Efter § 41, stk. 1, kan købsmoms vedrørende anskaffelse af vare- og lastvogne med en tilladt totalvægt på ikke over 3 ton ikke fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende bruges i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer.

Bestemmelsen indebærer, at delvis fradragsret for købsmomsen ikke anvendes for små vare- og lastvogne. Vare- og lastmotorkøretøjet skal således udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter, for at der er fradragsret. I denne forbindelse er det ikke alene privat kørsel, men også enhver anden kørsel, der anses for at være den momspligtige virksomhed uvedkommende jf. dog nedenfor.

Vurderings-kriterier

I vurderingen af, om der er fradragsret, kan der lægges vægt på forskellige momenter af faktuel karakter. Som eksempler på momenter, der taler imod fradragsret kan nævnes:

• motorkøretøjet benyttes til egentlig transport mellem virksomhedens faste forretningssted og den private bolig,
• motorkøretøjet bruges til anden kørsel, herunder kørsel i forbindelse med momsfrie aktiviteter,
• motorkøretøjet bruges til kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdspladser,
• brugeren beskattes af privat benyttelse af motorkøretøjet, jf. Mn. 1068 og TfS 1996, 321 og
• der eksisterer en aftale mellem virksomheden og brugeren om privat benyttelse af motorkøretøjet.

Som eksempler på momenter, der taler for fradragsret, kan nævnes:

• Motorkøretøjet er forsynet med værktøj eller lign. (montørvogne), eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl med henblik på udkald til reparationsarbejder m.v., jf. UfR 1984.1083 H, Mn. 1068 og Mn. 1099 og
• virksomheden afskriver skattemæssigt motorkøretøjet som fuldt ud erhvervsmæssigt benyttet.

Det skal bemærkes, at i de tilfælde, hvor brugeren beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 3, skal det momsmæssigt vurderes, om beskatningen/den konkrete anvendelse er at anse for privat kørsel.

Folketinget, med undtagelse af Enhedslisten, indgik den 4. april 2008 en aftale, der ændrer reglerne for anvendelsen af vare- og lastvogne med en tilladt totalvægt på højst 3 ton. I den forbindelse er praksis ændret pr. 15. april 2008 jf. SKM2008.354.SKAT. Der er nærmere redegjort for de nye regler nedenfor.

Den politiske aftale er endvidere fulgt op med vedtagelsen af lov nr. 1337 af 19. december 2008. Loven betyder bl.a., at der vil blive indført mulighed for at frikøbe en varebil til privat benyttelse, ved hjælp af såkaldte dagsbeviser, uden at det ændrer ved bilens skatte- og afgiftsmæssige status som erhvervsmæssig. Med et bevis for betalt afgift kan man købe sig til privat anvendelse af en varebil i op til 20 dage årligt pr. bil. Dagsbeviserne vil koste 225 kr, og vil kunne købes via internettet. Reglerne om dagsbeviser er endnu ikke trådt i kraft, da det kræves, at EU-kommissionen først skal godkende ordningen.

Følgende kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton, hvor der er fratrukket moms ved anskaffelsen, er nu også tilladt:

• Kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer.
• I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer kan der foretages svinkeærinder på op til 1.000 km/år (dvs. inden for 12 på hinanden følgende måneder), som for eksempel at aflevere/hente børn eller handle. Små svinkeærinder, der ikke afviger mere end højst et par hundrede meter fra den erhvervsbetingede kørselsrute medregnes ikke til de 1.000 km/år.
• Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året (dvs. inden for 12 på hinanden følgende måneder), når bilen den efterfølgende dag skal anvendes erhvervsmæssigt, fx til kørsel til et møde, et kursussted eller en lufthavn med henblik på videretransport til møde mv. Det gælder også kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året dagen efter, bilen har været anvendt erhvervsmæssigt. I dette eksempel tæller kørslen 2 gange.
• I tilknytning til kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder kan der køres ubegrænset mellem skiftende arbejdssteder og virksomhedens faste forretningssted. Der er ikke knyttet betingelser til formålet med at køre fra det skiftende arbejdssted til det faste forretningssted.
• Der kan køres til spisning eller hentes mad, når kørslen sker i arbejdstiden.
• I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde kan der afhentes/afsættes kollegaer, når arbejdsgiveren beordrer det. Arbejdsgiveren kan beordre det mundtligt og generelt, og det behøver ikke vedrøre en specifik situation.

