Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at mere end 50% af aktiekapitalen i E Holding ApS ejes af selskaber, der ville kunne modtage skattefri udbytte ved direkte ejerskab af aktierne i D A/S, og at der derfor ikke skal "ses igennem" E Holding ApS ved afgørelsen af, om selskabets aktiebesiddelse i D A/S skal anses for direkte ejet af S1 ApS, S2 ApS og S3 ApS i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 3, hvorfor S1 ApS, S2 ApS og S3s ApS' indirekte ejerbesiddelser i d A/S via E Holding ApS ikke skal anses for porteføljeaktier?

2. Hvis Skatterådet ikke kan besvare spørgsmål 1 bekræftende, anmodes Skatterådet om at bekræfte, at alle S1 ApS, S2 ApS og S3 ApS' aktiebesiddelser i D A/S, via forskellige holdingselskaber, skal sammenlægges ved afgørelsen af, om selskabernes aktier i D A/S er datterselskabsaktier eller porteføljeaktier ved anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, hvorfor S1 ApS, S2 ApS og S3 ApS' indirekte ejerbesiddelser i D A/S via E Holding ApS ikke skal anses for porteføljeaktier?

Svar

1. Ja

2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

S1 ApS, S2 ApS og S3 ApS ejer hver 33,3% af anparterne i D Holding ApS. D Holding ApS ejer 85% af aktierne i D A/S. Herudover ejer D Holding ApS 66,7% af anparterne i E Holding ApS (de resterende 33,3% ejes af en fysisk person). E Holding ApS ejer de resterende 15% af aktierne i D A/S.

På baggrund af den beskrevne koncernstruktur og den vedtagne bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 A om definitionen af datterselskabsaktier ønsker S1 ApS, S2 ApS og S3 ApS at sikre sig, at de ikke er omfattet af værnsreglen i § 4 A, stk. 3.

Der kan i forbindelse med afgivelse af det bindende svar lægges til grund, at E Holding ApS og D Holding ApS er holdingselskaber, hvis primære funktion er ejerskab af aktier i andre selskaber, og som i øvrigt ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen, ligesom de ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 1, 2 og 4.

SKAT kan endvidere lægge til grund, at de omhandlede selskaber alle er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad. Spørgsmål 1.

Ifølge den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 A gældende for indkomståret 2010 defineres datterselskabsaktier som aktiebesiddelser på 10% eller mere.

Datterselskabsaktier skal afgrænses overfor porteføljeaktier, og som en værnsregel mod at hindre omgåelse af 10%-ejerkravet er det i § 4 A, stk. 3, bestemt, at datterselskabsaktierne skal anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer i tilfælde, hvor

1.   moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier [...],

2.   moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen, og

3.   mere end 50% af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes afselskaber [...], der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, og

4.   aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet.

Ved afgørelsen af om de øverste selskabsaktionærer anses for at være de direkte ejere af datterselskabsaktierne, hedder det i Skatteministerens svar på henvendelse af 7. maj 2009 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) - (L202 - bilag 19):

"Det kan bekræftes, at der skal ses igennem til de øverste selskabsaktionærer, som umiddelbart opfylder kravene i § 4 A og 4 B (uanset antallet af holdingselskabsled uden reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen), når det skal bedømmes, om det potentielle moderselskab kan modtage skattefri udbytter fra datterselskabet /porteføljeselskabet."

Det fremgår endvidere i umiddelbar forlængelse heraf:

"Dette følger af at det skal vurderes, om værnsreglen finder anvendelse i hvert led - er der for det på gældende selskab tale om datterselskabsaktier?"

Med henvisning til disse bemærkninger er det således vores opfattelse, at alle holdingselskabsled skal vurderes særskilt i relation til opfyldelsen af betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 1-4.

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 1-4, må derfor skulle forstås således, at det for hvert holdingselskabsled vurderes, om der skal "ses igennem" det pågældende selskab, og dermed om dets aktier i det underliggende selskab anses for ejet direkte af holdingselskabets selskabsaktionærer, og om der i så fald bliver tale om datterselskabsaktier eller porteføljeaktier.

