Dato for udgivelse
14 Mar 2024 13:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 Jan 2024 15:31
SKM-nummer
SKM2024.167.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
13. afdeling S-1369-22
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, skat, iværksætterkonto, ordblind
Resumé

T var tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 2016, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet T via Tast Selv den 18. marts 2017 indberettede indskud på iværksætterkonto på 999.999 kr., som han ikke var berettiget til. Det offentlige blev herved unddraget 384.671 kr. i skat.

T forklarede, at det var ham, der havde foretaget indberetning den 18. marts 2017 via Tast Selv. Han prøvede at skrive et højt beløb, og det højeste tilladte var 999.999 kr. Han fandt først efterfølgende ud af, at han var ordblind. Han prøvede at skrive væsentligt højere tal. Han mente, at man altid skulle drømme stort. Han mente, at indtastningen ikke ændrede ved det månedlige fradrag. Han troede ikke, at han fik nogen skattemæssige fordele. Han troede bare, at det var noget som told- og skatteforvaltningen skulle oplyses om. Det var ikke hans hensigt at bedrage nogen, og han vidste ikke, hvad underskudsfremførsel var. Han havde tidligere brugt Tast Selv til at indberette kørselsfradrag. Han troede, at han skulle fortælle, hvis han sparede penge op, og han ville fortælle told- og skatteforvaltningen, at han gerne ville etablere en virksomhed. Der kom en advarselslampe ved indberetningen, og han ringede efterfølgende til told- og skatteforvaltningen, der aldrig vendte tilbage som lovet.

Byretten fastslog, at T havde erkendt, at han angav fradraget på 999.999 kr. i rubrik 27, og der var ingen rimelig tvivl om, at der ikke var nogen realitet bag det indberettede fradrag. Retten henviste til, at T havde forklaret, at han tidligere havde indberettet kørselsfradrag, og han fandtes derfor bekendt med, at fradrag havde betydning for skatteansættelsen. Der var synlige forskelle på de fremlagte årsopgørelser, herunder viste årsopgørelsen efter T's indberetning, at T skulle have 6.487 kr. tilbage i skat mod 0 kr. i den korrekte årsopgørelse, og at T fik et underskud på 961.677 til fremførelse i skattepligtig indkomst. Retten fandt det herefter ubetænkeligt, at tilsidesætte T’s forklaring om, at han troede, at en påtænkt opsparing i en ikke nærmere defineret fremtid skulle indberettes som et fradrag. Under disse omstændigheder fandt retten det bevist, at T som minimum måtte have anset det for overvejende sandsynligt, at han ikke var berettiget til et fradrag på 999.999 kr., og at han ved en sådan indberetning unddrog det offentlige skat. Byretten fandt herefter T skyldig i tiltalen.

T idømtes 60 dages fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 150.000 kr. Tillægsbøden ville normalt udgøre 375.000 kr., men under hensyn til sagsbehandlingstidens længde, som oversteg 5 år fra den strafbare handling, nedsattes tillægsbøden. Byretten lagde ved strafudmålingen vægt på værdien af det indtastede fradrag, sagsbehandlingstidens længde og T’s personlige forhold.

T ankede dommen og påstod frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod skærpelse, navnlig således at tillægsbøden blev forhøjet.

Til brug for domsforhandlingen ved landsretten afgav Skattestyrelsen en udtalelse vedrørende fiktive beregninger af skatteværdien af underskud med baggrund i ændringer i Den juridiske vejledning. Skattestyrelsens beregning fastslog, at underskuddet var 307.737,64 kr. i stedet for 384.670,80 kr., og unddragelsen blev derfor for landsretten berigtiget til 307.736,64 kr.

Landsretten stadfæstede byrettens dom med hensyn til skyldsspørgsmålet, men nedsatte fængselsstraffen til 40 dage under hensyn til forholdets karakter og oplysningerne om størrelsen af det unddragne beløb. Tilsvarende blev antal ulønnede samfundstjenestetimer nedsat fra 80 til 60 timer. Landsretten idømte straffen som en tillægsstraf til T’s tidligere domme og bødevedtagelse for perioden fra den 8. marts 2018 til den 19. april 2021 vedrørende navnlig overtrædelse af færdselsloven, jf. straffelovens § 89.

