Parter:
H A/S
(advokat Knud Borup Jensen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Jakob Krogsøe, København)

Afsagt af landsdommerne:
Hanne Kildal, Lilholt og Henriette Frölich (kst.)

Den 25. maj 2000 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende fastsættelsen af sagsøgeren, H A/S', indkomst for indkomståret 1997:

".....

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Det er oplyst, at det klagende selskab driver en trykkerivirksomhed, der i indkomståret 1997 har haft en omsætning på 2.370.566 kr. Virksomheden er drevet af eneaktionæren A. Produktionen blev i 1997 flyttet til nye lokaler beliggende på X1-vej 6, der ejes af A. Ibrugtagningen af de nye lokaler blev markeret med en reception.

Receptionen blev annonceret i Y1-by Folkeblad med følgende ordlyd:

"Reception/Åbent hus

Efter at pladsen gennem 10 år er blevet for trang på X2-vej er vi nu flyttet til nye og tidssvarende lokaler på X1-vej 6.

I den anledning holder vi reception/åbent hus

Fredag den ..... 1997
kl. 13-17
hvor det vil glæde os at se kunder, leverandører og forretningsforbindelser til en hyggelig eftermiddag med lidt godt til ganen.

Med venlig hilsen og på gensyn

H A/S"

Derudover er der sendt personlige invitationer til de personer, der er fremgået af kunde- og leverandørkartoteket.

Ved receptionen er der serveret et tagselvbord med pålæg, pølser, salat, ost og kiks samt fadøl, vand, vin ad libitum. Efterfølgende er der serveret kaffe. Udgiften til mad og drikke har udgjort 6.524 kr. for mad fra slagteren, øl og vand 1.172 kr. og 4.522 kr. til vin. Derudover har der været udgifter til service m.v. 2.337 kr., leje af telt og borde m.v. 5.925 kr., bordpynt og diverse i alt 1.516 kr. De samlede udgifter har andraget 21.996 kr. Det er skønnet, at der har deltaget mellem 150 og 200 personer i receptionen. Ved udregning af kuvertpris er der foretaget et skøn på 175 deltagende.

Selskabet har foretaget fradrag for de samlede udgifter, idet man har anset disse for reklameudgifter i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.

De stedlige skattemyndigheder har anset udgifterne til reception for delvist fradragsberettigede repræsentationsudgifter og dermed alene godkendt fradrag for 25% eller 5.499 kr.

Myndighederne har begrundet ansættelsen med, at der har været tale om egentlig bespisning, og at arrangementet ikke har henvendt sig til en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Der er ved afgørelsen af, at der er tale om egentlig bespisning lagt vægt på, at der har været en kuvertpris på 125 kr., der omfatter både mad og drikke i et ikke ubetydeligt omfang.

Selskabets advokat har over for Landsskatteretten påstået fradrag for de afholdte udgifter godkendt med det fulde beløb som selvangivet.

Det er til støtte herfor gjort gældende, at der ikke har været tale om egentlig bespisning, idet kuvertprisen for mad har udgjort 37,28 kr. pr. person og prisen for drikkevarer har udgjort 32,48 kr. pr. person. Der har således ifølge selskabets advokat været tale om et særdeles "beskedent" traktement, hvilket må medføre 100% fradrag. Det er således ifølge selskabets advokat ikke korrekt, når det fra myndighederne er anført, at der har været en kuvertpris på 125 kr. Det har været nødvendigt at leje et telt, der var opstillet ved hovedindgangen til virksomheden for at friholde produktionslokalerne, således at disse kunne præsenteres og demonstreres for interesserede, potentielle kunder, ligesom det var for at sikre, at der ikke opstod skade på de nyinstallerede maskiner. Denne udgift skal ifølge selskabets advokat ikke medregnes til kuvertprisen.

Videre er det over for Landsskatteretten anført, at der som nævnt er udsendt invitationer til alle, der er opført i kunde- og leverandørkartoteket og formålet har været at fremvise den nye virksomhed, der er indrettet i nye lokaler med samtidig indkøb af en ny maskinpark. Herudover er der indrykket en annonce i Y1-by Folkeblad, der henvender sig til en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder for at gøre opmærksom på den nye virksomhed, der blev drevet fra nye lokaler.

