Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelse af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Begrundelsen i agterskrivelsen skal fremtræde sådan, at borgeren/virksomheden kan tage reel stilling til forholdet.

Høringspligten opfyldes på følgende måde: Inden der træffes afgørelse i en sag, der kan påklages til Landsskatteretten, skal forslaget til afgørelse og sagsfremstillingen sendes til afgørelsens adressat. I sagen SKM2005.290.LSR, hvor der ikke var foretaget høring vedrørende relevante oplysninger, lægger Landsskatteretten til grund, at selv om gennemførelsen af korrekt partshøring ville have medført, at et toldkrav blev forældet efter toldkodeksens art. 221, stk. 3, og EU derved ville lide et tab, som kunne gøres gældende mod den danske stat, kunne dette ikke i sig selv anses som et sådant væsentligt hensyn til offentlige interesser som omhandlet i FVL § 19, stk. 2, nr. 3, om undtagelse fra partshøringspligt, at partshøring af denne grund kunne undlades. Afgørelsen blev derfor anset for ugyldig.

Andre end afgørelsens adressat, som er parter efter SFL, skal høres, jf. afsnit E.3.5.1.

Om fornyet høring, se afsnit E.3.5.4.

Frist Når forslaget til afgørelse og sagsfremstillingen er sendt til høring skal afgørelsens adressat og evt. andre parter have en frist på mindst 14 dage regnet fra dagen for materialets fremsendelse til at komme med kommentarer og bemærkninger til materialet, herunder til at anmode om et møde med myndigheden.

Høring af tredjemandHvis en påtænkt afgørelse indebærer en told-, skatte- eller afgiftsretlig stillingtagen til et retsforhold mellem den som den påtænkte afgørelse retter sig til og en tredjemand, og vil denne stillingtagen kunne lægges til grund for en told-, skatte- eller afgiftsretlig afgørelse vedrørende tredjemanden, kan tredjemanden høres over den påtænkte afgørelse. Høringen skal i givet fald foretages samtidig med og med samme svarfrist som høringen af den, som den påtænkte afgørelse retter sig til. Det skal påses, at fortrolige oplysninger ikke derved røbes for uvedkommende. Den hørte myndighed skal orientere Landsskatteretten om høringen, hvis tredjemand på høringstidspunktet allerede har påklaget forholdet til Landsskatteretten.

Særligt om parter og arbejdsgiverkontrol Arbejdsgiveren er som afgørelsens adressat utvivlsomt part, og skal høres efter tilsvarende regler, som gælder efter SFL §§ 19 og 20, og som indebærer, at der altid skal sendes et forslag til afgørelse og en sagsfremstilling til høring hos arbejdsgiveren, inden der træffes en bebyrdende afgørelse.

Det er dog ofte indkomstmodtageren, der har den væsentligste interesse i sagen, fx når afgørelsen drejer sig om indkomstmodtagerens status som lønmodtager/selvstændigt erhvervsdrivende, eller om hvorvidt en godtgørelse skal anses for skattepligtig eller ej. Den enkelte indkomstmodtager kan således - uanset om afgørelsen omfatter få eller mange - have en klar direkte, retlig og individuel interesse i sagens udfald. Det må derfor i det aktuelle tilfælde bero på en konkret vurdering, om der er tale om en eller flere parter. Hvis en indkomstmodtager anses for part og er uvidende om, at der verserer en sag, som påtænkes afgjort til ugunst for den pågældende, må betingelserne for at foretage partshøring efter forvaltningslovens regler, som hovedregel antages at være tilstede. Se endvidere afsnit E.3.5.1.

Særligt om told EF's toldkodeks indeholder ikke særlige regler om høring, før der træffes afgørelse efter toldlovgivningen, og derfor gælder der de samme regler på toldområdet som på de øvrige områder. Dog forudsætter art. 220 om toldskyld, at toldmyndigheden træffer en hurtig afgørelse. Bestemmelsen udelukker imidlertid ikke, at myndigheden søger en eventuel tvivl om grundlaget for afgørelsen afklaret ved høring af sagens parter, før selve afgørelsen træffes. Art. 220 har dog således mere snævre grænser for høring.