Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om gevinst eller tab ved afståelse af medarbejderaktier mv., samt gevinst ved afståelse af andele i medarbejderinvesteringsselskaber.

Afsnittet indeholder:

Regel
Hvad er den skattemæssige anskaffelsessum?
Overgangsregler for medarbejderaktier, båndlagt den 19. maj 1993
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

C.A.5.17.8 i udgaven 2023-1 om tildeling af købe- eller tegningsretter til medarbejderaktier efter de tidligere regler i LL § 7 A, stk. 1, nr. 1
C.A.5.17.8 i udgaven 2023-1 om udlodning af medarbejderaktier efter de tidligere regler i LL § 7 A, stk. 1, nr. 2
C.A.5.17.7 i udgaven 2023-1 om tildeling af medarbejderaktier, købe- eller tegningsretter efter de tidligere regler i LL § 7 H
C.A.5.17.9 om indbetalinger til medarbejderinvesteringsselskaber efter reglerne i LL § 7 N
C.A.5.17.3 om tildeling af medarbejderaktier, købe- eller tegningsretter efter LL § 7 P
C.A.5.17.2 om tildeling af købe- eller tegningsretter efter LL § 28
C.A.5.17.10 i udgaven 2023-1 om tildeling af medarbejderaktier, købe- eller tegningsretter efter de tidligere regler i LL §§ 28 A - 28 C.
C.A.5.17.1 om tildeling af aktier efter LL § 16.
C.A.5.17.2 om tildeling af købe- og tegningsretter efter LL § 16.
C.A.5.17.6 om tildeling af konvertible obligationer efter LL §§ 16 og 28.

Bemærk

Reglerne om tildeling af medarbejderaktier mv., samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber og betingelserne herfor er beskrevet i afsnit C.A.5.17. Vedrørende de ordninger, der ikke længere er gældende, henvises til udgaven 2023-1. De ikke længere gældende ordninger har stadig betydning i forbindelse med afståelse af aktier, der er udstedt i henhold til de ikke længere gældende ordninger.

Regel

Gevinst eller tab ved afståelse af medarbejderaktier mv. behandles med de nedenfor anførte undtagelser efter de almindelige regler, herunder overgangsreglerne, i aktieavancebeskatningsloven. Se nedenfor og afsnit C.B.2.2.3.2.2 om overgangsregler for medarbejderaktier, der var båndlagt den 19. maj 1993.

Medarbejderaktier, der har været båndlagt efter den tidligere LL § 7 A, har dog først skullet medregnes efter FIFO-princippet fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen er ophørt. Se ►den tidligere ABL § 5, stk. 2 (der er ophævet ved lov nr. 1563 af 12. december 2023)◄, og afsnit C.B.2.1.7.1.

Medarbejderaktier, der har været båndlagt efter den tidligere LL § 7 A, har ikke skullet medregnes ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum efter gennemsnitsmetoden. Se ABL § 26, ► stk. 3 og 5 (i den før lov nr. 1563 af 12. december 2023 gældende formulering), ◄og afsnit C.B.2.1.7.3. Medarbejderaktier, der har været båndlagt efter den tidligere LL § 7 A, har dog skullet medregnes ved opgørelsen efter gennemsnitsmetoden i forbindelse med opgørelse af gevinst eller tab ved ophør af skattepligten til Danmark. Se ABL § 26, stk. 5► (i den før lov nr. 1563 af 12. december 2023 gældende formulering)◄, ABL § 38, afsnit C.B.2.1.7.3 og afsnit C.B.2.14.2. Fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen er ophørt, medregnes aktierne ved opgørelsen efter gennemsnitsmetoden.

Hvad er den skattemæssige anskaffelsessum?

Den skattemæssige anskaffelsessum afhænger af, hvilken type medarbejderaktier der er tale om.

Medarbejderaktier, erhvervet efter de tidligere regler i LL § 7 A, stk. 1, nr. 1

De tidligere regler i LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, handlede om den ret, som et selskab har givet til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet til favørkurs. Se afsnit C.A.5.17.8. i udgaven 2023-1. Medarbejderaktier, der er erhvervet efter denne bestemmelse, skulle båndlægges i 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen havde fundet sted.