Når der udover de anførte bemærkninger i forarbejderne til L202 henses til lovens ordlyd, hvor det er ejerskabet til "datterselskabsaktierne", der ønskes fastlagt på baggrund af “moderselskabets" karakter, må det være det nederste holdingselskabsled i en koncern med flere mellemliggende holdingselskaber, der først skal vurderes i relation til værnsreglen.

Ved koncernstrukturer med flere holdingselskabsled er det således vores opfattelse, at aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, finder anvendelse på alle holdingselskabsled i koncernen, hvor det første led der undersøges i relation til kravene i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 1-4, er det nederste holdingselskab, hvorefter vurderingen foretages "op igennem" koncernen til de øverste selskabsaktionærer.

Vi mener, at der ved fastlæggelsen af ejerskabet til D A/S i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 3, ikke skal "ses igennem" E Holding  ApS, da 66,7% af aktiekapitalen i E Holding ApS ejes af D Holding ApS, som ville kunne modtage skattefri udbytter ved direkte ejerskab af aktierne i D A/S.

Det er således vores opfattelse, at der i nærværende tilfælde alene er tale om datterselskabsaktier, da der ikke skal “ses igennem" de respektive holdingselskaber.

Ad. Spørgsmål 2.

Nærværende spørgsmål søges afklaret i det omfang, at SKAT ikke kan bekræfte ovenstående opfattelse af fremgangsmåden ved anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, og at der derfor skal "ses igennem" de respektive holdingselskaber ved fastlæggelsen af ejerskabet til D A/S.

Vi henviser til ejerstrukturen, hvoraf det fremgår, at S1 ApS, S2 ApS og S3 ApS hver indirekte ejer 28,3% (33,3% * 85%) og 3,3% (33,3% * 66,7 % * 15 %) af D A/S.

Det er vores opfattelse, at aktierne i D A/S må betragtes som datterselskabsaktier i relation til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, og at der ved anvendelsen af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, skal medregnes alle aktiebesiddelser i datterselskabet, eksempelvis når ejerskabet til datterselskabet sker via flere forskellige holdingselskaber som i nærværende tilfælde.

Formålet med aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, har som nævnt været at hindre selskabsstrukturer, hvorved ejerskabskravet på 10% forsøges omgået. Bestemmelsen medfører, at der under visse forhold, jf. ovenfor, skal ses bort fra mellemholdingselskaber, hvilket i nærværende tilfælde i så fald skal svare til, at Sl ApS, S2 ApS og S3 ApS anses at eje aktierne i D A/S direkte.

I forlængelse heraf mener vi, at de respektive ejerandele alle skal medregnes og sammen- lægges, således at S1 ApS, S2 ApS og S3 ApS ved anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, hver anses at eje aktierne direkte med en ejerandel på 3 1,6% (28,3% + 3,3%), hvormed alle selskabernes aktiebesiddelser i D A/S må kvalificeres som datterselskabsaktier.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovregler

Af lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (lov nr. 525 af 12. juni 2009) fremgår af § 1, nr. 6, at der i aktieavancebeskatningsloven indsættes en ny § 4 A, der definerer at datterselskabsaktier er aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.  Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h og 3 a-5 b, eller at beskatningen af udbytter fra datterselskabet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

Stk. 3.  Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, i tilfælde, hvor

1) moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B,

2) moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen og

3) mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, og

4) aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. ..

Praksis

Af forarbejderne til lov nr. 525 af 12. juni 2009, hvor aktieavancebeskatningsloven § 4 A blev indsat fremgår (med kursiv anført efterfølgende ændringer):

Med forslaget indføres en ny sondring i forhold til beskatning af aktieavancer, der er baseret på karakteren af ejerskab i stedet for ejertid. Efter forslaget sondres der mellem datterselskabs- og koncernselskabsaktier og porteføljeaktier, idet der samtidig indføres en særskilt regulering af egne aktier.

Afgrænsningen af de datterselskaber, der omfattes af reglen om skattefrihed for aktieavancer og aktieudbytter, foreslås ændret i forhold til den gældende afgrænsning, der er indeholdt i bestemmelsen om skattefrit datterselskabsudbytte. I forhold til danske datterselskaber er kriteriet (fortsat), at selskabet er hjemmehørende i Danmark.

