Indhold

Dette afsnit handler om begrebet "forvaltning af investeringsforeninger".

Afsnittet indeholder:

• Definition: Forvaltning af investeringsforeninger
• Hvilke forvaltningsydelser er omfattet af momsfritagelsen?
• Ikke-momsfritagne ydelser
• Delvis fritagelse (ophævet)
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition: Forvaltning af investeringsforeninger

Begrebet "forvaltning af investeringsforeninger" er et selvstændigt EU-retligt begreb, som medlemsstaterne ikke kan ændre indholdet af.

Af EU-domstolens faste praksis fremgår det, at formålet med fritagelsen af de transaktioner, der er knyttet til forvaltningen af investeringsforeninger, bl.a. er at gøre det lettere for investorer at investere i værdipapirer gennem investeringsinstitutter. Eftersom momssystemdirektivet ikke indeholder en definition af begrebet forvaltning af investeringsforeninger, skal begrebet fortolkes ud fra den sammenhæng, i hvilken det optræder, sammenholdt med direktivets formål og opbygning, idet det bærende hensyn bag fritagelsen særligt skal tages i betragtning.

De transaktioner, der er omfattet af fritagelsen, er:

• Transaktioner, der specifikt vedrører den virksomhed, som institutter for kollektiv investering udøver. Specifikke opgaver for institutterne for kollektiv investering omfatter, foruden de opgaver, som er knyttet til porteføljeforvaltning, de opgaver, der er knyttet til administrationen af institutterne for kollektiv investering. Se eksempelvis sag C-464/12, ATP PensionService.

Det fremgår endvidere af EU-domstolens sager, C-169/04, Abbey National, C- 275/11, GfBk, og C-464/12, ATP PensionService, at det i princippet ikke er udelukket, at forvaltning af investeringsforeninger kan anses for at bestå af flere særskilte tjenesteydelser, der kan leveres af underleverandører.

Forvaltning af investeringsforeninger er derfor omfattet af fritagelsen, uanset om forvaltningen udføres af foreningen selv, af et administrationsselskab eller andre, hvortil forvaltningskompetencen er delegeret.

Hvad særligt angår de tjenesteydelser vedrørende forvaltning, som leveres af en underleverandør, har EU-domstolen i dommene udtalt:

• At disse transaktioner, set under ét, skal udgøre en særskilt helhed og udgøre specifikke og væsentlige elementer for forvaltningen af investeringsforeninger.
• At den leverede ydelse skal have en tæt sammenhæng med den virksomhed, der er kendetegnende for investeringsforeninger.
• At den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

Det følger af dommen i de forenede sager C-58/20, K, og C-59, DBKAG:

• At ydelserne skal være udformet med henblik på og alene kunne anvendes til forvaltning af investeringsforeninger.

Om denne betingelse, se "tilpassede standardydelser" nedenfor og det nu ophævede styresignal SKM2023.258.SKTST, der begge har virkning fra 7. december 2023.

Hvilke forvaltningsydelser er omfattet af momsfritagelsen?

Nedenfor er der angivet en ikke-udtømmende række af eksempler på ydelser, som vurderes at være forvaltningsydelser omfattet af momsfritagelsen. Eksemplerne tager udgangspunkt i en funktionsopdeling.

Det skal bemærkes, at det altid beror på en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om en forvaltningsydelse, som er momsfritaget efter ML § 13, stk.1, nr. 11, litra f.

Se også "tilpassede standardydelser" nedenfor.

Formueforvaltning

EU-domstolen har udtalt, at de ydelser, der oplistes i Direktiv 2009/65/EF - Bilag II, er omfattet af momsfritagelsen. Listen er ikke udtømmende.

Investeringsforvaltning, herunder investeringsforvaltning, der indebærer udvælgelse og afsætning af den forvaltede formue, er omfattet af momsfritagelsen. Det fremgår af EU-domstolens sag C-595/13, Fiscale Eenheid X.

Yderligere eksempler på momsfritagne formueforvaltningsydelser:

• Ydelser i forbindelse med udvælgelse, køb og salg af fast ejendom (når investeringsforeningens aktiver består af fast ejendom). Se C-595/13, Fiscale Eenheid X.
• Rådgivning og beslutning om placering af midlerne.
• Effektuering af køb og salg i investeringsforeningen.
• Tilrådighedsstillelse af markedsdata i tilfælde, hvor der er tale om bearbejdede data, der indeholder analyser eller anbefalinger, der kan tjene som beslutningsgrundlag i forbindelse med beslutning om placering af midler.
• Handelsanbefalinger, se afsnit D.A.5.11.8.7.
• Ydelser bestående i due diligence i forbindelse med overvejelse om evt. deltagelse i investeringsprojekter.
• Ydelser bestående i screening af aktiver med henblik på at vurdere, om den påtænkte investering lever op til investeringsforeningens etiske grundlag.
• Rådgivning om og forslag til, hvem investeringsforeningen skal antage som forvalter.

