Dato for udgivelse
10 jul 2009 13:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 jun 2009 13:54
SKM-nummer
SKM2009.470.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
2. afdeling, B-2745-08
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsavancebeskatning
Emneord
Boliginteressentskab, brugsret, lejlighed, anpart
Resumé

Skatteyderen ejede en anpart i en beboelsesejendom med 3 selvstændige lejligheder. Det var i stiftelsesoverenskomsten for andelsforeningen anført, at "andelen er ikke knyttet til nogen bestemt del af foreningens ejendom." Sagsøgeren havde i ejertiden beboet 2 af de 3 lejligheder i ejendommen.

Landsretten fandt med henvisning til de af byretten anførte grunde, at det er en betingelse for skattefriheden efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, at anparten af ejendommen er knyttet til en brugsret til en dertil svarende bestemt lejlighed i ejendommen. Under hensyn til det i stiftelsesoverenskomsten anførte og skatteyderens forklaring om, at stiftelsesoverenskomsten netop var lavet for at give mulighed for at bytte lejligheder indbyrdes, sammenholdt med den faktiske benyttelse fandt landsretten ikke, at anparten var knyttet til en bestemt lejlighed i ejendommen. Landsretten stadfæstede med denne begrundelse byrettens frifindende dom.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 3

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-1 E.J.1.3

Parter

A
(advokat Hanne Østergaard)

mod

Skatteministeret (advokat Thomas Thorup Larsen (prøve))

Afsagt af landsdommerne

Hedegaard Madsen, Steen Mejer og Suzanne Holst (kst.)

Byrettens dom af 20. oktober 2008 (BS 1-41/2008) er anket af A med påstand om, at appellantens kapitalindkomst for indkomståret 2002 nedsættes med 829.288 kr. eller et mindre beløb efter rettens skøn.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

A har supplerende forklaret blandt andet, at hun og hendes mand havde et ønske om at erhverve en ejendom, hvor der kunne bo flere generationer. Hendes mors mands død ved en drukneulykke og den omstændighed, at hendes mor efterfølgende blev så dement, at de ikke kunne bo sammen med hende, afbrød muligheden for at realisere dette ønske. Hun og hendes mand flyttede efter indbyrdes aftale ved stiftelsen af andelsforeningen op på 2. sal, fordi hendes mor og moderens mand som de ældste havde brug for at bo i stueetagen, der også var den mest attraktive, fordi der var en have til ejendommen. De søgte hjælp hos en advokat til etablering af andelsforeningen. Der stod ikke noget i vedtægterne om, at der var knyttet brugsret til en bestemt lejlighed. Vedtægternes § 7 var formuleret på en sådan måde, at der var mulighed for at bytte indbyrdes, hvis det var det, man ville. Udgifterne til ejendommen blev delt med 50 % til hende og hendes mand og 50 til hendes mor og moderens mand. De havde omtrent lige mange kvadratmeter hver. Hun og hendes mors mand forestod administrationen af ejendommen. Der blev i 2002 etableret en andelsboligforening, fordi de blev rådet hertil af advokaten, og fordi køberne ønskede dette.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten.

Landsrettens afgørelse

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at det er en betingelse for skattefritagelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, at anparten af ejendommen er knyttet til en brugsret til en dertil svarende bestemt lejlighed i ejendommen.

Ifølge § 7 i andelsforeningens vedtægter er andelen ikke knyttet til nogen bestemt del af foreningens ejendom. Under hensyn hertil og til appellantens forklaring, hvorefter baggrunden for affattelsen af § 7 var ønsket om at have mulighed for at bytte lejlighed indbyrdes i ejendommen, sammenholdt med den faktiske benyttelse af lejlighederne i ejendommen, tiltrædes det, at anparten ikke er knyttet til en bestemt lejlighed i ejendommen, og at salget derved ikke er omfattet af skattefritagelsen i § lovens 8, stk. 3.

Det, appellanten har anført vedrørende andelsboligforeningslovens § 1 a og genoptagelsescirkulæret (TSS-cirkulære 2003-12), kan ikke føre til et andet resultat.

Skatteministeriets stadfæstelsespåstand tages herefter til følge.

Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal A i sagsomkostninger for landsretten betale til Skatteministeriet 35.000 kr. til dækning af salær til advokat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.