Datterselskabsaktier defineres i den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

Datterselskabsaktier er aktiebesiddelser på 10 pct. eller mere. Kravet om en aktiebesiddelse på 10 pct. eller mere skal fortolkes i overensstemmelse med 10-procents-kravet i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, om skattefrit datterselskabsudbytte. Heri ligger bl.a., at det kun er direkte ejerskab, der tæller med ved opgørelsen af, om aktiebesiddelsen udgør 10 pct. eller mere. Tegningsretter til aktier er omfattet af reglerne om datterselskabsaktier, men indgår ikke i opgørelsen af, om aktiebesiddelsen udgør 10 pct. eller mere.

Det er en betingelse, at datterselskabet er et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 2 f, (i den vedtagne lov ændret til § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h og 3 a-5 b) eller at beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

Det foreslås endvidere, at datterselskabsaktierne (og koncernselskabsaktierne, jf. nedenfor) anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer i tilfælde, hvor

1) moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier,

2) moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed og

3) mere end 50 pct. af dets aktiekapital direkte eller indirekte ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage skattefrie udbytter ved direkte ejerskab.

(under udvalgsbehandlingen ændret til: § 4 A, stk. 3, udgår nr. 3 og i stedet indsættes:

»3) mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, og

4) aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.«

[Værnsreglen om »omvendte juletræer« justeres])

Bestemmelsen medfører, at der skal ses bort fra moderselskabet (herefter mellemholdingselskabet). Aktierne skal anses for ejet direkte af mellemholdingselskabets selskabsaktionærer.

Formålet med denne bestemmelse er at hindre, at 10 pct. ejerkravet omgås ved at lave såkaldte »omvendte juletræer«. Ved »omvendte juletræer« forstås ejerstrukturer, hvor en ejerkreds på f.eks. 25 selskaber, der hver ejer 4 pct. af aktierne i »datterselskabet«, indsætter 5 mellemholdingselskaber med fem deltagere i hver mellem ejerkredsen og »datterselskabet«. Ejerstrukturen er herefter, at »datterselskabet« er ejet af fem mellemholdingselskaber, der hver ejer 20 pct. af aktiekapitalen. Hvert af disse mellemholdingselskaber ejes af fem selskaber i ejerkredsen, som har 20 pct. af aktiekapitalen. På denne måde ville ejerkravet på 10 pct. nemt kunne omgås.

Det foreslås, at der opstilles tre (blev til 4) betingelser for, at værnsreglen finder anvendelse.

For det første skal mellemholdingselskabets primære funktion være at eje datterselskabsaktier. Dette kan være aktier i et eller flere datterselskaber. Der skal i den forbindelse foretages en konkret vurdering af, hvad der må anses for at være formålet med mellemholdingselskabets eksistens. Mellemholdingselskabet skal i ikke uvæsentligt omfang have anden aktivitet end ejerskabet af datterselskabsaktier - ellers vil værnsreglen finde anvendelse.

For det andet finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Moderselskabet skal udøve en eller anden form for erhvervsvirksomhed for, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, og denne erhvervsvirksomhed skal have en tilknytning til aktiebesiddelsen. Selskabet skal også have en fysisk eksistens, dvs. lokaler, personale og udstyr. »Postkasse-« og »skærmselskaber« udøver i denne sammenhæng ikke reel økonomisk virksomhed. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at eje datterselskabsaktierne, idet dette ikke er reel økonomisk virksomhed i denne sammenhæng.

(om det nye nr. 3 og 4:

Det foreslås, at den foreslåede værnsregel mod såkaldte »omvendte juletræer« begrænses til situationer, hvor moderselskabets selskabsaktionærer er skattepligtige i Danmark. …

Herudover foreslås det, at bestemmelsen i § 4 A, stk. 3, præciseres, således at det fremgår, at bedømmelsen foretages for hvert enkelt datterselskab af mellemholdingselskabet, hvis mellemholdingselskabet ejer flere datterselskaber.

Eksempel: Et mellemholdingselskab ejer 40 pct. af aktierne i driftsselskab (D1) og 18 pct. af aktierne i driftsselskabet (D2). Mellemholdingselskabet har to selskabsaktionærer, der ejer 50 pct. hver. Aktierne i D1 skal ikke anses for ejet direkte af de to selskabsaktionærer, idet de begge ejer mere end 10 pct. af aktierne i D1. Derimod skal aktierne i D2 anses for ejet direkte af de to selskabsaktionærer, idet de ved direkte ejerskab kun ville eje 9 pct. af aktierne i D2.