Når betingelserne i LL § 7 A var opfyldt, var værdien af favørelementet skattefrit ved tildelingen. Der sker heller ingen beskatning ved udnyttelse af købe- eller tegningsretterne.

Reglerne i LL § 7 A er ophævet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011. Ophævelsen har virkning for tildelinger den 1. januar 2012 og senere. For medarbejderaktier, der er tildelt i henhold til denne bestemmelse før den 1. januar 2012, finder de hidtidige regler derfor fortsat anvendelse. De hidtidige regler finder ligeledes fortsat anvendelse på aftaler mellem den ansatte og virksomheden, når aftalen er indgået inden den 21. november 2011 og tildelingen sker senest den 31. december 2012. Se § 1, nr. 1, og § 16, stk. 3, i lov nr. 1382 af 28. december 2011, samt afsnit C.A.5.17.8.9 i udgaven 2023-1.

Aktier, erhvervet efter denne bestemmelse, anses for anskaffet til den pris, som den ansatte har erhvervet dem for. Se den tidligere LL § 7 A, stk. 1, nr. 1.

Medarbejderaktier, erhvervet efter de tidligere regler i LL § 7 A, stk. 1, nr. 2

De tidligere regler i LL § 7 A, stk. 1, nr. 2, handlede om værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab vederlagsfrit har udloddet til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber i form af aktier. Se afsnit C.A.5.17.8. i udgaven 2023-1. Medarbejderaktier, der er erhvervet efter denne bestemmelse, skulle båndlægges i 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen havde fundet sted. Udlodningen kunne højst udgøre 22.800 kr. (2009-2012-niveau) årligt til hver ansat.

Når betingelserne i LL § 7 A var opfyldt, var værdien af aktierne skattefri ved tildelingen.

Aktier, erhvervet efter denne bestemmelse, anses for anskaffet til handelsværdien på retserhvervelsestidspunktet.

Medarbejderaktier, samt købe- og tegningsretter til aktier, erhvervet efter de tidligere regler i LL § 7 H

De tidligere regler i LL § 7 H handlede om vederlag, som personer som led i et ansættelsesforhold har modtaget i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, og hvor det var aftalt, at reglerne i LL § 7 H skulle finde anvendelse. Se afsnit C.A.5.17.7 i udgaven 2023-1.

Når betingelserne i LL § 7 H var opfyldt, var værdien af aktierne, købe- eller tegningsretterne skattefri ved tildelingen. Der sker heller ikke nogen beskatning ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter.

Reglerne i LL § 7 H er ophævet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011. Ophævelsen har virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, når aftalen er indgået den 21. november 2011 eller senere. For medarbejderaktier mv., der i henhold til denne bestemmelse er tildelt ved aftale før den 21. november 2011, finder de hidtidige regler derfor fortsat anvendelse. Se § 1, nr. 2, og § 16, stk. 4, i lov nr. 1382 af 28. december 2011, samt afsnit C.A.5.17.7.9 i udgaven 2023-1.

Der er ikke fastsat særlige regler om anskaffelsessummen for aktier, der er omfattet af denne bestemmelse.

Aktier, der er erhvervet vederlagsfrit efter denne bestemmelse, anses derfor for anskaffet for den faktiske anskaffelsessum, dvs. 0 kr.

Andele i medarbejderinvesteringsselskaber, erhvervet efter LL § 7 N

LL § 7 N omhandler medarbejderdeltageres andele i medarbejderinvesteringsselskaber.

Reglerne om medarbejderinvesteringsselskaber er indført ved lov nr. 1284 af 9. december 2014 om medarbejderinvesteringsselskaber. De skattemæssige regler er indsat ved lov nr. 1286 af 9. december 2014. Se afsnit C.A.5.17.9. Reglerne er trådt i kraft og har virkning fra den 11. december 2014.

Et medarbejderinvesteringsselskab består af to slags deltagere: en virksomhedsdeltager, der skal være et aktie- eller et anpartsselskab, og en eller flere medarbejderdeltagere. Medarbejderdeltagerne hæfter begrænset med de indskudte lønmidler.

