Henstand i forbindelse med klage Klager eller sagsanlæg på told-, skatte-, og afgiftsområdet har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Klageren kan dog ansøge om henstand med betaling af den del af en skat, arbejdsmarkedsbidrag, told, moms eller afgift, som en klage vedrører, jf. SSL § 38, stk. 2 og sagsudlægningsbekendtgørelsens kapitel 4. For afgørelser efter toldlovgivningen gælder dog toldkodeksens artikel 244, se nedenfor om toldområdet.
Henstand i forbindelse med klage over en skatteansættelse omfatter også eventuelle afledte krav på arbejdsmarkedsbidrag.
En anmodning om henstand skal imødekommes, når en række nærmere angivne betingelser er opfyldt:
  • Det er en betingelse for henstand, at det beløb, der søges henstand for, opkræves særskilt
  • Der kan ikke gives henstand med indregnet restskat efter kildeskattelovens § 61, stk. 3
  • Henstand skal betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med rentesatsen efter den pågældende lov fra de definerede forfaldstidspunkter i samme lov. Henstanden omfatter også denne rente og eventuelt allerede påløbne renter
  • Hvis myndigheden ønsker adgang til at foretage modregning for krav, som klageren måtte få imod det offentlige, skal der tages et forbehold herom i henstandsbevillingen
  • En henstandsbevilling gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for kravet, hvis det skønnes, at muligheden for at inddrive kravet vil blive vanskeliggjort, hvis der gives henstand
  • Henstand kan endvidere betinges af, at henstanden bortfalder efter forudgående varsel, hvis der indtræder en situation, hvor muligheden for at inddrive kravet vanskeliggøres på grund af den meddelte henstand
  • Henstand kan ikke gives for et tidsrum på over fire år. Henstanden kan forlænges efter ny anmodning. Henstand gives i øvrigt for det tidsrum, hvor klagesagen er under behandling i det administrative system. Hvis en administrativ afgørelse indbringes for domstolene eller en dom ankes, skal der indgives ny ansøgning om henstand.
Særligt for toldområdet For afgørelser efter toldlovgivningen findes reglerne om henstand i Toldkodeksens art. 244. En anmodning om henstand kan imødekommes helt eller delvis, hvis toldmyndighederne har en begrundet formodning om, at afgørelsen ikke er i overensstemmelse med toldforskrifterne, eller at der må frygtes uoprettelig skade for klageren, jf. toldkodeksens art. 244, stk. 2.
I tilfælde, hvor der er tale om betaling af import- eller eksportafgifter, vil henstanden dog være betinget af, at der foreligger eller stilles sikkerhed, jf. toldkodeksens art. 244, stk. 2.
Krav om sikkerhedsstillelse kan dog undlades i tilfælde, hvor et sådant krav på grund af klagerens situation ville kunne give anledning til alvorlige vanskeligheder af økonomisk eller social karakter, jf. toldkodeksens art. 244, stk. 3. Hvis henstand bevilges, gælder betingelserne i sagsudlægningsbekendtgørelsens kapitel 4 om henstand, som er beskrevet ovenfor.
Kompetence og klage ved afslag på henstand Told- og skatteregionerne og toldcentrene træffer afgørelse om henstand i 1. instans på told- og afgiftsområdet, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2 og § 7. Told- og skatteregionens og toldcentrets afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 1. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 3.
På skatteområdet er kompetencen til at træffe afgørelse om henstand for fysiske personer og dødsboer udlagt til den kommunale skatteforvaltning, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 9, stk. 2. Kommunens afgørelse kan påklages til told- og skatteregionen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 2. Told- og skatteregionens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 2.
Hvis en told- og skatteregion har truffet afgørelse om henstand i 1. instans på skatteområdet, kan afgørelsen påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 1. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 3.
For juridiske personer bortset fra dødsboer (selskaber) træffer den skatteansættende myndighed afgørelse om henstand i 1. instans, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1.
Hvis den kommunale skattemyndighed er skatteansættende myndighed kan afgørelsen om henstand påklages til told- og skatteregionen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 1. Told- og skatteregionens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 2.
Hvis told- og skatteregionen er skatteansættende myndighed kan afgørelsen om henstand påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 1. Told- og skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 3.
Hvis Told- og Skattestyrelsen er skatteansættende myndighed, kan afgørelsen om henstand påklages til Ligningsrådet, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, nr. 6. Ligningsrådets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 4.
Tilbagebetaling som følge af afgørelser fra de administrative myndigheder Når en skatteansættelse for personer nedsættes, skal dette medføre en ændret årsopgørelse, jf. kildeskattelovens § 62 A. Den beregnede skat skal nedsættes, og skattebeløbet skal tilbagebetales i overensstemmelse med reglerne i kildeskatteloven. Dette gælder både, når skatteansættelsen nedsættes ved skatteankenævnet og ved Landsskatteretten, og gælder uanset, om afgørelsen er påklaget.
Tilbagebetaling som følge af dom eller forlig ved domstolene Det følger af retsplejelovens § 480, at domme kan fuldbyrdes 14 dage efter dommens afsigelse. I en retssag, som Skatteministeriet har tabt, skal den udbetalende myndighed ikke afvente henvendelse fra borgeren/virksomheden om udbetaling af beløbet, men skal beregne et evt. overskydende beløb manuelt og udbetale det til borgeren/virksomheden inden 14 dage, jf. TfS 2000, 951 TSS.
Afgørelser om forrentning af tilbagebetalingsbeløb Den myndighed, der skal opfylde et tilbagebetalingskrav, har ifølge sagsudlægningsbekendtgørelsens § 15 kompetence til at træffe afgørelse i 1. instans om beregning og udbetaling af renter efter Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb. Cirkulæret gælder også for toldsager, jf. TSS-cirkulære 1997-2.
Hvis afgørelse herom er truffet af den kommunale skattemyndighed, kan afgørelsen påklages til told- og skatteregionen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 1. Told- og skatteregionens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 2.
Hvis afgørelse herom er truffet af en told- og skatteregion/toldcenter, kan afgørelsen påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 1. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 3.
Afgørelser truffet af Told- og Skattestyrelsen i 1. instans kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 3.