Spørgsmål

1. Kan Ligningsrådet tiltræde, at XX er omfattet af undtagelsen vedrørende bådebyggere i ligningslovens § 16, stk. 6, 7. pkt., med den konsekvens, at XX alene beskattes af den faktiske private anvendelse af de lystyachts, der produceres af Selskab A, i hvilket selskab XX er direktør?

2. Kan Ligningsrådet tiltræde, at XX er omfattet af undtagelsen vedrørende bådebyggere i ligningslovens § 16, stk. 6, 7. pkt., med den konsekvens, at XX alene beskattes af den faktiske private anvendelse af de lystyachts, der produceres af Selskab B, i hvilket selskab XX er direktør?

3. Uanset besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, ønskes det besvaret, hvorvidt Ligningsrådet kan tiltræde, at XXs deltagelse i en salgssejlads til Middelhavet og til Florida ikke udløser beskatning af XX i medfør af reglerne i ligningslovens § 16, stk. 6, om beskatning af værdi af fri båd?

4. Såfremt Ligningsrådet måtte nå frem til, at der ikke er grundlag for beskatning efter ligningslovens § 16, kan Ligningsrådet tillige tiltræde, at der ikke er grundlag for beskatning af XX efter andre regler, herunder statsskattelovens § 4?

5. Såfremt spørgsmål 1 og/eller 2 besvares benægtende, bedes Ligningsrådet oplyse, hvorvidt XXs deltagelse i de i spørgsmål 3 nævnte salgssejladser har haft betydning for besvarelsen af spørgsmål 1 og/eller 2?

6. Kan Ligningsrådet tiltræde, at der ikke er grundlag for beskatning af XX af værdi af fri lystbåd i henhold til ligningslovens § 16, stk. 6, eller andre bestemmelser, som følge af XXs deltagelse i afprøvnings- og testsejladser på superyachts, produceret af Selskab A eller af Selskab B, i tilknytning til og med henblik på færdiggørelse og afprøvning af sådanne superyachts, såfremt følgende betingelser stedse er opfyldte?

• Afgangssted og tidspunkt
• Destination samt ankomsttid
• Sejltid
• Formål med rejsen
• Besætning samt eventuelle passagerer på sejladsen

7. Kan Ligningsrådet tiltræde, at der ikke er grundlag for beskatning af XX af værdi af fri lystbåd i henhold til ligningslovens § 16, stk. 6, eller andre bestemmelser som følge af XXs deltagelse i andre sejladser, herunder markedsførings- og demonstrationssejladser på superyachts, produceret af Selskab A eller af Selskab B, såfremt følgende betingelser stedse er opfyldte?

• Afgangssted og tidspunkt
• Destination samt ankomsttid
• Sejltid
• Formål med rejsen
• Besætning samt eventuelle passagerer på sejladsen

Svar:

Ad 1: Nej

Ad 2: Ja

Ad 3: Afvises

Ad 4: Nej

Ad 5: Nej

Ad 6: Afvises

Ad 7: Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

XX fik ideen til virksomhedens forretningsgrundlag, da han privat købte en brugt lystyacht for ca. 20 mio. kr. Han etablerede i 1999 virksomhed med produktion og salg af store lystyachts via selskaberne Selskab C og Selskab A. Der er tale om individuelt producerede yachts i størrelsesordenen 100 fod og opefter med en salgspris fra ca. 50 mill kr. og opefter ofte et trecifret millionbeløb.

XX ønsker Ligningsrådets stillingtagen til, hvorvidt han, der som ansat hovedaktionær, og derfor som udgangspunkt er omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 6, er omfattet af bestemmelsens undtagelsen for bådebyggere. Han ønsker også Ligningsrådets stillingtagen til, hvorvidt han er skattepligtig efter ligningslovens § 16, stk. 6, eller andre bestemmelser for privat anvendelse af diverse yachter i forbindelse med konkret anvendelse af disse.

Produktionen af de i koncernen producerede/solgte lystyachts er organiseret på den måde, at Selskab D,, og Selskab C, er hovedaktionærer i selskabet Selskab A samt Selskab B. Selskabet Selskab A foretager omfattende projektering og salg på bestilling af endnu ikke byggede skibe, som bliver bygget på forskellige værfter.

Selskabet Selskab B bygger såkaldte spekulationsyachts, det vil sige skibe, der ikke på forhånd er kunder til. Skibene finansieres af selskabet via koncernens egne midler, men vil fremover muligvis også blive finansiering via eksterne finansieringskilder. Herudover forsøges indgået aftale med Danmarks Skibskreditfond.

De af Selskab B producerede skibe bygges af selskabet, idet de udfærdiger tegninger og/eller ændringer af skibe, som bliver leveret i rå form med skroget og motor fra værfterne, som selskabet færdiggør med el, ventilation, maling, interiør m.v. med delvis hjælp fra underleverandører (elektriker m.v.). XX deltager personligt under hele processen både på værfterne, under færdiggørelsen og under testsejladserne, hvor han på visse områder er den, der ved mest om relevante tekniske løsninger, som skal indrettes og testes. Han bruger således hovedparten af sin totale arbejdstid og indsats på bådebygning. Skibende bliver herefter solgt gennem Selskab A. Om XXs baggrund for at udføre dette arbejde kan nævnes, at hans far som var bådebygger og har oplært ham. Der er tale om et særdeles omfattende arbejde at færdiggøre disse yachts. Som eksempel kan nævnes, at der ved færdiggørelse af den senest leverede yacht blev anvendt 2.000 timers arbejde på afprøvning og installation efter at den var leveret fra værftet.

