Indhold
Dette afsnit handler om den indbyrdes fordeling af kompetencen mellem de enkelte told- og skattemyndigheder, herunder skatteministeren.
Afsnittet indeholder:
- Skatteministeren
- Skatteforvaltningen
- Skatte-, vurderings- og motorankenævn
- Skatterådet
- Kompetenceafgrænsningens omfang
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skatteministeren
Skatteministeren kan ikke træffe afgørelse om en skatteansættelse, en vurdering af fast ejendom eller en registrering af et køretøj, herunder de med sådanne ansættelser forbundne bevillinger og dispensationer. Se SFL § 14, stk. 1, nr. 1.
►Skatteministeren kan således ikke deltage i enkeltsagers sagsbehandling eller afgørelse.
Eksempel: Skatteministeren kan ikke - medmindre Folketinget på særlige måder har bestemt andet - afgøre, hvordan en konkret borger skal ansættes i skat, afgifter eller told, eller hvad borgerens faste ejendom skal vurderes til.
Skatteministeren kan bestemme, at told- og skatteforvaltningens og Spillemyndighedens afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Skatteministeren kan fastsætte regler om retten til at klage over told- og skatteforvaltningens afgørelser i personalesager, herunder fastsætte regler om tidsfrister for at indgive en klage. Se SFL § 14, stk. 2.
Skatteministeren kan desuden bestemme, at told- og skatteforvaltningens behandling af andre spørgsmål, som ikke er afgørelser, ikke kan påklages til en anden administrativ myndighed. Se SFL § 14, stk. 3, og § 2 i BKG nr. 804 af 20/06/2018.◄
Skatteforvaltningen
►Afgjorte klagesager
Skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen. Se SFL § 14, stk. 1, nr. 2.
Den eneste undtagelse hertil er de situationer, hvor der er mulighed for ekstraordinær genoptagelse. Se SFL § 27, stk. 3, § 32, stk. 3, og § 32 a, stk. 3.◄
Skatteforvaltningen kan ændre et forhold i en ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift af de grunde, der er nævnt i SFL § 27, stk. 1, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig mod ansættelsen. På tilsvarende vis kan Skatteforvaltningen ændre et forhold i et afgiftstilsvar eller i godtgørelse af en afgift af de grunde, der er nævnt i SFL § 32, stk. 1, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig herimod. Se SFL § 27, stk. 3, § 32, stk. 3, og § 32 a, stk. 3.
Udover at Skatteforvaltningen ikke kan ændre nævnenes afgørelser, kan Skatteforvaltningen heller ikke udstede direktiver for nævnenes arbejde. Skatteforvaltningen kan tilkendegive sin mening over for nævnene efter anmodning eller af egen drift.
►Verserende klagesager◄
Når en klagesag er påbegyndt, er Skatteforvaltningen afskåret fra af egen drift at ændre de spørgsmål, der er under behandling hos klageinstansen.
►Skatteforvaltningen har ikke kompetence til at ændre en skatteansættelse vedrørende et påklaget spørgsmål, når klageinstansen endnu ikke har truffet afgørelse om spørgsmålet. Øvrige dele af skatteansættelsen, der ikke er påklaget, er ikke begrænset af kompetenceafgrænsningsreglerne, uanset der verserer en klagesag vedrørende samme skattepligtige eller samme indkomstår. Se nedenfor om kompetenceafgrænsningens omfang.
Under en verserende klagesag kan Skatteforvaltningen ikke foregribe en eventuel ugyldighedsafgørelse ved, inden udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, af egen drift at træffe en ny afgørelse, der træder i stedet for den tilsvarende oprindelige afgørelse.◄
Skatteforvaltningen kan dog underrette klageinstansen om, at der i forbindelse med 1. instans-afgørelsen er sket en procedurefejl eller lignende. ►Skatteforvaltningen skal underrette klageinstansen hurtigst muligt, og inden fristerne udløber,◄ hvis Skatteforvaltningen ►vurderer, at en fejl er så væsentlig, at den kan medføre ugyldighed.◄
Hvis Skatteforvaltningen opdager øvrige fejl i en skatteansættelse, fx en regnefejl, skrivefejl eller lignende, må Skatteforvaltningen ikke selv rette fejlen, hvis afgørelsen er påklaget. Skatteforvaltningen kontakter i disse tilfælde klageinstansen, hvorefter klageinstansen kan tage stilling til spørgsmålet om fejlen.
►Folketingets Ombudsmand udtalte sig i sin egendriftsundersøgelse (EDP 2007.525/FOB 2007.525) om underinstansens mulighed for - på eget initiativ - at genoptage afgørelsen af et spørgsmål, hvis det er påklaget til Landsskatteretten. Ombudsmanden udtalte, at hvis der i loven er tillagt borgerne en ret til at klage, og borgerne udnytter denne mulighed, har borgerne krav på klageinstansens stillingtagen til klagen. Efter ombudsmandens opfattelse følger dette krav af en uskreven retsgrundsætning og kan derfor kun fraviges enten ved lov, med klagerens samtykke eller hvis klageren tilbagekalder klagen og beder underinstansen om genoptagelse. Underinstansen vil dog altid kunne komme med indlæg om sagen over for klageinstansen, herunder indstille at afgørelsen ændres.◄
Se afsnit A.A.7.5 om formelle mangler eller fejl.
