| Den korte frist vedrørende varsling af ændringBekendtgørelsen om en kort frist mv., nr. 1095 af 15. november 2005, er ensbetydende med, at hvis der ikke gælder undtagelser som beskrevet under G.2.2, skal varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat vedrørende en fysisk person - uanset fristen i SFL § 26, stk. 1, 1. punktum - være afsendt inden den 1. juli i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1.
Den korte frist vedrørende foretagelse af ændringI tilfælde, hvor der gælder krav om varsling af en ændring inden d. 1. juli i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår, skal der gennemføres en ansættelsesændring senest 3 måneder senere, dvs. 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2. Hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen forlænges, skal SKAT imødekomme en anmodning om en rimelig fristforlængelse. |