder havde haft en sag med de norske skattemyndigheder om efterbetaling af told for nogle år i starten af 1990'erne. I 1995 traf Tolddistriktchefen i Trondheim afgørelse i sagen, og i 1997 blev sagen afgjort af Toll- og Avgiftsdirektoratet (den øverste administrative myndighed på området). Skatteyderen indbragte sagen for domstolene i 1998, hvor sagen blev forligt i 2000. Da skatteyderen også efter Toll- og Avgiftsdirektoratets afgørelse i 1997 havde været af den opfattelse, at toldmyndighedernes krav var uberettiget, og havde anlagt sag i 1998, fandt Landsretten, at der i 1997 havde været en reel tvist om toldmyndighedernes krav. Kravet kunne derfor ikke anses for at være endeligt fastslået i 1997, og fradrag kunne ikke ske i dette år. | |
| TfS 1998, 608 ØLD | En skatteyder, der havde ydet konsulentbistand i 1989, havde først fremsendt faktura i 1990, hvor honoraret også blev betalt. Skatteyderen selvangav konsulenthonoraret i 1989. Landsretten fandt det godtgjort, at skatteyderen havde erhvervet endelig ret til honoraret allerede i 1989. | |
| TfS 1998, 202 ØLD | Landsretten fandt, at en skatteyder pr. 31. december 1988 havde udført det arbejde, som han var forpligtet til efter kontrakten, sådan at han på dette tidspunkt havde erhvervet ret til administrationsvederlaget og derfor skulle beskattes af beløbet i 1988. Den omstændighed, at afregning ifølge kontrakten skete i det omfang, interessentskabet havde modtaget provenu ved salg af træer, fandtes ikke at skabe en sådan usikkerhed om kravets beståen, at skattepligten kunne udskydes til senere år. | |
| TfS 1998, 5 ØLD | Landsretten fandt det ikke godtgjort, at et afkald på forpagtningsafgift var givet forud for retserhvervelsen ifølge forpagtningskontrakten, og lagde ved sagens afgørelse til grund, at afkaldet var givet på et tidspunkt, hvor der var erhvervet endelig ret til forpagtningsafgiften. | Dissens. |
| Byretsdomme |
| ►SKM2024.99.BR◄ | ►Sagens angik, hvorvidt indtægter fra en række fakturaer skulle medregnes til sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010 og 2011. Sagen angik endvidere en række formelle spørgsmål, herunder hvorvidt to af sagsøgerens indsigelser, som ikke havde været prøvet af Landsskatteretten, kunne prøves og inddrages under retssagen, jf. SFL § 48. Retten fandt, at sagsøgerens honorarkrav var afregningsmodne på det tidspunkt, hvor fakturaerne blev udstedt, hvorfor indtægterne skulle have været indtægtsført på det tidspunkt. Der var ikke grundlag for at udskyde beskatningstidspunktet. Retten fandt endvidere, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at nogle af fakturaerne alene havde været kladdefakturaer. Indtægterne fra de omtvistede fakturaer skulle derfor medregnes til sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010 og 2011. Retten fandt, at der ikke forelå begrundelsesmangler ved Landsskatterettens afgørelse, eller at sagsøgeren kunne inddrage spørgsmål vedrørende kursgevinstloven og fradrag for driftsomkostninger under retssagen, da spørgsmålene ikke havde været prøvet af Landsskatteretten, og da betingelserne for inddragelse af nye spørgsmål efter SFL § 48, stk. 2, 2. pkt., ikke var opfyldt. ◄ | |
| ►SKM2024.94.BR◄ | ►Sagen angik, om et selskab var forpligtet til at indtægtsføre en række fakturaer i 2011. Selskabet havde udstedt fakturaerne i 2011 på baggrund af udført skatterådgivning, men gjorde gældende, at indtægtsføringen ikke skulle ske i 2011, idet det var usikkert, om skattemyndighederne ville gøre indsigelse mod fakturaerne i forbindelse med selskabets ansøgning om omkostningsgodtgørelse. Retten fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at skattemyndighederne havde en generel indsigelse mod samtlige af selskabets fakturaer. Selskabet var derfor ikke berettiget til at vente med at indtægtsføre fakturaerne, selvom selskabet tidligere havde oplevet en række tilfælde, hvor skattemyndighederne gjorde indsigelse mod fakturaerne i forbindelse med omkostningsgodtgørelsesspørgsmålet. For de to fakturaer, hvor skattemyndighederne allerede i 2011 havde gjort indsigelse mod fakturaerne i forbindelse med omkostningsgodtgørelsen, anerkendte Skatteministeriet, at selskabet kunne undlade at indtægtsføre de pågældende beløb. Retten fandt desuden, at selskabet var skattepligtig af en indsætning på 80.000 kr., idet selskabet ikke havde godtgjort, at der var tale om en kundes indbetaling af stiftelseskapital, som selskabet efterfølgende skulle have videreført. Retten afviste desuden at inddrage en række nye spørgsmål i sagen, jf. SFL § 48, stk. 2, 2. pkt. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet i overensstemmelse med ministeriets påstand om frifindelse, dog således at selskabet kan undlade at indtægtsføre 59.300 kr. i 2011.◄ | |
| SKM2023.319.BR | Sagen angik, om indtægter fra to fakturaer skulle periodiseres i indkomståret 2009 eller indkomståret 2010. Sagen angik endvidere, om sagsøgeren var berettiget til fradrag for en række forskellige udgifter. Derudover angik sagen en række formelle spørgsmål, herunder bl.a. om et spørgsmål om sagsøgerens momsansættelse kunne prøves og inddrages i sagen, jf. den dagældende SFL § 48, stk. 1.
