Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev reglerne for selskabers beskatning af gevinst og tab på aktier væsentligt ændret.
De nye regler har virkning fra og med indkomståret 2010, jf. § 22, stk. 2, i lov nr. 525 af 12. juni 2009. De nye regler har dog ikke virkning for aktier, som er afstået inden den 22. april 2009, hvilket har betydning for selskaber med forskudt regnskabsår, jf. samme lovbestemmelse.
De tidligere gældende regler gælder stadig for indkomståret 2009 - også ved aktiesalg, der f.eks. foretages i selskabets indkomstår 2009, men i kalenderåret 2010.
Vedrørende de tidligere gældende regler henvises til afsnit S.G.4.1 og S.G.4.2.
Efter de nye regler gælder følgende:
Selskabers gevinster eller tab på egne aktier medregnes fremover ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst - heller ikke selv om der er tale om næringsaktier, jf. ABL § 10.
►Selskabers gevinst eller tab på næringsaktier medregnes som hidtil ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre der er tale om egne aktier, jf. ABL § 10 og § 17, stk. 4.◄
Selskabers gevinster eller tab på datterselskabsaktier medregnes fremover ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (medmindre der er tale om næringsaktier), jf. ABL §§ 4 A og 8.
Ved datterselskabsaktier forstås normalt aktier, som ejes af et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. ABL § 4 A, stk. 1.
Det er en betingelse, at datterselskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2h og 3a-5b, eller at beskatningen af udbytter fra datterselskabet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en DBO med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, jf. ABL § 4 A, stk. 2.
Ifølge ABL § 4 A, stk. 3 anses datterselskabsaktier for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk, 1, litra a, i tilfælde, hvor:
- moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B,
- moderselskabet iikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen, og
- mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk. 1 litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefri ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, og
- aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en mulilateral handelsfacilitet.
Datterselskabsaktier omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.
Selskabers gevinster eller tab på koncernselskabsaktier medregnes fremover ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (medmindre der er tale om næringsaktier), jf. ABL §§ 4 B og 8. Ved koncernselskabsaktier forstås normalt aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås endvidere aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning. Se i øvrigt ABL § 4 B.
Skatterådet har i bindende svar (SKM2009.639.SR) bekræftet, at A/S A i 2009 skattefrit kan sælge en del af sine aktier i A/S B tilbage til A/S B, samt at A/S B skattefrit kan sælge en andel af sine aktier i C til A/S A. Enddvidere bekræfter Skatterådet, at A/S B skattefrit kan annullere de ved tilbagekøbet omtalte aktier (som nu er egne aktier). Endeligt bekræftes det, at hverken A/S A's eller D Fondens aktier i A/S B er omfattet af ABL § 4 A, stk. 3, efter gennemførelse af de beskrevne aktieoverdragelser.
Skatterådet har i bindende svar (SKM2009.718.SR) bekræftet, at ejerforholdet til aktierne i ee driftsselskab i forhold til værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, skulle vurderes i forhold til de øverste selskabsaktionærers samlede aktiebesiddelse i driftsselskabet. Betingelserne for anvendelse af værnsreglen var derfor ikke opfyldt, og aktierne var derfor datterselskabsaktier.
Skatterådet har i bindende svar (SKM2009.796.SR) afvist, at A ApS (moderselskab) vil være omfattet af den nye ABL's § 4 A, stk. 3, ved investering i datterselskabsaktier, når mere end 50 pct. af selskabets aktiver til stadighed er investeret i andet end datterselskabs- og koncernselskabsaktier, hvorved der ved besvarelsen dog henvises til SKAT's begrundelse.
Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.4.SR) bekræftet, at den beskrevne selskabsstruktur ikke var omfattet af mellemholdingreglen i ABL § 4 A, stk. 3, da betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3 nr. 3 om, at mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte skulle ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab, ikke var opfyldt.
Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.10.SR) svaret benægtende til, at 2 selskabers aktier i et fælles ejet driftsselskab skulle anses for at være ejet af aktionærerne bag de 2 selskaber, jf. ABL § 4 A, stk. 3.
Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.22.SR) bekræftet, at et selskabs aktiebesiddelser ikke blev omfattet af den nye udformning af ABL § 4 A, stk. 3, da selskabet ansås for at udøve erhvervsmæssig virksomhed vedrørende aktiebesiddelserne.
Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.35.SR) bekræftet, at en påtænkt kapitalforhøjelse ved apportindskud af aktier ville medføre, at betingelserne i værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, ikke var opfyldt. En alternativt påtænkt fusion ville ligeledes medføre, at betingelserne i ABL § 4 A, stk. 3, ikke var opfyldt.
Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.36.SR) taget stilling til 2 forskellige selskabsstrukturer. Skatterådet fastslog, at selskaberne i den ene struktur ville blive omfattet af værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 4, men ikke i den anden struktur.
Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.65.SR) bekræftet, at en nærmere angiven selsskabsstruktur ikke var omfattet af ABL § 4 A.
Skatteministeriet har i SKM2010.203.DEP taget stilling til en lang række spørgsmål vedrørende reglerne om datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. ABL §§ 4 A og 4 B.
Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.263.SR) bekræftet, at selskabet ansås for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sine aktiebesiddelser, jf. ABL § 4 A, stk. 3. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at der også ville være udøvet reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelserne, såfremt selskabet ikke havde en bestyrelsespost i datterselskaberne.
Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.338.SR) bekræftet, at tilkøb af en aktivitet fra et datterselskab ville betyde, at selskabet ansås for at drive reel økonomisk virksomhed vedrørende sine aktiebesiddelser. Selskabet ville derfor ikke være omfattet af værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3.
Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.343.SR) bekræftet, at selskabet ikke skulle anses for et mellemholdingselskab, jf. ABL § 4 A, stk. 3, idet koncernen ejede mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, og der var derfor ikke tale om datterselskabsaktier.
Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.358.SR) bekræftet, at selskabet ikke skulle anses for et mellemholdingselskab efter ABL § 4 A, jf. § 4 B.
Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.361.SR) bekræftet, at der ved afgørelsen af, om betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3 nr. 3 var opfyldt, skulle medregnes både direkte og indirekte ejerandele ejet via mellemliggende holdingselskaber.
Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.394.SR) statueret, at indskud af en ejendom ikke var nok til at bringe et selskab ud af værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, hvis selskabet ikke i øvrigt udøvede reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.
Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.410.SR) bekræftet, at værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, ikke skulle finde anvendelse for så vidt angår nogle nærmere angivne datterselskabsaktier, da betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3 nr. 3 ikke var opfyldt i forhold til den aktuelle ejerandel. Skatterådet fandt samtidigt, at værnsreglen skulle finde anvendelse for så vidt angår datterselskabsaktier i et andet selskab, da alle 4 betingelser var opfyldt.
Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.448.SR) bekræftet, at det er ejerandelen af aktiekapitalen uden hensyn til eventuelle udbytterettigheder, der er afgørende for, om der er tale om datterselskabsaktier, jf. ABL § 4 A.
►Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.538.SR) bekræftet, at selskabet ikke skal anses for et mellemholdingselskab, da mindre end 50 pct. af aktiekapitalen ejes af selskaber, omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, som ikke vil kunne modtage skattefrit aktieudbytte ved direkte ejerskab af datterselskaberne, jf. ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3.◄
►Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.631.SR) bekræftet, at de pågældende selskaber efter gennemførelsen af den beskrevne omstrukturering ikke var omfattet af ABL § 4 A, stk. 3, da betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3 nr. 3, ikke var opfyldt. Efter den beskrevne omstrukturering vil de pågældende anparter derfor være datterselskabsaktier, jf. ABL § 4 A, stk. 1. ◄
►Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.654.SR) bekræftet, at en gevinst på anparter og udbytter fra et holdingselskab til et andet selskab ikke udløste beskatning hos holdingselskabets ultimative anpartshavere, da betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3, ikke var opfyldt. Selskabet anses derfor ikke for et mellemholdingselskab.◄
►Skatterådet har i bindende svar (SKM2011.12.SR) bekræftet, at et selskab, der udelukkende ejer aktiekapitalandele på under 10 pct., ikke vil blive anset for at være et mellemholdingselskab. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at et udenlandsk selskab ikke var et mellemholdingselskab, jf. ABL § 4 A, stk. 3. ◄
►Skatterådet har i bindende svar (SKM2011.13.SR) bekræftet, at det pågældende selskab ikke kan betragtes som et mellemholdingselskab, da selskabet efter en konkret vurdering anses at drive reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen, jf. ABL § 4 A, stk. 3 nr. 2.◄
►Skatterådet har i bindende svar (SKM2011.14.SR) bekræftet, at selskabet anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Det blev taget i betragtning, at selskabet har lokaler til rådighed og har ansat personer med stor faglig indsigt, til varetagelse af selskabets investering som arbejdende bestyrelsesmedlemmer og konsulenter. Det var endvidere oplyst, at der vil være en betydelig arbejdsindsats forbundet med dette arbejde. Selskabet anses derfor ikke for et mellemholdingselskab, jf. ABL § 4 A, stk. 3 nr. 2. ◄
I de tilfælde, hvor der skal tages hensyn til direkte og indirekte ejerandel i et selskab og det pågældende selskab har egne aktier, skal der tages hensyn hertil.
