A's klage skyldes, at toldcentret har afkrævet klageren 156,72 kr. i told og moms for en pakke, indeholdende 2 stk. cd'er og 2 stk. videobånd, som klageren har fået tilsendt fra USA.
Det er oplyst, at klageren den 30. juli 1999 via Post Danmark fik udleveret en pakke afsendt fra USA. Pakken indeholdt 2 stk. cd'er samt 2 stk. videobånd. Pakken var deklareret. I forbindelse med udlevering af pakken er der opkrævet 215 kr. i told og moms. Klageren har efterfølgende rettet skriftlig henvendelse til Post Danmark Internationalt Postcenter og anmodet om tilbagebetaling af den opkrævede told og moms, under henvisning til, at klageren havde modtaget varerne fra en bekendt, og at der var tale om privat materiale, som klageren ikke skulle betale for.
Der er ligeledes fremlagt skrivelse fra afsenderen af 1. august 2000til toldekspeditionen med følgende indhold:
"I understand that you have erroneously assumed a package of mine sent to my friend, A, to be merchandise. I hereby declare, that the package in question sent July 21, 1999 containing music videos and compact discs was a gift. If you have any further questions or doubts feel free to contact me."
Der har endvidere været ført korrespondance mellem klageren og toldcentret, der herefter ved den påklagede afgørelsealenehar afkrævet klageren 156,72 kr. i told og moms.
Varernes værdi er ud fra forsendelsens deklaration i alt ansat til (80 US $ til en ca. kurs på 720,52 kr./100 US $) 576,42 kr., hvoraf 288,21 kr. (1 cd'er og 1 video) er fritaget for afgift. 3,5 % told og 25 % moms er beregnet af resten, hvilket bliver 156,72 kr.
Toldcentret har som begrundelsefor sin afgørelse anført, at man har anset indførslen af de omhandlede varer som værende af ikke-erhvervsmæssig karakter og således givet delvis toldfritagelse.
I denne forbindelse har toldcentret henvist til, at det fremgår af Rådets forordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 med senere ændringer, at der kan gives toldfritagelse ved indførsel af blandt andet varer, der har personlig karakter, hvilket er nærmere præciseret i forordningens artikel 29-31, der fastslår, at der ikke skal betales told af varer, som sendes fra en privatperson i et ikke EU-land til en anden privatperson i EU, når der er tale om indførsel uden erhvervsmæssig karakter. Herved forstås forsendelser, der finder sted lejlighedsvis og som udelukkende indeholder varer, der er bestemt til modtagerens personlige brug eller til brug for dennes familie, og hvis beskaffenhed eller mængde ikke kan give anledning til tvivl om, at indførslen sker i et ikke-erhvervsmæssigt øjemed. Endelig skal forsendelsen være sendt til modtageren uden nogen form for vederlag.
Den nævnte toldfritagelse er imidlertid betinget af, at forsendelsen kun indeholder varer til en samlet værdi, der ikke overstiger 45 EUR (ca. 340 kr.) pr. forsendelse. Overstiger den samlede værdi af flere varer pr. forsendelse 45 EUR, indrømmes der fritagelse op til dette beløb for de varer, som hvis, de blev indført særskilt, kunne komme ind under den nævnte fritagelse, dog således at opdeling af en enkelt varers værdi ikke kan finde sted. Toldcentret har i denne forbindelse ved sin beregning af told og moms forsøgt at nå beløbet på 340 kr. tættest muligt.
Toldcentret har endvidere under henvisning til art. 165, stk. 2, i Kommissionens forordning nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 (EF-toldkodeks) med senere ændringer, ikke medregnet portoen til den omhandlede forsendelses toldværdi, idet forsendelsen er anset værende uden erhvervsmæssig karakter. Toldcentret har herudover ved beregning af toldværdien henvist til Rådets forordning nr. 866/97 af 12. maj 1997 art. 1, hvoraf enhedstoldsatsen på 3,5% fremgår.