Administration og regnskabsmæssige tjenesteydelser - Generelt

EU-domstolen har anset en række administrative og regnskabsmæssige tjenesteydelser for omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Det gælder blandt andet de administrative og regnskabsmæssige tjenesteydelser, som nu fremgår af Direktiv 2009/65/EF - Bilag II. Listen er ikke udtømmende. Det fremgår af EU-domstolens sag C-169/04, Abbey National. Disse ydelser omfatter:

• Juridisk bistand og regnskabstjenester i forbindelse med fondsforvaltning.
• Kundeforespørgsler.
• Værdi- og prisfastsættelse (herunder selvangivelser).
• Kontrol med overholdelse af lovgivning.
• Ajourføring af deltagerregister.
• Udlodning af overskud.
• Emission og indløsning af andele.
• Kontraktetablering (herunder udsendelse af beviser).
• Registrering.

Yderligere eksempler fra Domstolens praksis på momsfritagne administrative og regnskabsmæssige tjenesteydelser er:

• Beregning af overskud og prisen for andele eller aktier. Se C-275/11, GfBK.
• Vurderinger af aktiver. Se C-275/11, GfBK.
• Regnskab. Se C-275/11, GfBK.
• Udarbejdelse af deklarationer med henblik på udlodning af overskud. Se C-275/11, GfBK.
• Levering af oplysninger og dokumentation til brug for de periodiske regnskaber og selvangivelser. Se C-275/11, GfBK.
• Statistiske indberetninger og angivelser af moms samt forberedelse af overskudsprognoser. Se C-275/11, GfBK.
• Ydelser vedrørende information og rådgivning om investering i værdipapirer, som af tredjemand leveres til et kapitalinvesteringsselskab, der administrerer en investeringsforening. Se C-275/11, GfBk.

Skattestyrelsen anser yderligere en række ydelser for fritagne:

• Daglig administration af porteføljen, herunder bogholderi.
• Udstedelse og indløsning af investeringsbeviser.
• Beregning af investeringsbevisernes indre værdi.
• Aktiviteter udført af andre, hvortil kompetencen lovligt er delegeret:
  • Afvikling af investeringsaktiviteterne.
  • Inkassering af dividender og renter.
  • Opbevaring af værdipapirer.
  • Afstemning af positioner med korrespondenter.
  • Salg og rådgivning.
  • Opbevaring af værdipapirer, VP, Prisstillergebyr og aktiebog.

• Tilbagesøgning af udenlandske kildeskatter.

Administration og regnskabsmæssige tjenesteydelser - Særligt om pensionsinstitutter

Sagen for EU-Domstolen i sag C-464/12, ATP PensionService, omhandlede følgende ydelser, som fremgår af dommens præmis 35:

• Registrering af arbejdsgivere, der skal indbetale pensionsbidrag, ud fra oplysninger modtaget fra arbejdsgiverne.
• Oprettelse af konti i pensionskassens system hos ATP til lønmodtagerne (pensionskunderne) ud fra oplysninger modtaget fra arbejdsgiverne.
• Tilrådighedsstillelse af faciliteter til brug ved indbetalinger fra arbejdsgiverne, således at indbetaling af det samlede pensionsbidrag for arbejdsgiverens lønmodtagere kan ske til pensionskassens konto i et pengeinstitut via en onlineservice (internettet) eller via indbetalingskort.
• Modtagelse og registrering af indberetninger fra arbejdsgiverne om allokering af det samlede beløb til de enkelte lønmodtagere (herunder beregning og afregning af arbejdsmarkedsbidrag, som er direkte afledt af pensionsindbetalingen).
• Tilskrivning af pensionsbidraget på den enkelte pensionskundes konto i pensionskassens system hos ATP, herunder løbende ajourføring af kontoen med registrerede indbetalinger og afkast.
• Registrering af manglende indbetalinger.
• Meddelelse til pensionskunderne om indbetalt kapitalpensionsbidrag.
• Udsendelse af kontoudskrifter.

EU-Domstolen overlod det til Østre Landsret konkret at vurdere, om de i hovedsagen omhandlede ydelser er omfattet af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger". Skatteministeriet har som oplyst i SKM2015.734.SKAT ved forliget i sagen for Østre Landsret anerkendt, at de ydelser, der er opregnet i dommens præmis 35, alle er omfattet af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger".

Det betyder, at den enkelte ydelse nævnt i præmis 35 også er omfattet af fritagelsen, hvis den leveres særskilt til et pensionsinstitut, der efter SKM2015.734.SKAT kan anses for en investeringsforening. Ydelsen skal dog have karakter af en administrativ ydelse og ikke alene være en faktisk tjenesteydelse, se under "Generelt" under "Ikke-momsfritagne ydelser".

Som nævnt ovenfor finder Skattestyrelsen ikke, at dommen medfører en udvidelse af begrebet "forvaltning" af investeringsforeninger i momsmæssig forstand. De i sagen aktuelle ydelser kunne efter Skattestyrelsens opfattelse rummes inden for den hidtidige praksis for, hvilke ydelser der kunne anses for "forvaltning af investeringsforeninger".