Ifølge lov om medarbejderinvesteringsselskaber og LL § 7 N kan arbejdsgiveren efter nærmere regler indskyde beløb i et medarbejderinvesteringsselskab. Indtræden som medarbejderdeltager kan ske ved individuel eller fælles aftale mellem virksomheden og medarbejderne eller repræsentanter for medarbejderne i virksomheden.

Når betingelserne i lov om medarbejderinvesteringsselskaber og LL § 7 N er opfyldt, har medarbejderen bortseelsesret for beløb, der af arbejdsgiveren er indskudt i medarbejderinvesteringsselskabet. Se LL § 7 N, stk. 1-9. Det beløb, som der er bortseelsesret for, kan dog højst udgøre 7,5 pct. af medarbejderens kontante løn minus arbejdsmarkedsbidrag fra den pågældende arbejdsgiver i indkomståret, og maksimalt 30.000 kr. årligt. Ved deltagelse i flere medarbejderinvesteringsselskaber gælder grænsen på 30.000 kr. årligt for den enkelte person.

Andele i medarbejderinvesteringsselskaber, der er omfattet af LL § 7 N, anses for erhvervet for 0 kr. Se ABL § 26, stk. 2.

Ved opgørelse af gevinst på andele, hvor indbetalingen har været omfattet af LL § 7 N, ses bort fra andele, hvor indbetalingen ikke har været omfattet af LL § 7 N. Ved opgørelse af gevinst og tab på andele, hvor indbetalingen ikke har været omfattet af LL § 7 N, ses bort fra andele, hvor indbetalingen har været omfattet af LL § 7 N. Se ABL § 26, stk. 7.

Gevinst ved afståelse af andele i medarbejderinvesteringsselskaber, omfattet af LL § 7 N, samt udbetalinger og afståelsessummer efter LL § 16 B vedrørende andele i medarbejderinvesteringsselskaber beskattes som personlig indkomst. Se PSL § 4, stk. 7, samt LL § 16 A, stk. 2, nr. 1 (som ændret ved § 6, nr. 1, og § 10, nr. 4 og 5 i lov nr. 1130 af 11. september 2018). Ifølge bemærkningerne til det lovforslag, der blev vedtaget som lov nr. 1286 af 9. december 2014 (L 10 i folketingsåret 2014/2015), skal der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af udbetalinger eller gevinster fra andele i medarbejderinvesteringsselskaber. Der skal derimod indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af medarbejdernes indskud i medarbejderinvesteringsselskaber. Se AMBL § 2, stk. 1, nr. 1, og KSL § 49 A, stk. 3, nr. 7.

Medarbejderaktier, samt købe- og tegningsretter til aktier, erhvervet efter LL § 7 P

LL § 7 P omhandler vederlag, som personer som led i et ansættelsesforhold har modtaget i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, og hvor det er aftalt, at reglerne i LL § 7 P skal finde anvendelse. Se afsnit C.A.5.17.3.

Reglerne i LL § 7 P er indsat ved lov nr. 430 af 18. maj 2016 og ændret ved § 2, nr. 1 og 2, i lov nr. 359 af 29. april 2018, ved § 6, nr. 1-7, i lov nr. 84 af 30. januar 2019, og ved § 1 i lov nr. 2197 af 29. december 2020. Reglerne er trådt i kraft den 1. juli 2016 og har virkning for aftaler om tildeling af aktier og købe- og tegningsretter til aktier, der er indgået den 1. juli 2016 eller senere. Tidspunktet for ikrafttræden af § 6, nr. 1-7, i lov nr. 84 af 30. januar 2019 fastsættes af skatteministeren, jf. samme lovs § 11, stk. 2 og 4. Ved bekendtgørelse nr. 2232 af 29. december 2020 er det herefter fastsat, at § 6, nr. 1-4 og 6-7 er trådt i kraft den 1. januar 2021.

Reglerne i LL § 7 P er senest ændret ved § 1, nr. 1, i lov nr. 2197 af 29. december 2020. Disse regler har virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der indgås fra og med den 1. januar 2021. Se § 10, stk. 2, i lov nr. 2197 af 29. december 2020.