Endelig har toldcentret ved fastsættelse af toldværdien henvist til EF-toldkodeksens kap. 3, art. 31, stk. 1, hvoraf fremgår, at såfremt art. 29 og 30 ikke kan anvendes til fastsættelse af en vares toldværdi, skal værdien fastsættes på grundlag af de foreliggende data og ud fra en rimelig fremgangsmåde, der er forenelig med grundprincipperne i de almindelige bestemmelser. Toldcentret har i denne forbindelse anført, at idet der ikke foreligger nærmere dokumentation for varernes værdi, har man anvendt den på deklarationen angivne værdi.
For så vidt angår beregningen af moms har toldcentret henvist til, at momsfritagelse gives i samme omfang og under samme betingelser som fastsat ved toldfritagelse, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 159 af 3. marts 2000 om merværdiafgiftsloven. Det fremgår i denne forbindelse af bekendtgørelsens § 10, stk. 2, at såfremt forsendelsen indeholder varer for en værdi af over 360 kr. er forsendelsen i sin helhed udelukket for momsfritagelse, hvorfor toldcentret har beregnet moms af de omhandlede varer.
Told- og Skattestyrelsen har i en udtalelse til Landsskatteretten meddelt, at man efter en nærmere undersøgelse af den amerikanske gavegivers forhold har konstateret, at afsenderes er et kommercielt firma, der driver internethandel hovedsageligt med cd'er, videoer og lignende produkter. Hertil kommer, at forsendelsen formelt var forsikret, hvorfor gaveerklæringen forekommer at været afgivet pro forma med det formål at omgå toldreglerne og opnå den fordel, der ligger i at få behandlet forsendelsen som værende ikke-erhvervsmæssig. Styrelsen har endvidere anført, at der ikke er sammenhæng mellem klagerens forklaring om varernes reelle værdi og den tegnede forsikringssum på 80 US $. Denne sum svarer i øvrigt tilnærmelsesvis til internetvirksomhedens salgspris for cd'ere og videoer. På denne baggrund er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at sagen er af principiel karakter, idet man blot ved at indhente et gavebrev fra en sælger kan opnå toldbehandling som ikke-erhvervsmæssig forsendelse, hvilket kan medføre, at varer erhvervet ved erhvervsmæssig internethandel kan opnå de samme fordele som udveksling af varer uden erhvervsmæssig karakter mellem privatpersoner.
Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke er pligtig til at betale told og moms af de omhandlede varer.
Klageren har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at de omhandlede varer er en gave fra hans ven i USA og indeholder privat materiale i form af private video- og audiooptagelser. Klageren har i denne forbindelse anført, at det er korrekt, at vennen sælger forskellige produkter, og han reklamerer for disse på en hjemmeside, men det ikke er korrekt, at der er tale om et kommercielt firma, ligesom de omhandlede varer i øvrigt ikke indeholder materiale fra hjemmesiden.
Klageren har samtidig anført, at betingelserne for afgiftsfritagelse er tilstede, idet den omhandlede forsendelse er en lejlighedsvis vareindførsel, der er sendt til klageren uden nogen form for betaling og som er bestemt til klagerens personlige brug. Endvidere er forsendelsen af en beskaffenhed eller mængde, der ikke kan give anledning til tvivl om, at indførslen er sket i et ikke-erhvervsmæssigt øjemed, ligesom det er dokumenteret, at varerne har en samlet værdi, der ikke overstiger 45 EUR.
Klageren har herudover anført, at toldcentret fejlagtigt tager udgangspunkt i den på pakken angivne værdi på 80 US $, der alene er anført af forsikringsmæssige hensyn. Toldcentret kunne ved en gennemgang af indholdet af pakken have bemærket, at der var tale om varer af privat karakter, hvorfor varerne kun skal ansættes til en værdi, svarende til tomme/uindspillede cd'er/videobånd. Klageren har endelig til støtte for dennes påstand anført, at han ikke kan fremlægge faktura og lign., da der er tale om en gave, men har i stedet fremlagt en erklæring fra sin ven, der dokumenterer, at de omhandlede varer rent faktisk er en gave.
