Er erstatning, bortset fra erstatning for afgrødetab, fra et privat vandværk for etablering af en ny boring, samt nedgravning af ca. 3.000 m vandledning, skattefri?

Svar

Betinget ja, samt se i øvrigt indstillingen vedr. de enkelte erstatningsposter.

Spørger ejer ejendommen matr. nr. aa, hvorpå det private vandværk, P Vandværk, ønsker at etablere en ny privat vandboring og vandledning og i forbindelse hermed vil nedgrave ca. 3.000 m. vandledning.

Af medsendt udkast til deklaration for boringer mv. på matr. nr. aa fremgår bl.a., at ejeren af denne erklærer, at på egne og fremtidige ejeres vegne, at ved servitutstiftende pålæg på ejendommen og evt. fremtidige parceller deraf sikres P Vandværk ret til at bevare vandforsyningsboring med tilhørende råvandsledning, kabler, adgangsvej, indhegning mv. Boringen er etableret i medfør af §§ 37 og 38 i lov om vandforsyning.       

I et bælte på 2 m på hver side af råvandsledningen må der ikke uden forudgående indhentet tilladelse fra vandværket opføres bebyggelse eller etableres andre faste anlæg af nogen art, herunder også foretagelse af terrænregulering, beplantning med træer m.m. med dybtgående rødder, samt anbringelse af depoter eller lignende, der kan være til hinder eller skade for ledningsanlæggets beståen eller økonomisk belastende for adgangen dertil i forbindelse med foretagelse af eftersyn samt udførelse af vedligeholdelses- og reparationsarbejde.

Der skal til enhver tid være fri og uhindret adgang til vandforsyningsboring med tilhørende anlæg for eftersyn og til at foretage vedligeholdelses- og reparationsarbejder. 

Iflg. et samtidigt medsendt udkast til erstatningsopgørelse vil spørger modtage en samlet erstatning på i alt kr. 169.472 (opgjort i 2007 priser) vedr. boring og ny ledning.

Beløbet består af et grundbeløb på kr. 3.643 og deklaration vedr. boring kr. 41.637.

Endvidere ydes der en erstatning pr.100 lb meter for anlægget på kr.1.249, erstatning for servitutbelagt areal på kr. 1.092 kr., afgrødetab kr. 332, og strukturskade 1.208 kr. = i alt  3.881.

Dette tal ganges herefter med 32 (idet det drejer sig om en råvandsledning på i alt 3.200 m) = kr. 124.192.

Til dette tal lægges så ovennævnte grundbeløb og deklarationsbeløb, således at den samlede erstatning herefter andrager ovennævnte kr. 169.472.

Af dette beløb vil afgrødeerstatningen således andrage kr. 10.624 og strukturerstatningen andrage kr. 38.656.    

Z Kommunes borgmester har ved brev af 23. januar 2008 meddelt P Vandværk, at kommunen på det forelagte grundlag i det foreliggende tilfælde, ville kunne træffe beslutning om iværksættelse af en ekspropriation til etablering af den beskrevne vandboring og vandledning.

Spørger henholder sig til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, der fritager fortjeneste indvundet ved erstatninger som følge af ekspropriation. Salg til anden erhverver, der kunne have eksproprieret til formålet sidestilles hermed. Da kommunen har tilkendegivet, at den kunne og ville ekspropriere, anses erstatningen for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

Spørger har ved brev af 26. april 2008 bemærket, at han mener at strukturskade er en varig værdiforringelse af ejendommen og dermed bør være fritaget for beskatning.

Spørger har i den forbindelse vedlagt kopi af Landsskatteretskendelse 641-1846-0251 fra november 1997, hvor en strukturskadeerstatning i forbindelse med en kloakering blev anset for en varig værdiforringelse af ejendommen og dermed skattefri.  

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1 medregnes fortjeneste ved afståelse af fast ejendom ved indkomstopgørelsen.

Dette gælder dog ikke fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation. Denne fortjeneste er skattefri efter § 11, 1. pkt., i ovennævnte lov.

Reglen om skattefritagelse gælder efter lovens § 11, 2. pkt., også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.

Det er ved TFS 1995,575 HRD fastslået, at det efter sammenhængen med ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 1. pkt., må være en betingelse for anvendelse af § 11, 2. pkt., at det på aftaletidspunktet må påregnes, at dispositionen vil blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke bliver indgået, jf. SKM2006.438.SKAT og Ligningsvejledningen 2008-1, afsnit E.J.2.8.

Højesteret fastslog samtidig i ovennævnte dom, at det efter formålet med EBL § 11, 2. pkt., ikke i sig selv udelukker skattefrihed efter denne bestemmelse, at aftalen indgås med en ikke-ekspropriationsberettiget, og at vederlaget betales af denne, medens kompetencen til i givet fald at foretage ekspropriation tilkommer en anden.