Skatterådet fandt i SKM2016.340.SR om ydelser leveret til et tværgående pensionsselskab, at 4 administrative funktioner, en risikostyrings-, en compliance-, en aktuar- og en intern auditfunktion var væsentlige og specifikke for fondsforvaltningen, herunder væsentlige og specifikke for administrationen af investeringsforeningerne selv. Ydelserne var derfor omfattet af momsfritagelsen. Skatterådet lagde vægt på, at de 4 funktioner var et lovkrav i henhold til forsikringslovgivningen.

Skatterådet fandt i SKM2017.543.SR om outsourcing af en væsentlig del af administrationen af et selskabs pensionsordninger til en leverandør etableret i en anden EU-medlemsstat, at ydelserne var omfattet af fritagelsen.

Markedsføring mv.

Med henvisning til Direktiv 2009/65/EF - Bilag II, har EU-domstolen udtalt, at markedsføring i relation til forvaltning af investeringsforeninger er omfattet af fritagelsen. Se EU-domstolens sag C-169/04, Abbey National.

Skatterådet fandt i SKM2017.378.SR, at en funktion hvor investorer kunne få information og vejledning omkring en investeringsforening, var fritaget som "forvaltning af investeringsforeningen". Funktionen blev anset for at være omfattet af begrebet kundeforespørgsler i Bilag II til direktiv 85/611. Det blev derimod ikke fundet, at spørgers funktion kunne indeholdes i begrebet markedsføring som nævnt i samme bilag til samme direktiv og som beskrevet i Europaparlamentets og rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, artikel 4, stk.1.

I artikel 4, stk. 1, litra x), defineres "markedsføring" som en direkte eller indirekte udbydelse eller placering på initiativ af FAIF'en (forvalteren af en alternativ investeringsfond) eller på vegne af FAIF'en af andele eller kapitalandele i en AIF, som den forvalter, til eller hos investorer, som er hjemmehørende eller har vedtægtsmæssigt hjemsted i Unionen.

Endvidere finder Skattestyrelsen, at følgende ydelse er omfattet af momsfritagelsen:

• Prospekt

• Udarbejdelse af rapporter og informationsmateriale med analyser af investeringsforeningen udarbejdet af tredjemand, som stilles til rådighed for kunder og potentielle kunder af investeringsforeningen.

Se også "tilpassede standardydelser" nedenfor.

Tilpassede standardydelser

Præmisserne 56-61 i EU-Domstolens dom i de forenede sager C-58/20, K, og C-59/20, DBKAG, skal efter Skattestyrelsens opfattelse fortolkes således, at det er en betingelse for, at en ydelse kan anses for at være specifik for forvaltning af investeringsforeninger, at ydelsen er udformet med henblik på og alene kan anvendes til forvaltning af investeringsforeninger. Det betyder, at hvis en ydelse er udformet med henblik på forvaltning af investeringer af forskellige art, og uden forskel kan anvendes til forvaltning af investeringsforeninger og til forvaltning af andre fonde, er ydelsen ikke omfattet af fritagelsen. Se det nu ophævede styresignal SKM2023.258.SKTST, der har virkning fra 7. december 2023.

Ydelser, der umiddelbart fremstår generiske

EU-Domstolens dom i sag C-275/11, GfBk, er stadigvæk udtryk for gældende ret, jf. henvisningerne til og gengivelsen af dommen i EU-Domstolens dom i de forenede sager C-58/20, K, og C-59/20, DBKAG.

Efter Skattestyrelsens opfattelse må EU-Domstolen derved have vurderet, at de ydelser, som er momsfritagne efter EU-Domstolens dom i sag C-275/11, GfBk, ikke er ydelser, der er udformet med henblik på forvaltning af investeringer af forskellige art. Der er med andre ord ikke tale om ydelser, som uden forskel kan anvendes til forvaltning af investeringsforeninger og til forvaltning af andre fonde.

En ydelse, der umiddelbart forekommer at være generisk, kan således efter Skattestyrelsens opfattelse være specifik for forvaltning af en investeringsforening, hvis ydelsen tilpasses til den konkrete kunde, som er en investeringsforening, i en sådan grad, at den ikke uden forskel kan anvendes af andre investeringsfonde. Derved mister ydelsen sin generiske karakter. Standardydelser kan således være omfattet af fritagelsen, hvis de tilpasses til forholdene for en eller flere investeringsfonde, som er investeringsforeninger i fritagelsesbestemmelsens forstand.

En leverandør kan således godt udbyde en standardiseret ydelse, som kan leveres til forskellige aftagere. Men hvis denne ydelse tilpasses og målrettes til en konkret anerkendt investeringsforening, og bidrager til forvaltning heraf, så kan ydelsen anses for være udformet med henblik på forvaltning af investeringsforeninger.

De ydelser, der er nævnt i "Hvilke forvaltningsydelser er omfattet af momsfritagelsen", er derfor fortsat omfattet af momsfritagelsen, hvis ydelsen i det konkrete tilfælde er tilpasset til den enkelte kundes forhold, således at ydelsen alene kan anvendes til forvaltning af investeringsforeninger i fritagelsesbestemmelsens forstand. Hvis ydelsen derimod konkret anvendes til, eller kan anvendes uden forskel til forvaltning af andre fonde, så er ydelsen ikke omfattet af momsfritagelsen.

