| Der skal ifølge SSL § 3, stk.
4 udsendes agterskrivelse, når den kommunale skattemyndighed ønsker at
foretage en skatteansættelse på et andet grundlag end selvangivet, eller
ønsker at ændre den del af grundlaget for en skatteansættelse, der
skal selvangives. Denne høringspligt er ubetinget,
og gælder ved siden af den almindelige høringspligt efter FVL §§
19-21, hvorefter der som udgangspunkt skal foretages En
agterskrivelse skal indeholde en begrundelse, således at den skattepligtige
kan tage reel stilling til forslaget.
Hvis skattemyndigheden ikke vil følge sin agterskrivelse, fx fordi der er tilgået
myndigheden nye oplysninger af væsentlig betydning, som den skattepligtige
ikke har haft lejlighed til at udtale sig om, må en ny agterskrivelse udsendes
til den skattepligtige, jf. TfS 1997, 105 LSR. Se endvidere om fornyet høring,
afsnit E.3.5.4.
Hvis
den skattepligtige ikke gør indsigelse mod agterskrivelsen, kan udsendelse
af en egentlig kendelse udelades, jf. SSL § 3, stk. 4, 3. pkt. Den skattepligtige
vil herefter alene modtage en årsopgørelse, der er baseret på den
nu gennemførte skatteansættelse. Hvis den skattepligtige gør indsigelse
mod agterskrivelsen, skal der altid udsendes kendelse, jf. SSL § 3, stk. 4,
4. pkt.
Oplysninger, der skal selvangives Den ubetingede
efter SSL § 3, stk. 4, 1. pkt., omfatter alene oplysninger af den type, der
skal selvangives. De oplysninger, der skal selvangives, er de typer af oplysninger,
der kræves selvangivet efter SKL § 1, herunder de oplysninger, der indberettes
årligt fra arbejdsgiver, finansielle institutioner mv. efter afsnit II i skattekontrolloven.
De oplysninger, der skal selvangives, er typisk oplysninger om indkomst, herunder
fradrag, oplysninger om kvalificering af en indkomst som fx personlig indkomst eller
kapitalindkomst, oplysninger om indkomst fra udlandet eller oplysninger om værdien
af ejerbolig.
Skatteberegning Derimod er det ikke et krav efter skattestyrelsesloven, at
der foretages høring i tilfælde, hvor den påtænkte ændring
skyldes en ændret skatteberegning, fx i form af overførsel af et uudnyttet
underskud, bundfradrag eller personfradrag mellem ægtefæller, fremførsel
af et underskud til fradrag i den skattepligtiges indkomst for følgende indkomstår
eller beregning af en skattelempelse efter en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed
stat. I disse tilfælde finder alene de almindelige høringsregler i FVL
§§ 19-21 anvendelse.
Afledt opgørelse af indkomstansættelsen Udtrykket skatteansættelse
af indkomst er ikke entydigt men det antages ikke at omfatte bidrag til arbejdsmarkedsfondene,
jf. TfS 1998, 364 DEP, da dette er en afledt opgørelse af indkomstansættelsen.
De afledte opgørelser af indkomstansættelsen skal ikke selvangives. Når
de kommunale skattemyndigheder ændrer skatteansættelsen, er det derfor
ikke nødvendigt, at regionen udsender et særskilt forslag til afgørelse
om ændring af AM-bidrag, da den skattepligtiges behov for begrundelse og klagevejledning
vil fremgå af ligningsmyndighedens afgørelse, som vil kunne påklages.
Kun i tilfælde hvor regionen ønsker at ændre bidraget uden at ændre
skatteansættelsen er der tale om en egentlig afgørelse med hensyn til
AM-bidrag, som kræver udsendelse af forslag til afgørelse og sagsfremstilling,
jf. afsnit E.3.5.3.
Derimod
skal både kommunen og regionen udsende et forslag til afgørelse, hvis
en ændring af AM-bidrag medfører en forhøjelse af skatteansættelsen.
Frist Efter SSL § 3, stk. 4, 2. pkt., skal skattemyndighederne give
den skattepligtige en frist til at udtale sig over den påtænkte skatteansættelse.
Længden af denne frist beror på et skøn over behovet herfor i den
enkelte sag, og det er lovfæstet, at høringsfristen skal være på
mindst 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering, svarende til 14 dage
fra den skattepligtiges modtagelse af høringsskrivelsen ved normal postbesørgelse.
Det fremgår af TfS 1997, 350 LSR, at skattemyndighederne kan kræve, at
et eventuelt møde afholdes inden indsigelsesfristens udløb.
Særligt for selskabsligning Den skatteansættende myndighed skal
for så vidt angår skatteansættelser for juridiske personer, bortset
fra dødsboer - udover en agterskrivelse - udarbejde en sagsfremstilling, inden
der træffes en bebyrdende afgørelse, der kan påklages til Landsskatteretten,
jf. SSL § 12 A, der henviser til SSL § 21, stk. 3. Om kravene til en sagsfremstilling,
se afsnit E.3.6.
Sagsfremstillingen
skal sendes til høring samtidig med agterskrivelsen, jf. afsnit E.3.5.3.
For
sambeskattede selskaber gælder specielt, at der skal sendes agterskrivelse
til både moder- og datterselskab, hvis skattemyndighederne påtænker
at ændre datterselskabets skatteansættelse, jf. TfS 1999, 488 VLD, hvor
landsretten udtalte, at der i forbindelse med en ændring af et datterselskabs
skatteansættelse skulle gives moderselskabet lejlighed til at fremkomme med
en udtalelse, da ændringen af skatteansættelsen havde umiddelbar betydning
for moderselskabets skatteforhold.
Ifølge SSL § 12 A, som henviser til SSL § 3, stk. 4 kan udsendelse
af kendelse udelades, hvis selskabet ikke har haft indsigelser til agterskrivelsen.
Hvis selskabet har indsigelser, skal der altid udsendes kendelse, jf. SSL §
12 A, som henviser til § SSL § 3, stk. 4.
Særligt for skatteansættelser foretaget af de statslige skattemyndigheder
For så vidt angår skatteansættelser der er foretaget af de statslige
skattemyndigheder efter SSL § 14, stk. 4 og § 19 skal der udover en agterskrivelse,
udarbejdes en sagsfremstilling, inden der træffes en bebyrdende afgørelse,
der kan påklages til Landsskatteretten, jf. SSL § 14, stk. 4, der henviser
til SSL § 21, stk. 3. Om kravene til en sagsfremstilling, se afsnit E.3.6.
Sagsfremstillingen
skal sendes til høring samtidig med agterskrivelsen, jf. afsnit E.3.5.3.
Ifølge
SSL § 14, stk. 4, som henviser til SSL § 3, stk. 4 kan udsendelse af kendelse
udelades, hvis borgeren/virksomheden ikke har haft indsigelser til agterskrivelsen.
Hvis borgeren/virksomheden har indsigelser, skal der altid udsendes kendelse, jf.
SSL § 14, stk. 4, som henviser til § SSL § 3, stk. 4. |