Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for speciel inhabilitet efter forvaltningsloven (FVL). Spørgsmålet om generel habilitet er ikke omfattet af FVL kapitel 2 og behandles ikke nærmere.

Afsnittet indeholder:

Regel
Særlig personlig og økonomisk interesse
Familiemæssig tilknytning
Tilknytning til juridisk enhed
To-instans inhabilitet
Øvrige omstændigheder
Afgørelse af habilitet
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand.

Regel

Personer, der har en særlig interesse i en afgørelsessag, må ikke medvirke ved Skatteforvaltningens behandling af sagen. Det skal reglerne om speciel inhabilitet sikre.

Hvis habilitetsreglerne overtrædes, er afgørelsen som udgangspunkt ugyldig. Se afsnit A.A.7.3.2.

Formålet med habilitetsreglerne er at give sikkerhed for og tillid til, at myndigheders afgørelser ikke påvirkes af uvedkommende hensyn. Se FVL kapitel 2, §§ 3-6.

Inhabilitet kan forekomme i følgende tilfælde:

Særlig personlig og økonomisk interesse. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 1
Familiemæssig tilknytning. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 2
Tilknytning til juridisk person. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 3
To-instans inhabilitet. Se FVL § 3, stk. 1, nr.4
Øvrige omstændigheder. Se FVL § 3, stk.1, nr. 5.

Se også

Afsnit A.A.7.5. om formelle mangler eller fejl.

Særlig personlig og økonomisk interesse

Sagens parter, parternes repræsentanter og andre med særlig personlig eller økonomisk interesse i sagen er inhabile. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 1.

Inhabilitet efter FVL § 3, stk. 1, nr. 1, indtræder, hvis man med rimelighed kan gå ud fra, at den særlige interesse er egnet til at kunne påvirke sagsbehandlingen.

I praksis forekommer speciel inhabilitet typisk i tilfælde, hvor der foreligger en konkret økonomisk interessekonflikt.

Speciel inhabilitet kan tillige være forårsaget af et mere personligt modsætningsforhold.

Se FOB 2023-24.

Politiske modsætningsforhold eller sammenfaldende politiske opfattelser vil ikke i sig selv kunne medføre speciel inhabilitet.

Familiemæssig tilknytning

Familiemæssig tilknytning er vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op - eller nedstigende linje eller sidelinje. Efter bestemmelsen omfattes bl.a. nevøer og niecer, men ikke forældrenes søskende eller deres børn (fætre og kusiner).

Tilknytningsforholdet kan fx være et plejeforhold eller et fast samlivsforhold, der ikke beror på ægteskab. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 2.

Tilknytning til juridisk enhed

Personer, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, forening eller anden juridisk enhed med særlig interesse i sagen, er inhabile. Se FVL § 3, stk. 1. nr. 3.

Eksempel

Byretten fandt, at en sagsbehandler hos SKAT ikke var inhabil som følge af dennes engagement som frivillig (ulønnet) kasserer i en idrætsklub. Det fremgår af præmisserne, at dette på ingen måde kan begrunde, at sagsbehandleren af den grund skal være inhabil efter FVL § 3 stk. 1, nr. 3. Se SKM2012.672.BR.

To-instans inhabilitet

Personer, der medvirker ved behandlingen af en sag i 1. instans, er inhabile til at medvirke ved behandlingen af samme sag ved en overordnet klage- eller tilsynsmyndighed. Se FVL § 3, stk. 1. nr. 4.

To-instans inhabilitet kan fx være vejledning om fortolkning af en lov eller lignende hos en overordnet myndighed, der samtidig er klageinstans vedrørende den pågældende sag. En sådan rådgivning kan medføre inhabilitet hos den pågældende medarbejder ved den overordnede myndighed.

Eksempel 1

Dette eksempel viser, at en sagsbehandler ved klageinstansen er inhabil, fordi han har givet vejledning til 1. instans.

Ombudsmanden udtaler, at der ikke kan ses bort fra risikoen for, at en sagsbehandler ved en klageinstans føler sig bundet af sin tidligere vejledning til 1. instans, da den pågældende sagsbehandler har tilkendegivet en forholdsvis præcis og endelig opfattelse vedrørende den konkrete sags udfald. Ombudsmanden anser derfor den pågældende sagsbehandler for inhabil ved klageinstansens behandling af sagen. Se FOB1998.364.

Eksempel 2

Dette eksempel viser, at en sagsbehandler ved klageinstansen ikke er inhabil.