Under underoverskriften "Formueforvaltning" ovenfor er der nævnt en række eksempler på ydelser, omfattet af momsfritagelsen. Disse ydelser kan umiddelbart fremstå generiske. Skattestyrelsen finder imidlertid, at når ydelserne er rettet mod formuen i den enkelte investeringsforening og denne investeringsforenings særlige forhold, kan ydelserne efter en konkret vurdering anses for at være tilpasset til den konkrete investeringsforening i en sådan grad, at ydelsen anses som specifik for forvaltning af den pågældende investeringsforening, ligesom ydelsen i disse tilfælde må anses for kun at kunne anvendes til dette formål. Hvis investeringsforeningen momsmæssigt anses som en investeringsforening, er ydelsen derfor omfattet af momsfritagelsen.

Hvis der er indgået en formueforvaltningsaftale eller andre aftaler, som både omfatter fonde og/eller pensionsordninger, der anses som investeringsforeninger og andre fonde/pensionsordninger, så vil ydelsen ikke være specifik for forvaltningen af investeringsforeninger.

Det samme gør sig gældende for en ydelse som fx "kundeforespørgsler", der er nævnt ovenfor under underoverskriften "Administration og regnskabsmæssige tjenesteydelser".

Hvis et forvaltningsselskab, der administrerer en investeringsforening i fritagelsesbestemmelsens forstand, eller investeringsforeningen selv, indkøber en ydelse, som består i at besvare kundeforespørgsler vedrørende forholdene i den konkrete investeringsforening, så må denne ydelse anses for at være udformet med henblik på forvaltningen af den pågældende investeringsforening, ligesom ydelsen alene kan anvendes hertil. Vedrører ydelsen også besvarelse af kundeforespørgsler vedrørende fonde, der ikke momsmæssigt anses som investeringsforeninger, så er ydelsen derimod ikke udformet med henblik på forvaltningen af investeringsforeninger.

Det forhold, at leverandøren også udbyder en lignende ydelse til andre virksomheder, medfører således ikke, at den tilpassede ydelse er udelukket fra momsfritagelsen.

Særligt i forbindelse med opbevaringen af de værdipapirer, som en investeringsforening har placeret midler i (opgaven som depotbank), bemærkes det, at opbevaringen efter Skattestyrelsens opfattelse fortsat kan anses for omfattet af fritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der er en særlig snæver og tæt sammenhæng mellem opbevaringen af en investeringsforenings værdipapirer og virksomhed i forbindelse med forvaltning af investeringsforeninger. Således er investeringsinstitutter for kollektiv investering i værdipapirer, der er omfattet af UCITS-direktivet (direktiv 2009/65/EF), forpligtet til at lade sine værdipapirer opbevare af enten sin depositar eller en anden depotbank, jf. artiklerne 22 og 22 a i direktiv 2009/65/EF.

De ydelser, der er nævnt i overskriften "Ikke-momsfritagne ydelser" nedenfor og underoverskrifterne "Generelt", "Fast ejendom" og "Depositar" anses fortsat ikke for omfattet af momsfritagelsen. Derimod ændrede det nu ophævede styresignal SKM2023.258.SKTST praksis for IT-ydelser leveret til investeringsforeninger.

Kundens anvendelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at leverandøren selv er ansvarlig for vurderingen af, om ydelsen alene er udformet med henblik på forvaltning af investeringsforeninger, eller om ydelsen er udformet med henblik på investeringer af forskellig art. Se det nu ophævede styresignal SKM2023.258.SKTST.

Hvis leverandøren er i tvivl om kundens anvendelse, kan leverandøren indhente oplysning fra kunden. Denne oplysning kan lægges til grund, medmindre leverandøren har grund til at antage, at oplysningerne er åbenbart urigtige.

Bemærk, at denne adgang til at lægge kundens oplysning til grund finder ikke anvendelse på anmodninger om genoptagelse eller tilbagebetaling efter styresignalet SKM2015.734.SKAT. Adgangen omhandler alene den fremadrettede levering af ydelser.

Ikke-momsfritagne ydelser

Generelt

EU-domstolen har udtalt, at fritagelsen omfatter de transaktioner, der specifikt vedrører den virksomhed, som institutter for kollektiv investering udøver. Specifikke opgaver for institutterne for kollektiv investering omfatter foruden de opgaver, som er knyttet til porteføljeforvaltning, de opgaver, der er knyttet til administrationen af institutterne for kollektiv investering.

Den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse, er ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Se EU-domstolens sag C-169/04, Abbey National.

Helt generelle juridiske eller regnskabsmæssige tjenesteydelser, der ikke specifikt vedrører den virksomhed, som institutter for kollektiv investering i værdipapirer udøver, er ikke omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk.1, nr. 11, litra f. Tilsvarende gælder ydelser, der ikke, set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en fritagen forvaltningsydelse. Se SKM2016.340.SR.

