I en række bevillings- og dispensationsbestemmelser fremgår betingelserne for at anvende den pågældende bestemmelse direkte af loven. Dette indebærer, at der ikke skal søges om tilladelse eller dispensation for at anvende den pågældende bestemmelse.
Spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for at anvende bestemmelsen er opfyldte, afgøres af den skatteansættende myndighed, hvis afgørelse som udgangspunkt kan påklages efter de sædvanlige regler - det vil sige til skatteankenævnet og/eller Landsskatteretten, og indbringes for domstolene - medmindre andet fremgår af den pågældende lovbestemmelse.
Herudover findes der en del bestemmelser i skatte-, told-, og afgiftslovgivningen, der fastsætter, at fx skatteministeren eller Ligningsrådet kan tillade anvendelse af nærmere angivne regler eller kan dispensere fra nærmere angivne regler.
I bilag 1 er en oversigt over bevillings- og dispensationsbestemmelser, hvor beføjelsen til at træffe afgørelse på skatteområdet er udlagt.