Parter

H1 A/S
(advokat Bent Stamer)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Hanne Kildal og Lars Bentsen (kst.)

Den 7. juli 2005 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse om sagsøgeren, H1 A/S' skattepligtige indkomst for indkomståret 2002:

"...

Klagen vedrører nedsættelsen af værdien af et selskabets fradrag fra 100% til en værdi på 25%.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteafdelingen har forhøjet selskabets indkomst med 82.680 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skatteafdelingens skatteansættelse, og har ikke fundet grundlag for at imødekomme den fremsatte subsidiære påstand.

Møde mv.

Selskabets repræsentant har haft en telefonisk drøftelse med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Selskabets aktivitet består i engrossalg af brugskunst og pynteting. Det har afdelinger i henholdsvis ...1, ...2 og ...3.

Selskabet afholder salgsmøder/kurser. Der er i den forbindelse i 2002 blevet udsendt ca. 2.500 invitationer til alle selskabets kunder (butikker). Salgsmøderne/kurserne er blevet afholdt på selskabets afdelinger i ...1, ...2 og ...3, hvor der i det påklagede år deltog henholdsvis 370, 250 og 200 personer. Maden er blevet leveret udefra.

En invitation har f.eks. følgende ordlyd:

"Så er det tid for vores traditionelle juledemonstration, med hvad dertil hører af en masse inspiration, god mad og et væld af gode tilbud.

...

...1
Lørdag d. 28/9
12.00	Lidt godt til ganen
14.00	Juledemonstration
Søndag den 29/8
08.30	Kaffe og rundstykker
10.30	Juledemonstration
12.30	Lidt godt til ganen
14.00	Juledemonstration

..."

Selskabet har til arrangementerne i ...1, ...2 og ...3 i 2002 afholdt 38.590 kr. til mad og drikke til kundernes personale. Disse udgifter har selskabet fratrukket med 25% som repræsentationsudgifter, hvilket Skatteafdelingen ikke har anfægtet.

I forbindelse med afholdelsen af disse salgsmøder/kurser har selskabet endvidere afholdt udgifter på 110.240 kr. til betaling til kursusholder/foredragsholder, leje af borde og stole, indkøb af glas, engangsservice og blomster. Disse udgifter har selskabet fratrukket fuldt ud med 100% som driftsudgifter, idet der anses at være tale om salgsomkostninger.

Skatteafdelingens afgørelse

Det er Skatteafdelingens opfattelse, at arrangementer til demonstrationer skal vurderes samlet og udgifterne skal derfor også opgøres samlet, da de ikke kan skilles ad. Da der sendes invitationer ud til bestemte kunder og demonstrationerne sker med bespisning, kan udgifterne ikke anses for at være reklameudgifter efter bestemmelsen i ligningslovens § 8, stk. 1. Udgifterne kan heller ikke anses for at være afholdt som en nødvendighed for at kunderne kan varetage deres job med salg af selskabets produkter og dermed fratrækkes som en driftsomkostning efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er herved henvist til Vestre Landsrets dom gengivet i SKM2003.73.VLR om moms, hvor udgifterne til lokaleleje ansås for integreret med selve salgsarrangementet.

Udgifterne anses herefter for repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 4, og kan alene fratækkes med 25% af udgiften. Selskabets indkomst er herefter forhøjet med 75% af 110.240 kr. eller med 82.680 kr.

Selskabets repræsentants påstande og argumenter

For Landsskatteretten har selskabets repræsentant principalt fremsat påstand om, at skatteansættelsen skal nedsættes med 82.680 kr., svarende til 75% af 110.240 kr., idet selskabets udgifter til foredragsholder og til leje af borde/stole m.v. i forbindelse med salgsmøder/kurser må anses for fuldt fradragsberettigede.

Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at skatteansættelsen skal nedsættes med 82.680 kr., jf. ovenfor, samt nedsættes med yderligere 28.942 kr. svarende til 75% af 38.590 kr., idet selskabets udgifter til mad og drikke på 38.590 kr. ved ovennævnte salgsmøder/kurser tillige må anses for fuldt fradragsberettigede driftsomkostninger med 100%, der alene er blevet fratrukket med 25% som repræsentationsudgifter.

Til støtte herfor har repræsentanten henvist til, at udgifterne på 110.240 kr. er blevet afholdt i forbindelse med præsentation af selskabets nye produkter m.v. på salgsmøder/kurser for selskabets kunders personale. Udgifterne er ikke blevet afholdt med henblik på kundernes personales underholdning og fornøjelse, og dækker således ikke personlige behov eller interesser, som hører hjemme i privatsfæren. Alene af denne grund har udgifterne efter repræsentantens opfattelse ikke karakter af repræsentationsudgifter, men må anses for driftsudgifter med fuld fradragsret, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifterne til kursusholderne må anses for kursusudgifter, idet kurserne var tilrettelagt med henblik på at give kundernes personale inspiration til nye måder at anvende selskabets produkter på. Kundernes personale kunne herefter rådgive deres egne kunder i produkternes/farvernes sammensætning m.v. En væsentlig del af formålet med møderne/kurserne var således at præsentere og foretage visuelle fremvisninger af selskabet produkter, nye farver m.v.