Endvidere finder Skattestyrelsen, at følgende ydelser ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen:

• Meddelelse eller viderebringelse af ubearbejdede markedsdata
• Print og kuvertering, når ydelsen ikke indgår i en administrationsydelse. Der er således tale om en faktisk tjenesteydelse, hvis ydelsen alene består i at printe dokumenter, kuvertere og/eller indlevere dokumenterne til postforsendelse.

Fast ejendom

Ydelser i forbindelse med udvælgelse, køb og salg af fast ejendom er som nævnt momsfritaget (når investeringsforeningens aktiver består af fast ejendom). Derimod er den faktiske drift af den faste ejendom ikke specifik for driften af en investeringsforening, idet den rækker ud over de forskellige aktiviteter, der er forbundet med kollektiv investering af den tilvejebragte kapital. Eftersom den faktiske drift af fast ejendom sigter mod at beskytte og øge den investerede formue, er formålet hermed ikke specifikt for aktiviteterne i en investeringsforening, men uadskilleligt forbundet med alle typer af investering. Se EU-domstolens sag C-595/13, Fiscale Eenheid X.

Depositar

EU-domstolen har anført, at de opgaver, der udføres af en depositar for institutter for kollektiv investering, som dem, der er nævnt i artikel 7, stk. 1 og 3, og artikel 14, stk. 1 og 3, i direktiv 85/611 ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Ifølge EU-domstolen vedrører disse opgaver ikke forvaltningen af institutter for kollektiv investering, men er knyttet til kontrollen med og overvågning af disses virksomhed, fordi formålet er at sikre, at forvaltningen af institutter for kollektiv investering sker i overensstemmelse med loven. Se EU-domstolens sag C-169/04, Abbey National.

Disse opgaver omfatter depositarens arbejde med at sikre sig følgende:

• At salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning og mortifikation af andele foretaget af investeringsselskabet eller for dettes regning, foregår i overensstemmelse med loven og selskabets vedtægter.
• At modydelsen i forbindelse med transaktioner, der berører selskabets formue, modtages inden for den sædvanlige frist.
• At selskabets udbytte anvendes i overensstemmelse med loven og vedtægterne.

De opgaver, der er nævnt i artikel 7, stk. 1 og 3, og artikel 14, stk. 1 og 3, i direktiv 85/611 (nu artikel 22, stk. 3 og 5  i direktiv 2009/65/EF, som ændret ved direktiv 2014/91 m.fl.) vil ofte blive udført af depotbanker, idet depotbanken ofte vil være depositar. Opgaven som depositar og opgaven som depotbank (opbevaring af værdipapirer) kan imidlertid være delt mellem to institutter, jf. artikel 22 a i direktiv 2009/65/EF, som ændret ved direktiv 2014/91 m.fl.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at i tilfælde, hvor opgaverne ikke er delt, men varetages af det samme pengeinstitut, så betyder det forhold, at varetagelsen af opgaven som depositar er momspligtig, ikke, at varetagelsen af de opgaver, som pengeinstituttet varetager i egenskab af depotbank, bliver momspligtige, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for momsfritagelse.

Særligt om IT- og teleydelser

Praksis om, hvornår IT-ydelser kan anses for at udgøre momsfritagen forvaltning af investeringsforeninger, er ændret ved det nu ophævede styresignal SKM2023.258.SKTST, der er udstedt på baggrund af EU-Domstolens dom i de forenede sager C-58/20, K, og C-59/20, DBKAG.

Den nye praksis har virkning fra 7. juni 2023 i de tilfælde, hvor praksisændringen er begunstigende. I de tilfælde, hvor praksisændringen er til ugunst, har den nye praksis virkning fra 7. december 2023. Se det nu ophævede styresignal SKM2023.258.SKTST.

Den før styresignalet gældende praksis er beskrevet i Den juridiske vejledning 2023-1. Bemærk, at det efter Skattestyrelsens opfattelse på baggrund af beskrivelserne af de faktiske forhold i sagerne ikke er muligt at vurdere, om sagerne SKM2016.205.SR, SKM2016.339.SR, SKM2016.494.SR og SKM2017.543.SR (SKM2021.54.LSR) vil have fået samme udfald, hvis de var blevet afgjort efter praksisændringen.

Den nye praksis er beskrevet nedenfor:

På baggrund EU-Domstolens dom i de forenede sager C-58/20, K, og C-59/20, DBKAG, er det som nævnt Skattestyrelsens opfattelse, at den hidtidige praksis vedrørende afgrænsning af hvilke ydelser, der kan omfattes af momsfritagelsen af forvaltning af investeringsforeninger jf. ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, ikke kan opretholdes i sin helhed.

Skattestyrelsen finder således, at tildeling af en brugsret til software, efter en konkret vurdering kan være omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, hvis ydelserne har en tæt sammenhæng med forvaltningen af det, der kan kvalificeres som investeringsforeninger i momsmæssig forstand, og hvis ydelserne udelukkende leveres med henblik på forvaltningen heraf.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at EU-Domstolens dom i de forenede sager C-58/20, K, og C-59/20, DBKAG sammenholdt med dommen i sag C-231/19, BlackRock, skal fortolkes sådan, at en IT-software, der er specialdesignet til forvaltning af investeringsforeninger eller pensionsordninger, er omfattet af fritagelsesbestemmelsen, hvis softwaren alene kan anvendes til forvaltning af investeringsforeninger eller pensionsordninger, som anses for at være investeringsforeninger i fritagelsesbestemmelsens forstand.