Eksempel
Moderselskabet ejer 90% af den samlede kapital i B. B ejer egne aktier på 10% af den samlede kapital. Hermed ejer A hele kapitalen direkte og indirekte.
Dette kan beregnes således 90% af (100%-10%) = 100%
Eller
Direkte ejerandel = 90%
Indirekte ejerandel 90% / (100%-10%) * 10% = 10%
Samlet ejerandel = 100%
I forarbejderne til lov nr. 525 af 12. juni 2009 vedr. ny bestemmelse i ABL § 4A (bemærkningerne til lovforslag 202 (2008-09) bilag 53 - ændring i betænkning til forslaget) anføres dette eksempel:
Et mellemholdingselskab (MH) ejer 10 pct. af aktierne i driftsselskab D og 5 pct. af egne aktier. MH ejes bl.a. af selskab A, der ejer 49 pct. af den samlede aktiekapital i MH. De øvrige aktionærer er fysiske personer. Selskabet A ejer direkte 49 pct. af aktierne i MH og indirekte (49 pct. af 5) 2,45 pct. af aktierne i MH, dvs. i alt 51,45 pct. Værnsreglen finder således anvendelse og A anses for at eje 5,145 pct. af aktierne i D direkte.
Den korrekte andel, som A ejer af MH, må imidlertid være 49% af (100%-5%) = 51,5789%
Eller
Direkte ejerandel = 49,0000%
Indirekte ejerandel 49% / (100%-5%) * 5% = 2.5789%
Samlet ejerandel = 51,5789%
A ejer således 5,158% af D
Dette synspunkt er tiltrådt af Skatterådet i en ikke-offentliggjort afgørelse af 25. august 2009.
Selskaber skal fremover opgøre gevinst eller tab på næringsaktier efter lagerprincippet, jf. ABL § 23 stk. 5. Selskaberne får ikke mulighed for at vælge realisationsprincippet vedrørende næringsaktier. Gevinst eller tab på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, der er næringsaktier, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. ►Vedrørende opgørelse af gevinst eller tab på næringsaktier, herunder tabsfradragsbegrænsningsreglen, se afsnit S.G.8.2.◄
Selskabers gevinster på porteføljeaktier, dvs. aktier, der hverken er egne aktier, datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller næringsaktier, medregnes fremover ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertid, jf. ABL § 9 stk. 1.
Selskabers tab på porteføljeaktier kan fremover fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertid, såfremt selskabet anvender lagerprincippet, jf. ABL § 9 stk. 2. Tab er således i disse tilfælde ikke længere kildeartsbegrænset og kan altså fradrages i andre indkomster - ikke kun i gevinst på andre aktier.
Anvender selskabet realisationsprincippet, kan tab derimod kun fradrages i gevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier, jf. ABL § 9 stk. 3. Kan tabet ikke udnyttes i salgsåret, kan det fremføres til senere år, jf. ABL § 9 stk. 4. Ved skifte til lagerprincippet kan fremførte tab fradrages i nettogevinster på porteføljeaktier, jf. ABL § 9 stk. 4.
Selskaber skal fremover som udgangspunkt anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst eller tab på porteføljeaktier, jf. ABL § 23 stk. 5.
Selskaber kan dog anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet, jf. ABL § 23 stk. 6. Det er en betingelse, at selskabet anvender realisationsprincippet på alle porteføljeaktier, at selskabet ikke tidligere har anvendt lagerprincippet for sådanne aktier, og at selskabet ikke er et livsforsikringsselskab.
