Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for afdragsordninger fastsat efter tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1.
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlag
- Varsel om afdragsordning
- Aktuelle satser
- Lavindkomstgrænsen
- Tilføjelse af gæld til en igangværende afdragsordning
- Ændring af afdrag pga. ændrede økonomiske forhold
- Andre inddrivelsesskridt samtidig med afdragsordning
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
Se også afsnit G.A.3.1.1.1.2.1 om indkomstbegrebet, som beskriver, hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden opgør den årlige nettoindkomst, og hvilke oplysninger restanceinddrivelsesmyndigheden benytter til beregningen af nettoindkomsten.
Regelgrundlag
Restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter det beløb, som en skyldner skal afdrage årligt med udgangspunkt i tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1.
Beløbet fastsættes på baggrund af en betalingsevne, der er beregnet ud fra skyldners årlige nettoindkomst, og den i tabellen angivne afdragsprocent for det nettoindkomstinterval, der svarer til skyldners årlige nettoindkomst. Afdragsprocenten er afhængig af, om skyldner har forsørgerpligt for børn. Afdragsprocenten stiger gradvist fra minimum 3 eller 4 procent afhængigt af, om skyldner har forsørgerpligt for børn, til maksimalt 60 procent i takt med nettoindkomsten stiger. Den årlige betalingsevne udgør en procentdel (afdragsprocenten) af den årlige nettoindkomst, og svarer som udgangspunkt til det årlige afdragsbeløb.
Restanceinddrivelsesmyndigheden regulerer hvert år pr. 1. januar beløbsgrænserne for nettoindkomstintervallet. Satserne offentliggøres i en SKM-meddelelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 45. Se desuden afsnittet aktuelle satser nedenfor.
I tabeltrækket er indsat en såkaldt lavindkomstgrænse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, 6. pkt. Lavindkomstgrænsen er den årlige nettoindkomst, der efter tabellen muliggør en afdragsvis betaling med en afdragsprocent på 5 for skyldnere uden forsørgerpligt over for børn og en afdragsprocent på 4 for skyldnere med forsørgerpligt over for børn.
Lavindkomstgrænsen er fastsat ud fra, at skyldnere med en nettoindkomst lige under lavindkomstgrænsen afdrager et beløb på ca. 400 kr., svarende til beløbet, der blev anvendt ved særskilt lønindeholdelse efter de tidligere gældende regler i gældsinddrivelseslovens § 10 a. Se mere herom nedenfor under lavindkomstgrænsen.
Det månedlige beløb, som en skyldner skal afdrage, svarer til den beregnede årlige betalingsevne delt med 12 og afrundet nedad til nærmeste hele eller halve hundrede kroner. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 2.
Når afdragsordningen er fastsat efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 11, stk.1, anses skyldneren for at være overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 3.
Varsel om afdragsordning
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal skriftligt varsle skyldneren om, at der vil blive truffet afgørelse om en afdragsordning, medmindre det som følge af forudgående dialog med skyldner må anses for ubetænkeligt at træffe en afgørelse uden forinden at varsle skyldneren herom. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, 3 pkt.
Hvad skal varslet indeholde?
Varslet skal angive:
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, 4 pkt.
Herudover skal varslet indeholde særlige oplysninger alt efter skyldners indkomstniveau:
For skyldner med en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen (se afsnittet nedenfor om lavindkomstgrænsen) skal varslet indeholde:
- Oplysning om, at skyldneren kan udfylde og indsende et udfyldt budgetskema, og at oplysningerne vil indgå i en betalingsevnevurdering
- Oplysning om frist på mindst 14 dage til indsendelse af budgetskemaet
- ►Restanceinddrivelsesmyndigheden anvender en frist på 30 dage◄
- Oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre afdragsbeløbet, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig før eller efter iværksættelsen af afdragsordningen.
For skyldner med en årlig nettoindkomst under lavindkomstgrænsen skal varslet indeholde:
- Oplysning om at skyldneren kan fremsætte indsigelse over for restanceinddrivelsesmyndigheden
- Oplysning om en frist på mindst 14 dage til indsendelse af indsigelse
- ►Restanceinddrivelsesmyndigheden anvender en frist på 30 dage◄
- Oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre afdragsbeløbet, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig før eller efter iværksættelsen af afdragsordningen.
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, 4-7. pkt.
Hvordan forholder restanceinddrivelsesmyndigheden sig efter et varsel
Hvis skyldner ikke indsender et budget eller en indsigelse | Hvis skyldner ikke indsender budgetskemaet eller en indsigelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe en afgørelse om afdragsordning i overensstemmelse med oplysningerne i varslet. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 7. Restanceinddrivelsesmyndigheden underretter straks skyldner om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og angive gældens art og størrelse og tidspunkt for betaling af første afdrag. |
Hvis skyldner indsender budget | Hvis skyldner indsender budgetskemaet, foretager restanceinddrivelsesmyndigheden en betalingsevnevurdering på baggrund af budgettet og vurderer, om denne skal træde i stedet for den fastsatte afdragsordning efter tabeltræk. Restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer efter princippet om trangsbeneficiet, jf. retsplejelovens § 509, om der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 6. Se afsnit G.A.3.1.2.4.3 om betalingsevnevurdering |
Hvis skyldner indsender indsigelse | Hvis skyldner indsender en indsigelse, foretager restanceinddrivelsesmyndigheden en vurdering af, om afdragsordningen kan iværksættes. Restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer efter princippet om trangsbeneficiet, jf. retsplejelovens § 509, om der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 6. |
Aktuelle satser
Skemaet nedenfor giver et overblik over de aktuelle satser for 2024. Se SKM2023.534.GÆLDST.