Udgifterne til betaling af foredragsholder, leje af borde m.v. var tillige udgifter, der var nødvendige for at afholde salgsmøderne/kurserne. Dermed opfylder disse udgifter efter repræsentantens opfattelse også betingelserne for fuldt fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifterne til mad og drikke indgik kun som en integreret del som følge af mødernes/kursernes længde. Der er heller ikke tale om en samlet pris på mad, drikke, lokaler m.v., men om helt særskilte udgifter, som skal behandles i overensstemmelse hermed, jf. Vestre Landsrets dom gengivet i SKM2003.73.VLR. Indkøbene er således sket hos forskellige leverandører.

Selskabet må i øvrigt kunne støtte ret på ligningsvejledningens opdeling af udgifter med begrænset fradragsret og udgifter med fuld fradragsret, jf. ligningsvejledningens afsnit E.B.3.7.5., således at der indrømmes fuld fradragsret.

Endelig har repræsentanten anført, at hvis Landsskatteretten måtte være enig med Skatteafdelingen i udgifterne skal vurderes samlet, så kan udgifterne på 38.590 kr. fratrækkes fuldt ud og ikke kun med 25% som sket.

Forklaringen ved den telefoniske drøftelse

Selskabets repræsentant har endvidere for retten forklaret, at demonstrationerne foretages af en designer for de indbudte indehavere af brugskunstforretninger og deres fast ansatte personale. Udgifterne til leje af borde, stole, glas, blomster og engangsservice er blevet ført på konto 3020. Der er således ikke tale om udgifter, som efter deres art typisk kan henføres til repræsentationsudgifter. Disse udgifter har i alt udgjort ca. 110.000 kr. På kontoen er endvidere blevet ført udgifterne til mad og drikke med i alt ca. 38.600 kr. Disse sidstnævnte udgifter er efterfølgende blevet artsopdelt og fratrukket som repræsentationsudgifter.

Skatteafdelingens folk må have misforstået det grundliggende driftsomkostningsbegreb i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a., som må være det relevante udgangspunkt for bedømmelsen. Først efterfølgende kan der være anledning til at vurdere, om forholdet falder ned i bestemmelsen i ligningslovens § 8, stk. 4, om repræsentationsudgifter.

Skatteafdelingens folk har således fra starten af taget udgangspunkt i, om der var tale om reklameudgifter, og konkluderet, at dette ikke var tilfældet. Da det endvidere blev vurderet, at kredsen af kunder ikke var bred nok, konkluderede Skatteafdelingens folk, at der måtte være tale om repræsentationsudgifter.

Når det i skatteretten skal vurderes, om en udgift er fradragsberettiget, må der imidlertid skulle foretages en særskilt bedømmelse af hver udgift for sig. Skatteafdelingens folk har dog den holdning, at alle udgifter skal vurderes samlet.

I praksis foreligger der dog to henvisninger, der viser, at selvangivelsesmetoden er korrekt. Ligningsvejledningens afsnit E.B.3.7.5. viser, at selvangivelsesmetoden også kunne anvendes af et medicinalfirma. Også den ikke offentliggjorte Landsskatteretskendelse fra den 31. august 1994 viser, at selskabets selvangivelsesmetode er korrekt.

De andre afgørelser, som Skatteafdelingens folk påberåber sig - TfS 1999. nr. 126 VL - handlede om udgifter til rejser, mad og drikke. Det virker derfor forståeligt, at der her kun blev indrømmet 25% fradrag for udgifterne.

Afgørelsen gengivet i SKM2003.73.VLR om krosalgsarrangementet vedrørte en særlig situation, hvor regningen fra kroen lød på et samlet beløb for både lokaleleje og mad, og derfor ikke kunne adskilles. Det kan forholdene i nærværende sag.

Skatteafdelingens folk bruger sagen som løftestang for deres afgørelse, men dette kan ikke udledes af sagen. Kroen var ligeglad med, hvordan regningen blev delt op, og Landsretten har formentlig henset til, at der kunne forekomme misbrug, hvorved nogle flere udgifter blev lagt over på lokalelejen end berettiget. Der forelå således ikke modstående interesser.

I nærværende sag er der imidlertid blevet anvendt forskellige leverandører.

Skatteafdelingens opfattelse om, at deltagelse i arrangementet ikke var en nødvendighed for at kunne varetage en salgsfunktion rammer også ved siden af. Først må det således vurderes, om der er tale om en personaleomkostning på linie med bilforhandlerafgørelsen. Først når det er blevet klarlagt, at der er tale om personaleudgifter, opstår spørgsmålet om nødvendigheden.