Ved vurderingen af om der konkret er tale om et specialindrettet køretøj, skal der altid være tale om, at køretøjet ikke egner sig som alternativ til en privat bil. Og

• at der er et erhvervsmæssigt behov for, at køretøjet er indrettet på den specielle måde
• at det specialindrettede køretøj er nødvendigt for at brugeren kan udføre dit arbejde

I nedenstående skema er der anført forhold, der taler for og imod at et køretøj, der som udgangspunkt er egnet - bliver uegnet til at træde i stedet for et privat køretøj:

Der skal normalt lægges vægt på flere af de momenter, der er nævnt i skemaet ud over de generelle betingelser, som er nævnt over skemaet. Der kan dog også være andre konkrete forhold, der har betydning for vurderingen.

Eksempel

Det er fx ikke tilstrækkeligt, at du kører i en kassevogn, men hvis du kører i en kassevogn uden sideruder, hvor der er monteret faste reoler i det meste af køretøjets lastrum, som er nødvendige for, at du kan udføre dit arbejde, vil der sandsynligvis være tale om et specialindrettet køretøj, der er uegnet til at træde i stedet for en privat bil. Du skal derfor ikke beskattes af fri bil, men kun af den faktiske private anvendelse efter de regler og med de undtagelser, der er nævnt ovenfor.

Typeeksemplet på et specialindrettet køretøj er VVS -kassevognen, der er helt fyldt op med reoler med værktøj og materialer til brug for den pågældendes arbejde, de såkaldte værkstedsvogne.

Hvis der ikke er helt så mange reoler i det køretøj, du anvender, men sædet ved siden af førersædet er blokeret af fastmonterede erhvervsbetingede installationer, og køretøjet måske også er tilsmudset, er der muligvis alligevel tale om et specialindrettet køretøj. Dette kan bestyrkes, hvis der er tale om et større køretøj af en type, som ofte bruges indenfor dit erhverv.

Omvendt hvis der ikke er så mange fastspændte reoler mv. i køretøjet, der måske heller ikke er så voldsom stort, og det er rent indvendig, så du udmærket kan bruge det som alternativ til en privat køretøj, er der ikke tale om et specialindrettet køretøj.

På tilsvarende måde, hvis du ikke har et erhvervsmæssigt behov for, at der er monteret så mange hylder mv. i køretøjet, som der er. Du eller din arbejdsgiver kan med andre ikke blot montere en masse hylder i køretøjet, for herved at kunne køre skattefrit til og fra arbejde. Der skal være et erhvervsmæssigt behov for den pågældende indretning af køretøjet.

Det er som udgangspunkt uden betydning, hvilket hverv du har, men der skal som nævnt være behov for, at du som brugeren af køretøjet anvender de værktøjer, hjælpemidler, der er i køretøjet for at du kan udføre dit job.

Hvis du fx er advokat, er det derfor ikke tilstrækkeligt, at du eksempelvis kører i et køretøj, der er indrettet med faste reoler til lovsamlinger mv. Det kan nemlig ikke siges, at være en nødvendighed for at du kan udføre dit arbejde.

På den måde kan man sige, at der er visse erhverv, der med større sandsynlighed kan få godkendt et køretøj som specialindrettet end andre. Det er erhverv, hvor de køretøjer, der er nødvendige for at udføre arbejdet, er store, fordi der skal anvendes meget værktøj mv., og der hvor køretøjet bliver tilsmudset, og hvor der måske også opstår lugtgener. Der kan som eksempel nævnes:

• vvs
• elektriker
• servicemontører
• murer
• maler
• fiskesælger

Derimod fx ikke

• advokat
• ejendomsmæglere
• skolelærere
• kontorpersonale
• arkitekt og ingeniør

Der henvises endvidere til den i SKM2008.354.SKAT vedhæftede vejledning "Regler for særlige køretøjer", hvor der nærmere er redegjort for, hvilke forhold m.v. der kan lægges til grund ved vurderingen af, om en bil er specialindrettet eller ej.