Hvis vejledningen er givet i en sådan form, at den pågældende medarbejder hos den overordnede myndighed ikke har givet udtryk for sin endelige opfattelse med hensyn til den konkrete sags udfald, men blot har ydet vejledning med hensyn til fortolkningen af retsgrundlaget for afgørelsen og/eller har vejledt om den overordnede myndigheds praksis, vil bestemmelsen i FVL § 3, stk. 1, nr. 4, ikke medføre, at den pågældende medarbejder er inhabil i forhold til den pågældende sag, hvis afgørelsen påklages til den overordnede myndighed. Se FOB1998.364

Øvrige omstændigheder

Bestemmelsen omfatter de øvrige omstændigheder, der er egnede til, at den pågældende kan anses for inhabil. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 5.

Det afgørende efter denne bestemmelse er, om der kan være tvivl om, at den pågældende er upartisk i forhold til sagen.

Eksempel 1

I dette eksempel er sagsbehandleren ikke inhabil.

Der foreligger generelt ikke inhabilitet, fordi en sagsbehandler behandler flere sager vedrørende samme skatteyder. Retten finder, at der hverken i sagernes karakter eller sagsbehandlerens arbejde med sagerne er noget, der kan give anledning til en formodning om, at sagsbehandleren har haft en særlig interesse i sagernes udfald, og at denne interesse har påvirket forberedelsen af sagerne, hvis afgørelse sagsbehandleren i øvrigt ikke har deltaget i. Der er således intet grundlag for sagsøgerens påstand om, at Skatteankestyrelsens sagsbehandler har været inhabil. Der er heller ikke grundlag for sagsøgerens påstand om, at Landsskatteretten har pådraget sig myndighedsinhabilitet. Se SKM2017.319.BR.

Eksempel 2

I dette eksempel at sagsbehandleren ikke er inhabil.

Der foreligger ikke inhabilitet ved, at den samme sagsbehandler træffer afgørelse i både borgerens og den tidligere ægtefælles sag. SKAT sender samme dag forslag til afgørelse til både borgeren og den tidligere ægtefælle. Retten lægger bl.a. vægt på, at afgørelserne er truffet samtidig. Se SKM2016.598.BR.

Eksempel 3

I dette eksempel er sagsbehandler ikke er inhabil.

Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger en form for to-instans inhabilitet omfattet af FVL § 3, stk. 1, nr. 5, i forbindelse med SKATs behandling og afgørelse af selskabets anmodning. Der lægges vægt på, at sagsbehandleren hos SKAT ikke har fremtrådt partisk ved behandlingen og afgørelsen af selskabets anmodning, ligesom det bemærkes, at der i øvrigt heller ikke som udgangspunkt er noget til hinder for, at samme sagsbehandler behandler samme sag mere end én gang ved samme instans. Se SKM2013.318.LSR

Eksempel 4

I dette eksempel er der tale om inhabilitet.

En ligningskommissionsformand, der har ført retssag om et byggeri mod hovedaktionæren i det selskab, hvis sag er til afgørelse i ligningskommissionen, bliver anset for inhabil. Se TFS1986.486LSR.

Eksempel 5

I dette eksempel er der ikke tale om inhabilitet.

Der er ikke inhabilitet ved, at en medarbejder har et perifært kendskab til en person med partens navn. Medarbejderen har ikke haft kendskab til, at sagen drejede dig om en person, vedkommende kendte. Se SKM2022.81.BR.

Eksempel 6

I dette eksempel er der ikke tale om inhabilitet.

Et retsmedlem af Landsskatteretten var ikke inhabil til at træffe afgørelse i en sag, hvor parten (klager) oplyste, at han var nær ven med en person, som retsmedlemmet angiveligt havde et modsætningsforhold til. Se FOB 2023-24.

Afgørelse af habilitet

Hvis en person er bekendt med forhold, der kan medføre inhabilitet, skal personen selv gøre opmærksom på disse forhold. Se FVL § 6, stk. 1.

Om en person er inhabil, afgøres af den myndighed, som skal træffe afgørelse vedrørende sagens realitet. Se FVL § 6, stk. 2.

Ved afgørelser om inhabilitet i et kollektivt organ, bør det medlem, der eventuel er inhabil, ikke være til stede, når de øvrige medlemmer behandler og afgør spørgsmålet om inhabilitet. Se FOB 2023-24.

Hvis spørgsmålet og beslutningen om medlemmets habilitet opstår på partens foranledning. Vil det været bedst stemmende med god forvaltningsskik, hvis det kollektive organ enten på mødet eller ved den efterfølgende skriftlige afgørelse begrunder beslutningen om, at der ikke forelå inhabilitet, og i førstnævnte tilfælde får noteret dette på sagen. Se FOB 2023-24.

Afgørelsen om inhabilitet kan alene indbringes for en klageinstans i forbindelse med påklage af afgørelsen i den pågældende sag.

Klagevejen følger således den materielle sag. Se A.A.10.1.