Når betingelserne i LL § 7 P er opfyldt, er værdien af aktierne, købe- eller tegningsretterne skattefri ved tildelingen. Der sker heller ikke nogen beskatning ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter. Udnyttes en købe- eller tegningsret ved kontant udbetaling til den ansatte, finder LL § 28 dog anvendelse. Er betingelserne i LL § 28 ikke opfyldt, finder LL § 16 og SL § 4 anvendelse. Se LL § 7 P, stk. 11.

Udløber en tegningsret uudnyttet, bortfalder en eventuel beskatning efter aktieavancebeskatningsloven. Se LL § 7 P, stk. 8.

Der er ikke fastsat særlige regler om anskaffelsessummen for aktier, der er omfattet af denne bestemmelse.

Aktier, der er erhvervet vederlagsfrit efter denne bestemmelse, anses derfor for anskaffet for den faktiske anskaffelsessum, dvs. 0 kr.

Aktier samt købe- og tegningsretter til aktier, erhvervet efter LL § 28

LL § 28 omhandler købe- og tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag fra det selskab, hvori de er ansat. Se afsnit C.A.5.17.2.

Når betingelserne i LL § 28 er opfyldt, sker der ingen beskatning ved tildelingen af købe- eller tegningsretterne, men der sker beskatning af værdien af købe- eller tegningsretterne ved afståelse eller udnyttelse af retterne. Se LL § 28, stk. 1. Det skattepligtige beløb er personlig indkomst, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Se PSL § 3, stk. 1, og AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Aktier, der er erhvervet på grundlag af en købe- eller tegningsret, der er udstedt efter denne bestemmelse, anses for erhvervet for summen af det beløb, den skattepligtige eventuelt har betalt for købe- eller tegningsretten, det beløb, der er lagt til grund for personalegodebeskatning efter LL § 28, stk. 1, og det beløb, som den skattepligtige har betalt for aktien på udnyttelsestidspunktet.

Medarbejderaktier, erhvervet efter de tidligere regler i LL §§ 28 A - 28 C

De tidligere regler i LL §§ 28 A - 28 C handlede om tildeling af aktier, købe- eller tegningsretter fra et selskab til dets medarbejdere, hvor selskabet og medarbejderen indgik en skriftlig aftale om, at selskabet indeholdt og indbetalte medarbejderens skat i form af en afgift. Denne afgift kunne betales kontant eller ved deponering af aktier efter reglerne i LL §§ 28 A - 28 C. Se afsnit C.A.5.17.10 i udgaven 2023-1.

Reglerne i LL §§ 28 A - 28 C blev ophævet ved lov nr. 394 af 28. maj 2003. Ophævelsen har virkning for tildelinger den 1. juli 2003 eller senere. Se afsnit C.A.5.17.10 i udgaven 2023-1.

Aktier, der er erhvervet i henhold til denne bestemmelse, anses for erhvervet for handelsværdien på retserhvervelsestidspunktet med tillæg af afgiften, dvs. samme beløb som beregningsgrundlaget for afgiften. Er der tale om aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret, der er omfattet af LL § 28, anvendes handelsværdien af købe- eller tegningsretterne på udnyttelsestidspunktet med tillæg af afgiften. En eventuel egenbetaling fra medarbejderen, herunder betaling for udnyttelse af en købe- eller tegningsret, tillægges. Se de tidligere regler i LL § 28 A - 28 C.

Medarbejderaktier, erhvervet efter LL § 16, stk. 1 og 3

LL § 16, stk. 1 og 3 handler om personalegoder generelt. Aktier m.v., samt købe- og tegningsretter til aktier, der ikke opfylder betingelserne i den tidligere LL § 7 A, den tidligere LL § 7 H, LL § 7 N, LL § 7 P, LL § 28 eller de tidligere LL §§ 28 A - 28 C, er derfor omfattet af LL § 16, stk. 1 og 3. Se afsnit C.A.5.17.1, afsnit C.A.5.17.2 og afsnit C.A.5.17.6.