Selskab A påtænker at iværksætte utraditionelle markedsføringsmæssige tiltag. Således påtænker Selskab A, at deltage i en prøve-, fremvisnings- og markedsføringssejlads f.eks. til Middelhavet og Miami i en af de producerede lystyachter. Herefter skal lystyachten sejle til og i andre områder, hvor der konkret vurderes at være muligheder for at sælge den. De nærmere destinationer fastlægges under hensyntagen til sæsonen for bådudstillinger samt i øvrigt efter en vurdering af, hvor de bedste afsætningsmuligheder forventes at være.

XX vil, i sin egenskab af direktør, i hvilken forbindelse han er ansvarlig for salg, produktudvikling m.v., være tilstede på lystyachten på enkelte strækninger fra havn til havn, samt når der afholdes prøvesejladser, fremvisninger, m.v. Derimod vil XX ikke fast opholde sig på lystyachten under salgsturen.

I den forbindelse skal det bemærkes, at XX, i sin egenskab af ansvarlig for produktudvikling m.v., skal deltage i salgssejladserne med henblik på at eliminere fejl og justere uhensigtsmæssigheder med henblik på fremtidig produktudvikling.

Endvidere vil XX, i sin egenskab af ansvarlig for salg, markedsføring m.v., deltage for dels at erhverve en nødvendig viden om den af Selskab A individuelt producerede og tilrettede lystyacht, for herved at kunne udøve en forsvarlig og optimal salgsformidling ved et forhåbentligt efterfølgende salg af denne, og dels skal XX deltage med henblik på direkte salg til potentielle kunder.

Endelig deltager XX, i sin egenskab af direktør for Selskab A, som repræsentant for selskabet i forbindelse med forretningsmøder m.v.

XXs hustru, YY, er direktør i Selskab D, og arbejder på lige fod med XX i alle koncernens selskaber, der har relation til produktion og salg af både. YYs primære ansvarsområde er dekoration, udsmykning og funktionalitet. Det er således YY, der vejleder kunderne og disses ægtefæller vedrørende indretning af skibet og efterfølgende forestår indretning og dekoration. YY vil i denne egenskab deltage i visse testsejladser med henblik på færdiggørelse og forbedring af indretningen af den enkelte superyacht. Ligeledes vil YY deltage i demonstrationssejladser, hvor hun vil forestå den del af salgsarbejdet, der vedrører indretning og dekoration af spekulationsyachts.

Markedsføringen i branchen sker traditionelt ved bådudstillinger, heraf mange flydende bådudstillinger, hvor de enkelte yachts søsættes eller sejles til udstillingen. Der er tillige en række lukkede bådudstillinger, hvor alene særdeles velhavende kundeemner har adgang.

Ideen med markedsføringen af superyachts i forbindelse med prøvesejladser er ifølge XX ikke ukendt i branchen, men det forventes, at denne markedsføring vil være langt mere effektiv end den traditionelle markedsføring, hvor kunderne skal opsøge en bådudstilling. En væsentlig fordel ved den påtænkte markedsføring er således, at markedsføringen så at sige "flyttes ud til kunden" i stedet for at foregå på en bådudstilling i konkurrence med andre aktører på markedet.

Den skatteansættende myndigheds udtalelse

Ligningsmyndighederne i K Kommune, har udtalt, at de ikke har nærmere kendskab til de faktiske forhold i sagen. De kan dog oplyse, at XX ikke længere ejer en båd personligt, idet der for regnskabsåret 1999 var anført en båd til en værdi af 26 mill kr. og til nul i 2000.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 6, at en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform er omfatte af en formodning for, at en lystbåd er stillet til rådighed hele året, hvis den er stillet til rådighed for privat anvendelse (formodningsreglen). Vedkommende skal således beskattes af et beløb svarende til 2 % pr. uge af bådens anskaffelsesværdi. Ved opgørelsen foretages en fordeling mellem eventuelle flere direktører m.v. der får den stillet til rådighed, og der fratrækkes de perioder, hvor båden anvendes erhvervsmæssigt.

Der er ingen tvivl om, at XX tilhører den personkreds, der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 6, da han er ansat i de selskaber, hvor han også er direktør og hovedaktionær. Hvis man tilhører denne persongruppe, er der to undtagelser for, at man er omfattet af formodningsreglen. Den ene er, hvis der er tale om en personalelystbåd, den anden, hvis der er tale om en bådebygger under nærmere betingelser. Der er i sagen ikke tale om personalelystbåde. Spørgsmålet er herefter, om XX er omfattet af undtagelsen for bådebyggere.