Kan softwaren også anvendes til forvaltning af investeringsfonde eller pensionsordninger, som ikke anses som investeringsforeninger i fritagelsesbestemmelsens forstand, er ydelsen ikke omfattet af momsfritagelsen.

En IT-software, der er designet til at forvalte forskellige typer af investeringer, er som udgangspunkt ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Hvis leverandøren af softwaren imidlertid foretager en individuel tilpasning af softwaren til kundens særlige forhold, vil softwaren efter en konkret vurdering kunne omfattes af fritagelsen, hvis denne tilpasning medfører, at den pågældende software alene kan anvendes til forvaltning af investeringsforeninger, som er omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

Delvis fritagelse (ophævet)

Praksis om delvis fritagelse er ophævet med virkning fra 7. december 2023. Se SKM2023.259.SKTST.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
De forenede sager C-58/20 K og C-59/20 DBKAG	Artikel 135, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at tjenesteydelser, som af tredjemand leveres til administrationsselskaber, der forvalter investeringsforeninger, såsom skattemæssige opgaver, der består i at sikre en beskatning, der er i overensstemmelse med den nationale lov om fondsindtægter oppebåret af deltagerne, og i tildeling af en brugsret til software, som udelukkende tjener til at foretage beregninger, der er væsentlige for risikostyring og resultatmåling, er omfattet af den fritagelse, der er fastsat i denne bestemmelse, såfremt de har en tæt sammenhæng med forvaltningen af investeringsforeninger, og såfremt de udelukkende leveres med henblik på forvaltning af sådanne foreninger, også selv om disse tjenesteydelser ikke er outsourcet i deres helhed.	På baggrund af dommen udstedte Skattestyrelsen styresignalet SKM2023.258.SKTST. Styresignalet er ophævet, idet styresignalet er indarbejdet i nærværende afsnit.
C-231/19, BlackRock Investment Management (UK) Ltd	Artikel 135, stk. 1, litra g), i Momssystemdirektivet skal fortolkes således, at én enkelt forvaltningsydelse, der leveres via en softwareplatform tilhørende en tredjepartsleverandør til et fondsforvaltningsselskab, der forvalter såvel investeringsforeninger som andre fonde, ikke er omfattet af den fritagelse, der er fastsat i bestemmelsen.	På baggrund af dommen udstedte Skattestyrelsen styresignalet SKM2023.259.SKTST. Styresignalet er ophævet, idet styresignalet er indarbejdet i nærværende afsnit.
C-595/13, Fiscale Eenheid X	EU-Domstolen fastslog, at 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, skal fortolkes således, at begrebet "forvaltning" i denne bestemmelse ikke omfatter den faktiske drift af en investeringsforenings faste ejendom.
C-464/12, ATP PensionService A/S	6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), skal fortolkes således, at begrebet "forvaltning af investeringsforeninger" i denne bestemmelses forstand omfatter tjenesteydelser, hvorved et institut realiserer rettighederne for pensionskunder i en pensionskasse ved at oprette konti og ved at tilskrive de indbetalte bidrag på pensionskundernes konti i pensionsordningens system. Begrebet omfatter ligeledes regnskabsmæssige ydelser og ydelser vedrørende kontooplysninger, såsom dem, der er omhandlet i bilag II til direktiv 85/611.	SKAT har på baggrund af dommen udsendt styresignalet SKM2015.734.SKAT. Af styresignalet fremgår det, at SKAT ikke finder, at dommen medfører en udvidelse af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger".
C-275/11, GfBk	Ydelser vedrørende rådgivning om investering i værdipapirer, som af tredjemand leveres til et kapitalinvesteringsselskab, der administrerer en investeringsforening, er omfattet af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger" i fritagelsesbestemmelsen, også selv om tredjemanden ikke har handlet i henhold til delegation som omhandlet i artikel 5g i Rådets direktiv 85/611 som ændret ved direktiv 2011/107.
C-169/04, Abbey National plc. II	EF-domstolen udtalte, at de administrative og regnskabsmæssige tjenesteydelser, som leveres af en tredjepartsadministrator, er omfattet af begrebet »forvaltning af investeringsforeninger«, hvis de, set under ét, udgør en særskilt helhed og er specifikke og væsentlige for forvaltningen af investeringsforeninger.
Landsskatteretten
