| Oplysninger som nævnt i skatteforvaltningslovens § 17 kan som hovedregel videregives til andre forvaltningsmyndigheder efter reglerne i FVL § 28.
Det forudsættes endvidere, at personoplysninger som nævnt i SFL § 17, der behandles ved hjælp af elektronisk databehandling, kan videregives til andre myndigheder efter reglerne herom i persondataloven.
Der skelnes i FVL § 28 mellem oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, jf. stk. 1, og andre fortrolige oplysninger, jf. stk. 3.
Oplysninger om rent private forholdSom eksempler på oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold nævnes i bestemmelserne oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende.
Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold må efter FVL § 28, stk. 2 kun videregives, når en af følgende betingelser er opfyldt:
- den, oplysningen angår, har givet samtykke
- det følger af lov eller bestemmelse fastsat ved lov, at oplysningen skal videregives
- videregivelse sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår
- videregivelse er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver
Herudover må oplysninger om rent private forhold videregives efter reglerne i § 10 i persondataloven, hvis dette alene sker med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af undersøgelserne.
Andre fortrolige oplysningerAndre fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om økonomiske eller erhvervsmæssige forhold, må efter forvaltningsloven videregives til en anden forvaltningsmyndighed i videre omfang end oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold. Videregivelse af andre fortrolige oplysninger må således ske, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for den modtagende myndigheds virksomhed eller for en afgørelse, denne myndighed skal træffe, jf. FVL § 28, stk. 3.
Er en forvaltningsmyndighed berettiget til at videregive en fortrolig oplysning til en anden forvaltningsmyndighed, har den pågældende forvaltningsmyndighed også pligt til at efterkomme en udleveringsanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed, jf. FVL § 31.
Selvstændig forvaltningsmyndighedEtableringen af den statslige enhedsforvaltning indebærer, at SKAT anses for én selvstændig forvaltningsmyndighed. Videregivelse af oplysninger mellem eksempelvis to skattecentre, to samarbejder eller mellem en af disse enheder og hovedcentret anses derfor tilsvarende for intern videregivelse, jf. afsnit M.3.2.3.
Videregivelse til den kommunale borgerbetjening på skatteområdetSFL § 16, stk. 2, bemyndiger skatteministeren til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal løse opgaver, der har karakter af borgervejledning og lignende faktisk forvaltningsvirksomhed, og som efter § 1 henhører under SKATs opgaver. Skatteministeren har udnyttet denne bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 1007 af 20. oktober 2005 om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet.
Har kommunalbestyrelsen oprettet et eller flere borgerservicecentre i kommunen og lagt opgaven på skatteområdet der, gælder Indenrigs- og Sundhedsministeriets lov nr. 554 af 24. juni 2005 om kommunale borgerservicecentre for udvekslingen af oplysninger mellem SKAT og det kommunale borgerservicecenter. Skatteopgaven er nærmere bestemt omfattet af lovens § 3, stk. 6, som bestemmer at bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende, når borgerservicecentret varetager en kommunal administrativ borgerbetjeningsopgave, som er tilknyttet en anden myndigheds opgaver.
Har kommunalbestyrelsen ikke oprettet et eller flere kommunale borgerservicecentre eller oprettet et eller flere borgerservicecentre men ikke placeret skatteopgaven der, følger det af SFL § 16, stk. 3, at borgerservicecenterlovens § 3, stk. 6, jf. § 3, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.
Borgerservicecenterlovens § 3, stk. 1, bestemmer, at varetager et borgerservicecenter en administrativ borgerbetjeningsopgave for en anden myndighed, kan denne myndighed videregive oplysninger til borgerservicecentret. Det gælder dog kun, såfremt videregivelsen er fornøden til borgerservicecentrets varetagelse af opgaven.
Den kommunale borgerbetjenings videregivelse af skatteoplysningerBorgerservicecenterlovens § 3, stk. 2, bestemmer, at varetager et borgerservicecenter en administrativ borgerbetjeningsopgave for en anden myndighed, kan borgerservicecentret til denne myndighed videregive de oplysninger, som borgerservicecentret er i besiddelse af som følge af varetagelsen af opgaven. Det gælder dog kun, såfremt videregivelsen er fornøden til myndighedens varetagelse af tilknyttede opgaver eller tilsyns- og kontrolopgaver i forhold til borgerservicecentrets opgavevaretagelse.
Den kommunale borgerbetjening kan alene videregive skatteoplysninger til den øvrige del af borgerbetjeningen eller af den kommunale forvaltning efter de almindelige videregivelsesregler i forvaltningsloven og persondataloven.
Den kommunale borgerbetjening på skatteområdet er ikke en skattemyndighed i skatteforvaltningslovens forstand og borgerbetjeningen er derfor ikke omfattet af den særlige tavshedspligt i SFL § 17.
Videregivelse efter anmodning og af egen driftFVL § 28 omfatter både videregivelse efter anmodning og uopfordret videregivelse. Den myndighed, der sidder inde med den fortrolige oplysning, skal dog være opmærksom på, at der ved uopfordret videregivelse i sagens natur ikke foreligger en udleveringsanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed. Det betyder normalt et mere usikkert grundlag for beslutningen om udlevering, end hvis der foreligger en udleveringsanmodning og dermed en bedømmelse af udleveringsbehovet fra den eventuelt modtagende forvaltningsmyndighed.
Uopfordret videregivelse af oplysninger som nævnt i skatteforvaltningslovens § 17 kan eksempelvis ske, hvis der er en konkret mistanke om en lovovertrædelse - uanset om denne er begået hændeligt, uagtsomt eller forsætligt - og hvis oplysningens videregivelse må forventes at kunne medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres og dermed berigtiges.
Lovbestemmelser, der tillægger andre forvaltningsmyndigheder en særlig ret til at rekvirere fortrolige oplysninger fra told- og skatteforvaltningen, kan endvidere tages som udtryk for, at der for disse myndigheder kan være et særligt kontrolbehov. Eksistensen af sådanne lovbestemmelser kan derfor indgå i bedømmelsen af, om fortrolige oplysninger kan/skal videregives uopfordret.
KompetenceKompetencen til at afgøre i første instans, om en fortrolig oplysning efter reglerne i FVL § 28 og § 31 skal videregives til en anden forvaltningsmyndighed, tilkommer den myndighed, hvor oplysningen er. Det er derfor den myndighed, som er i besiddelse af de fortrolige oplysninger, der afgør om videregivelse er berettiget, samt i hvilken form de pågældende oplysninger skal videregives, jf. TfS 1996, 503 TSS.
Videregivelse af oplysninger efter persondataloven er omfattet af samme kompetence. Det bemærkes, at FVL § 31 også gælder for videregivelse af personoplysninger, der er omfattet af persondataloven.
Kompetencen til at afgøre en klage over et afslag på en videregivelsesanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed tilkommer Landsskatteretten, jf. SFL § 11, stk. 1, nr. 1. |