Værdien af de modtagne aktier, eller købe- eller tegningsretter til aktier, er skattepligtige på retserhvervelsestidspunktet. Se LL § 16, stk. 1 og 3. Har den skattepligtige betalt delvis vederlag for aktierne mv., er det favørværdien, der er skattepligtig. Det skattepligtige beløb er personlig indkomst, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Se PSL § 3, stk. 1, og AMBL § 2, stk. 2, nr. 7. Se afsnit C.A.5.17.2.4 om værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier.

Se afsnit C.A.5.17.1.2 vedrørende beskatning som lønaccessorium af medarbejdere i forbindelse med erhvervelse af aktier, når det sker til indre værdi eller anden favørkurs, fx som led i en incitamentsordning, og når der derved ikke sker betaling for selskabets merværdi i form af goodwill. Se endvidere styresignal af 1. september 2020 (SKM2020.351.SKTST).

Aktier, der ved erhvervelsen er omfattet af denne bestemmelse, anses for erhvervet for summen af det beløb, den skattepligtige eventuelt har betalt for aktierne, det beløb, der er lagt til grund for personalegodebeskatning, og det beløb, som den skattepligtige har betalt for aktien ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret. Se bemærkningerne til § 26, stk. 4, i lovforslag L 78 i folketingsåret 2005/2006, fremsat den 16. november 2005 og gennemført som lov nr. 1413 af 21. december 2005.

Personalegodebeskatning ikke foretaget

I tilfælde, hvor der skulle have været foretaget personalegodebeskatning ved tildeling af aktier eller købe- eller tegningsretter efter LL § 16, eller beskatning ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter efter LL § 28, men hvor personalegodebeskatning rent faktisk ikke er foretaget, kan det beløb, der skulle have været beskattet, ikke tages i betragtning ved opgørelse af gevinst eller tab på aktier.