Retten lagde til grund, at de omtvistede fakturaer var udstedt den 19. december 2009 og den 29. december 2009, hvor honorarkravene var afregningsmodne. Det forhold, at sagsøgeren havde en forventning om, at der ville blive rejst en indsigelse overfor kravene, kunne ikke medføre en udskydelse af beskatningstidspunktet. Retten fandt derfor, at honorarkravene skulle indtægtsføres i indkomståret 2009, hvor sagsøgeren havde erhvervet endelig ret til kravene.
Med hensyn til spørgsmålet om fradrag for driftsomkostninger fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at selskabet var berettiget til yderligere fradrag. Retten fandt desuden, at der ikke forelå forhold, som undtagelsesvis kunne medføre, at spørgsmålet om moms kunne inddrages i sagen, jf. den dagældende SFL § 48, stk. 1, 2. pkt. Retten tog på den baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstand vedrørende indkomstskat samt Skatteministeriet afvisningspåstand vedrørende moms til følge. | Dommen er anket til Vestre Landsret. |
| SKM2015.312.BR | En indtægt vedrørende risikopræmier var først skattepligtig, da hele B-kapitalen var indbetalt til en notar i udlandet, og der var sket påtegning af notaren. Da i hvert fald en del af B-kapitalindskyderne først indbetalte deres indskud i 2002, fandt retten, at den skattepligtige først havde erhvervet endelig ret til risikopræmien i 2002. | |
| Landsskatteretsafgørelser og -kendelser |
| ►SKM2024.81.LSR◄ | ►Sagen angik, om det var med rette, at Skattestyrelsen havde genoptaget et selskabs skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 ekstraordinært i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Genoptagelsen skyldtes, at en regnskabsmæssig hensættelse til "legal provision" på 10 mio. kr. ikke var blevet anset for fradragsberettiget i medfør af SL § 6, stk. 1, litra a. Efter en samlet bedømmelse fandt Landsskatteretten, at selskabet ved mindst grov uagtsomhed havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten henså særligt til, at der påhvilede selskabet en selvangivelsespligt, til beløbets størrelse og til karakteren af fradraget, idet det drejede sig om en regnskabsmæssig hensættelse til igangværende juridisk bistand, som endnu ikke var faktureret.◄ | |
| SKM2018.281.LSR | Landsskatteretten fandt, at forrentningsbeløb efter § 20, stk. 2, i varmeforsyningsloven var skattepligtigt for et varmeforsyningsselskab på opkrævningstidspunktet. | |
| SKM2017.635.LSR | Beskatningen af licensindtægter kunne ske på betalingstidspunkterne, uanset at aftale om levering af ydelserne var indgået forud og strakte sig over flere år. | |
| SKM2014.219.LSR | Byretten havde fastslået, at en kunstners virksomhed var hobbyvirksomhed.
