Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

Tidligere afgørelse SKM2012.84.ØLR

Landsretsdomme

SKM2019.364.VLR

Sagen drejede sig om opgørelsen af den skattepligtige ejendomsavance, som sagsøgeren havde opnået ved salget af sine anparter i et kommanditselskab. Sagsøgeren havde købt anparterne i 2004, som led i et ejendomsinvesteringsprojekt. I den forbindelse havde sagsøgeren og de øvrige kommanditister i alt betalt over 6 mio. kr. i honorar til projektudbyderen. I 2007 solgte sagsøgeren anparterne tilbage til den projektudvikler, der i 2004 havde forestået udbuddet af projektet.

Spørgsmålet var, om der ved opgørelsen af afståelsessummen ved tilbagesalget i 2007 skulle fradrages et beløb, der kunne henføres til værdien af, at der tidligere var udarbejdet et investeringsprojekt. SKAT havde skønsmæssigt ansat værdien af, at der tidligere var udarbejdet et investeringsprojekt til kr. 50.000,-.

I forbindelse med retssagen indhentede sagsøgeren syn og skøn, der estimerede værdien til at udgøre et sted mellem 2,5 og 3 mio. kr.

Landsretten fandt, at det måtte have formodningen imod sig, at en professionel køber skulle være indstillet på at betale flere millioner kroner udover ejendommens værdi for oplysninger, som køberen i al væsentlighed besad i forvejen. Landsretten fandt ikke, at det ved skønserklæringen var godtgjort, at projektudbyderen havde været indstillet på at betale en sådan merpris for ejendomsprojektet som følge af, at der tidligere havde været udarbejdet udbudsmateriale m.v. Appellanten havde herefter ikke bevist, at SKATs skøn kunne tilsidesættes som åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag.

Byretten var nået til samme resultat.

Sagen har tilknytning til SKM2012.533.VLR

Tidligere instans SKM2017.603.BR

SKM2015.90.ØLR

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvilken afståelsessum, der skulle lægges til grund ved opgørelsen af et kommanditselskabs skattepligtige fortjeneste ved afståelse af en ejendom. Afståelsessummen for ejendommen var mellem parterne aftalt til 26.100.000 kr., og denne blev berigtiget ved mageskifte.

Retten udtalte, at det måtte lægges til grund, at overdragelsen af ejendommen mellem parterne var sket mellem uafhængige parter. Retten udtalte desuden, at sagsøgeren i forbindelse med selvangivelsen for 2009 endvidere havde opgjort ejendomsavancen på grundlag af en kontant afståelsessum på kr. 26.100.000,-, og at afståelsessummen først var blevet anfægtet af sagsøgeren efter, at det var blevet afklaret, at der ikke kunne ske genanbringelse af avancen efter EBL § 6 A.

Retten fandt, at under disse omstændigheder og henset til, at der ikke forelå oplysninger om, at indholdet af overdragelsesaftalen var blevet bestridt civilretligt mellem parterne eller af skattemyndighederne, måtte den aftalte afståelsessum derfor lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige ejendomsavance. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Tidligere afgørelse SKM2014.104.BR stadfæstet.

SKM2004.306.ØLR

Løbende ydelse ved overdragelse af vindmølleparcel. En landmand blev anset for skattepligtig af fortjeneste ved salg af en vindmølleparcel til sin nabo. Overdragelsessummen udgjorde 25.000 kr., og herudover skulle køber betale en løbende ydelse svarende til 5 pct. af møllens indtjening dog minimum 45.000 kr. pr. år. Den løbende ydelse var et delvist vederlag for det solgte areal, og skattemyndighederne kunne derfor kapitalisere værdien af den løbende ydelse ved opgørelsen af afståelsessummen.

Byretsdomme 

Sagsøgeren havde - via køb af anparter i et K/S - erhvervet halvdelen af en udlejningsejendom, som K/S'et havde overtaget 4 måneder tidligere. Ved opgørelsen af den skattepligtige avance efter ejendommens salg nedsatte skattemyndighederne sagsøgerens anskaffelsessum, hvilket førte til en forhøjelse af den skattepligtige avance. Sagsøgeren havde opgjort sin anskaffelsessum efter praksis om køb af brugte anparter og gjorde i øvrigt gældende, at ejendommen var steget i værdi i perioden fra K/S'ets køb af ejendommen og frem til hendes køb af anparterne i K/S'et.

Retten fandt, at der ikke var tale om køb af brugte anparter. Den påståede værdistigning var endvidere ikke dokumenteret. Der var derfor ikke grundlag for at hjemvise opgørelsen af sagsøgerens anskaffelsessum til SKAT.

Skatteministeriet blev derfor frifundet i forhold til opgørelsen af anskaffelsessummen og formelle fejl. Ministeriet havde under retssagen taget bekræftende til genmæle i forhold til opgørelsen af sagsøgerens afståelsessum, som kunne nedsættes med ejendomsmæglerhonorar for salg af ejendommen.

En ejer gjorde gældende, at han havde overtaget en gæld på 3 mio. kr. uden for købesummen. Retten fandt det imidlertid ikke godtgjort, at anskaffelsessummen oversteg den købesum, der var anført i skødet.

Landsskatteretskendelser

SKM2004.480.LSR

En skatteyder, der drev virksomhed under virksomhedsordningen, agtede at afhænde virksomheden, således at købesummen blev berigtiget med en opsat livsbetinget ydelse, som skulle udbetales så længe, klageren eller hans hustru var i live. Værdiansættelsen af den løbende ydelse, der kunne indgå under virksomhedsordningen, skulle ske efter den dagældende bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift. Kapitalværdien, der ikke skulle anses for et finansielt aktiv, indgik som kapitalafkastgrundlag i virksomhedsordningen.

Tidligere SKM2003.419.LR

LSRM 1976, 131 LSR

Trods udarbejdet liste over inventar, der blev solgt sammen med landbrugsejendom, blev skatteyderens fordeling af afståelsessum på fast ejendom og inventar tilsidesat.