Som nævnt forrest i afsnittet følger det af momslovens § 41, stk. 1, at købsmomsen vedrørende anskaffelse af vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton ikke kan fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende bruges i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Ved kørsel mellem hjem og arbejde foreligger der et privat formål, der er den registrerede virksomhed uvedkommende, hvorfor der ikke er fradragsret for vognens købsmoms.

I enkelte tilfælde og på særlige betingelser anses kørsel mellem hjem og arbejde dog for foretaget i virksomhedens interesse med fradrag for køretøjets købsmoms til følge, jf. nedenfor.

Kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer

Kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer anses for foretaget i virksomhedens interesse med fradrag for køretøjets købsmoms til følge på betingelse af:

• at der er et erhvervsmæssigt behov for at køretøjet er indrettet på den specielle måde
• at den specialindrettede bil er nødvendig for at brugeren kan udføre sit arbejde

Den ændrede adgang til kørsel mellem hjem og arbejde i et specialindrettet køretøj medfører, at reglerne om kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder ikke længere er relevante for kørsel i disse køretøjer.

I tilknytning til kørslen mellem hjem og arbejde kan der afhentes/afsættes kollegaer, når arbejdsgiveren beordrer det. Arbejdsgiveren kan beordre det mundtligt og generelt, og det behøver ikke vedrøre en specifik situation.

Skatterådet har i SKM2008.685.SR præciseret, at ved kørsel til en midlertidig bolig i form af f.eks. sommerhus, båd eller campingvogn er det en betingelse, at der er sket en egentlig flytning til den midlertidige bolig for en periode. Der kan således ikke køres til den midlertidige bolig på enkelte dage eller for en enkelt week-end.

Svinkeærinder i specialindrettede køretøjer

Er betingelserne for kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer opfyldt, kan der i tilknytning til kørslen mellem hjem og arbejde foretages svinkeærinder på op til 1.000 km/år, som for eksempel at aflevere/hente børn eller handle. Små korte svinkeærinder, der ikke afviger mere end højst et par hundrede meter fra den erhvervsbetingede kørselsrute medregnes ikke til de 1.000 km/år.

Hvis der køres mellem hjem og arbejde i et ikke-specialindrettet køretøj, må der ikke foretages svinkeærinder.

I SKM2010.653.SKAT er praksis ændret, således at svinkeærinder hjem-ærinde-hjem bliver omfattet af reglen om svinkeærinder på op til 1.000 km/år, når kørslen sker i forbindelse med naturgasdistributionsselskabernes særlige vagtordninger. Det er en betingelse, at den enkelte vagtperiode er længere end 3 døgn.Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året

Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året anses for foretaget i virksomhedens interesse, når køretøjet den efterfølgende dag skal anvendes erhvervsmæssigt, f.eks. til kørsel til et møde, et kursussted eller en lufthavn med henblik på videretransport til møde mv. Det gælder også kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året dagen efter, bilen har været anvendt erhvervsmæssigt. I dette eksempel tæller kørslen 2 gange.

I tilknytning til kørslen mellem hjem og arbejde kan der afhentes/afsættes kollegaer, når arbejdsgiveren beordrer det. Arbejdsgiveren kan beordre det mundtligt og generelt, og det behøver ikke vedrøre en specifik situation.

Når den undtagelsesvise kørsel mellem hjem og arbejde foregår i et ikke-specialindrettet køretøj, må der ikke køres svinkeærinder i tilknytning til kørslen.

Kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder i ikke-specialindrettede køretøjer

Kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder i ikke-specialindrettede køretøjer, herunder lejlighedsvis kørsel mellem hjem og virksomhedens faste forretningssted for at supplere køretøjets lager af værktøj, afhentning af arbejdssedler, tegninger eller lign., anses for at være foretaget i virksomhedens interesse med fradrag for køretøjets købsmoms til følge på betingelse af:

• at vare- eller lastmotorkøretøjet er forsynet med det for arbejdet relevante værktøj, eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl
• at virksomheden har ret til fuld skattemæssig afskrivning på vare- eller lastmotorkøretøjet og
• at medarbejderne ikke må og ikke anvender vare- eller lastmotorkøretøjerne til private formål.