Habilitetsindsigelse skal behandles af Skatteforvaltningen. En eventuel klage over Skatteforvaltningens afgørelse af inhabilitetsspørgsmålet skal derfor ske til Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten og IKKE til Skatteministeriets borger- og Retssikkerhedschef. Skatteforvaltningen skal vejlede i overensstemmelse hermed efter FVL § 7, stk. 1, og FVL § 25, stk. 1. Se SKM2013.318.LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretten
SKM2017.467.ØLR	SKATs sagsbehandler er ikke inhabil, idet afgørelserne vedrørende borgeren og den tidligere ægtefælle er truffet samtidigt.	Landsretten stadfæstede SKM2016.598.BR med samme begrundelse som byretten.
Byretten
SKM2023.334.BR	Landsskatterettens retsformand var ikke inhabil, da han træf afgørelse i genoptagelsessag. Det forhold, at retsformanden havde været med til Landsskatterettens oprindelige afgørelse medførte ikke inhabilitet.
SKM2022.81.BR	Skattestyrelsen medarbejder var ikke inhabil. Byretten fandt det godtgjort, at en af de medarbejdere, som havde behandlet sagen, havde et perifert kendskab til en person med partens navn, men at medarbejderen ikke på noget tidspunkt, før klagen om inhabilitet fremkom fra parten, vidste, at der var tale om parten. Det var derfor ikke godtgjort, medarbejderen havde en særlig interesse i sagen, eller at der i øvrigt var omstændighederne, som kunne vække tvivl om sagsbehandlerens upartiskhed.
SKM2017.319.BR	Byretten udtalte, at der generelt ikke foreligger inhabilitet, fordi en sagsbehandler behandler flere sager vedrørende samme skatteyder. Retten fandt, at der hverken i sagernes karakter eller sagsbehandlerens arbejde med sagerne var noget, der kunne give anledning til en formodning om, at sagsbehandleren skulle have haft en særlig interesse i sagernes udfald, og at denne interesse skulle have påvirket forberedelsen af sagerne, hvis afgørelse sagsbehandleren i øvrigt ikke deltog i. Der var således intet grundlag for sagsøgerens påstand om, at Skatteankestyrelsens sagsbehandler skulle have været inhabil. Der var heller ikke grundlag for sagsøgerens påstand om, at Landsskatteretten havde pådraget sig myndighedsinhabilitet.
SKM2012.672.BR	SKATs sagsbehandler er ikke inhabil som følge af dennes engagement som (ulønnet) kasserer i en anden idrætsforening.
Landsskatteretskendelser
SKM2021.248.LSR	Der foreligger ikke inhabilitet ved, at samme sagsbehandler træffer afgørelse i en hjemvist sag. Da der træffes afgørelse om aktindsigt efter offentlighedslovens regler, er situationen er heller ikke omfattet af Skatteforvaltningens retningslinjer for behandling af hjemviste sager i SKM2018.518.SKTST. Disse retningslinjer gælder kun for forvaltning af lovgivning om skatter mv.
SKM2013.318.LSR	SKATs sagsbehandler er ikke inhabil som følge af partiskhed efter FVL § 3, stk. 1 nr. 5. Klagevejen følger den materielle sag.
TFS1986.486LSR	Ligningskommissionsformand inhabil.

Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

Udtalelse	Udtalelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Folketingets ombudsmand
FOB 2023-24	Under et retsmøde i Landsskatteretten rejste en part spørgsmål om, hvorvidt et af medlemmerne af Landsskatteretten var inhabilt til at træffe afgørelse i sagen. Parten oplyste, at han var nær ven med en person, som retsmedlemmet angiveligt havde et modsætningsforhold til. Landsskatteretten mente ikke, at retsmedlemmet var inhabilt. Det pågældende medlem deltog hverken i beslutningen eller i Landsskatterettens drøftelse af inhabilitetsspørgsmålet, men var til stede i lokalet, mens de resterende to medlemmer behandlede spørgsmålet. Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere Landsskatterettens vurdering af, at medlemmet af Landsskatteretten var habilt i sagen. Det pågældende medlem burde dog have forladt retsmødelokalet, efter han havde udtalt sig om sit kendskab til parten. Han burde således ikke have været til stede, da de øvrige medlemmer behandlede og afgjorde spørgsmålet om hans habilitet.
FOB.1998.364	Sagsbehandleren bliver af ombudsmanden anset for inhabil ved klageinstansens behandling af sagen. Der kan ikke ses bort fra risikoen for, at en sagsbehandler ved en klageinstans føler sig bundet af sin tidligere vejledning til 1. instans, da den pågældende sagsbehandler har tilkendegivet en forholdsvis præcis og endelig opfattelse vedrørende den konkret sags udfald.