Det kan bemærkes, at bestemmelsen vil finde anvendelse, selvom mellemholdingselskabet udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i D1, når der ikke udøves reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i D2.

Det skal endvidere bemærkes, at mellemholdingselskabets egne aktier anses for ejet indirekte af dets aktionærer.

Eksempel: Et mellemholdingselskab (MH) ejer 10 pct. af aktierne i driftsselskab D og 5 pct. af egne aktier. MH ejes bl.a. af selskab A, der ejer 49 pct. af den samlede aktiekapital i MH. De øvrige aktionærer er fysiske personer. Selskabet A ejer direkte 49 pct. af aktierne i MH og indirekte (49 pct. af 5) 2,45 pct. af aktierne i MH, dvs. i alt 51,45 pct. Værnsreglen finder således anvendelse og A anses for at eje 5,145 pct. af aktierne i D direkte.

Endelig forslås en ny fjerde betingelse, hvorefter værnsreglen ikke finder anvendelse, hvis aktierne i mellemholdingselskabet er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.)

Dette medfører, at følgende situationer ikke er omfattet:

A) Et mellemholdingselskab (MH) ejer 40 pct. af aktierne i et driftsselskab (D). Aktierne i MH ejes af selskaberne F (60 pct.), S1 (20 pct.) og S2 (20 pct.). F ville ved direkte ejerskab eje 24 pct. af MH, mens S1 og S2 ved direkte ejerskab ville være porteføljeaktionærer med 8 pct. af MH. Kun 40 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes af porteføljeaktionærer.

B) Et mellemholdingselskab (MH) ejer 10 pct. af aktierne i et driftsselskab (D). Aktierne i MH ejes af de fysiske personer F (60 pct.), S1 (20 pct.) og S2 (20 pct.). F ville ved direkte ejerskab eje 6 pct. af MH, mens S1 og S2 ved direkte ejerskab eje med 2 pct. af MH. Mellemholdingselskabet ejes af fysiske personer.

Til gengæld vil følgende situationer være omfattet, når mellemholdingselskabets primære funktion er at eje aktierne, og det ikke udøver reel økonomisk virksomhed:

A) Et mellemholdingselskab (MH) ejer 18 pct. af aktierne i et driftsselskab (D). Aktierne i MH ejes af selskaberne S1 (50 pct.) og S2 (50 pct.). S1 og S2 ville ved direkte ejerskab være porteføljeaktionærer med 9 pct. af MH.

Hvis S1 i denne situation sælger sin del af MH til S2, hvorved S2 indirekte ejer 18 pct. af aktiekapitalen i D, vil S2 blive beskattet ved statusskiftet fra porteføljeaktionær til datterselskabsaktionær.

B) Et mellemholdingselskab (MH1) ejer 40 pct. af aktierne i et driftsselskab (D). Aktierne i MH1 ejes af mellemholdingselskabet MH2 (60 pct.) og S (40 pct.). MH2 ejes af selskaberne F1-4 med 25 pct. hver. F1-4 ville således ved direkte ejerskab eje 6 pct. af D. S ville ved direkte ejerskab eje 16 pct. af D. F1, F2, F3, F4 og S skal anses for at eje aktierne direkte. For S vil der alligevel være tale om en datterselskabsaktie.

Hvis MH1 erhverver de resterende aktier i D, vil værnsreglen ikke længere finde anvendelse, idet F1-4 i givet fald vil have et indirekte ejerskab på 15 pct. hver. Erhvervelsen af de resterende aktier vil medføre, at der sker statusskifte og beskatning af F1-4.

Af bilag 41 til L 202 fremgår, at skatteministeren kan bekræfte, at der skal ses igennem til de øverste selskabsaktionærer, som umiddelbart opfylder kravene i §§ 4 A og 4 B (uanset antallet af holdingselskabsled uden reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen), når det skal bedømmes, om det potentielle moderselskab kan modtage skattefrie udbytter fra datterselskabet/porteføljeselskabet. Dette følger af, at det skal vurderes, om værnsreglen finde anvendelse i hvert led - er der for det pågældende selskab tale om datterselskabsaktier? Det kan således også bekræftes, at det er disse øverste selskabsaktionærer, der anses for at være de direkte ejere af aktierne i selskabet.