Kørsel mellem et skiftende arbejdssted og virksomhedens faste forretningssted anses altid for at være foretaget i virksomhedens interesse. Der kan derfor køres ubegrænset mellem skiftende arbejdssteder og det faste forretningssted. Der er ikke knyttet betingelser til formålet med at køre fra et skiftende arbejdssted til det faste forretningssted.

Ved skiftende arbejdssteder forstås arbejde i den momsregistrerede virksomheds tjeneste, men uden for virksomhedens faste forretningssted. Ved bedømmelsen af, om der køres mellem skiftende arbejdssteder, er det ikke afgørende, hvor lang arbejdsperioden er det enkelte sted, eller hvor mange arbejdssteder, den pågældende har, men kun om det er forskellige arbejdssteder uden for virksomhedens faste forretningsadresse. Det centrale kriterium for, om der foreligger skiftende arbejdssteder, er arbejdets - fagets - karakter. Der skal være tale om arbejdssteder, der skifter geografisk på grund af arbejdets karakter, fordi arbejdsfunktionen på et sted er tidsbegrænset.

I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde kan der afhentes/afsættes kollegaer, når arbejdsgiveren beordrer det. Arbejdsgiveren kan beordre det mundtligt og generelt, og det behøver ikke vedrøre en specifik situation.

Når kørslen mellem hjem og skiftende arbejdssteder foregår i et ikke-specialindrettet køretøj, må der ikke foretages svinkeærinder i tilknytning til kørslen.

I modsætning til skatteområdet findes der ikke på momsområdet en grænse for erhvervsmæssig kørsel på maksimalt 60 dage til det samme arbejdssted.

Kørsel mellem hjem og arbejde som led i en vagtordning

Kørsel mellem hjem og virksomhedens faste forretningssted som led i en vagtordning anses ikke for privat kørsel på betingelse af, at:

• kørslen er udtryk for et klart forretningsmæssigt behov
• motorkøretøjet er udstyret med værktøj eller lignende, som de forekommende reparationer kan udføres med
• brugeren har fået er klart forbud mod at bruge bilen privat
• der er lavet en vagtplan, og der er rapportpligt over udkald m.v.
• det kan konstateres hvilket motorkøretøj, der er brugt til de enkelte vagter
• antallet af motorkøretøjer står i rimeligt forhold til vagtordningens omfang
• den vagthavende skal være i tjeneste hele vagtperioden.

Medarbejdere, der er omfattet af en vagtordning, hvor de skal være til rådighed døgnets 24 timer, kan deltage i familiefester og lignende inden for området, uden at køretøjet anses for at være benyttet privat.

Med familiefester og lignende forstås arrangementer af enkeltstående art, som er planlagt længere tid i forvejen. Familiebesøg og idrætsarrangementer, som f.eks. deltagelse i ugentlig fodboldtræning, falder derimod ikke inden for den type arrangementer, der kan tillades, uden at der nægtes fradrag for motorkøretøjets købsmoms.

I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde kan der afhentes, afsættes kollegaer, når arbejdsgiveren beordrer det. Arbejdsgiveren kan beordre det mundtligt og generelt, og det behøver ikke vedrøre en specifik situation.

Når kørslen mellem hjem og arbejdssted som led i en vagtordning foregår i et ikke-specialindrettet køretøj, må der ikke foretages svinkeærinder i tilknytning til kørslen.

Hvis en medarbejder flytter fra den faste bopæl til en midlertidig bopæl (sommerhus eller lign.), må medarbejderen ikke anvende motorkøretøjet til kørsel mellem de to adresser, idet kørslen anses for privat. Såfremt motorkøretøjet skal fra den ene bopæl til den anden, skal det ske i forbindelse med kørsel til og fra arbejde. Dette har virkning fra den 19. november 1998.

