Indhold

Dette afsnit handler om fastlæggelse af leveringsstedet for adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, samt ydelser i tilknytning hertil. Se ML § 21, stk. 1 ►(fra 1. januar 2025: ML § 20 a)◄.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Regler
• Kendetegn for de ydelser, der er omfattet af ML § 21, stk. 1
• Kurser
• Momsudvalget
• Ydelser, der leveres i tilknytning til "adgang til arrangementer"
• Videresalg af billetter
• ►Virtuel deltagelse (fra 2025)◄
• Regler før 2011
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Lovgrundlag

ML § 21, stk. 1 har følgende ordlyd:

"Leveringsstedet for adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, der leveres til en afgiftspligtig person, er her i landet, når disse arrangementer rent faktisk finder sted her." ►Bestemmelsen bliver ML § 20 a, den 1. januar 2025, se § 1, nr. 7 og 8 i lov nr. 332 af 9. april 2024.◄

►Den 1. januar 2025 tilføjes ved § 1, nr. 7, i lov nr. 332 af 9. april 2024:◄

►"Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på adgang til arrangementer, hvor deltagelsen er virtuel."◄

Momssystemdirektivets artikel 53 har følgende ordlyd:

"Leveringsstedet for adgang til arrangementer inden for kultur, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende, som f.eks. messer og udstillinger, og tjenesteydelser i tilknytning dertil, der leveres til en afgiftspligtig person, er det sted, hvor disse arrangementer rent faktisk finder sted."

►Ved artikel 1, nr. 1, i direktiv 2022/542 indsættes i artikel 53 med virkning fra den 1. januar 2025:◄

►"Denne artikel finder ikke anvendelse på adgang til de i første afsnit omhandlede arrangementer, hvor deltagelsen er virtuel."◄

Momsforordningens artikel 32 har følgende ordlyd:

"1. Ydelser, der har til formål at give adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning eller lignende arrangementer, jf. artikel 53 i direktiv 2006/112/EF, omfatter ydelser, hvis væsentlige kendetegn består i mod betaling af en billet eller et gebyr, herunder i form af et abonnement, et periodekort eller et regelmæssigt kontingent, at give adgang til et arrangement.

2. Stk. 1 finder især anvendelse på:

a) adgang til forestillinger, teaterforestillinger, cirkusforestillinger, messer, forlystelsesparker, koncerter, udstillinger samt andre lignende kulturelle arrangementer

b) adgang til sportsarrangementer som kampe eller konkurrencer

c) adgang til uddannelsesmæssige og videnskabelige arrangementer som f.eks. konferencer og seminarer.

3. Brug af anlæg som f.eks. gymnastiksale eller andet mod betaling af et kontingent er ikke omfattet af stk. 1."

Momsforordningens artikel 33 har følgende ordlyd:

"De i artikel 53 i direktiv 2006/112/EF omhandlede tilknyttede ydelser omfatter ydelser, der har direkte forbindelse med adgangen til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning eller lignende, som leveres separat til den person, der deltager i et arrangement, mod en nærmere fastsat modydelse.

Disse tilknyttede ydelser omfatter bl.a. brug af omklædningsrum og sanitære installationer, men omfatter ikke ydelser, der leveres af formidlere i forbindelse med billetsalg."

Momsforordningens artikler 32 og 33 er suppleret ved artikel 33 a, der er indsat i Momsforordningen ved artikel 1, nr. 2, litra d), nr. iii, i Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1042/2013.

Artikel 33 a har virkning fra 2015 og har følgende ordlyd:

"Levering af billetter til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende af en mellemmand, som handler i eget navn, men for arrangørens regning, eller af en afgiftspligtig person, bortset fra arrangøren, som handler for egen regning, er omfattet af artikel 53 og artikel 54, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF."

Regler

Leveringsstedet for moms for adgang til arrangementer inden for:

• kultur og lignende
• Kunst og lignende
• sport og lignende
• videnskab og lignende
• undervisning og lignende
• underholdning og lignende

der leveres til en afgiftspligtig person, er her i landet, når disse arrangementer rent faktisk finder sted her. Se ML § 21, stk. 1.

Messer og udstillinger er omfattet af "og lignende". Leveringsstedet for moms af adgang til messer og udstillinger er her i landet, når arrangementerne finder sted her. Se ML § 21, stk. 1.

Leveringsstedet for moms af ydelser, der til en afgiftspligtig person leveres i tilknytning til sådanne arrangementer, er også her i landet, når arrangementerne finder sted her. Se ML § 21, stk. 1.

