åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.3.2 Arten af de spørgsmål, der er omfattet af ordningen om bindende svar" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om, hvilke spørgsmål skattemyndighederne har pligt til at besvare efter reglerne om bindende svar.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Undtagelser
  • Særligt om bevillinger, ansøgninger og dispensationer
  • Særligt om udvalgte afgifts spørgsmål
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hovedregel

Afgrænsningen af arten af mulige spørgsmål findes i SFL § 21, stk. 1, og går ud på, at "enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet." I SKM2010.103.LSR skete afvisningen, fordi spørgsmålet hverken vedrørte en konkret skatteyder, som spørgeren repræsenterede, eller spørgeren selv. Se også SKM2021.479.LSR, hvor en interesseorganisation ikke kunne få bindende svar i forhold til nogle dispositioner, som organisationen ikke selv foretog. Organisationen kunne heller ikke anses for at være repræsentant for en af organisationens medlemmer.

Det fremgår endvidere, at der kan spørges om såvel påtænkte som allerede foretagne dispositioner. Se SKM2019.350.SR, hvor Skatterådet afviste at give bindende svar på et spørgsmål, da spørgsmålet ikke angik den skattemæssige virkning af en påtænkt eller gennemført disposition. Se også SKM2019.429.SR, hvor Skatterådet afviste at besvare 2 spørgsmål om anvendelse af fakturaregler, idet spørgsmålene ikke kunne karakteriseres som spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition. Se også SKM2019.474.SR, SKM2021.441.SR og ►SKM2024.275.SR◄.

►Se særligt SKM2024.240.LSR vedrørende moms, hvor det stillede spørgsmål ikke vedrørte de momsmæssige virkninger for virksomheden af en eller flere konkrete påtænkte eller gennemførte leveringer af ydelser mod vederlag.◄

Af SFL § 21, stk. 4, følger, at visse spørgsmål skal besvares af Skatterådet.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, at på afgiftsområdet forstås ved en disposition leverancer af varer og ydelser mod vederlag, erhvervelse af varer og ydelser mod vederlag, ud- og indførsel af varer og ydelser, udvinding eller fremstilling af afgiftspligtige varer, oplagring af afgiftspligtige varer, samt andre aktiviteter, der har afgiftsmæssige konsekvenser.

I forbindelse med høringen ved L167 som vedtaget ved lov nr. 540 af 29. april 2015 om den internationale omgåelsesklausul oplyste ministeren til skatteudvalget, at der som udgangspunkt vil være adgang til at anmode om bindende svar vedrørende omgåelsesklausulerne. Omgåelsesklausulen er blevet ændret ved lov nr. 1726 af 27. december 2018. Se LL § 3 og C.I.1. omkring omgåelsesklausulerne generelt.

Se også

Se også afsnit A.A.3.3 om kompetencefordelingen mellem Skatteforvaltningen og Skatterådet.

Begrænsningen til spørgsmål, der drejer sig om den skattemæssige virkning af en disposition, betyder, at svaret skal have karakter af en forvaltningsafgørelse om en skatteretlig virkning. Som følge heraf kan der ikke gives bindende svar om faktisk forvaltningsvirksomhed, gebyrer og forrentning, inddrivelse, straf eller om udøvelse af kontrol. Der kan heller ikke gives bindende svar om indberetningspligt, i og med at der ikke er tale om en skattemæssig virkning af en disposition. Se SKM2012.259.SR og SKM2013.474.SR. Der kan heller ikke gives bindende svar om indeholdelsespligt, se SKM2013.783.SR, der drejede sig om indeholdelsespligt ved arbejdsudleje. Der gives heller ikke bindende svar omkring oplysningspligt. Se SKM2019.538.SR og SKM2023.318.SR.

Selv om et svar har karakter af en forvaltningsafgørelse om en skatteretlig virkning, er en række tilfælde undtaget fra bindende svar. Se nedenfor.

Undtagelser

Følgende arter af spørgsmål er undtaget fra muligheden for at få bindende svar:

  • Alle spørgsmål vedrørende toldlovgivningen, se SFL § 21, stk. 3.
  • Alle spørgsmål omfattet af ejendomsvurderingsloven, se punkt 4.7.3 i almindelige bemærkninger til skatteforvaltningsloven.
  • Alle spørgsmål om bevillinger og dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner, se SFL § 21, stk. 3, se SKM2010.719.SR, SKM2010.750.SR og SKM2013.244.SR. Praksis er nærmere gennemgået i afsnit A.A.3.9 om muligheden for afvisning af anmodning om bindende svar.
  • Alle spørgsmål om beregning og opkrævning af boafgift, hvor skifteretten har kompetence, se BAL § 12, se SKM2009.534.LSR omtalt nedenfor.
  • Alle spørgsmål hvor Spillemyndigheden har kompetencen, idet Spillemyndigheden ikke er en del af Skatteforvaltningen.