Skatterådet har i SKM2008.685.SR præciseret, at ved kørsel til en midlertidig bolig i form af f.eks. sommerhus, båd eller campingvogn er det en betingelse, at der er sket en egentlig flytning til den midlertidige bolig for en periode. Der kan således ikke køres til den midlertidige bolig på enkelte dage eller for en enkelt week-end.

Kørsel til spisning eller afhentning af mad i arbejdstiden

Både specialindrettede køretøjer og ikke-specialindrettede køretøjer kan benyttes til kørsel til spisning eller afhentning af mad, når det foregår i arbejdstiden.

Kørsel til spisning eller afhentning af mad uden for arbejdstiden betragtes som privat kørsel, og denne kørsel er derfor ikke tilladt, medmindre der køres i et specialindrettet køretøj, og der er tale om et svinkeærinde på vej hjem fra arbejde, jf. ovenfor.

Tillægsafgift for privat benyttelse

Den kørsel, der efter momsreglerne anses for erhvervsmæssig, anses også for erhvervsmæssig i relation til reglerne om betaling af privatbenyttelsesafgift.

Afgørelser

Told- og Skattestyrelsen har i en konkret sag, jf. TfS 1999, 336 truffet afgørelse om, at Momsnævnets afgørelse nr. 1099 fra 1990, hvorefter en naturgasvirksomhed havde fuld fradragsret for moms af anskaffelse af varevogne, også kan finde anvendelse på virksomheder inden for servicesektoren, der under tilsvarende omstændigheder har etableret en vagtordning, som indebærer, at medarbejderne skal være til rådighed uden for almindelig arbejdstid, uanset hvor de opholder sig.

I SKM2005.85.LSR fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at en varebil udelukkende havde været anvendt i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer. Der blev lagt vægt på, at alene indehaveren benyttede bilen, at bilen blev anvendt til kørsel mellem forretningsadresse og indehavers bopæl samt at bilen har været parkeret uden for indehavers bopæl uden for normal arbejdstid. Virksomheden har ikke sandsynliggjort, at varebilen udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Virksomheden var derfor ikke berettiget til fradrag for moms af udgifter til anskaffelsen.

Østre Landsret fandt i SKM2005.415.ØLR på baggrund af de anførte oplysninger om brugen af bilerne det ubetænkeligt at antage, at bilerne ikke efter momslovgivningen kan anses for anvendt udelukkende erhvervsmæssigt. Herefter tiltrådte landsretten, at der i henhold til momslovens § 41, stk. 1  er nægtet selskabet fradragsret for købsmoms af de pågældende 2 biler. Af sagen fremgik bl.a. at bilerne i væsentligt omfang  har været parkeret ved direktørens bopæl udenfor arbejdstiden  og at ca. 85 % af kørslen vedrørte selskabet mens den øvrige del af kørslen vedrørte andre formål.

Se SKM2005.494.ØLR, hvor det sagsøgende selskab ikke fik medhold i, at selskabet havde fradragsret for momsen af anskaffelsen af en gulpladebil til selskabets direktørs brug, da selskabet ikke havde godtgjort, at bilen udelukkende havde været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser, jf. momslovens § 41, stk. 1. Landsretten lagde vægt på, at bilen var velegnet til privat kørsel, at den uden for almindelig arbejdstid stod parkeret i nærheden af direktørens private bopæl, at direktøren ikke selv rådede over egen bil, og at han ikke førte kørselsregnskab, medens han havde rådighed over bilen. Disse forhold skabte formodning for privat benyttelse af bilen. Selskabet havde herudover ikke godtgjort, at bilen udelukkende havde været anvendt erhvervsmæssigt. Der kunne i den forbindelse ikke lægges vægt på det til brug for retssagen efterkonstruerede kørselsregnskab.

I SKM2008.252.LSR fik en vikarservicevirksomhed medhold i, at de indkøbte biler til virksomhedens personale alene blev anvendt efter reglerne i momslovens § 41, stk. 1. Virksomheden godtgjorde, at selv om bilerne var parkeret på personalets bopæl uden for arbejdstid, blev bilerne udelukkende anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Der blev lagt vægt på, at arbejdets karakter medførte geografisk skiftende arbejdspladser for personalet, og at bilerne var udstyret med særligt værktøj i form af sikerhedsudstyr m.v. Desuden havde virksomheden overfor personalet klart tilkendegivet, at privat benyttelse af bilerne var forbudt.