Reference(r)

Skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, A.C.3.5.2.1.1 (om unddragelsesberegning ved underskud)

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, A.C.3.2.4 (om tilregnelse)

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, A.C.3.2.1.3.2 (om afgivelse af urigtige oplysninger; skattekontrollovens § 82)

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T født den (red.fjernet.fødselsdato)

Byrettens afgørelse

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 15. september 2021. T er tiltalt for overtrædelse af

skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved for indkomståret 2016 med fortsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet tiltalte via TastSelv den 18. marts 2017 indberettede indskud på iværksætterkonto på 999.999 kr., som han ikke var berettiget til, hvorved det offentlige blev unddraget 384.671 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en tillægsbøde på 375.000 kr. i medfør af straffelovens § 50, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnet V1.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Tiltalte, T, har forklaret, at han lavede indberetninger Std 75284 via TastSelv den 18. marts 2017. Han kan ikke huske, om han først indtastede 500.000 kr. Han kan huske, at han prøvede at skrive et højt beløb, og det højeste tilladte var 999.999 kr. Han fandt først efterfølgende ud af, at han var ordblind. Han prøvede at skrive væsentligt højere tal. Han mener, at man altid skal drømme stort. Han mener, at indtastningen ikke ændrede ved det månedlige fradrag. Han troede ikke, at han fik nogen skattemæssige fordele. Han troede bare, at det var noget, som SKAT skulle oplyses om. Det var ikke hans hensigt at bedrage nogen. Han ved ikke, hvad underskudsfremførsel er. Han husker ikke, om han i 2017 indberettede andet på TastSelv.

Han brugte også Tastselv i 2014 og 2015. Han indføjede kørselsfradrag. Han havde 40 kilometer til arbejde dengang, og havde drøftet kørselsfradrag med andre. Han havde ikke drøftet indskud på iværksætterkonto med andre. Han havde planer om at være iværksætter, og han har efterfølgende fået et cvr.nr. Han lukkede det i 2018 efter kort tid, da der var ting, som han ikke havde styr på, herunder regnskab og momsindberetning. Forældrene kunne ikke læse dansk, så han har selv måtte prøve sig frem.

Han troede, at han skulle fortælle SKAT, hvis han sparede penge op. Han har ikke evnerne til at begå skattesvig. Han fik minus 3 i matematik. Der stod etablering- og iværksætterkonto. Han ville fortælle SKAT, at han gerne ville etablere en virksomhed. Han troede, at han fortalte SKAT, at han havde tænkt sig at spare dette beløb op. Der var mange muligheder for at spare op. Der kom en advarselslampe ved indberetningen. Han mener, at han ringede til SKAT umiddelbart efter. Han mener, at han spurgte til etableringskontoen, og han oprettede efterfølgende en konto ved siden af sin normale budgetkonto, som han ville bruge til opsparing. Han ved ikke, hvor han læste eller fik den forståelse, at han skulle angive påtænkt opsparing. Han mener, at det var på SKATs hjemmeside.

Han mener, at han reagerede på brevet, men SKAT vendte aldrig tilbage som lovet.

Han var (red.fjernet.alder) år gammel på gerningstidspunktet. Han ville gerne etablere en virksomhed, og han tænkte på noget App-udvikling dengang. Han fik aldrig rigtigt lavet noget i virksomheden, da programmører var dyre.

V1 har som vidne forklaret, at der blev foretaget en udsøgning, som blev udarbejdet specifikt på fradrag vedrørende indskud på iværksætter- og etableringskonto. SKAT valgte at kontrollere dette punkt, da de havde konstateret, at der var en del indberetninger. Det var en målrettet stikprøvekontrol. En del udsøgninger viste, at kriterierne ikke var opfyldt. Hun bad om dokumentation, men der kom ingen reaktion fra skatteyder. Hun ville få oplyst, hvis skatteyderen havde ringet ind. De ville kunne se det i kundeoverblikket. Telefoniske henvendelser noteres. Der er et notat på sagen om, at kundeoverblik blev gennemgået, og der ingen henvendelser var fra skatteyder. Hun var ikke i forbindelse med skatteyderen.