Følgende betingelser skal således være opfyldt på aftaletidspunktet, for at overdragelse af fast ejendom kan anses for sket i en ekspropriationssituation.

1) Der skal på aftaletidspunktet være ekspropriationshjemmel i lovgivningen til det pågældende formål.   

2) På aftaletidspunktet må det kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af en frivillig aftale, dvs. at den eksproprierende myndighed skal udvise vilje til at ekspropriere. Der skal således foreligge ekspropriationsrealitet.

Ad 1)

Af vandforsyningslovens § 37, stk. 1, fremgår, at til fordel for et offentligt  vandforsyningsanlæg og for et privat alment vandforsyningsanlæg kan der, når almenvellet kræver det, og når der er givet tilladelse til anlægget, ved ekspropriation bl.a. endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme, herunder til at udføre prøveboringer og prøvepumpninger. 

SKAT anser herefter den første betingelse af de angivne betingelser for skattefritagelse for opfyldt.

Ad 2)

Efter denne betingelse skal der være vilje til at ekspropriere ejendommen på aftaletidspunktet, dvs. at det også skal kunne sandsynliggøres, at den ekspropriationsberettigede myndighed ville ekspropriere, såfremt frivillig aftale mellem P Vandværk og spørger ikke bliver indgået.

Der foreligger ikke en egentlig Byrådsbeslutning om, at der vil blive iværksat en ekspropriation til etablering af ovennævnte nye private vandboring og vandledning på ovennævnte arealer, men som nævnt ovenanførte erklæring fra borgmesteren af 23. januar 2008.

SKAT anser herefter kun denne betingelse for opfyldt, såfremt Z Byråd beslutter sig for at ville iværksætte en ekspropriation til etablering af den beskrevne ny vandboring og vandledning, hvis en aftale mellem spørger og P Vandværk ikke måtte blive indgået, og at denne aftale først bliver indgået efter en Byrådsbeslutning om ekspropriation foreligger.   

Vedr.  den skattemæssige behandling af de enkelte erstatningsposter:

Det bemærkes, at en erstatning som udgangspunkt skatteretligt bedømmes som den indtægt, den udgift eller det aktiv, erstatningen træder i stedet for.

I det omfang den foreliggende erstatning ikke kan henføres under ejendomsavancebeskatningslovens (EBL) § 11 foretages den skattemæssige bedømmelse i henhold til reglerne i statsskattelovens § 4-6.

Fritagelse for beskatning af fortjeneste indvundet ved modtagelse af ekspropriationserstatninger i henhold til EBL § 11 foreligger såvel ved ekspropriation af begrænsede ejendomsrettigheder, herunder bl.a. rådighedsindskrænkninger, forringelse af ejendommen eller anden ulempe af længere varighed.

Efter SKATs opfattelse må erstatningen på kr. 41.637 for pålæggelse af deklaration vedr. boringen vedr. rådighedsindskrænkninger over ejendommen, anses for omfattet af reglerne i EBL § 11, og således skattefri. Erstatning for servitutbelagt areal kr. 1.092 pr. lb meter x 32 = i alt kr. 34.944 samt erstatningen for anlægget på kr. 1.249 pr. 100 lb meter x 32 =  i alt 39.968, må ligeledes anses for erstatning for værdiforringelse af ejendommen og dermed skattefri.

Derimod må afgrødeerstatningen på kr. 10.624, samt erstatning for strukturskade kr. 38.656, anses for at være indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a., idet strukturskaderne må anses for kortvarige og begge erstatningsbeløb træder i stedet for mistede skattepligtige indtægter.  

For vidt angår strukturskadeerstatningen fremgår det af det medsendte udkast til erstatningsopgørelse, at denne afhænger af hvor stort et areal der skades under opgravningen.

Det fremgår ikke af udkastet, om erstatningen vil blive anset for udbetalt for en varig strukturskade. Ligesom der intet ses anført om, at spørger ikke kan få spørgsmålet om erstatningens størrelse taget op igen inden for en vis tidshorisont.   

På det foreliggende grundlag anser SKAT derfor strukturskadeerstatningen for at blive ydet for en midlertidig periode.

Spørgers brev af 26. april 2008 har således ikke givet SKAT anledning til at ændre indstilling vedr. dette punkt. 

For vidt angår grundbeløbet på kr. 3.643, må dette beløb anses at skulle dække de omkostninger som ejeren har til at sætte sig ind i sagen. Det vil sige f.eks. besøg af vandværket, udlevering af drænkort og drøftelse med eventuel rådgiver 

Da der således ikke er tale om erstatning for egentlig værdiforringelse af ejendommen, kan grundbeløbet ikke anses omfattet af reglerne i EBL § 11, men må anses for indkomstskattepligtigt efter statsskattelovens § 4, stk. 1.   

Skat indstiller herefter, at anmodningen besvares i overensstemmelse hermed.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.