I SKM2008.447.SR fandt Skatterådet, at den ændrede adgang til kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer med en tilladt totalvægt på højst 3 tons medfører, at reglerne om kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder ikke længere er relevante for sådanne køretøjer jf. SKM2008.354.SKAT. Der er herefter ingen grænser for, hvor ofte et specialindrettet køretøj med en tilladt totalvægt på højst 3 tons, hvor købsmomsen er fradraget ved anskaffelsen, må køre til virksomhedens adresse.

Skatterådet har i SKM2008.456.SR truffet afgørelse om, at kørsel i en specialindrettet firmabil på guldeplader, til og fra et fitnesscenter, i forbindelse med genoptræning af en arbejdsskade, er erhvervsmæssig kørsel i momslovens forstand. Retten til fradrag for købsmoms opretholdes hermed jf. momslovens § 41, stk. 1, sidste led.

I SKM2008.549.SR fandt Skatterådet ikke, at en vagtordning hvor medarbejderen har et ikke-specialindrettet køretøj med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton med hjem hel året bortset fra ferieperioder og enkelte weekends samt ved andre lejligheder, hvor medarbejderen ikke har mulighed for at være på vagt, kan anses for omfattet af praksis om vagtordning, som beskrevet i SKM2008.354.SKAT. Skatterådet fandt således, at der var tale om privat kørsel mellem hjem og arbejde.

Det fremgår endvidere af meddelelsen, at kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder i ikke-specialindrettede køretøjer er en snæver undtagelse til hovedreglen om, at kørsel mellem hjem og arbejde er privat kørsel, og at det er af afgørende betydning om køretøjet er forsynet med det for arbejdet relevante værktøj. I den pågældende sag var betingelserne ikke opfyldt, da der for arbejdets udførelse ikke var et behov for relevant værktøj.

Skatterådet har i SKM2008.550.SR truffet afgørelse om, at den ændrede adgang til kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer med en totalvægt på ikke over 3 ton, når der er et erhvervsmæssigt behov for, at køretøjet er indrettet på den specielle måde, og det specialindrettede køretøj er nødvendigt for at brugeren kan udføre sit arbejde, gør det muligt at køre hjem i et sådant køretøj, selvom betingelserne for kørsel mellem hjem og arbejde, som led i en vagtordning, jf. SKM2008.354.SKAT, ikke er opfyldt.

Skatterådet har i SKM2008.685.SR besvaret en række spørgsmål om kørsel i specialindrettede køretøjer, som blev anvendt af en virksomheds montører, til kørsel mellem virksomheden, kunderne, og hjemmet, hvor montørerne havde et hjemmelager. Skatterådet svarede bl.a., at det ved kørsel til en midlertidig bolig i form af f.eks. sommerhus, båd eller campingvogn er en betingelse, at der er sket en egentlig flytning til den midlertidige bolig for en periode. Der kan således ikke køres til den midlertidige bolig på enkelte dage eller for en enkelt week-end. Skatterådet svarede også, at selvom en medarbejder handler privat hos kunden, eller i en forretning, som er beliggende lige ved siden af en kunde, anses kørslen fortsat som erhvervsmæssig. Kørslen anses ligeledes som erhvervsmæssig, hvis medarbejderen på sin rute standser for at købe drikkevarer, eller tager en blaffer op. Endvidere svaret, at kørslen anses for erhvervsmæssig, hvis medarbejderen kører til en blomsterhandler og køber blomster til en medarbejder, som er syg, og herefter kører på sygehuset og afleverer blomsterne, når arbejdsgiveren har bedt medarbejderen herom.

I SKM2010.753.LSR har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at en kassevogn benyttet af en ejendomsfunktionær og indrettet til brug for hans arbejde, kunne ikke anses for specialindrettet i skattemæssig henseende, da den ikke var forsynet med reoler og værktøj i et sådant omfang, at den var uegnet til privat kørsel.