Det fremhæves fra selskabets advokat, at der har været tale om en meget stor udvidelse. Formålet med receptionen har således været at fremvise den nye virksomhed med de muligheder, der har ligget i den nye maskinpark.

Selskabets advokat har over for Landsskatteretten konkluderet, at traktementet ved receptionen ikke har haft karakter af bespisning, og at arrangementet i det hele har henvendt sig til en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder for at udbrede kendskabet til virksomheden og fremme mulighederne for at gøre virksomheden kendt og fordelagtigt bemærket.

Landsskatteretten skal udtale:
Fradrag for reklame- og repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1 og stk. 4, forudsætter, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Fradrag for udgifter til reklame kan herefter foretages efter ligningslovens § 8, stk. 1. Ifølge bestemmelsens forarbejder forudsætter fradrag, at udgifterne er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager således sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket, jf. tillige pkt. 14.2 i cirkulære til ligningsloven, cirkulære nr. 72 af 17. april 1996.

Udgifter til repræsentation kan fradrages efter ligningslovens § 8, stk. 4. Efter bestemmelsens forarbejder, jf. tillige pkt. 14.3.1. i nævnte cirkulære til loven, er fradrag betinget af, at udgifterne er afholdt over for andre end virksomhedens medarbejdere for at afslutte forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser.

Endelig fremgår det af forarbejderne til ligningslovens § 8, at arrangementer som f.eks. receptioner i særlige tilfælde kan have et sådant reklamemæssigt islæt, at udgifterne dertil kan fratrækkes som reklameudgifter i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1. Det er dog en betingelse herfor, at der er åben adgang for en større ubestemt kreds af personer, og at der for så vidt angår traktementet alene er tale om en mindre servering, der ikke har karakter af egentlig bespisning, jf. tillige pkt. 14.2. i førnævnte cirkulære. Såfremt disse betingelser ikke kan anses for opfyldt, kan udgifterne alene fradrages som repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 4, under forudsætning af den fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

To medlemmer, herunder Retsformanden, finder på baggrund af det om arrangementet oplyste, at der har været tale om den fornødne direkte og umiddelbare tilknytning til indkomsterhvervelsen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet anledningen til arrangementet har været af forretningsmæssig karakter, ligesom dette formål fremgår af annonceringen. Endvidere finder disse medlemmer, at der har været adgang for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.

Disse medlemmer finder imidlertid efter en samlet vurdering, at traktementet uanset den lave kuvertpris må anses for egentlig bespisning. Der er herved lagt vægt på traktementets størrelse og karakter. Endvidere er der lagt vægt på, at receptionen har været afholdt omkring frokosttid, og de deltagende har haft mulighed for at sidde ned. Udgifterne til receptionen må herefter anses for delvist fradragsberettigede repræsentationsudgifter i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4. Ansættelsen vil som følge heraf være at stadfæste.

Et medlem finder, at udgiften har haft en direkte og umiddelbar tilknytning til indkomsterhvervelsen samt, at der har været adgang for en ubestemt kreds. Dette medlem finder videre under hensyn til den lave kuvertpris samt arrangementets tilrettelæggelse, at udgifterne kan anses for reklameudgifter og dermed fuldt fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 1.

Afgørelse vil være at træffe efter stemmeflertallet.

....."

Under denne sag, der er anlagt den 6. juli 2000, har sagsøgeren påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for 1997 ansættes til 335.531 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