Overgangsregel for medarbejderaktier, der var båndlagt den 19. maj 1993

Der gælder en overgangsregel for medarbejderaktier, der var båndlagt den 19. maj 1993. Efter overgangsreglen kan den skattepligtige normalt vælge at anvende værdien ved båndlæggelsens ophør som anskaffelsessum i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Se ABL § 46, stk. 5, og afsnit C.B.2.2.3.2.2.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdom
SKM2013.324.HR	Højesteret stadfæstede, at det er en betingelse for skattefritagelse efter LL § 7 A, stk. 1, at de ansatte på erhvervelsestidspunktet er ansat i uopsagt stilling i virksomheden. Det gælder, uanset at medarbejdere i opsagt stilling i henhold til funktionærlovens § 17 a havde krav på tildeling af gratis medarbejderaktier. Højesteret stadfæstede endvidere, at erhvervelsestidspunktet af medarbejderaktierne var ved bestyrelsens beslutning om tildeling af medarbejderaktier.	Tidligere afgørelser: SKM2008.310.SR og SKM2011.416.ØLR.
Landsretsdom
SKM2002.153.ØLR	Landsretten fastslog, at den skattepligtige værdi af aktietegningsretter, der var modtaget som led i ansættelsesforhold, men som ikke var selvangivet og derfor heller ikke beskattet, ikke kunne medregnes til anskaffelsessummen for aktierne.
Landsskatteretskendelser
SKM2022.67.LSR	Landsskatteretten fandt, at skatteyderens udnyttelse af tildelte aktieoptioner var sket ved differenceafregning og ikke ved et køb og efterfølgende salg. Det udbetalte beløb skulle derfor beskattes endeligt som løn efter LL § 28 og skulle ikke indgå i avanceopgørelsen efter aktieavancebeskatningsloven.
SKM2006.60.LSR	Landsskatteretten fastslog, at det afgørende for opgørelse af anskaffelsessummen var det faktisk betalte beløb for de omhandlede warrants. Et beløb, der burde havde været selvangivet og beskattet som lønaccessorium, men ikke var blevet det, kunne derfor ikke tages i betragtning ved opgørelsen af gevinst ved afståelsen af warrants.
TfS1995.684.LSR	Landsskatteretten fastslog, at medarbejderaktier, der var tildelt efter bestemmelsen i LL § 7 A, stk. 1, nr. 2, skulle anses for anskaffet til aktiernes handelsværdi.
Skatterådet
SKM2022.133.SR	Skatterådet fastslog, at en eventuel tilbageholdelse af aktier med et formål at dække et krav om kildeskat ikke medførte, at retserhvervelsestidspunktet var udskudt yderligere, idet skatteyderen måtte anses for at være ejer af aktierne. En eventuel efterfølgende afståelse af aktierne skulle derfor behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
SKM2020.110.SR	Skatterådet fastslog, at nogle tildelte tegningsretter til aktier var omfattet af LL § 28, og at tegningsretterne derfor skulle beskattes på udnyttelsestidspunktet som personlig indkomst. Skatterådet fastslog endvidere, at en avance, opstået i perioden fra udnyttelsen af tegningsretterne til afståelsen af aktierne fire dage senere, skulle beskattes som aktieindkomst.
SKM2013.901.SR	Skatterådet fastslog, at der ved tilbagesalg af aktier fra medarbejderne til selskabet kunne ses bort fra eventuelle erstatningsudbetalinger, som selskabet eventuelt ville modtage på grundlag af verserende sager. Aktierne kunne kun tilbagesælges til det udstedende selskab, og skulle i øvrigt tilbagesælges til selskabets indre værdi. Det var hensigten, at værdistigningen på medarbejdernes aktier alene skulle udgøre den forholdsmæssige andel af indtjeningen i koncernen i den periode, hvor medarbejderne var aktionærer, og eventuelle erstatningsudbetalinger til selskabet ville vedrøre forhold, der var aktieordningen uvedkommende.
SKM2010.437.SR	Skatterådet fandt, at LL § 16 B, stk. 2, nr. 1, ikke kunne anvendes for aktier, som var erhvervet ved udnyttelse af køberetter, omfattet af LL §§ 7 H eller 28, hvis det ikke ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne kun kan tilbagesælges til det udstedende selskab. Aktierne var derfor ikke undtaget fra reglen i LL § 16 B, stk. 1, hvorefter hele salgssummen er skattepligtig ved salg af aktier til det udstedende selskab. Se afsnit C.B.2.10.3.	Der er ikke taget stilling til, om der kunne gives dispensation efter LL § 16 B, stk. 2, nr. 6.
SKM2008.310.SR	Skatterådet har givet bindende svar om en situation, hvor nogle medarbejdere ikke var ansat i uopsagt stilling på tidspunktet for fastsættelsen af den årlige tildeling af aktier. Ifølge en dom fra Sø- og Handelsretten havde de pågældende medarbejdere desuagtet i henhold til funktionærlovens § 17 a krav på tildeling af gratis medarbejderaktier. Skatterådet fastslog, at de pågældende "medarbejderaktier" ikke var omfattet af LL § 7 A, da det efter LL § 7 A, stk. 2, er en betingelse for skattefrihed, at medarbejderne er ansat i uopsagt stilling. Skatterådet fastslog også, at aktierne i relation til reglerne i aktieavancebeskatningsloven, herunder overgangsreglen i ABL § 44, skulle anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor bestyrelsen havde tildelt de øvrige medarbejdere gratis aktier (dvs. i 2004 og 2005), selv om medarbejderne rent faktisk først havde modtaget aktierne efter den 31.12.2005. Skatterådet fastslog, at anskaffelsessummen for aktierne er det beløb, som medarbejderne er beskattet af som lønaccessorium, dvs. børskurserne de dage, hvor bestyrelsen havde tildelt de øvrige medarbejdere gratis aktier. Det forudsættes, at der rent faktisk sker beskatning af lønaccessorium. Beskatning skulle dog først ske i 2006. I relation til overgangsreglen i ABL § 44 skulle aktierne medtages i beholdningen af børsnoterede aktier pr. 31.12.2005.	Skatterådets afgørelse af det førstnævnte spørgsmål er stadfæstet af såvel Østre Landsret som Højesteret. Se SKM2013.324.HR.