| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| EU-domme |
| C-801/19, FRANCK d.d. | En samarbejdspartner udstedte veksler til Franck. Franck belånte vekslerne hos et factoringselskab. Franck videregav låneprovenuet til samarbejdspartneren. Det var aftalt, at samarbejdspartneren skulle indfri vekslerne ved direkte tilbagebetaling til factoringselskabet. Franck garanterede for denne tilbagebetaling. Samarbejdspartneren godtgjorde omkostningerne ved belåningen til Franck og betalte derudover et gebyr. De kroatiske myndigheder nægtede momsfritagelse med henvisning til, at Franck leverede momspligtige ydelser i form af formidling og inddrivelse af fordringer. Domstolen udtalte, at momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra b) og d), skal fortolkes således, at den momsfritagelse, som disse bestemmelser fastsætter for henholdsvis ydelse af lån og transaktioner vedrørende andre handelsdokumenter, finder anvendelse på en transaktion bestående i, at en afgiftspligtig person mod vederlag stiller midler, der er modtaget fra et factoringselskab som følge af overdragelsen til dette selskab af en veksel, der er blevet udstedt af en anden afgiftspligtig person, og idet den førstnævnte afgiftspligtige person garanterer, at dette factoringselskab får tilbagebetaling for den nævnte veksel ved dennes forfaldsdato, til rådighed for den sidstnævnte afgiftspligtige person. | |
| C-305/01, MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring GmbH | Transaktioner, der består i, at en factoringvirksomhed opkøber fordringer med overtagelse af tabsrisikoen og fakturerer sine kunder et gebyr for den ydelse til sælger, der består i at frigøre kunden (sælger af fordringen) fra inddrivelsen af fordringer og fra risikoen for misligholdelse af betalingen, udgør "inddrivelse af fordringer", og er derfor momspligtige. | Om egne fordringer og uerholdelige fordringer, se D.A.3.1.4.2.4. |
| Landsretsdomme |
| SKM2011.170.ØLR | Landsretten fandt på baggrund af sagens konkrete omstændigheder, at det kunne lægges til grund, at selskabets ydelse i forbindelse med international factoring bestod i at overtage inddrivelsen af og debitorrisikoen for fordringerne, at selskabet i den forbindelse fik overdraget fordringerne til eje, at selskabet til gengæld modtog et vederlag, og at der således ikke var tale om selvstændige og opdelelige ydelser, men om ydelser som i overensstemmelse med MKG-dommen i momsmæssig henseende skulle anses som én samlet ydelse, der var omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, in fine, og var momspligtig. | |
| Skatterådet |
| SKM2022.280.SR | Spørger tilbyder finansieringsproduktet "non-recourse finance", som retter sig mod virksomheder, der ønsker at finansiere sine fordringer mod debitorer. Finansieringen sker på den måde, at Spørger indgår en aftale med en kreditor om, at Spørger køber en portefølje af udvalgte fordringer af kreditoren, mod betaling af et "discount fee". Kreditor får herved betaling af fordringerne på et langt tidligere tidspunkt end betalingsfristen overfor debitor. Det er fortsat kreditoren, der gennemfører opkrævning hos debitor, idet kreditoren i de fleste situationer kan modtage betaling fra debitor på vegne af Spørger og herefter overdrage betalingerne til Spørger. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at produktet er en finansiel ydelse, som er momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 11. Skatterådet fandt ikke, at der er tale om ydelse af lån, da transaktionerne mellem Spørger og kreditor gennemføres som køb af fordringer. Skatterådet fandt, at Spørgers ydelser til kreditor i forbindelse med købet af fordringerne, er omfattet af begrebet "inddrivelse af fordringer", som er momspligtigt, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, sidste punktum. | |
| SKM2022.279.SR | Spørger tilbyder finansieringsproduktet, "Supply Chain Finance", som er et alternativ til et traditionelt banklån. Produktet etableres på foranledning af debitor, men gennemføres ved, at Spørger køber en kreditors fordringer mod debitor med en betalingsfrist på eksempelvis 120 dage. Herved får kreditor betaling af fordringen på købstidspunktet, og Spørger overtager fordringen mod debitor, der betaler fakturabeløbet direkte til Spørger på forfaldsdagen. Spørger finansierer således debitor indirekte i den aftalte kredittid. I forbindelse med købet af fordringen, opkræver Spørger et diskonteringsgebyr hos kreditor. Det er således de transaktioner, der gennemføres mellem Spørger og kreditor, Spørger modtager vederlag for, selvom det reelt er debitor, der opnår finansiering. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at produktet er en finansiel ydelse, som er momsfritaget efter ML § 13, stk. 1 nr. 11. Skatterådet fandt ikke, at der er tale om ydelse af lån, da transaktionerne mellem Spørger og kreditor gennemføres som køb af fordringer. Skatterådet fandt, at Spørgers ydelser til kreditor består i overtagelse af tabsrisikoen på fordringerne, og dermed er omfattet af begrebet "inddrivelse af fordringer", som er momspligtigt, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, sidste punktum. | |
| SKM2020.305.SR | Spørger er en bank, som i samarbejde med bilforhandlere ønsker at tilbyde finansiering af forbrugeres bilkøb mod sikkerhed. Der indgås mellem bilforhandleren og forbrugeren en kreditkøbsaftale med ejendomsforbehold, som overdrages til banken mod betaling af en provision til bilforhandleren. En kreditkøbsaftale med ejendomsforbehold anses som en fordring i momslovens forstand. Skatterådet bekræfter, at når fordringen overdrages fra bilforhandleren til banken mod betaling af en provision, er der tale om en transaktion vedrørende fordringer omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c). Bilforhandleren skal derfor ikke afregne moms af den modtagne provision. | |
| SKM2014.56.SR | Skatterådet bekræfter, at betaling fra Spørger til det långivende pengeinstitut i forbindelse med gennemførelse af fælles funding som beskrevet i § 16b-g i lov i om finansiel virksomheder er momsfritaget. Vederlaget er momsfritaget i henhold til ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, idet der er tale om vederlag for overdragelse af en fordring. | |
| SKM2009.440.SR | Skatterådet bekræftede, at spørger ikke i henhold til den fremlagte aftale havde overdraget fordringer til eje til det inkassofirma, som forestod inddrivelse fordringer for spørger. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den af spørger modtagne garantibetaling fra inkassofirmaet, hvor inkassofirmaet ikke fik inddrevet fordringen, var en momsfri erstatning, men at betalingen derimod skulle behandles som en momsfri forsikringsudbetaling. | |