Der var to indtastninger med et minuts mellemrum. Første indtastning var 500.000 kr. og et minut efter 999.999 kr. Dette udfandtes først efter, at årsopgørelsen var udsøgt. Hvis sagen ikke var blevet udtaget til kontrol, så ville det have haft konsekvensen, at skatteyder havde et underskud til fremførelse, så skatteyderen i fremtiden ville betale mindre i skat svarende til 40 % af beløbet. Underskuddet forældes ikke. Hun arbejder i enheden for særlig kontrol, og hun kender lovgivningen omkring iværksætter- og etableringskonto. Hun ved ikke, hvorfor indberetningen kunne gå igennem, når lovgivningen har et maksimum. Hun har ikke indsigt i systemets nærmere udformning. Skattemyndighederne er ansvarlige for dannelse af den nye årsopgørelse på baggrund af indberetningerne. Systemet afviser ikke automatisk en indberetning, som er højere end det, som man er berettiget til efter sin indkomst.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han gerne vil udføre samfundstjeneste som alternativ til fængsel. Han får SU, og han går i skole.

Fremtidsplanerne er at gøre uddannelsen færdig og få et arbejde.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har erkendt, at han angav fradraget på 999.999 kr. i rubrik 27. Der er endvidere, som sagen er oplyst for retten, ingen rimelig tvivl om, at der ikke var nogen realitet bag det indberettede fradrag. Spørgsmålet er herefter, om tiltalte havde det fornødne forsæt, jf. dagældende skattekontrollovens § 13, stk. 1.

Tiltalte har forklaret, at han tidligere har indberettet kørselsfradrag, og retten finder derfor, at tiltalte var bekendt med, at fradrag havde betydning for skatteansættelsen. Retten finder endvidere, at der er synlige forskelle på de fremlagte årsopgørelser, herunder at årsopgørelsen efter tiltaltes indberetning viste, at tiltalte skulle have 6.487 kr. tilbage i skat mod 0 kr. i den korrekt årsopgørelse, og at tiltalte fik et underskud på 961.677 kr. til fremførelse i den skattepligtig indkomst.

Retten finder det herefter ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han troede, at en påtænkt opsparing i en ikke nærmere defineret fremtid skulle indberettes som et fradrag.

Under disse omstændigheder finder retten det bevist, at tiltalte som minimum må have anset det for overvejende sandsynligt, at han ikke var berettiget til et fradrag på 999.999 kr., og at han ved en sådan indberetning unddrog det offentlige skat.

Tiltalte er derfor skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 80 timer.

Der skal endvidere fastsættes en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2. Tillægsbøden ville normalt udgøre 375.000 kr., men under hensyn til sagsbehandlingstidens længde, som overstiger 5 år fra den strafbare handling blev begået, nedsættes bøden til 150.000 kr.

Retten har lagt vægt på værdien af det indtastede fradrag, sagsbehandlingstidens længde og tiltaltes personlige forhold.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T straffes med fængsel i 60 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 80 timer.

3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 175.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Vestre Landsrets afgørelse

Anklagemyndigheden

mod

T født den (red.fjernet.fødselsdato)

(v/advokat Helle Kaad Iversen)

Retten i Kolding har den 8. juni 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3-7044/2021).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, navnlig således at tillægsbøden forhøjes.

Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen for landsretten berigtiget tiltalen således, at det unddragne beløb nedsættes fra 384.671 kr. til 307.736,64 kr.

Supplerende oplysninger

Der er for landsretten fremlagt test om ordblindhed fra (red.fjernet.test) vedrørende tiltalte samt Undervisningsministeriets Vejledning til Ordblindetesten. Testen angiver at være foretaget den 13. maj 2020 og oplyser en "ordblindetestscore" på 62 for tiltalte. Af Undervisningsministeriets vejledning fremgår, at grænseværdien for ordblindhed er en score på indtil 62 ved skoletrin på 3. klasse og en score indtil 81 for skoletrin fra og med 9. klasse.

Hovedforhandlingen blev påbegyndt den 15. juni 2023, hvor sagen - efter at tiltalte og vidnet V1 havde afgivet forklaring - blev udsat med henblik på, at anklagemyndigheden stillede skriftlige spørgsmål til Skattestyrelsen bl.a. om ændringer i den juridiske vejledning vedrørende fiktive beregninger af skatteværdien af underskud.

I et brev af 9. august 2023 fra Skattestyrelsen til anklagemyndigheden hedder det herom bl.a.:

"På baggrund af Statsadvokatens henvendelse, følger nedenfor en skriftlig punktopstillet redegørelse til brug for ankesag hos Vestre Landsret. Redegørelsen indbefatter en gennemgang af beregningsmodellen for unddragelsessager med underskud til fremførsel og udnyttelse i senere indkomstår. 