SKM2021.54.LSR	Et selskab klagede til Landsskatteretten over et bindende svar, hvorefter Skatterådet ikke kunne bekræfte, at selskabet ikke skulle afregne moms (reverse charge) i forbindelse med køb af et system, der skulle varetage administrationen af selskabets pensionsordninger, hos en leverandør i en anden medlemsstat. Landsskatteretten anførte, at det system, som selskabet påtænkte at købe, bestod i et it-system, der kunne varetage administration. Allerede fordi et sådant køb ikke ville indeholde køb af forvaltning, men alene køb af et it-system, der kunne udføre de omhandlede funktioner, var Landsskatteretten enig med Skatterådet i, at det påtænkte køb ikke ville være omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets bindende svar.	Tidligere instans SKM2017.543.SR. Bemærk, at det efter Skattestyrelsens opfattelse på baggrund af beskrivelserne af de faktiske forhold i sagerne ikke er muligt at vurdere, om sagerne SKM2016.205.SR, SKM2016.339.SR, SKM2016.494.SR og SKM2017.543.SR (SKM2021.54.LSR) vil have fået samme udfald, hvis de var blevet afgjort efter praksisændringen i SKM2023.258.SKTST.
SKM2020.467.LSR	I forbindelse med en klage over et bindende svar fra Skattestyrelsen fandt Landsskatteretten, at de af et selskab leverede ydelser, herunder webbaserede ydelser, der gav selskabets kunder online adgang til data, var fritaget for moms, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, som forvaltning af investeringsforeninger. Selskabet i sagen leverede forskellige ydelser til investeringsforeninger og forvaltningsselskaber, der forestod forvaltningen af investeringsforeninger.
Skatterådet
SKM2024.90.SR	►Sagen handler om, hvorvidt Spørgers levering af ydelser til tre konkrete kapitalforeningsafdelinger kan omfattes af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, omhandlende forvaltning af investeringsforeninger. Herunder omhandler sagen, hvorvidt de tre konkrete aftagere af Spørgers ydelser, kan anses for at være investeringsforeninger i bestemmelsens forstand. Skatterådet bekræfter, at Spørgers levering af forvaltningsydelser til kapitalforeningsafdelingerne "1A", "1B" og "1C" i Kapitalforeningen X, er momsfritaget, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.◄
SKM2022.351.SR	Spørger og et investeringsforvaltningsselskab har indgået en aftale, hvorefter Spørger skal levere en række ydelser mod vederlag til forvaltningsselskabet. Anmodningen vedrører udelukkende ydelser, som investeringsforvaltningsselskabet anvender over for investeringsforeninger i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f)’s forstand. Ydelserne omfatter bl.a. beregning af nettoværdien af investeringsforeningerne, beregning af udlodningsandele, rapportering til relevante myndigheder, collateral management, validering af sikkerhed, og porteføljeafstemning. Det er med baggrund i den fremlagte aftale Skatterådets vurdering, at Spørgers ydelser må anses for momsfritagne forvaltningsydelser, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f).
SKM2020.281.SR	Spørger blev opsagt som kapitalforvalter af flere investeringsinstitutter og var derfor berettiget til at modtage kompensation fra investeringsinstitutterne. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at kompensationen ikke kan anses for vederlag i momslovens forstand. Kompensationen er derfor momspligtig i den forstand, at kompensationen er en del af momsgrundlaget for spørgers ydelser. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at kompensationen er momsfritaget i det omfang, at ydelserne er momsfritagne som forvaltning af investeringsforeninger eller som formidling af værdipapirer.
SKM2018.488.SR	I overensstemmelse med Spørgers anmodning bekræftede Skatterådet, at de funktioner og processer, som i medfør af outsourcing-aftalen skulle varetages af leverandøren, opfyldte betingelserne for at være momsfritagne porteføljeforvaltningsydelser. Endvidere bekræftede Skatterådet, at det ikke have betydning for den momsretlige vurdering af ydelserne, hvis pensionsinstituttet eventuelt ikke outsourcede call-center ydelserne.
SKM2017.543.SR	Skatterådet kan bekræfte, at Spørger ikke skal afregne moms (reverse charge), når Spørger outsourcer en væsentlig del af administrationen af selskabets pensionsordninger til en leverandør etableret i en anden EU-medlemsstat. Skatterådet kan derimod ikke bekræfte, at Spørger ikke skal afregne moms (reverse charge), når Spørger indkøber et system der varetager en væsentlig del af administrationen af selskabets pensionsordninger hos en leverandør etableret i en anden EU-medlemsstat.	Skatterådets svar på spørgsmål 2 blev påklaget til Landsskatteretten, som har stadfæstet Skatterådets svar. Se SKM2021.54.LSR. Bemærk, at det efter Skattestyrelsens opfattelse på baggrund af beskrivelserne af de faktiske forhold i sagerne ikke er muligt at vurdere, om sagerne SKM2016.205.SR, SKM2016.339.SR, SKM2016.494.SR og SKM2017.543.SR (SKM2021.54.LSR) vil have fået samme udfald, hvis de var blevet afgjort efter praksisændringen i SKM2023.258.SKTST.