Kendetegn for de ydelser, der er omfattet af ML § 21, stk. 1

Ydelser, der er omfattet af ML § 21, stk. 1, om "adgang til arrangementer", er kendetegnet ved, at der mod betaling af en billet eller et gebyr (herunder et abonnement, et periodekort eller et regelmæssigt kontingent), gives adgang til et arrangement. Se også momssystemdirektivets artikel 53 og momsforordningens artikel 32, stk. 1.

Ved adgang til arrangementer forstås fx adgang til:

• forestillinger
• teaterforestillinger
• cirkusforestillinger
• messer
• forlystelsesparker
• koncerter
• udstillinger
• andre lignende kulturelle arrangementer
• sportsarrangementer som kampe eller konkurrencer
• uddannelsesmæssige og videnskabelige arrangementer som fx konferencer og seminarer.

Se momsforordningens artikel 32, stk. 2.

Brug af anlæg, (som fx gymnastiksale eller andet) mod betaling af et kontingent, er ikke omfattet af "adgang til arrangementer". Se momsforordningens artikel 32, stk. 3.

Kurser

Dommen i Srf Konsulterna, C-647/17, har ændret dansk praksis. I forbindelse med revurderingen af praksis har Skattestyrelsen inddraget momsudvalgets retningslinjer. Se "momsudvalget" nedenfor.

Dommen medfører, at et kursus kan anses som adgang til et arrangement, selvom der ikke er tale om et sammenhængende undervisningsforløb.

Det vil sige, at ikke-sammenhængende kursusforløb leveret til afgiftspligtige personer, der hidtil har været anset som en almindelig uddannelsesmæssig aktivitet omfattet af ML § 16, stk. 1, og som ikke faldt ind under definitionen "kurser af længere varighed, som overstiger den tidsmæssige udstrækning af almindeligt forekommende konferencer og seminarer", fremover som udgangspunkt skal omfattes af ML § 21, stk. 1.

Det fremgår ikke af EU-dommen, om den kursusfri dag var en hverdag, en lørdag, eller en søn- eller helligdag.

Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at der i det konkrete tilfælde er tale om en hverdag, da der i dommen er tale om et kursus på 30 timer fordelt på 5 dage afbrudt af en dags pause, hvorfor denne dags pause formentlig er en hverdag.

Da EU-domstolen ikke i dommen tillægger det vægt hvilken dag (hverdag, lørdag, søndag eller helligdag), der er tale om, vurderer Skattestyrelsen på den baggrund, at også fridage i form af hverdage ikke ændrer på, at kurset er omfattet af ML § 21, stk. 1.

Det bemærkes, at dommen ikke har betydning for kurser leveret til ikke-afgiftspligtige personer. Her er leveringsstedet efter dansk praksis fortsat det sted, hvor kurset foregår, jf. ML § 21, stk. 2.

Ifølge retningslinjerne fra Momsudvalget (Guidelines WP 986, jf. nedenfor) er varigheden af et kursus ikke den eneste afgørende faktor, når det skal vurderes, om der er tale om et arrangement. I dansk praksis har man tidligere alene fokuseret på det tidsmæssige aspekt, men man vil skulle have et bredere fokus i sin vurdering.

Momsudvalget præciserer yderligere, at et kursus, for at kunne kvalificeres som et arrangement, typisk ikke må vare længere end en uge. Momsudvalget har dermed en anden opfattelse end den tidligere gældende danske praksis, hvor et kursus på højst 5 dage skulle anses for et arrangement, jf. ML § 21, mens et kursus på 11 hverdage i træk skulle anes for almindelige aktivitet, jf. ML § 16, stk. 1.

Skattestyrelsen vurderer derimod, at det, ud fra retningslinjernes indhold, forsat vil være muligt at opretholde den danske praksis, hvorefter følgende ikke kan anses for et arrangement, jf. ML § 21:

• Undervisning af blot én enkelt person
• Undervisning af én enkelt virksomheds medarbejdere i denne virksomheds lokaler

Momsudvalget

Momsudvalget har i forlængelse af sine drøftelser på mødet den 2. december 2020 vedrørende EU-Domstolens dom i sag C-647/17, Srf Konsulterna, vedtaget Guidelines WP 986 (retningslinjer), der kan hjælpe med til at vurdere, hvorvidt der er tale om et arrangement omfattet af momssystemdirektivets artikel 53.

Ifølge retningslinjerne, kan længden af et kursus ikke være den eneste afgørende faktor, når det skal vurderes, om der er tale om et arrangement.

I forhold til det tidsmæssige aspekt har man udtalt, at jo længere kurset varer, jo mindre sandsynligt vil det være, at kurset kan betragtes som et arrangement. Oftest vil et kursus, for at kunne kvalificeres som et arrangement, ikke vare længere end en uge.

Der var imidlertid bred enighed om, at man er nødsaget til at se på alle kursets relevante elementer, herunder især indhold, sted og tid, når det skal vurderes, om der er tale om et arrangement.