Det følger af ændringsforslag til L 237, bilag 30, hvorved bådebyggerreglen blev indført, at der er tale om en forholdvis snæver undtagelsesbestemmelse, og at der skal opfyldes følgende tre betingelser:

"For det første skal der være tale om en arbejdsgiver, der har det som hovederhverv at producere lystbåde eller dele til lystbåde. Arbejdsgiveren/virksomheden skal aktuelt og overvejende drive bådproduktion m.v. Der vil normalt være tale om hovederhverv, når over 50 pct. af virksomhedens omsætning stammer fra produktion af lystbåde og dele hertil. Afkast af passiv kapitalanbringelse i f.eks. obligationer eller aktier i ikke-koncernforbundne selskaber medregnes ikke i omsætningen.

For det andet er det samtidig en forudsætning, at den ansatte direktør eller medarbejderen med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform overvejende er beskæftiget med at producere lystbåde eller dele heraf. Når den ansatte hovedaktionær m.fl. anvender over 50 % af sin faktiske arbejdstid i virksomheden med bådproduktion m.v., vil beskæftigelseskravet normalt være opfyldt.

For det tredje skal virksomhedens produktion af enten lystbåde eller dele til lystbåde være afhængig af, at produkterne afprøves via test- eller prøvesejladser i virksomhedens lystbåde. Som eksempler på dele, hvor afprøvning via testsejladser må anses for nødvendige, kan nævnes sejl, skrog, master, skibsmotorer og lign."

Som yderlig fortolkningsbidrag kan anvendes skatteministeriets cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001, hvor der under punkt 3.3.1.2 er nævnt de tre betingelser, men hvor den 3. er uddybet, så den har følgende ordlyd:

"For det tredje skal virksomhedens produktion af enten lystbåde eller dele til lystbåde være afhængig af, at produkterne afprøves via test- eller prøvesejladser i virksomhedens lystbåde. I modsætning til f.eks. en bådudlejningsvirksomhed, er bådebyggervirksomheder ligesom andre produktionsvirksomheder afhængige af at kunne råde over deres produkter med henblik på afprøvning og udvikling. Visse dele til lystbåde vil være så uvæsentlige og små, at det ikke er en vigtig forudsætning eller nødvendigt at teste dem på en lystbåd, eksempelvis askebægre, maritime pyntegenstande, køkkenservice o.lign. Som eksempler på dele, hvor afprøvning via testsejladser må anses for nødvendige, kan nævnes sejl, skrog, master, skibsmotorer og lignende."

Til spørgsmål 1:

Det er styrelsens opfattelse, at Selskab A ikke er en bådebyggervirksomhed, men en handelsvirksomhed, fordi den primært beskæftiger sig med handel med både, selskabet ikke selv bygger. Der er ifølge bemærkningerne til loven tale om en meget snæver undtagelsesbestemmelse, hvorfor det indstilles at Ligningsrådet svare nej til spørgsmål 1, således at XX ikke kommer ind under bådebyggerundtagelsen, og derfor er omfattet af formodningsreglen i den situation.

Til spørgsmål 2:

Det er styrelsens opfattelse, at Selskab B, efter det oplyste, kan benævnes bådebyggervirksomhed, idet der er tale om:

Til spørgsmål 3:

Se under indstillingen vedrørende spørgsmål 6-7.

Til spørgsmål 4:

Det indstilles at svare nej, idet XX som hovedaktionær også kan blive beskattet med hjemmel i Ligningslovens § 16 A, stk. 10, hvis der er tale om udlodning.

Til spørgsmål 5:

Ved besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, er det uden betydning om XX deltager i de i spørgsmål 3 nævnte sejladser.

Til spørgsmål 3 og 6-7:

Det indstilles, at Ligningsrådet afviser at besvarer alle tre spørgsmål, fordi man ikke på forhånd kan sige om en konkret rejse er 100 % erhvervsmæssig, da man ikke ved, hvor megen privat brug der eventuelt vil være tale om på de enkelte sejladser. Hvis man f.eks. tænker sig en situation, hvor der ikke på forhånd er lavet aftaler om konkrete kundebesøg eller udstillinger, eller der ikke er tale om en egentlig testsejlads, så vil der konkret kunne være tale om en privat anvendelse af den pågældende båd. Dette vil særligt kunne forekomme i situationer, hvor XXs kone YY deltager på de nævnte rejser, da det efter det oplyste ikke er nødvendigt for udførelsen af det arbejde, hun udfører, at hun deltager på sejladserne, idet hendes opgaver vil kunne varetages på land eller om bord på bådene i havn.

Skatteministeriet har, som det er spørger bekendt, udarbejdet en vejledning, som er offentliggjort på Told- og Skattestyrelsen, hjemmeside under juridiske afgørelser SKM2001.363.DEP, og som har medvirket til, at spørger har rejst spørgsmål 6-7. I nævnte vejledning gives der retningslinjer for, hvad man skal forstå ved erhvervsmæssig anvendelse af lystbåde, og hvilke tiltag man kan gøre for at sikre sig dokumentation, hvis at en lystbåd anvende udelukkende erhvervsmæssigt.

Ligningsrådet kan tiltræde Told- og Skattestyrelsen indstilling