Indhold

I afsnittet gives eksempler på spørgsmål om sikkerhedsstillelse.

Eksempel 1 - betryggende sikkerhed

Der skal til enhver tid være stillet betryggende sikkerhed.

Hvis der er stillet sikkerhed i de aktier, som fraflytterskatten vedrører, har det ingen betydning for sikkerheden, at aktierne falder i værdi, da et eventuelt skattekrav i forbindelse med en afståelse falder tilsvarende.

Er der derimod stillet sikkerhed i fx andre aktier eller andre aktiver, som falder i værdi, så sikkerheden ikke mere kan anses for at være tilstrækkelig, stilles der krav om yderligere sikkerhed.

Hvis aktierne har en negativ anskaffelsessum, er det ikke tilstrækkeligt, at stille sikkerhed i de pågældende aktier. Der kan fx så stilles bankgaranti. Det er kun aktier erhvervet ved en skattefri virksomhedsomdannelse, som kan have en negativ anskaffelsessum.

Sikkerheden skal altså være "tilstrækkelig" i hele henstandsperioden, og ikke blot på det tidspunkt, hvor henstandsaftalen indgås.

Eksempel 2 - sikkerhed i aktier/anparter

Når der stilles sikkerhed for henstand på aktier, som ►hverken◄ er optaget til handel på et reguleret marked ►eller en multilateral handelsfacilitet◄, vil det være "betryggende sikkerhed", såfremt der stilles sikkerhed i 100 pct. af aktierne i det selskab, som henstanden vedrører.

Ejer den fraflyttede person ikke alle aktierne i det selskab, hvor aktierne ►hverken◄ er optaget til handel på et reguleret marked ►eller en multilateral handelsfacilitet◄, kan det dog forekomme, at det anses for "betryggende sikkerhed", at der alene stilles sikkerhed i de aktier, som personen ejer. Det er dog en betingelse, at Skattestyrelsen på grundlag af en konkret vurdering finder, at sikkerhed i de pågældende aktier må anses for "betryggende". I vurderingen af om sikkerheden er betryggende, bør bl.a. indgå, om aktierne forventes at kunne sælges.

Er der tale om aktier optaget til handel på et reguleret marked ►eller en multilateral handelsfacilitet◄, anses det for "betryggende sikkerhed", også når det er en mindre del, fx 1 pct. af aktierne, som stilles til sikkerhed. Disse aktier er jo let omsættelige.

Eksempel 3 - udbytte på aktier/anparter som er stillet til sikkerhed

Når der stilles sikkerhed i aktier eller anparter, som ►hverken◄ er optaget til handel på et reguleret marked ►eller en multilateral handelsfacilitet◄, skal der som udgangspunkt også stilles sikkerhed i udbytter. Se SKM2016.191.SANST,

Er der derimod stillet sikkerhed i aktier, som er optaget til handel på et reguleret marked ►eller en multilateral handelsfacilitet◄, kræves der normalt ikke sikkerhed i udbytter.

Eksempel 4 - frivillig indbetaling

Foretages der fx en delvis frivillig indbetaling på henstandssaldoen, kan en del af sikkerheden frigives, hvis sikkerheden så i øvrigt er "tilstrækkelig", når den skyldige skat nu er blevet mindre.

Eksempel 5 - personen påtænker at sælge aktier, som er stillet til sikkerhed

En person flyttede til Australien, og blev fraflytterbeskattet i indkomståret 2009.

De fraflytterbeskattede aktier, som alle er i samme børsnoterede selskab, ligger til sikkerhed for henstandsbeløbet på 200.000 kr.

Personen påtænker at sælge ca. halvdelen af aktierne i indkomståret 2016, mens han er i Australien. Værdien af de resterende aktier er ca. 350.000 kr., det vil sige, at der også efter det delvise salg er rigelig dækning for Skattestyrelsens krav på 200.000 kr.

For at personen rent faktisk kan sælge aktier, som er stillet til sikkerhed for Skattestyrelsens krav, skal de solgte aktier frigives fra sikkerheden.

I den situation kan personen enten

stille en anden form for sikkerhed i perioden efter salget af aktierne og indtil betalingen af henstandsbeløbet (den del af henstandsbeløbet, der skal betales) eller
betale henstandsbeløbet i forbindelse med salget af aktierne, selvom beløbet først skal betales senest den 20. september året efter.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretten
SKM2019.550.LSR	Henstand med fraflytterbeskatning efter ABL § 39, stk. 3, blev betinget af sikkerhedsstillelse i form af pant i 100 pct. af anparterne, oprettelse af sikringskonto for beregnet skat af udbytter samt bankgaranti svarende til den udskudte skat, der hvilede på anparterne som følge af den negative anskaffelsessum. Kravet om bankgarantien blev stillet, idet den del af fraflytterskatten i form af udskudt skat, der hviler på den negative anskaffelsessum, vil forfalde, selvom anparternes værdi måtte falde til 0 kr.
SKM2019.399.LSR	Henstand med betaling af fraflytterskat efter ABL § 39, stk. 3, blev betinget af sikkerhedsstillelse i form af pant i 100 pct. af de unoterede anparter suppleret med pant i 42 pct. af udbetalt nettoudbytte fra de pågældende anparter. Sikkerhedsstillelse i form af pant i over 50 pct. men under 100 pct. af anparterne blev ikke anset for betryggende sikkerhed. Der blev herved lagt vægt på, at anparterne i selskabet, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, er vanskelige at sælge, når salget ikke omfatter hele selskabskapitalen. Dette blev ikke ændret af, at sikkerhedsstillelsen blev suppleret med en medsalgspligt.
SKM2016.191.SANST	Ved sikkerhedsstillelse efter ABL § 39 i anparter, der ikke var optaget til handel på et reguleret marked, var krav om, at sikkerhedsstillelsen for at være betryggende også skulle omfattet beregnet skat af udbytte, ikke i strid med ABL § 39, stk. 3.
SKM2015.789.LSR	Landsskatteretten fandt, at ABL § 39 måtte forstås således, at sikkerhed for en ved fraflytning beregnet aktieavanceskat, kunne stilles med aktier, der ikke var optaget til handel på et reguleret marked, og at den tilbudte sikkerhed i det konkrete tilfælde i øvrigt måtte anses for tilstrækkelig. Det fremgår, at værdien af den tilbudte sikkerhed var langt større end den resterende henstandssaldo.