Herudover fremgår det, at forudgående tilmelding og betaling for et kursus er irrelevant i vurderingen. Dvs. at den omstændighed, at udbyderen kender deltagernes identitet forud for gennemførelsen af kurset og derved kan forme kurset efter deltagernes behov, er underordnet for vurderingen.

I de tilfælde, hvor et selskab erhverver en ydelse i form af adgang til et arrangement, vil det forhold, at deltagerne i arrangementet er fysiske personer, der repræsenterer selskabet, ikke være en hindring for anvendelsen af artikel 53.

Det præciseres desuden, at det følger af ordlyden af artikel 53, at det er indholdet af ydelsen, der er afgørende for, om ydelsen er omfattet af bestemmelsen og ikke hvilken afgiftspligtig person, der udbyder den når en ydelse i form af "adgang til et arrangement" udbydes til én afgiftspligtig person (ydelse A), som derefter udbyder den samme ydelse til en anden afgiftspligtig person (ydelse B), dvs. i tilfælde hvor en arbejdsgivers medarbejdere får ret til at deltage i arrangementet, så vil både ydelse A og B være omfattet.

Afslutningsvist fremgår det, at når et arrangement finder sted i flere forskellige medlemsstater, vil leveringsstedet være i alle de omhandlede medlemsstater. I dette tilfælde skal ydelsen opdeles forholdsmæssigt mellem de medlemsstater, hvor arrangementet finder sted, ud fra varigheden (antallet af dage) af arrangementet i hver medlemsstat.

Såfremt den centrale del af arrangementet (fx hovedindholdet af arrangementet) kun afvikles i én medlemsstat, og de andre dele af arrangementet, som afvikles i andre medlemsstater, kun er sekundære i forhold til hovedindholdet, så anses leveringsstedet for at være i den førstnævnte medlemsstat.

Skattestyrelsen deler udvalgets opfattelse. Skattestyrelsen vil administrere efter retningslinjen fra og med 12. oktober 2021. Se "praksis" ovenfor.

Se retningslinje WP 986 fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 114. møde.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se D.A.1.4. Retningslinjerne kan downloades fra udvalgets hjemmeside.

Ydelser, der leveres i tilknytning til "adgang til arrangementer"

Ydelser, der leveres i tilknytning til "adgang til arrangementer", omfatter ydelser, der har direkte forbindelse med adgangen til arrangementer inden for:

• kultur
• kunst
• sport
• videnskab
• undervisning
• underholdning
• eller lignende.

Det er en betingelse, at ydelserne leveres separat til den person, der deltager i et arrangement, mod betaling.

Se momssystemdirektivets artikel 53 og momsforordningens artikel 33, stk. 1.

Tilknyttede ydelser omfatter bl.a. brug af omklædningsrum og sanitære installationer.

Ydelser, der leveres af formidlere i andens navn i forbindelse med billetsalg, er ikke omfattet. Se momsforordningens artikel 33, stk. 2.

Om formidling i andens navn, se afsnit D.A.6.2.4 om hovedregel 1 om leveringsstedet ved leverancer til afgiftspligtige personer og afsnit D.A.6.2.8.6 om formidlingsydelser (særregler for leverancer til ikke-afgiftspligtige personer).

Videresalg af billetter

I Momsforordningens artikel 33 a, der er indsat i Momsforordningen ved artikel 1, nr. 2, litra d), nr. iii, i Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1042/2013, med virkning fra 1. januar 2015 er det præciseret, at videresalg af billetter er omfattet af ML § 21, stk. 1, og Momsssystemdirektivets artikel 53. Uanset om der er tale om formidling i eget navn, men andens regning, eller en person, som handler i eget navn og for egen regning.

Om formidling i eget navn, men for andens regning, se afsnit D.A.4.2.3 om formidling i eget navn.

Virtuel deltagelse (fra 2025)

►Som nævnt bliver ML § 21, stk. 1, den 1. januar 2025 til ML § 20 a, stk. 1. Af ML § 20 a, stk. 2, der indsættes i momsloven den 1. januar 2025 ved § 1, nr. 7, i lov nr. 332 af 9. april 2024, følger det, at reglerne om leveringsstedet for adgang til arrangementer i stk. 1, ikke finder anvendelse til arrangementer, hvor deltagelsen er virtuel. I stedet finder hovedregler B2B i ML § 16, stk. 1, anvendelse på arrangementer, hvor deltagelsen er virtuel. Se evt. afsnit D.A.6.2.4.1.◄

►Formålet med ændringen er øget forbrugslandsbeskatning. Se betragtning nr. 18 i præamblen til direktiv 2022/542.◄

Regler før 2011

Leveringsstedet er her i landet, når følgende betingelser er opfyldt:

• tilsvarende ydelser leveres til ikke-afgiftspligtige personer
• arrangementerne finder sted her.