1. På tidspunktet for sagens oversendelse var følgende afsnit A.C.3.5.5.2 (version 3.5 gældende fra 31.07.2020 - 28.01.2021) i Den Juridiske Vejledning lagt til grund, som hjemmel for beregning af skatteværdien af det fremførte underskud. På dagældende tidspunkt fremgik det at unddragelser vedrørende AM-bidragspligtig indkomst skulle beregnes ved at anvende 40 % af den del af indkomstforhøjelsen, der ikke oversteg tidligere års underskud. Konkret i den pågældende sag udgjorde underskuddet til fremførsel for det pågældende indkomstår 2016 i alt 961.677 kr. Skatteværdien heraf er beregnet ved at fratrække procentsatsen fra det opståede underskud til fremførsel, hvilket udgjorde følgende:

• 40 % af 961.677 kr. = 384.670,80 kr.

2. På dagældende tidspunkt var udgangspunktet for unddragelsesberegninger ved et opstået underskud til fremførsel, som følge af den forkerte skatteansættelse, at det opståede underskud som blev fremført til modregning i senere indkomstår, skulle tillægges skatteværdien af det (fejlagtigt) fremførte overførte overskud. Skatteværdien af det opståede underskud skulle således tillægges unddragelsen. Den tidligere beregningsmodel var, at den konkrete skatteværdi udgjorde forskellen mellem beregnet skat på årsopgørelsen før og efter kontrollen. I og med, at der i den konkret omhandlende sag er opstået et underskud, jævnfør årsopgørelse nr. 1 dateret den 18. marts 2017, skulle der beregnes en “teoretisk" skatteværdi af underskuddet for at bestemme unddragelsen størrelse.

3. Unddragelsen i den omhandlende sag blev beregnet ud fra ændringen i beregnet skat for indkomstår 2016 + teoretisk skatteværdi af det fejlagtigt fremførte underskud. På tidspunktet for sagens oversendelse til politiet med en tiltalebegæring blev den teoretiske skatteværdi beregnet med en fast procentsats på 40 % ved den konkrete indkomstforhøjelse.

4. For en god ordensskyld skal jeg i forbindelse med nærværende redegørelse, foretage berigtigelse af den i sagen anvendte procentsats, som fejlagtigt blev anvendt med 40 %, idet indkomstforhøjelsen blev anslået til at være AM-bidragspligtig. Den rette procentsats i den respektive sag, udgjorde 32 %, jævnfør Den Juridiske Vejledning, version 3.5, afsnit A.C.3.5.5.2, da indkomstforhøjelsen ikke vedrørte am-bidragspligtig indkomst. Efter denne beregningsmetode udgør skatteværdien følgende:

• 32 % af 961.677 kr. = 307.736,64 kr. 

5. Aktuelt er beregningsmetoden ændret og fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit A.C.3.5.2.1.1 (version 3.11 gældende fra 31.07.2023) og er fortsat aktuel. Baggrunden for ændringen af beregningsmodellen tager afsæt i, at den tidligere beregningsmodel henvendte sig til de situationer, hvor der i givet fald forelå et berettiget underskud, hvori en indkomstforhøjelse helt eller delvist blev udlignet. Den aktuelle beregningsmodel er udarbejdet så den kan anvendes både på situationer, hvor der er et berettiget underskud og et uberettiget underskud. 

• Beregningsmetoden skal forstås, således at der skal beregnes 25 % af underskud i skattepligtig indkomst og 10 % i den personlige indkomst. I pågældende sag ville dette medføre en beregning, som følger:

o 25 % af 961.677 kr. = 240.419,25 kr.

o 10 % af 953.924 kr. = 95.392,40 kr. 

Dette medfører en samlet skatteværdi på 385.446,10 kr.               

[335.811,65 kr.]                      

6. Jeg skal henlede opmærksomheden på, at den på dagældende tidspunkt aktuelle beregningsmodel for beregning af fiktiv skatteunddragelse af underskud til fremførsel blev anvendt og var gældende på tidspunktet for sagens oversendelse til politiet. Retstilstanden for beregning af opståede underskud er senere revideret. På baggrund heraf, kan anmodningen om at beregne skatteværdien af tiltaltes underskud efter den nugældende metode ikke imødekommes. Retsvirkningen af den nye beregningsmetode er trådt i kraft fra 31.07.2023, og er først aktuel ved beregning af unddragelsesberegninger efter ikrafttrædelsesdatoen. Den nye beregningsmetode kan derfor ikke anvendes med tilbagevirkende kraft. Såfremt den nye beregningsmetode skulle ligges til grund ville dette medføre en risiko for at tiltalte skulle straffes strengere, hvilket ville komme ham til ugunst. Gerningstidspunktet ligger inden ændringen af beregningsmodellen, hvilket begrunder anvendelse af den tidligere beregningsmodel. Den i sagen beregnede skatteunddragelse korrigeres således til:

• 32 % af 961.677 kr. = 307.736,64 kr."