SKM2017.378.SR	Skatterådet kan bekræfte, at den beskrevne administrative leverance skal anses som en momsfri forvaltningsydelse, der skal leveres momsfrit til investeringsforeninger i henhold til ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Den konkrete administrative leverance bestod i en indgået aftale med en investeringsforening om etablering af en funktion, hvor investorer, der ikke nødvendigvis var kunder hos visse distributionsbanker, kunne få information og vejledning omkring investeringsforeningen. Efter det oplyste kunne informationen bestå i information om Investeringsforeningen, information om udvalgte forhold med relevans for skattebehandlingen af investeringsforeningsandele, vejledning i selv at fastlægge risikoprofil, risikoniveau og porteføljesammensætning, eller aktuelle vurderinger af den globale økonomiske udvikling. Funktionen blev varetaget via en "telefontjeneste" og blev bemandet af spørgers medarbejdere. Det blev i sagen oplyst, at "telefontjenesten" var tiltænkt alle investorer i investeringsforeningen (uanset bankforbindelse).
SKM2016.494.SR	Skatterådet kan bekræfte, at levering af de i sagen aktuelle it-ydelser - enkeltvis eller i kombinationer - ikke er fritaget for moms i henhold til ML § 13, stk. 1, nr. 11, herunder litra f, forvaltning af investeringsforeningen.	Bemærk, at det efter Skattestyrelsens opfattelse på baggrund af beskrivelserne af de faktiske forhold i sagerne ikke er muligt at vurdere, om sagerne SKM2016.205.SR, SKM2016.339.SR, SKM2016.494.SR og SKM2017.543.SR (SKM2021.54.LSR) vil have fået samme udfald, hvis de var blevet afgjort efter praksisændringen i SKM2023.258.SKTST.
SKM2016.340.SR	Sagen omhandler momsfri forvaltning af investeringsforeninger jf. ML § 13, stk. 1 nr. 11, litra f. Skatterådet kan bekræfte, at leverancer i form af en risikostyringsfunktion, en compliancefunktion, en aktuarfunktion og en intern auditfunktion, leveret af spørger til pensionsselskaber, anses for at være momsfritaget forvaltning efter ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.
SKM2016.339.SR	Sagen omhandler momsfri forvaltning af investeringsforeninger jf. ML § 13, stk. 1 nr. 11, litra f. Skatterådet kan bekræfte, at de beskrevne ydelser (i form af en række teleydelser) ikke er forvaltning af en investeringsforening og dermed ikke fritaget for moms, når de leveres til en investeringsforening omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Skatterådet kan endvidere bekræfte, at det ikke har betydning for svaret i det første spørgsmål, hvorvidt ydelserne ses under ét, eller leveres uafhængigt af hinanden.	Bemærk, at det efter Skattestyrelsens opfattelse på baggrund af beskrivelserne af de faktiske forhold i sagerne ikke er muligt at vurdere, om sagerne SKM2016.205.SR, SKM2016.339.SR, SKM2016.494.SR og SKM2017.543.SR (SKM2021.54.LSR) vil have fået samme udfald, hvis de var blevet afgjort efter praksisændringen i SKM2023.258.SKTST.
SKM2016.205.SR	Skatterådet kan bekræfte, at de beskrevne EDB-ydelser ikke kan anses som forvaltningsydelser i momsmæssig forstand og dermed ikke kan leveres momsfrit til investeringsforeninger, herunder pensionskasser i henhold til ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.	Bemærk, at det efter Skattestyrelsens opfattelse på baggrund af beskrivelserne af de faktiske forhold i sagerne ikke er muligt at vurdere, om sagerne SKM2016.205.SR, SKM2016.339.SR, SKM2016.494.SR og SKM2017.543.SR (SKM2021.54.LSR) vil have fået samme udfald, hvis de var blevet afgjort efter praksisændringen i SKM2023.258.SKTST.
SKM2015.405.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de leverede ydelser kunne anses som momsfritaget investeringsforeningsforvaltning. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at flere af de leverede tjenesteydelser havde en så direkte og umiddelbar tilknytning til egentlig ejendomsadministration, at de burde karakteriseres som sådan, uanset at visse af tjenesteydelserne kunne have en vis betydning for eksempelvis værdien af aktierne og dermed investeringsforeningens beslutning om køb og salg.	Se dog EU-domstolens senere dom i C-595/13, Fiscale Eenheid.
SKM2013.303.SR	Skatterådet bekræfter, at spørgers påtænkte leverancer af forvaltningsydelser, som underleverandør til finansielle selskabers forvaltning og administration af investeringsforeninger, anses for momsfritagne efter ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, om forvaltning af investeringsforeninger.
SKM2007.295.SR	Skatterådet fandt, at en række ydelser måtte anses for omfattet af begrebet forvaltning af værdipapirer. Rådet fandt tillige, at der ikke var tale om ydelser, der tilsammen udgjorde en særskilt enhed, der opfyldte de specifikke og væsentlige funktioner for en momsfritaget ydelse vedrørende værdipapirer, nemlig at rettigheder og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirerne opstår, ændres eller ophører.	Det skal bemærkes, at Skatterådets udtalelser i sagen, om betydningen af at selskaberne indgik i en fællesregistrering i et EØS-land, ikke længere er udtryk for gældende ret. Dansk praksis er ændret med SKM2019.593.SKTST og SKM2019.594.SKTST.