Ikke forsørgerpligt over for børn | | | Forsørgerpligt over for børn |
Afdragsprocent (pct.) | Indkomstinterval pr. år (kr.) | Afdragsprocent (pct.) |
4 | 0 | 133.589 | 3 |
5 | 133.590 | 166.589 | 3 |
6 | 166.590 | 171.309 | 4 |
7 | 171.310 | 176.019 | 4 |
8 | 176.020 | 180.739 | 4 |
9 | 180.740 | 185.449 | 4 |
10 | 185.450 | 190.169 | 4 |
11 | 190.170 | 194.869 | 4 |
12 | 194.870 | 199.589 | 4 |
13 | 199.590 | 204.299 | 4 |
14 | 204.300 | 209.019 | 5 |
15 | 209.020 | 213.729 | 6 |
16 | 213.730 | 218.449 | 7 |
17 | 218.450 | 223.159 | 8 |
18 | 223.160 | 227.879 | 9 |
19 | 227.880 | 232.589 | 10 |
20 | 232.590 | 237.309 | 11 |
21 | 237.310 | 242.019 | 12 |
22 | 242.020 | 246.739 | 13 |
23 | 246.740 | 251.449 | 14 |
24 | 251.450 | 256.169 | 15 |
25 | 256.170 | 260.879 | 16 |
26 | 260.880 | 265.599 | 17 |
27 | 265.600 | 270.309 | 18 |
28 | 270.310 | 275.029 | 19 |
29 | 275.030 | 279.729 | 20 |
30 | 279.730 | 284.449 | 21 |
31 | 284.450 | 289.159 | 22 |
32 | 289.160 | 293.879 | 23 |
33 | 293.880 | 298.589 | 24 |
34 | 298.590 | 303.309 | 25 |
35 | 303.310 | 308.019 | 26 |
36 | 308.020 | 312.739 | 27 |
37 | 312.740 | 317.449 | 28 |
38 | 317.450 | 322.169 | 29 |
39 | 322.170 | 326.879 | 30 |
40 | 326.880 | 331.599 | 31 |
41 | 331.600 | 336.309 | 32 |
42 | 336.310 | 341.029 | 33 |
43 | 341.030 | 345.749 | 34 |
44 | 345.750 | 350.459 | 35 |
45 | 350.460 | 355.179 | 36 |
46 | 355.180 | 359.879 | 37 |
47 | 359.880 | 364.599 | 38 |
48 | 364.600 | 369.309 | 39 |
49 | 369.310 | 374.029 | 40 |
50 | 374.030 | 378.739 | 41 |
51 | 378.740 | 383.459 | 42 |
52 | 383.460 | 388.169 | 43 |
53 | 388.170 | 392.889 | 44 |
54 | 392.890 | 397.599 | 45 |
55 | 397.600 | 402.319 | 46 |
56 | 402.320 | 407.029 | 47 |
57 | 407.030 | 411.749 | 48 |
58 | 411.750 | 416.459 | 49 |
59 | 416.460 | 421.179 | 50 |
60 | 421.180 | 425.889 | 51 |
60 | 425.890 | 430.609 | 52 |
60 | 430.610 | 435.319 | 53 |
60 | 435.320 | 440.039 | 54 |
60 | 440.040 | 444.739 | 55 |
60 | 444.740 | 449.459 | 56 |
60 | 449.460 | 454.169 | 57 |
60 | 454.170 | 458.889 | 58 |
60 | 458.890 | 463.599 | 59 |
60 | 463.600 | ∞ | 60 |
Bemærk
Forældre til børn under 18 år betragtes som forsørgere. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 8.
Lavindkomstgrænsen
I tabeltrækket er indsat en lavindkomstgrænse. Med de aktuelle satser for 2024 er lavindkomstgrænsen 166.590 kr. for skyldnere med forsørgerpligt og 133.590 kr. for skyldnere uden forsørgerpligt.
Det svarer til, at en skyldner uden forsørgerpligt og med en nettoindkomst lige under lavindkomstgrænsen efter tabellen vil have en betalingsevne på 445 kr. pr. måned (afrundet), svarende til 4 procent af nettoindkomsten. En skyldner med forsørgerpligt og en nettoindkomst lige under lavindkomstgrænsen vil efter tabellen have en betalingsevne på 416 kr. pr. måned (afrundet), svarende til 3 procent af nettoindkomsten.
Se SKM2023.534.GÆLDST.
Tilføjelse af fordringer til en afdragsordning
Når restanceinddrivelsesmyndigheden har varslet og truffet afgørelse om en afdragsordning, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at yderligere fordringer tilføjes til afdragsordningen uden forudgående varsel (læg-i-halen afgørelse), såfremt der ikke ændres på afdragsprocenten og afdragsbeløbet. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 9, 1. pkt.
Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, der vurderer, om yderligere fordringer skal tilføjes til afdragsordningen. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 9, 2. pkt.
Ændring af afdrag pga. ændrede økonomiske forhold
Når skyldners økonomiske forhold ændrer sig, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om at ændre afdragsbeløbet i en afdragsordning. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 10, 1. pkt. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at skyldners betalingsevne er forhøjet, skal restanceinddrivelsesmyndigheden varsle ændringen efter samme regel, som gælder for varsel om fastsættelse af en afdragsordning i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 10, 2 pkt.
Andre inddrivelsesskridt samtidig med afdragsordning
En afdragsordning, der overholdes af skyldner, er ikke til hinder for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage og realisere udlæg samt foretage modregning, herunder indtrædelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 12.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
SKM-meddelelser |
SKM2023.534.GÆLDST | Offentliggørelse af de regulerede beløbssatser for beregningen af betalingsevnen for 2024, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 45. | Denne SKM regulerer de gældende satser vedrørende bl.a. tabeltræk, fradrag af udgifter og rådighedsbeløb. |