Tiltalte er tidligere, straffet senest ved domme af 8. marts 2018, 7. december 2018, 24. januar 2019, 5. september 2019 og 4. marts 2020 med bøder vedrørende navnlig overtrædelse af færdselslovgivningen. Tiltalte har senest den 19. april 2021 vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselsloven.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet V1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Endvidere har vidnet V2 afgivet forklaring.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke troede, at han fik nogen skattemæssig fordel ud af fradraget, fordi der ikke blev ændret noget væsentligt i resultatet i årsopgørelsen, herunder fik han ikke noget væsentligt beløb tilbage fra SKAT. Han forstår fradrag således, at man kan få et fradrag, hvis man fx har langt til arbejde, således at der kan modregnes et beløb. 

Han var inde på SKATs hjemmeside for at læse om fradrag for indskud på iværksætterkonto, men han må indrømme i dag, at han må have misforstået, hvad fradraget gik ud på. På grund af sin ordblindhed forstod han ikke, hvad det gik ud på. Hans ordblindhed gør, at han har svært ved at forstå tekster. Der var ingen, der hjalp ham, da han indtastede 999.999 kr. Hvis han havde vidst på dette tidspunkt, at han var ordblind, ville han have bedt om hjælp til det. 

Han fik heller ikke hjælp til at indtaste oplysningerne om kørselsfradrag eller de andre indtastninger. Den advarselslampe, der kom i forbindelse med indtastningen af beløbet på 999.999 kr., skrev, at fradraget var det samme før og efter indtastningen. Han ved ikke, om der stod noget om, at beløbet angik opsparing eller forventet opsparing i forbindelse med indskud på iværksætterkonto. 

Han ved ikke, om han har forklaret om sin ordblindhed i forbindelse med politiets telefoniske afhøring af ham den 24. november 2020. Foreholdt afhøringsrapport af 24. november 2020, ekstraktens side 71, næstsidste afsnit, har han forklaret som anført, at han ville gå i retten med sagen, og at han ikke ville have en forsvarer. 

Han havde i 2016 en forventning om, at han ville starte en virksomhed op med udvikling af en app, og således at han stille og roligt sparede penge op. Han tænkte dengang, at hvis han ville spare op, skulle SKAT også vide, hvad han sparede op. Han fandt senere ud af, at det var for dyrt at udvikle en app.

Før han indtastede beløbene på TastSelv, havde han haft telefonisk kontakt til en medarbejder i SKAT. Hun vejledte om, at der var mulighed for en etableringskonto. Han læste herefter om det på SKATs hjemmeside, og han kan se, at han har misforstået det, der fremgik. I den efterfølgende kontakt til SKAT blev han klar over, at fradraget drejede sig om beløb, der skulle være indbetalt.

Han forsøgte at træffe V1 telefonisk, efter hun havde sendt SKATs afgørelse ud. Han fik ikke fat i hende, idet han fik oplyst af en anden medarbejder, at hun var på ferie. Medarbejderen sagde, at SKAT nok skulle rette fejlen, og at V1 ville få besked om hans henvendelse.

Tiltalte har supplerende forklaret om sine personlige forhold, at han har været i gang med et studie i (red.fjernet.uddannelse) på universitetet, og han stoppede med studiet i sommer på grund af en del sygdom. Han har planer om at påbegynde studiet igen. Han har under forløbet af uddannelsen fået støtte for ordblindhed. Han bor sammen med sin bror, og han har et deltidsarbejde på et (red.fjernet.arbejdstype)). Han lever primært af sin løn eller af beløb, som han får af familie. Han modtager ikke økonomisk støtte fra det offentlige.

V1 har supplerende forklaret, at Skatteministeriet er hendes arbejdsgiver. Hun arbejder i en særlig afdeling for kontrol, og hun har været ansat i SKAT i en længere årrække. 