Se ML § 21, stk. 2 ►(fra 1. januar 2025: ML § 21, stk. 1)◄

Denne bestemmelse svarer til den bestemmelse, som før 2011 gjaldt for levering til både afgiftspligtige personer og ikkeafgiftspligtige personer. I modsætning til ML § 21, stk. 1, finder stk. 2 - når der er tale om levering af ydelser til ikkeafgiftspligtige personer - anvendelse på aktiviteter generelt inden for kultur, kunst, mv. Se afsnit D.A.6.2.8.10. ►Fra 1. januar 2025, hvor  ML § 21, stk. 2, bliver stk. 1, finder bestemmelsen ikke længere anvendelse på ydelser vedrørende aktiviteter, som streames eller på anden måde gøres virtuelt tilgængelige.◄

Bemærk

De ydelser, der har leveringssted her i landet efter ML § 21, stk. 1 eller 2, kan evt. være momsfrie efter ML § 13. Se afsnit D.A.5.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-532/22, Westside Unicat	Sagen omhandlede et rumænsk selskab, der drev et studie med videooptagelse af erotiske film. Selskabet leverede det digitale indhold i form af interaktive videosessioner af erotisk karakter til et amerikansk selskab. Det amerikanske selskab forvaltede et websted, og stillede i eget navn videosessionerne til rådighed for sine kunder. Det rumænske selskab havde indgået aftale om leverance og vederlag med de modeller, som optrådte i videosessionerne. Det amerikanske selskab opkrævede vederlag ved dets kunder, og en del af vederlaget blev betalt til det rumænske selskab, som herefter betalte modellerne. EU-domstolen fastslog indledningsvist, at det følger af domstolens faste praksis, at ingen af direktivets regler om fastlæggelse af leveringssted har forrang fremfor andre. EU-domstolen fandt, at den særlige tilknytningsregel for adgang til arrangementer ikke finder anvendelse på ydelser, der leveres med henblik på udøvelse af et arrangement, men alene på ydelser i form af markedsføring af et arrangement overfor arrangementets kunder. På denne baggrund fandt EU-domstolen, at de interaktive videosessioner af erotisk karakter som det rumænske selskab leverede til operatøren af den platform, der formidlede indholdet, ikke var ydelser omfattet af momssystemdirektivets artikel 53. I stedet udgjorde leverancerne fra det rumænske selskab ydelser, der var nødvendige for platformsoperatørens formidling til egne kunder  Leveringsstedet for det rumænske selskabs leverancer var derfor omfattet af hovedreglen for levering af ydelser.
C-647/17, Srf konsulterna AB	En ydelse i form af et femdages regnskabskursus, afbrudt af en dags pause, som udelukkende blev leveret til afgiftspligtige personer, og som forudsatte, at der skete tilmelding og betaling på forhånd, blev anset for "adgang til et arrangement". Leveringsstedet var derfor det sted kurset blev afholdt.	Skattestyrelsen udstedte på baggrund af dommen SKM2021.194.SKTST.
Skatterådet
SKM2015.634.SR	Leveringsstedet for undervisningsydelser på kurser var ikke omfattet af reglen om adgang til et arrangement efter ML § 21, stk. 1. Kurserne rettede sig alene mod en enkelt kunde og undervisningen fandt sted i kundens lokaler her i landet. Leveringsstedet for undervisningsydelserne var her i landet efter ML § 16, stk. 1, da de blev leveret til en virksomhed, der handlede i egenskab af afgiftspligtig person, og som havde et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelserne blev leveret.	Se også praksisændring i de nu ophævede styresignaler SKM2015.611.SKAT og SKM2021.194.SKTST.
SKM2015.507.SR	Leveringsstedet for et kursus med en varighed på 25 dage var ikke her i landet efter ML § 16, stk. 1, når aftageren af undervisningsydelsen ikke havde etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted her i landet. Kurset blev anset for et undervisningsforløb af længere varighed, som oversteg den tidsmæssige udstrækning af almindeligt forekommende konferencer og seminarer. Leveringsstedet for to kurser på henholdsvis 3 og 3-5 dage blev anset for adgang til et arrangement inden for undervisning efter ML § 21, stk. 1, og var derfor her i landet, når kurset leveres til en afgiftspligtig person og arrangementet finder sted her. Kurserne udgjorde hver især et sammenhængende undervisningsforløb og den tidsmæssige udstrækning af kurserne var sammenlignelig med almindeligt forekommende konferencer og seminarer.	Praksis er efterfølgende ændret på baggrund af C-647/17, Srf Konsulterna AB. Se det nu ophævede styresignal SKM2021.194.SKTST.