Det fremgår desuden, at FSR har bedt skatteministeren bekræfte, at både direkte og indirekte aktiebesiddelser medregnes, således at følgende tilfælde ikke er omfattet af mellemholdingselskabsreglen, fordi § 4 A, stk. 3, nr., 3 ikke vil være opfyldt. A som er et selskab eller en fond(erhvervsdrivende eller ikke erhvervsdrivende) ejer 60% af et holdingselskab, der igen ejer 15% af aktierne i selskab B. A's indirekte ejerandel i B udgør herefter 9%. Herudover har A en direkte ejerandel i B på 10%. Ved bedømmelsen efter § 4 A, stk. 3, nr. 3 må de 9% skulle sammenlægges med de 10%, hvorefter betingelsen for at modtage skattefrit udbytte på såvel den indirekte som den direkte aktiebesiddelse er opfyldt. Skatteministeren bekræftede at bestemmelsen ikke finder anvendelse i den sidstnævnte situation, hvor selskabsaktionæren A ved direkte ejerskab af aktierne, som ejes via holdingselskabet, i alt ville eje 19 pct. af B og dermed ville kunne modtage udbytterne skattefrit.

Begrundelse

Ad. Spørgsmål 1.

Der spørges om S1 ApS', S2 ApS' og S3 ApS' aktier i D A/S er datterselskabsaktier jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

S1 ApS, S2 ApS og S3 ApS ejer via D Holding ApS hver 28,3 % af aktierne i D A/S. Samtidig ejer selskaberne gennem D Holding ApS' ejerskab af E Holding  ApS hver 3,3 % af aktierne i D A/S.

Datterselskabsaktier er ifølge aktieavancebeskatningsloven § 4 A, aktiebesiddelser på 10 pct. eller mere.

Datterselskabsaktier giver ret til skattefri aktieudbytte.

For at undgå omgåelse, er der indsat en værnsregel i stk. 3, der skal forhindre at aktionærer samler deres aktiebeholdninger i selskaber, der indskydes, så der opnås ejerandel på over 10 % i de enkelte led.

Når betingelserne for værnsreglen er opfyldt ses der ved vurderingen af aktierne bort fra eventuelle mellemholdingselskaber, der opfylder betingelserne.

For at værnsreglen finder anvendelse skal følgende være opfyldt:

1) moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier,

2) moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed og

3) mere end 50 pct. af dets aktiekapital direkte eller indirekte ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage skattefrie udbytter ved direkte ejerskab.

(4) aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.)

Spørger har oplyst, at betingelse nr. 1 og 2 er opfyldt.

Af bilag 41 ses, at der ved vurderingen skal "ses igennem" til de øverste aktionærer. S1 ApS, S2 ApS og S3 ApS, ejer via D Holding ApS 85% af aktierne i D A/S. "Ses igennem" D Holding ApS ejer S1 ApS, S2 ApS og S3 ApS hver 28,3 % af aktierne i D A/S. Ejerandelen overstiger dermed 10 % af aktierne er derfor datterselskabsaktier jf. aktieavancebeskatningsloven § 4 A.

Ses på ejerandelen i D A/S via E Holding ApS ejer hver af selskaber S1 ApS, S2 ApS og S3 ApS 3,3 % af aktiekapitalen. Mere end 50 % af aktierne i E Holding  ApS ejes af S1 ApS, S2 ApS og S3 ApS. Ses isoleret på ejerskabet af D A/S ad denne vej, er betingelse 3 er opfyldt, og aktierne skal anses for porteføljeaktier.

Af spørgsmål fra bilag 41 fremgår, at såfremt aktionærerne ejer aktier i datterselskabet henholdsvis som indirekte ejerskab og direkte, skal aktiebesiddelserne lægges sammen ved vurdering af, om der er tale om datterselskabsaktier eller porteføljeaktier.

Det er derfor SKATs opfattelse, at betingelserne for anvendelse af værnsreglen vedrørende S1 ApS, S2 ApS og S3 ApS aktier i D A/S ikke anses for opfyldt, og aktierne i D A/S er derfor datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningsloven § 4 A.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares Ja.

Ad. Spørgsmål 2.

Bortfalder, da spørgsmål 1 er besvaret bekræftende.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.