Skatte-, vurderings- og motorankenævn
Et skatte-, vurderings- eller motorankenævn kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen. Se SFL § 14, stk. 1, nr. 3.
Nævnene kan kun tage stilling til ansættelsen vedrørende det påklagede år.
►Se TfS 1998.115 VLD.◄
Skatterådet
Skatterådet kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen. Se SFL § 14, stk. 1, nr. 4.
Kompetenceafgrænsningens omfang
En underordnet myndigheds kompetence er afskåret, i det omfang en overordnet myndighed har taget stilling til sagen. Se SFL § 14.
Dette betyder, at den underordnede myndigheds kompetence kun er afskåret, hvis den overordnede myndighed har taget stilling til det samme spørgsmål. Andre forhold i ansættelsen kan således ændres.
►Eksempel
En forening søger om at få godkendt fradrag efter ligningslovens § 8 A for indkomståret 2022. Skatteforvaltningen giver afslag herpå, og foreningen påklager afslaget til Skatteankestyrelsen. Foreningen søger i 2023 om at få godkendt samme type fradrag for indkomståret 2023. Forholdene er uændrede, dvs. der er ingen ændringer i forhold til det, foreningen fik afslag på vedrørende indkomståret 2022.
Ansøgningen om indkomståret 2023 er en ny sag, da det er et nyt indkomstår. Derfor er der ikke fuldstændig identitet mellem den påklagede sag og den nye ansøgning, selvom de faktiske forhold er uændrede i 2022 og 2023. Her skal Skatteforvaltningen træffe en afgørelse for hvert indkomstår; en afgørelse om fradrag for 2022 og en afgørelse om fradrag for 2023.
Eksempel
Skatteforvaltningen har truffet afgørelse om nedsættelse af befordringsfradrag hos en skattepligtig vedrørende indkomstårene 2021 og 2022. Den skattepligtige påklager afgørelsen. I 2024 opdager Skatteforvaltningen, at den skattepligtige har lavet samme fejl for indkomståret 2023. I sådanne tilfælde, kan Skatteforvaltningen træffe afgørelse vedrørende indkomståret 2023, uanset indkomstårene 2021 og 2022 er påklaget vedrørende samme spørgsmål.◄
Skatteforvaltningen kan desuden ændre en afgørelse truffet af en klageinstans, hvis denne afgørelse hviler på et urigtigt faktuelt grundlag. Det er en forudsætning for en sådan ændring, at det urigtige faktuelle grundlag ikke kan tilregnes Skatteforvaltningen.
Hvis den overordnede instans alene har taget stilling til et formelt spørgsmål, er ►underinstansen◄ ikke afskåret fra at behandle sagen på ny, hvis dette kan ske inden for fristerne.
Se afsnit A.A.8. om fristregler.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme |
SKM2006.497.VLR | Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en lovbestemt overførsel af kompetence fra det daværende Ligningsråd til Told- og Skattestyrelsen vedrørende tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver, var ensbetydende med, at Told- og Skattestyrelsen også var tillagt kompetencen til at tilbagekalde en tilladelse, der tidligere var givet af Ligningsrådet. | |
SKM2006.39.ØLR | Et skatteankenævn var ikke afskåret fra at prøve en anmodning om genoptagelse af skatteankenævnets tidligere afgørelse, selv om denne havde været behandlet i Landsskatteretten. Landsskatterettens afgørelse bestod alene i at have taget stilling til, at klagen blev afvist som følge af overskridelse af klagefristen. Skatteankenævnet kunne derfor behandle genoptagelsesanmodningen uden at komme i kompetencekonflikt med Landsskatterettens afgørelse. | |
TfS 1998.115.VLR | Et skatteankenævn havde som led i sin begrundelse anført, hvad konsekvenserne af nævnets afgørelse ville blive for den skattepligtiges ansættelse for det efterfølgende år. Told- og skatteforvaltningen var ikke bundet af denne tilkendegivelse ved ligningen af det efterfølgende år. | |
Landsskatteretsafgørelser |
SKM2012.343.LSR | Landsskatteretten havde ved kendelse stadfæstet en skatteankenævnsafgørelse vedrørende tre indkomstår med den ændring, at et tab blev henført til beskatning i et andet af de forelagte indkomstår. Det var med rette, at skatteankenævnet havde afvist en klage over den årsopgørelse, som SKAT havde udskrevet på baggrund af Landsskatterettens kendelse. | |
Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand |
EDP 2007.525 / FOB 2007.525 | Ombudsmandens undersøgelse rejste to principielle spørgsmål om kompetence i de sager som Landsskatteretten behandler. Det ene spørgsmål drejer sig om underinstansernes mulighed for - på eget initiativ - at genoptage afgørelsen af et spørgsmål hvis det er påklaget til Landsskatteretten. Det andet spørgsmål vedrører Landsskatterettens kompetence til at behandle forhold som ikke er omfattet af klagen (rettens prøvelse ex officio af garantiforskrifter). Ombudsmanden udtalte, at hvis der i loven er tillagt borgerne en ret til at klage og borgerne udnytter denne mulighed, har borgerne krav på klageinstansens stillingtagen til klagen. Efter ombudsmandens opfattelse følger dette krav af en uskreven retsgrundsætning og kan derfor kun fraviges enten ved lov, med klagerens samtykke eller hvis klageren tilbagekalder klagen og beder underinstansen om genoptagelse. | |