Den subsidiære påstand bliver alene aktuel, hvis retten har den opfattelse, at samtlige selskabets udgifter til demonstrationer skal vurderes samlet. I givet fald er det repræsentantens subsidiære påstand, at udgiftsafholdelsen har karakter af kursus-/salgsomkostninger, og at samtlige udgifter også udgifterne til mad og drikke kan fradrages med 100%.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifterne til kursusholdere, leje af borde og stole, indkøb af glas, engangsservice og blomster m.v., til et arrangement, der afholdes i det samme lokale, hvor såvel bespisningen som salgsmødet finder sted, må anses for en integreret del af hele arrangementet. Retten kan herefter tiltræde Skatteafdelingens synspunkter og begrundelser, hvorefter udgifterne skal anses for repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 4. Den påklagede skatteansættelse stadfæstes derfor. Det tilføjes, at Landsskatteretten ikke har fundet grundlag for at imødekomme den fremsatte subsidiære påstand, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

..."

Under denne sag, som er anlagt den 7. oktober 2005, har H1 A/S principalt påstået Skatteministeriet dømt til at anerkende, at selskabets skattepligtige indkomst for 2002 nedsættes med 82.680 kr. Subsidiært har H1 A/S påstået den skattepligtige indkomst nedsat med beløbet på 82.680 kr. samt yderligere 28.942 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

De poster, der ønskes fradrag for, er følgende

Posterne 1 til 7 udgør i alt 110.240 kr., og beløbet på 82.680 kr. i H1s påstande udgør 75% heraf. Beløbet på 28.942 kr. i den subsidiære påstand svarer til 75% af post 8.

Yderligere sagsfremstilling

Invitationen til juledemonstrationen i ...1 indeholder yderligere følgende afsnit:

"...

Vi har i år fået DN og LB til at komme med deres bud på en lang række gode idéer til den forestående julehandel.

..."

Af H1 A/S' årsregnskab for 2002 fremgår, at H1 for dette år havde en nettoomsætning på godt 37,5 mio. kr., og at årets resultat var på godt 1,8 mio. kr.

Forklaringer

SP har forklaret, at han er direktør i H1 A/S og gennem et holdingselskab ejer anparterne heri. H1 sælger en gros binderiartikler og brugskunst til blomsterforretninger mv. Det drejer sig om alt til blomsterforretninger, bortset fra blomster, såsom keramik, krukker, kurve, ståltråd, bånd, lys og gavepapir. Artiklerne importeres hovedsageligt fra Fjernøsten og sælges fra H1s afdelinger og af nogle kørende sælgere, ligesom man kan købe over selskabets hjemmeside. H1 er ophørt med at sælge på messer og har i stedet indrettet et showroom i afdelingerne. Man havde i 2002 3 afdelinger. For H1s ca. 2500 kunder har man i 2002 haft 7 arrangementer, nemlig 3 workshops i februar, 2 demonstrationer i september og 2 demonstrationer i oktober. Ved hvert arrangement har H1 engageret kendte blomsterdekoratører til at demonstrere nye ideer indenfor blomsterbinding mv. DN har således både været ...mester. H1 inviterer indehaverne af blomsterforretningerne og forretningernes ansatte. Mad og drikkevarerne består typisk af sandwich og vand.

Procedure

H1 A/S har til støtte for sine påstande i det væsentlige gentaget anbringenderne for Landsskatteretten. H1 ønsker ved at engagere kendte blomsterdekoratører at være trendsættende, og udgifterne hertil må derfor betragtes som reklameudgifter. H1 må endvidere kunne kræve at blive stillet ligesom medicinalfirmaerne, jf. Ligningsvejledningen 2002 afsnit E.B.3.7.5.

Skatteministeriet har til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at samtlige udgifter under posterne 1 til 8 er repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret, jf. ligningslovens § 8, stk. 4, 1. pkt. Udgifterne er afholdt som udslag af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed, og udgifterne har efter deres art karakter af typiske repræsentationsudgifter. Posterne 1 til 7 udgør endvidere en integreret del af arrangementerne og kan ikke udskilles fra udgifterne til mad og drikkevarer, ligesom den praksis, som er beskrevet i Ligningsvejledningen med hensyn til medicinalfirmaer, ikke kan overføres på H1s virksomhed.

Landsrettens begrundelse og resultat

De demonstrationer og workshops, som H1 har afholdt i 2002, har rettet sig mod selskabets kunder og kundeemner, og efter indholdet af invitationerne har formålet været, at kunderne mv. kunne få "en masse inspiration, god mad og et væld af gode tilbud". Udgifterne til mad, drikkevarer og service må derfor betragtes som udgifter til repræsentation. Som Skatteafdelingen har anført har udgifterne til blomsterdekoratørerne endvidere ikke været nødvendige for at kunderne kunne sælge H1s produkter. Disse udgifter samt de øvrige udgifter, der er omfattet af denne sag, må derfor også anses for udgifter til repræsentation med begrænset fradragsret efter ligningslovens § 8, stk. 4, 1. pkt. Dette resultat er i overensstemmelse med forarbejderne til denne regel, og landsretten finder ikke, at det, der i Ligningsvejledningen er oplyst om medicinalfirmaers konferencer for læger mv., kan føre til et andet resultat i denne sag.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Efter sagens udfald skal H1 A/S betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 24.175 kr. Beløbet dækker 20.000 kr. til Skatteministeriets udgifter til advokatbistand og 4.175 kr. til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 A/S, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 24.175 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.