I denne sag var det hendes opgave at søge at indhente de oplysninger om tiltaltes indbetalinger, der skulle ligge til grund for tiltaltes indberetning af fradraget i indskud på iværksætterkonto, hvorefter der skulle træffes afgørelse om eventuel ændring af hans SKAT for 2016.

Hvis man vil etablere en virksomhed, er det muligt i det første år og de følgende fire år at indskyde beløb på en iværksætterkonto, således man opnår fradrag. Det er en fordelagtig skatteordning for iværksættere, idet den giver mulighed for et fradrag på 100 % i indkomsten. De beløb, som kan fradrages efter ordningen, skal være indsat på en særlig investeringskonto i et pengeinstitut.

Det beløb, som kan anvendes til fradrag som underskud til fremførsel i senere år, vil fremgå af årsopgørelsen. For tiltalte fremgik det af årsopgørelsen for 2016, ekstraktens side 4344, at der var et underskud i den skattepligtige indkomst til fremførsel på 961.677 kr., efter at der var indtastet et indskud i rubrik 27 på 999.999 kr. Beløbet på 961.677 kr. kunne herefter anvendes som fradrag i indkomst i de efterfølgende år, hvis tiltalte i øvrigt opfyldte betingelserne for fradrag.

Hvis årsopgørelsen ikke var blevet ændret af SKAT, således at beløbet på 999.999 kr. ikke var fjernet, ville det have haft den konsekvens, at tiltalte havde haft mulighed for fradrag i indkomsten i de efterfølgende år. For indkomståret 2016 fik tiltalte ikke noget ud af at indtaste beløbet. Den overskydende skat på 6.487 kr., som han fik udbetalt på baggrund af årsopgørelsen udskrevet i marts 2017, ekstraktens side 43, har ikke sammenhæng med indtastningen af beløbet på 999.999 kr. Tiltalte ville således have fået beløbet udbetalt under alle omstændigheder.

Tiltalte opfyldte ikke betingelserne for at få fradrag, og han havde bl.a. ikke oprettet en konto i et pengeinstitut herom. Årsopgørelser angår handlinger, der er foregået året før, oplysningerne afgives, og der kan ikke her foretages indberetninger om fx nogle investeringer, herunder indskud, som man påtænker at foretage sig i efterfølgende år. 

SKATs kundecenter noterer alle henvendelser fra borgere, der ringer. I den forbindelse vil drøftelser med borgerne blive noteret. Disse drøftelser kan fx godt handle om en vejledning om virksomhedsstart. 

Hendes forslag til afgørelse var dateret den 31. maj 2017, og hun holdt ikke ferie på dette tidspunkt. Hun har ikke fået henvendelse fra tiltalte herefter.

En anden medarbejder fra SKAT har forklaret hende telefonisk i dag forud for hovedforhandlingen, at man ved opgørelsen af skatteunddragelsen som udgangspunkt skal foretage en konsekvensberegning på grundlag af fremtidige indtægter. Er det ikke muligt, beregnes der en fiktiv skatteværdi som en procentberegning. Det kan fx være tilfældet, hvor der er tale om en person, der er udrejst af landet og således ikke har indtægter. Hun har ikke nærmere kendskab til de regler og den praksis, der ligger bag den sats på 40 %, som indgår i sagen.

V2 har forklaret, at hun er ansat ved Skattestyrelsens (red.fjernet.afdeling), der er beliggende i Y1-by. Hun har udarbejdet sagens tiltalebegæring, der er dateret den 6. november 2020, ekstraktens side 14. Hun har også udfærdiget den udtalelse af 9. august 2023, der er udarbejdet til brug for sagens behandling i landsretten.

Skattemyndighederne kan kontrollere internt, om skatteyderen rent faktisk har oprettet en iværksætterkonto i et pengeinstitut, som ordningen forudsætter. Myndighederne kan også kontrollere, om der var proportionalitet mellem vedkommendes indtægt og de beløb, der var angivet som indskud. De kontrollerede tiltaltes forhold og kunne konstatere, at der ikke var oprettet en pligtig iværksætterkonto, og der var heller ikke den nødvendige proportionalitet mellem tiltaltes indtægt og det angivne indskud.

For tiltalte gav det ikke nu og her for indkomståret 2016 en skattemæssig fordel for ham, men han havde mulighed for at udnytte det indberettede beløb som et underskud, der kunne fradrages i den personlige indkomst i de efterfølgende år. For tiltalte var det opgjort til et underskud på 961.677 kr., således som det fremgår af tiltaltes årsopgørelse for 2016, ekstraktens side 44. 