Kunstnerens salg af egne frembragte kunstværker kunne ikke betragtes som salg af private aktiver. Vederlaget var derfor ikke skattefrit jf. SL § 5. Indtægterne skulle derimod beskattes efter SL § 4, og beskatningen skulle ske i salgsåret. Dette gjaldt, uanset om der var tale om kunstværker, der var fremstillet i salgsåret eller i et tidligere år, og uanset om der var tale om bestillingsarbejde eller ej, idet indtægten skulle beskattes ved retserhvervelsen. Heller ikke salg fra eget lager af bøger, som var udgivet med tilskud fra Undervisningsministeriet, var skattefrit som salg af privat indbo. Indkomsten skulle derfor ske løbende i takt med salget af bøgerne. Projektstøtte skulle anses for endeligt retserhvervet i det indkomstår, hvor der var opnået tilsagn om støtte, uanset om tilsagnet var betinget af krav om, at der skulle forelægges regnskab til godkendelse. Kunstneren kunne ikke aktivere/passivere projektudgifter/projektstøtte og først medregne et eventuelt nettoresultat af projektet ved opgørelsen af hobbyindkomsten i det indkomstår, hvor projektet var afsluttet, og regnskabet kunne udarbejdes og godkendes. | (Tidligere instans SKM2013.39.SR). Se afsnit C.C.1.3 om beskatning af ikke erhversmæssig virksomhed i form af hobbyvirksomhed og honorarer. |
| SKM2006.767.LSR | Et forsyningsselskab ansås for ved udgangen af indkomståret at have et retskrav på betaling fra selskabets kunder svarende til Energitilsynets forud godkendte priser, og betalingernes størrelse kunne gøres endeligt op på dette tidspunkt. At energitilsynet efter indkomstårets udløb kunne forpligte selskabet til at sænke elprisen i efterfølgende perioder til de kunder, selskabet havde på dette tidspunkt (overdækning), ændrede ikke ved, at selskabet havde et endeligt retskrav på betaling fra kunderne allerede ved udgangen af indkomståret. | Se også SKM2006.766.LSR (om underdækning). |
| SKM2006.766.LSR | En elnetvirksomhed skulle ikke medregne underdækningen til virksomhedens skattepligtige indkomst, før underdækningen eventuelt blev opkrævet hos kunderne. Det fremgik, at virksomheden ikke inden indkomstårets udgang havde erhvervet endelig ret til indbetaling af beløbet fra kunderne, og at selskabet bl.a. havde mulighed for at modregne underdækningen i en eventuel overdækning for senere år. | Landsskatteretten henviste til SKM2005.497.LSR om overdækning (omtalt i afsnit C.C.2.5.3.3.1). |
| TfS 1988, 663 LSR | Provisionsindtægter for en salgsagent inden for møbelbranchen, der ikke havde nogen skriftlig aftale med agenturgiverne, blev i skattemæssig henseende anset for erhvervet på det tidspunkt, hvor møbelfabrikken afsendte møblerne med faktura til kunden og kopi til agenten. | |
| LSRM 1971, 14 | En ingeniør anlagde i oktober 1968 sag an mod en vognmand om et tilgodehavende for en underentreprise. Ved dom af 16. oktober 1969 blev han tilkendt et beløb. (Skattemyndigheden havde anset kravet for et sædvanligt debitorkrav, der skulle indtægtsføres i det år, hvori det var opstået, medens et eventuelt tab på kravet kunne trækkes fra, når og hvis det opstod). Under de foreliggende omstændigheder, hvor det havde været nødvendigt at anlægge sag for at få kravets berettigelse fastslået, fandt Landsskatteretten, at ingeniøren var berettiget til ikke at medregne noget tilgodehavende før i det regnskabsår, hvor endelig dom var afsagt. | |
| Skatterådet |
| ►SKM2024.171.SR◄ | ►Spørger har investeringer hos Project 79 (www.project79.com). Investeringerne sker i to forskellige produkter som Project 79 udbyder. Der investeres i ’BURL’, som er en token, der giver ret til overskud fra en guldmine i Uganda. Der investeres også i ’GSP’ som er en stablecoin, hvor det indskudte bruges til investeringer i guld. Afkastet fra disse investeringer modtages først i et såkaldt ’dashboard’. Som er en konto Spørger har hos ’Project 79’. Spørger ønsker at vide, hvornår afkastet skal anses for retserhvervet. Det er oplyst, at Spørger har fuld disponeringsret over kontoen. Der er efter det oplyste ikke forhold eller betingelser som kan udskyde den skattemæssige retserhvervelse. Skatterådet fandt, at Spørger har retserhvervet afkastet på det tidspunkt, hvor afkastet indsættes på Spørgers konto (dashboard) hos investeringsudbyderen.◄ | |
| SKM2023.208.SR | Skatterådet besvarede en række spørgsmål i relation til skatte- og momspligt samt periodisering af ydelser modtaget fra Innovationsfonden under fondens Innofounder program. Innofounder er Innovationsfondens program for vidensbaseret iværksætteri i de tidlige faser. Innofounder gives til virksomheden, og udbetales til virksomhedens NEMkonto, men er knyttet til enkeltpersoner/konkrete personer, der optages på Innofounder", som alle skal være founders af virksomheden Skatterådet kunne bekræfte, - at det månedlige tilskud og udviklingstilskuddet såvel som værdien af et modtaget sparringsforløb ikke skal beskattes hos founder men hos Spørger og
- at Spørger ikke er momspligtig af de modtagne ydelser
Skatterådet kunne ikke bekræfte, - at den del af udviklingstilskuddet, der ikke er forbrugt ved regnskabsårets udgang skal henføres til et senere år,
- at værdien af modtaget sparring skal indtægtsføres med 1/12, pr. måned.