Eksempel

Skatterådet fandt, at LL § 8 X vedrørende udbetaling af skattekredit ikke er en bevillingsbestemmelse. Se SKM2015.316.SR.

Eksempel

En fond ønskede ved bindende svar bekræftet, at den kunne godkendes som almennyttig efter LL § 8 A. Anmodningen blev afvist, da tilladelser efter SFL § 21, stk. 3, er undtaget fra bindende svar. Se SKM2013.244.SR.

Eksempel

En anmodning om bindende svar drejede sig om værdien af en udlodning af anparter fra et dødsbo. Landsskatteretten afviste anmodningen med den begrundelse, at det er skifteretten, der har kompetencen til at afgøre spørgsmål om værdiansættelse af et dødsbos aktiver i henhold til boafgiftslovens § 12. Se SKM2009.534.LSR.

Skatteforvaltningen kan svare på værdiansættelsesspørgsmål i forbindelse med overdragelser fra boet, når der er tale om salg til 3. mand (personer såvel som selskaber).

Der kan ikke gives bindende svar på boets salg eller anden udlodning af aktiver til arvinger eller legatarer, se DBSL § 96, da et sådant salg vil være omfattet af BAL § 12, og den endelige værdiansættelse henhører under skifterettens kompetence.

Salg fra boet til et selskab, som ejes af arvingerne eller en af arvingerne, er også salg til 3. mand. Skatteforvaltningen kan ud fra almindelige grundsætninger om indkomstforvridning og armslængde-princippet korrigere den aftalte overdragelsessum mellem selskabet og boet.

Korrektioner af værdien i forbindelse med sådanne handler, er ikke omfattet af boafgiftslovens § 12, og der kan derfor anmodes om et bindende svar, før der handles. Tilsvarende gælder ved boets salg af aktiver til en arvings ægtefælle/samlever.

Eksempel

Efter SFL § 21, stk. 3, kunne der ikke gives bindende svar på et spørgsmål om fastlæggelse af den afgiftsmæssige behandling af registreringspligtige leasingkøretøjer - herunder spørgsmål om registreringskrav til den leasinggivende virksomhed - da spørgsmålene drejede sig om bevillingsmæssige forhold. Der var tale om køretøjer, der registreredes med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, herunder spørgsmål om godkendelse af leasingkoncept, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b. Se SKM2010.719.SR. Samme udfald i SKM2010.750.SR.

Særligt om bevillinger, ansøgninger og dispensationer

Der gives ikke bindende svar om bevillinger, ansøgninger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner, jf. SFL § 21, stk. 3.

Se afsnit A.A.3.9.6 om afvisning af spørgsmål om bevillinger og dispensationer.

Ansøgninger om dispensationer eller bevillinger, som fx momsfritagelse for et velgørende arrangement efter ML § 13, stk. 1, nr. 17, skal som hovedregel indleveres til Skatteforvaltningen, før aktiviteten eller dispositionerne foretages. På denne måde har selve ansøgningsproceduren den samme virkning som en anmodning om bindende svar. Spørgsmål, der forudsætter en ansøgning fra virksomheden til Skatteforvaltningen, falder således af sig selv uden for området for bindende svar.

Som eksempel på andre bestemmelser vedrørende bevillinger eller dispensationer i afgiftslove kan nævnes:

Momsloven

  • § 34, stk. 3 - tilladelse til afgiftsoplag for råvarer nævnt i bilaget til denne lov.
  • § 38, stk. 3 - tilladelse til eller påbud om, at fradragsretten i virksomheder med flere sektorer opgøres særskilt for hver sektor inden for virksomheden.
  • § 51 - tilladelse til frivillig registrering for erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom.

Registreringsafgiftsloven

  • § 2 og § 3, stk. 1-3 - afgiftsfritagelse efter disse bestemmelser meddeles efter ansøgning.

Elafgiftsloven

  • § 2, stk. 2 - tilladelse til registrering efter elafgiftsloven for registrering af elproducenter med en elproduktionskapacitet på mellem 50 kW og 150 kW.