Var forholdet ikke blevet opdaget, kunne fradraget således have været anvendt i kommende års indkomst, hvorved tiltalte havde opnået en uberettiget skattebesparelse. Beløbet på 999.999 kr. var iøjnefaldende, og det var også påfaldende, at der blev indberettet kort tid efter, at tiltalte havde indberettet et andet større beløb. Der er ikke tvivl om, hvad rubrik 27 om fradragsberettiget indskud på iværksætterkonto angår, ligesom man gennem klik ved rubrikken kan få vejledning herom. Hun anser rubrikken som særegen, bl.a. fordi rubrikken angår et særligt fradrag, og fordi der er en særlig vejledning om fradraget. 

Beregningen i punkt 5 i udtalelsen af 9. august 2023 skal læses således, at beløbene på 240.419,25 kr. og 95.392,40 kr. skal lægges sammen for at kunne finde frem til skatteværdi efter den nugældende juridiske vejledning. 

På gerningstidspunktet foretog man efter praksis i alle sager en fiktiv beregning af skatteværdien af det fradrag, der ikke var berettiget. Efter den nugældende praksis tager man ved beregningen udgangspunkt i, hvad den reelle konsekvens har været ved, at fradraget har været anvendt, herunder indgår, hvad personen i de efterfølgende år har haft i reel indkomst. Hvor det ikke er muligt for en person at udnytte fradraget helt eller delvist på grund af lav indkomst, vil man tage udgangspunkt i de procenter, som hun har omtalt i sin besvarelse. 

Landsrettens begrundelse og resultat

Det lægges også efter bevisførelsen for landsretten til grund, at tiltalte via TastSelv i en rubrik under den personlige indkomst indberettede 999.999 kr. som et fradragsberettiget indskud på iværksætterkonto, og at der ikke var nogen realitet bag fradraget. 

Tiltalte har forklaret, at han først indtastede 500.000 kr., at han prøvede at skrive et højt beløb, og at det højeste tilladte beløb var 999.999 kr. Landsretten lægger efter bevisførelsen endvidere til grund, at tiltalte havde indberettet andre fradrag, at han ikke drøftede spørgsmålet om fradrag på iværksætter- og etableringskonto med andre, og at han forud for indtastningen - og uanset den advarselslampe, der efter hans forklaring fremkom ved indberetningen - undlod at sætte sig nærmere ind i reglerne herom. På den anførte baggrund og af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at det er bevist, at tiltalte har anset det for overvejende sandsynligt, at han ikke var berettiget til et fradrag på 999.999 kr., og at han ved den urigtige indberetning havde forsæt til at unddrage det offentlige SKAT svarende til det beløb på 307.736,64 kr., som tiltalen for landsretten er berigtiget til. Det forhold, at tiltalte har vanskeligt ved at læse på grund af ordblindhed, kan ikke føre til et andet resultat.

Med den anførte begrænsning vedrørende størrelsen af det unddragne beløb tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i den rejste tiltale.

Straffen, der fastsættes efter de bestemmelser, der er anført i byrettens dom, er en tillægsstraf til tiltaltes tidligere domme og bødevedtagelse for perioden fra den 8. marts 2018 til den 19. april 2021 vedrørende navnlig overtrædelse af færdselsloven, jf. straffelovens § 89.

Under hensyn til forholdets karakter og oplysningerne om størrelsen af det unddragne beløb finder landsretten efter en samlet vurdering, at fængselsstraffen bør nedsættes til fængsel i 40 dage.

Landsretten tiltræder, at fængselsstraffen er gjort betinget som sket, herunder med vilkår om udførelse af ulønnet samfundstjeneste, der dog efter fængselsstraffens længde nedsættes til 60 timer.

Med hensyn til den tillægsbøde, som tiltalte skal idømmes, er landsretten enig med byretten i, at tiltalte skal kompenseres for sagsbehandlingstiden, der ikke skyldes hans forhold. Herefter og efter størrelsen af unddragelsen og oplysningerne om forholdets karakter finder landsretten efter en samlet vurdering, at tillægsbøden bør fastsættes til 150.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er uændret fængsel i 40 dage.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom ændres, således at frihedsstraffen nedsættes til fængsel i 40 dage, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, og at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 60 timer efter kriminalforsorgens bestemmelse inden for en længstetid på 6 måneder. 

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 150.000 kr. 

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.