Skatterådet udtalte herved, at ydelserne skal indtægtsføres i forbindelse med modtagelse af støttetilsagnet. Skatterådet kunne endvidere ikke bekræfte, - at værdien af modtaget sparring kan afskrives efter LL § 8 B, stk. 4 eller i øvrigt fradrages.
Skatterådet udtalte herved, at der alene er fradragsret for udgifter, og ikke for indtægter som i spørgsmålet. Der vil heller ikke kunne opnås fradrag som korresponderende fradrag. Det kunne i øvrigt bekræftes, at virksomhedens branchekode ikke havde betydning for besvarelsen. | |
| SKM2023.160.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger kunne få fradrag for udgifter til udvikling af et administrationssystem, som skulle erstatte et eksisterende system, selvom det nye administrationssystem ikke blev taget i brug, jf. SL § 6, stk. 1, litra a. Skatterådet lagde herved vægt på, at udgifterne kunne anses for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det forhold, at udgifterne var afholdt forgæves, førte ikke til et andet resultat, jf. UfR 1942.335 H. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at fradraget kunne foretages i indkomståret 2021, idet den endelige beslutning om, at Spørger ikke ville gå videre med det nye administrationssystem, blev truffet i marts 2021. | |
| SKM2022.101.SR | Der var erhvervet endelig ret til indtægt fra salg af kryptokunst på det tidspunkt, hvor salgsaftalen blev indgået, hvilket efter det oplyste var det tidspunkt, hvor vederlaget i form af kryptovaluta blev overført til sælgers wallet. | |
| SKM2017.728.SR | Skatterådet bekræftede, at et selskab kunne periodisere et "Upfront Fee", som det havde modtaget i forbindelse med et forskningsprojekt. Det var Skatterådets opfattelse, at selskabet først havde erhvervet endelig ret til beløbet i takt med, at det leverede sine ydelser i henhold til den mellem parterne aftalte tidsplan, og på en måde der ikke berettigede modparten til at kunne forlange beløbene tilbagebetalt. Beskatning af det modtagne beløb i henhold til SEL § 8, jf. SL § 4 ville derfor ligeledes skulle ske i takt hermed. | |
| SKM2017.516.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at det ville være personlig indkomst for kunderne i Spørger at modtage en rabat på baggrund af kundens låneengagement med NN. Skatterådet kunne desuden bekræfte, at de kunder, der havde et låneengagement med Spørger, kunne modtage en rabat, som en nedsættelse af en fradragsberettiget udgift. Skatterådet kunne også bekræfte, at Spørger havde fradrag for den ydet rabat, både hvor kunden havde lån hos NN og hos Spørger. Afslutningsvist kunne Skatterådet bekræfte, at kunderne ville retserhverve rabatten på udbetalingstidspunktet, og at Spørgers fradragstidspunkt var på udbetalingstidspunktet. | |
| SKM2017.33.SR | Skatterådet bekræftede, at der ikke udløstes beskatning ved henlæggelse på andelshaverkonti og andre personlige konti, da disse konti indgik i andelsselskabets egenkapital. Derfor var der ikke tale om en gæld til andelshaverne. Skatterådet fandt endvidere, at beskatning først indtrådte på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet traf beslutning om udbetalingen, idet andelshaverne først på dette tidspunkt erhvervede endelig ret til indestående på disse konti. Udbetalingen skete ratevis. | Afgørelsen omtales også i afsnit C.B.2.8. Andelsbeviser |
| SKM2014.688.SR | Deferred share units (DSU'er) blev anset for retserhvervet løbende, idet der ikke var nogen usikkerhed om, at skatteyderen ville få ret til de omhandlede DSU'er. | |
| SKM2009.122.SR | Skatterådet fandt, at en andelsforenings udbetaling af bonus og forrentning af indskudskapital (reelt udbytte) først skulle beskattes hos modtagerne i det år, hvor størrelsen blev vedtaget på generalforsamlingen.
Beskatning af avance ved salg af indskud til anden andelshaver skulle ske i det år, hvor der blev indgået aftale om videresalg. | |
| SKM2008.532.SR | En kommune havde efter aftale med Energitilsynet tilbagebetalt overdækningsbeløb til individuelle varmeforbrugere. Forbrugerne havde helt eller delvist indregnet de betalte varmebidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilbagebetalingen skulle regnes med hos modtagerne ved opgørelsen af skattetilsvaret i det indkomstår, hvor de modtog kreditnota. Det blev forudsat ved besvarelsen, at - faktureringstidspunktet/kreditnotaens dato var sammenfaldende med det tidspunkt, hvor Energitilsynet havde truffet aftale om at udbetale overdækningsbeløbet som et engangsbeløb til de omhandlede varmeforbrugere, og at
- samme varmeforbrugere uden unødigt ophold modtog kreditnota/blev gjort bekendt med retserhvervelsen og dermed den indtrådte skattepligt.
| Se tilsvarende SKM2009.234.SR. |