Regulerede markeder omfatter de markeder, der tidligere blev defineret som fondsbørser henholdsvis autoriserede markedspladser. De nærmere regler om såvel regulerede markeder som multilaterale handelsfaciliteter findes i lov om værdipapirhandel m.v.
Der gælder særlige regler for visse tegningsretter til aktier, konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.
Der gælder særlige regler for fondes gevinster og tab på porteføljeaktier.
For selskaber med forskudt regnskabsår, hvor indkomståret 2010 er påbegyndt før den 22. april 2009, gælder visse af de nye regler dog først fra og med den 22. april 2009.
Som udgangspunkt kan uudnyttede fradragsberettigede tab fra indkomstårene 2002-2009 fremføres til modregning i nettogevinster på porteføljeaktier i indkomståret 2010 eller senere.
Det gælder dog ikke tab på egne aktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, der realiseres den 22. april 2009 eller senere. Det gælder heller ikke tab på koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter hertil, hvis tabet realiseres den 22. april 2009 eller senere.
Hvis selskabet anvender realisationsprincippet på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan tab, der realiseres den 22. april 2009 eller senere, alene fradrages i nettogevinster på realisationsbeskattede aktier.
Selskaber skal fremover beskattes af gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser i såvel akkumulerende som udloddende investeringsforeninger efter stort set samme regler som aktier, jf. ABL § 20 (vedrørende investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber) og ABL § 20 A (vedrørende investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger). Det gælder, uanset om investeringsforeningen er aktiebaseret eller ►obligationsbaseret.◄
Selskaber skal altid medregne gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser efter lagerprincippet.
Reglerne om skattefrihed for datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier gælder ikke for investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger.
Der gælder særlige regler for fradrag for tab på investeringsforeningsbeviser i visse investeringsforeninger med mindre end 8 medlemmer.
Reglerne i ABL §§ 20 og 20 A om investeringsforeningsbeviser, ejet af selskaber mv., er ikke ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010.
Vedrørende overgangsreglerne henvises til afsnit S.G.4.3.
Vedrørende aktier mv., der er omfattet af særregler i ABL, henvises til afsnit S.G.6. - S.G.22.
I SKM2004.124.LSR fik et selskab godkendt fradrag for tab ved salg til dets eneaktionær af aktier i et konkursramt selskab, idet det ansås for dokumenteret, at der var indgået en endelig bindende salgsaftale, ligesom overdragelsessummen på 1 kr. ikke kunne kritiseres.
I SKM2004.295.VLR havde det sagsøgende selskab i en bindende forhåndsbesked fået bekræftet, at nogle aktier havde en handelsværdi på kr. 1 mio., og at aktierne således kunne sælges til et interesseforbundet selskab til dette beløb. Efterfølgende solgtes aktierne for kr. 1 mio. berigtiget med et gældsbrev. Ved avanceopgørelsen påstod det sagsøgende selskab kursnedslag vedrørende gældsbrevet. Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at aktiernes kontantværdi ikke svarede til kr. 1 mio. i overensstemmelse med den bindende forhåndsbesked. Det sagsøgende selskab var derfor ikke berettiget til det påståede kursnedslag. Landsretten udtalte, at det måtte antages, at baggrunden for, at overdragelsessummen blev berigtiget ved udstedelse af gældsbrev uden hensyntagen til kursen herpå og i øvrigt på usædvanlige vilkår, var det nære interessefællesskab mellem sælger- og køberselskaberne og disse selskabers ledelse.
Skatterådet har i et bindende svar (SKM2008.109.SR) fastslået, at tab på en finansiel kontrakt ikke kan modregnes i en skattepligtig gevinst på aktier, samt at tab på aktier ikke kan modregnes i gevinst på en finansiel kontrakt.
Landsskatteretten har i SKM2008.142.LSR fastslået, at udgifter til provision ved salg af aktier kunne fradrages i salgssummen for aktier. Udgifter til tantieme/bonus ved koncernintern overdragelse kunne derimod ikke fradrages.
►Skatteministeren har den 24. november 2010 fremsat lovforslag (L 84), der blandt andet indeholder visse justeringer og præciseringer af reglerne i ABL §§ 4 A og 4 B om datterselskabs- og koncernselskabsaktier. Efter lovforslaget skal de ændrede regler først have virkning for indkomstår, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden. ◄