Emballageafgiftsloven

  • § 6, stk. 1-5 - afgiftsfri indkøb af eksportemballage omfattet af § 1, nr. 1 og 2, der ikke er genstand for omsætning her i landet.
    • godtgørelse af den betalte afgift af afgiftspligtige emballager, som ubrugte eller med påfyldt indhold leveres til udlandet.
    • godtgørelse af den betalte afgift af afgiftspligtige poser, engangsservice og pvc-folier til levnedsmidler, der leveres til udlandet.
    • godtgørelse af den erlagte afgift af beholdere omfattet af § 1, nr. 1 eller 2, der brugte leveres tilbage og sælges til fornyet anvendelse i udlandet.
    • godtgørelse af den erlagte afgift af glasbeholdere, der oprindelig har indeholdt naturligt, kulsyreholdigt mineralvand, uden tilsat kulsyre, med et kulsyreindhold på mindst 0,4 vægtprocent. Det er en betingelse for godtgørelsen, at de nævnte flasker genvindes til glasfabrikation.

Spildevandsafgiftsloven

  • § 10, stk. 1 - godtgørelse for den mængde afgiftspligtige stoffer, som tilføres spildevandsudlederen fra vandforsyningskilden, i det omfang der er sammenfald mellem vandforsyningskilden og modtageren af spildevandet.

Svovlafgiftsloven

  • § 9, stk. 7 - bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer med et afgiftspligtigt svovl indhold i samme omfang som nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1-4.

Beskrivelsen af bestemmelser om ansøgninger mv. i afgiftslovgivningen ovenfor er ikke udtømmende.

Særligt om udvalgte afgiftsspørgsmål

Der skal særligt gøres opmærksom på, at der ikke kan gives bindende svar om tilskud til elproduktion, som er en ordning under Energistyrelsen, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 13. juni 2003 om tilskud til elproduktion. Endvidere kan nævnes tilskud til CO2-afgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997 om statstilskud til dækning af kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. I henhold til denne lov træffer Skatteforvaltningen afgørelser i spørgsmål om opgørelse af afgiftsgrundlaget for beregning af tilskud til CO2-afgift. Skatteforvaltningen kan derfor også give bindende svar om afgiftsgrundlaget, hvis Skatteforvaltningen har det fornødne grundlag, herunder oplysninger om de forudsætninger, der ligger til grund for Energistyrelsens tilsagn.

Se også afsnit:

  • A.A.3.3 om Kompetencefordelingen mellem Skatteforvaltningen og Skatterådet.
  • A.A.3.4 om Muligheden for at spørge om virkningerne for andre af spørgerens disposition.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser
►SKM2024.240.LSR◄

►Landsskatteretten afviste at besvare et spørgsmål om en tatovørvirksomheds momspligt. Landsskatteretten henviste til, at spørgsmålet, ud fra dets formulering, vedrørte, hvorvidt den af virksomheden udøvede aktivitet generelt kunne fritages for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7. Det stillede spørgsmål vedrørte dermed ikke de momsmæssige virkninger for virksomheden af en eller flere konkrete påtænkte eller gennemførte leveringer af ydelser mod vederlag, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1. Hertil kom, at spørgsmålet havde en sådan karakter, at det ikke med fornøden sikkerhed kunne besvares hverken be- eller afkræftende uden, at der blev taget forbehold i forhold til hver enkelt udgående transaktion, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2. Det skyldtes, at momsen var transaktionsbaseret, hvorfor besvarelsen af det stillede spørgsmål ville afhænge af en konkret vurdering af, om hver enkelt udgående transaktion kunne kvalificeres som "anden kunstnerisk virksomhed" eller ej, jf. momslovens § 4, stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 7. Henset hertil afviste Landsskatteretten at realitetsbehandle og besvare det stillede spørgsmål. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse, således at besvarelsen af spørgsmålet blev ændret til "Afvises", jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, og § 24, stk. 2.◄ 

  
SKM2021.479.LSR

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afvisning af at svare på en anmodning om et bindende svar på nogle spørgsmål omkring moms og sommerhusudlejning.

Landsskatteretten lagde ud spørgerens oplysninger til grund, at spørgeren ikke formidlede de pågældende aftaler om sommerhusudlejning og rengøring, ligesom spørgeren ikke selv leverede rengøring. Der forelå ikke oplysninger om, at spørgeren påtænkte at formidle lejeaftaler eller at levere rengøring i fremtiden. Spørgeren havde derfor ikke foretaget - og påtænkte heller ikke at foretage - de dispositioner, som de stillede spørgsmål angik.

Da spørgeren - som var en forening/interesseorganisation - havde stillet de pågældende spørgsmål på egne vegne - og ikke i egenskab af partsrepræsentant for et medlem, som udlejede eller formidlede udlejning af sommerhuse med rengøring - var betingelserne for at få et bindende svar efter SFL § 21, stk. 1 og 2, ikke opfyldt.

  
SKM2010.103.LSR Spørgsmålet vedrørte ikke en konkret skatteyder.  

SKM2009.534.LSR

 Ikke bindende svar om værdiansættelse af dødsbos aktiver.  

Skatterådet
►SKM2024.326.SR◄

►Skatterådet afviste at svare på, hvorvidt Spørger helt generelt var omfattet af et genoptagelsesstyresignal om moms og kommunale renovationsydelser. Der blev herved lagt vægt på, at der ikke var tale om et spørgsmål, der kunne siges at vedrøre den afgiftsmæssig "virkning" af en konkret "disposition", idet spørgsmålet var af generel og ikke konkret karakter, og en besvarelse heraf ville kræve en total stillingtagen til Spørger og alle Spørgers aktiviteter.◄

  
►SKM2024.275.SR◄

►I spørgsmål 2 ønskede det bekræftet, at et elektronisk ledsagedokument (EMCS) ikke skulle anvendes ved transport af kemiproduktet i EU. Det var Skatterådets vurdering, at spørgsmål om anvendelse af EMCS ikke vedrørte en afgiftsmæssig virkning, men vedrørte forvaltningsmæssig virksomhed. Der var ikke tale om en aktivitet, der har afgiftsmæssige konsekvenser. Skatterådet afviste derfor spørgsmålet.◄

  
SKM2023.318.SR Skatterådet afviste at svare på, hvordan en spørger skulle afgive oplysningerne om samejet om en ejendom, idet der alene kan gives bindende svar på spørgsmål, der drejer sig om den skattemæssige virkning af en disposition.  
SKM2021.441.SR Spørgsmål 2 handlede om, hvorvidt spørgers handling levede op til visse formål, der ligger til grund for elafgiftsloven. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet, idet spørgsmålet ikke vedrørte de skatte- eller afgiftsmæssige virkninger af en disposition, som spørger har foretaget eller påtænker at foretage.   
SKM2021.259.SR Kurator i et konkursbo kunne ikke spørge om de skattemæssige konsekvenser for fallenten, der var afgået ved døden, og forudsætningerne for at få et bindende svar i SFL § 21 var ikke opfyldt, hvorfor der skete afvisning.  
SKM2021.30.SR Skatterådet blev i denne sag bl.a. spurgt, om der skulle indhentes tilladelse fra Skattestyrelsen for at anvende reglerne i FUL § 15, stk. 4. Skatterådet afviste dette spørgsmål med den begrundelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der skal anmodes om tilladelse, er ikke et spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition.  
SKM2019.538.SR Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål om oplysningspligt, idet spørgsmålet faldt uden for for det område, hvorom der kunne gives bindende svar efter SFL § 21.  
SKM2019.474.SR Skatterådet blev bl.a. spurgt, om momsbekendtgørelsens bestemmelse om forenklet faktura kunne anvendes ved delvis betaling med gavekort ved, at der anførtes , at moms udgjorde 20 % af det samlede beløb ekskl. gavekortets værdi. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet, idet der reelt blev spurgt om, hvordan en given faktura kunne/skulle udformes. Der var dermed ikke tale om en afklaring af den skattemæssige virkning af konkret foretagne eller påtænkte dispositioner.  
SKM2019.429.SR Skatterådet afviste at besvare 2 spørgsmål om anvendelse af fakturaregler, idet spørgsmålene ikke kunne karakteriseres som spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition.  
SKM2019.350.SR

Skatterådet afviste at tage stilling til, om en omkostning på 4.000.000 kr. til projektprovision til et pengeinstitut kunne anses for tilstrækkeligt dokumenteret. Skatterådet afviste at give bindende svar på dette spørgsmål, da spørgsmålet ikke angik den skattemæssige virkning af en påtænkt eller gennemført disposition.

  
SKM2015.316.SR Skatterådet fandt, at LL § 8X vedrørende udbetaling af skattekredit ikke er en bevillingsbestemmelse.
SKM2013.783.SR Ikke bindende svar om indeholdelsespligt ved arbejdsudleje, uanset at der blev givet svar på selve spørgsmålet om arbejdsudleje.
SKM2013.474.SR Ikke bindende svar om indberetningspligt vedrørende uddeling fra fond.
 SKM2013.244.SR Ikke bindende svar om godkendelse efter LL § 8 A.
SKM2012.259.SR Ikke bindende svar om indberetningspligt vedrørende godtgørelse af lønmodtagers tøjudgifter. 
SKM2010.750.SR     Ikke bindende svar om bevillingsmæssig situation.  
SKM2010.719.SR Ikke bindende svar om bevillingsmæssig situation.