A har forklaret, at han er direktør i og i 1997 tillige var eneaktionær i H A/S. H A/S drev virksomhed som et mindre, traditionelt off-set trykkeri, der havde til huse i lokaler, der var for små og dårlige til formålet. I 1997 købte han personligt en ejendom på 402 m² i centrum af Y1-by, og der blev samtidig købt et nyt digitalt trykkeanlæg. På forslag fra Arbejdsgiverforeningens konsulenttjeneste, der havde været involveret ved indkøbet af det digitale udstyr, besluttede han sig for at afholde en reception med det formål at demonstrere anlægget. Både de daværende og tidligere kunder blev indbudt til receptionen. Nogle af kunderne fik jævnligt lavet trykopgaver, men der var også mange, der blot havde fået lavet en opgave flere år tidligere. Tanken var, at der skulle være et jævnt flow af gæster i løbet af eftermiddagen, så han havde mulighed for at demonstrere maskinerne. Han vidste overhovedet ikke, hvor mange der ville komme til receptionen. Han valgte derfor at købe diverse pålægsvarer, der kunne skæres på stedet, samt pate og leverpostej. Hans kone og svigermor hjalp med maden. Der måtte ikke medbringes mad i produktionslokalet, så der var opstillet et bord på lageret, hvorpå maden og papservice var placeret, og hvor gæsterne kunne stå og spise. I receptionen kunne gæsterne stå ved opsatte cafeborde. Teltet var lejet som en form for "buffer". Meningen var, at hvis det blev for trangt, så kunne man sætte sig i teltet efter at have set maskinerne. Her var der opsat borde, der var dækket med papirsduge, og der var opsat blomster. Bordene var ikke i øvrigt dækkede. Han ved ikke, om der var gæster, der spiste i teltet, idet han opholdt sig i produktionslokalet hele dagen. Det var en kold og blæsende novemberdag, så der var opsat gasvarmere i teltet. Der var stor interesse for at se det nye anlæg, og han vil regne med, at der kom 150 - 200 gæster. De første gæster kom kl. 13.30. Det store ryk kom ved 15/15.30-tiden. Når der i annoncen i Y1-by Folkeblad stod "åbent hus", så indikerede det, at også potentielle kunder var velkomne.

Sagsøgeren har til støtte for påstanden gjort gældende, at receptionsudgifterne er en reklameudgift, der er fuldt fradragsberettiget i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1. Receptionen blev afholdt for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder med det sigte at opretholde virksomhedens almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtig bemærket. Til sammenligning med Vestre Landsrets dom af 19. januar 1996, hvor receptionsudgifterne blev anset som reklameudgifter, var der i sagsøgerens dagbladsannonce tilføjet ordene: "åbent hus". Herudover var der ikke forskel på de to annoncer. Invitationen til receptionen blev sendt i et stort antal til daværende og tidligere kunder. Serveringen, der bestod af pålæg hentet hos slagteren, kan ikke sidestilles med en egentlig bespisning. Kuvertprisen - der alene skal indbefatte udgifterne til maden - var lav, og maden blev rettet an i lagerlokalet, hvor den blev indtaget stående. Endelig fandt receptionen ikke sted ved frokosttid.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at betingelserne for at kunne fratrække receptionsudgifterne som en reklameudgift ikke er opfyldt. Sagsøgeren sendte receptionsindbydelsen, der efter sin formulering alene rettede sig mod aktuelle kunder og forretningsforbindelser, til de personer, som fremgik af sagsøgerens kunde- og leverandørkartotek. Annoncen i Y1-by Folkeblad havde samme formulering som receptionsindbydelsen, og uanset at der står "åbent hus" i annoncen, vil potentielle kunder ikke føle sig omfattet af den personkreds, der indbydes. Sagsøgeren har derfor ikke godtgjort, at der reelt var åben adgang til arrangementet for offentligheden eller en større ubestemt kreds af personer. Endvidere havde traktementet karakter af egentlig bespisning. Arrangementet fandt sted ved frokosttid, og der blev serveret egentlig frokost i form af et tag-selv-bord med pålæg, pølser, salat, ost og kiks samt fadøl, vand og vin ad libitum. Endelig kunne maden indtages siddende. Der må foretages en konkret vurdering af arrangementet, og det er ikke afgørende, om kuvertprisen isoleret set var lav.

Landsrettens begrundelse og resultat:
Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 8, stk. 4, at arrangementer i særlige tilfælde kan have et sådant reklamemæssigt islæt, at udgifter hertil kan fradrages fuldt ud som reklameudgifter. For at anse receptionsudgifter som en reklameudgift skal der være tale om et arrangement, hvortil der er åben adgang for offentligheden eller for en større og ubestemt kreds af personer. Efter ordlyden af annoncen i Y1-by Folkeblad, der henvender sig til kunder, leverandører og forretningsforbindelser, er der ikke grundlag for at fastslå, at arrangementet havde en sådan karakter. Det bemærkes herved, at der ikke foreligger oplysninger om, at der rent faktisk ved receptionen deltog personer, der ikke var særskilt indbudt. Receptionsudgifterne skal allerede derfor behandles som en repræsentationsudgift med begrænset fradragsret, jf. ligningslovens § 8, stk. 4.

Landsretten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, H A/S, betale sagsomkostninger til sagsøgte med 8.000 kr.