Klagen vedrører bindende svar angående om klagerens avance ved salg af ejendommen X i byen Y1 er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8

Er avance ved salg af ejerlejligheden X i Y1 skattefri for klageren i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8?

Skatterådet har besvaret spørgsmålet med "Nej"

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets afgørelse.

Klageren og hendes ægtefælle erhvervede den 1. august 1996 ejendommen Y i byen Y2. Ejendommen er vurderet som et parcelhus til helårsbeboelse med et grundtilliggende på 2.011 m2. Klageren erhvervede den resterende del af ejendommen Y den 3. september 2007. Den 15. januar 2002 erhvervede klageren ejendommen X. Ejendommen er vurderet som en ejerlejlighed uden bopælspligt med et matrikuleret areal på 82 m2. Klageren har arbejdet for G1 med kontor i Z i Y1, i Norge og i Sverige. Klagerens ægtefælle har ansættelse i G2, der indtil foråret 2007 havde kontor i Z i Y1. Klageren har været tilmeldt folkeregisteret således:

Der har ikke været tilmeldt personer til adressen X i Y1 i klagerens ejerperiode.

Klageren og hendes ægtefælle har fradraget befordringsfradrag i indkomstårene 2003 til 2007 således:

Afstanden mellem Y og X er 54 km. Beregnet efter optimale køreforhold er rejsetiden 41 min. Afstanden mellem Y og Z er ligeledes 54 km. Beregnet efter optimale køreforhold er rejsetiden 41 min.

Skatterådet har besvaret det bindende svar med "Nej".

Efter praksis er der intet til hinder for, at en supplerende helårsejendom vil kunne sælges skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, jf. SKM2007.217.DEP, hvis ejendommen har været anvendt af ejeren af arbejdsmæssige årsager. Det beror på en vurdering af samtlige foreliggende omstændigheder, hvorvidt det er sandsynliggjort, om en ejendom er anvendt som bolig for ejeren i arbejdsmæssig forstand. Ud fra de oplyste befordringsfradragsdage fremgår det, at klageren og hendes ægtefælle tilbringer en del tid i Y2. Dette er ikke i overensstemmelse med de givne oplysninger om, at de har beboet lejligheden i Y1 fra mandag til fredag siden 2003. Efter en konkret vurdering er det Skatterådets opfattelse, at ejendommen ikke har været anvendt af arbejdsmæssige årsager, hvorfor ejendommen ikke vil kunne sælges skattefrit i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Repræsentanten har fremsat påstand om, at det bindende svar ændres til et "Ja".

Ejendommen har været anvendt af klageren og hendes ægtefælle som beboelse. Der er fremlagt dokumentation for forbrug i ejendommen, kalendere hvoraf klageren og hendes ægtefælles rejseaktivitet samt overnatninger i ejendommen fremgår, dokumentation for køb af indbo, dokumentation for flytteudgifter, samt erklæringer fra naboer hvoraf det fremgår, at klageren og hendes ægtefælle har opholdt sig i ejendommen. Det forhold at klageren og hendes ægtefælle i en del af ejerperioden ved en fejl har selvangivet befordringsfradraget ukorrekt, kan ikke anvendes som grundlag for at træffe en materiel forkert afgørelse. På grund af klageren og hendes ægtefælles mange rejsedage var det mest hensigtsmæssigt, at de kunne overnatte i Y1. Klageren skulle eksempelvis ofte til Norge om morgenen kl. 6.50, og transporttiden fra Y2 var 50 til 75 minutter hver vej. Det er endvidere spørgsmålet, om det kan indgå som et kriterium, hvad afstanden er mellem primærboligen og sekundærboligen. I nærværende sag har klageren ejet ejendommen i 7 år, og der er redegjort nøje for klageren og hendes ægtefælles overnatninger i ejendommen. Endelig bemærkes, at ejendommen ikke er erhvervet i spekulationsøjemed, hvilket underbygges af klageren og hendes ægtefælles faktiske benyttelse af ejendommen og deres rejsemønster. Begrundelsen for at afstå ejendommen på et i øvrigt ugunstigt tidspunkt er, at klagerens ægtefælle planlægger pensionering, og at klageren i den anledning vil ændre sit arbejdsmønster, således at hun ikke længere arbejder med udgangspunkt fra Y1.

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det er klageren som ejer, der har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig i en del af dennes ejertid.

Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i Højesteret, jf. SKM2007.147.HR for så vidt angår spørgsmålet, om det er muligt at have rådighed over to boliger samtidig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

En ejer kan have flere boliger til rådighed samtidig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Ved bedømmelsen af om en ejendom er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, skal der dog henses til intentionen med købet af ejendommen, og hvorledes denne har været anvendt. Uagtet det af repræsentanten anførte om, at befordringsfradraget er selvangivet uberettiget, finder Landsskatteretten, at klagerens selvangivelse af befordringsfradrag er et forhold, der ikke kan bortses fra ved bedømmelsen af, om klageren har anset den pågældende ejendom for at tjene som hendes supplerende bolig. Uanset at det må lægges til grund, at klageren og hendes ægtefælle over en årrække og i ikke ubetydelige perioder har overnattet i ejendommen i forbindelse med udøvelsen af deres arbejde i Y1, finder Landsskatteretten, at klageren efter en samlet konkret vurdering ikke har løftet bevisbyrden for, at ejendommen har tjent hende eller hendes ægtefælle til bolig i ejendomsavancebeskatningslovens § 8's forstand. Der er herved tillige henset til afstanden mellem klagerens ejendomme og ægtefællernes arbejdssteder i København.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skatterådets afgørelse.