Landsskatteretten skal udtale:
I henhold til toldlovens § 2, behandles varer, der føres ind i, transiterer eller føres ud af det danske toldområde, efter EF's retsakter, herunder EF's toldkodeks. Der svares told i henhold til disse retsakter.
Det fremgår endvidere af art. 201 i Rådets forordning nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførsel af en EF-toldkodeks, at toldskyld opstår, når en importafgiftspligtig vare overgår til fri omsætning.
I henhold til Rådets forordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter med senere ændringer, fremgår det af art. 27, at der kan indrømmes fritagelse for importafgifter for forsendelser bestående af varer af ringe værdi, der forsendes direkte fra et tredjeland til en modtager i Fællesskabet, og hvis samlede egenværdi ikke overstiger 22 EUR pr. forsendelse.
Det fremgår samtidig af forordningens artikel 29, at med forbehold af art. 30 og 31 indrømmes der fritagelse for importafgifter for varer i forsendelser fra en privatperson i et tredjeland til en anden privatperson i Fællesskabets toldområde, når der er tale om indførsel uden erhvervsmæssig karakter. Efter art. 29, stk. 2, skal "indførsel uden erhvervsmæssig karakter" forstås som forsendelser, der finder sted lejlighedsvis og som udelukkende indeholder varer, der er bestemt til modtagerens personlige brug eller til brug for dennes familie, og hvis beskaffenhed eller mængde ikke kan give anledning til tvivl om, at indførslen sker i et ikke-erhvervsmæssigt øjemed og som sendes til modtageren uden nogen form for vederlag.
Efter forordningens art. 30, gælder den nævnte fritagelse imidlertid alene, såfremt forsendelsen kun indeholder varer til en samlet værdi, der ikke overstiger 45 EUR pr. forsendelse. Overstiger den samlede værdi af flere varer pr. forsendelse 45 EUR, indrømmes der fritagelse op til dette beløb for de varer, som, hvis de blev indført særskilt, kunne komme ind under den nævnte fritagelse, dog således at opdeling af en enkelt vares værdi ikke kan finde sted.
Endelig fremgår det af momslovens § 12, stk. 1, at der skal betales moms af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU, dog er der efter momslovens § 36 mulighed for momsfritagelse i en række nærmere opregnet tilfælde. Momsgrundlaget er efter momslovens § 32, stk. 1, toldværdien tillagt eventuel told og andre afgifter, der er foranlediget af indførslen.
Landsskatteretten finder efter de foreliggende oplysninger, herunder oplysningen om afsenderes udøvelse af internetvirksomhed i USA med salg af cd´er, videoer mv. samt det faktum, at forsendelsen var deklareret med en værdi af 80 US $ og i øvrigt ikke var deklareret som gave, at klageren alene ved fremlæggelse af en skrivelse fra afsenderen, ikke herved i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret overfor retten, at den omhandlede forsendelse skulle være en gave, indeholdende privat materiale og ikke varer, der er fremsendt som led i en erhvervsmæssig udøvelse. Retten finder således, at der er opstået toldskyld for samtlige forsendte varer, jf. toldkodeksens art. 201, og at reglerne i art. 27, 29-30 om fritagelse for importafgifter efter Rådets forordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 med senere ændringer ikke finder anvendelse i det foreliggende tilfælde.
Retten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte toldcentrets fastsættelse af toldværdien for de omhandlede varer, der findes at være en rimelig fremgangsmåde og i overensstemmelse med toldkodeksens art. 31, idet retten dog bemærker, at forsendelsesomkostningerne i overensstemmelse med art. 165, stk. 1, i Kommissionens forordningen nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til EF-toldkodeksen med senere ændringer, skal medregnes i de omhandlede varers toldværdi, da forsendelsen anses at have erhvervsmæssig karakter.
Landskatteretten finder endelig ikke, at de omhandlede varer er momsfritaget efter momslovens § 36, hvorfor klageren ligeledes skal betale moms af de omhandlede varer i medfør af momslovens § 12, opgjort efter momslovens § 32, stk. 1.
Den påklagede afgørelse vil i overensstemmelse med ovennævnte være at ændre, således at det stedlige toldcenter i henhold til Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 2. anmodes om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse.