Parter
A
(v/advokat Bjarne Vium)
mod
Skatteministeriet
(v/advokat Rune Bo Holm Schønsted)
Retten i Holstebro har den 13. april 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS37553/2021-HOL).
Landsdommerne Stig Glent-Madsen, Flemming Krog Bjerre og Emil Revsgaard Larsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hendes salgsmoms for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 nedsættes med 194.917 kr.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Det fremgik af materiale vedrørende den kommunale byggesagsbehandling, at A den 26. juli 2010 indgav ansøgning om byggetilladelse vedrørende Y1-adresse, og at kommunen meddelte byggetilladelse i overensstemmelse med ansøgningen den 6. oktober 2010.
NT og A underskrev henholdsvis den 5. maj 2011 og den 26. april 2011 et betinget skøde vedrørende ejendommen Y1-adresse. Af skødets punkt 1 fremgår, at køber havde være medbygger under hele byggeriet, mens det af punkt 5 fremgår, hvilke ydelser som A skulle levere.
Af faktura udstedt af G1-virksomhed den 24. september 2010 fremgår, at der den 22. september 2010 blev leveret 8,5 m3 flydebeton, mens det ligeledes fremgår af to fakturaer udstedt den 7. oktober 2010, at der den 1. oktober 2010 blev leveret i alt 10 m3 flydebeton. Det fremgik af alle fakturaerne, at leveringsstedet var Y1-adresse.
Der er for landsretten endvidere fremlagt ekstraheret udskrift af A’s konto, som viser, at der blevet foretaget en række kontooverførsler til NT.
Forklaringer
A og NP har afgivet supplerende forklaring. NT har afgivet forklaring.
A har forklaret, at ejendommen var på ca. 14.000 m2, da de købte den. Planen var at ombygge klubhuset for at bo i det selv. I salgsannoncen stod der også, at kommunen ville give tilladelse til opførelse af et nyt hus. De fik tilladelse til at ombygge klubhuset i stedet for at opføre et nyt hus. De udstykkede en del af grunden, da de endte med at sælge til NT. De havde et stort værksted på deres gamle ejendom og havde derfor behov for at få bygget et værksted ved siden af det ombyggede klubhus. Da de købte ejendommen, boede de i et hus på 150 m2. Da de så det ombyggede klubhus med skillevægge, gik det op for dem, at det var for småt med 98 m2. Huset var da lukket med tag, vinduer og døre, og der var støbt sokkel til garagen. Den 22. september 2010 blev der leveret beton til gulvet i huset, og den 1. oktober 2010 blev der leveret beton til garagen. Det var efter denne dato, at det gik op for dem, at det var for småt. Det ville blive meget dyrt at rive ned og bygge nyt eller at lave en tilbygning. De valgte at renovere klubhuset frem for at bygge nyt, fordi klubhuset egentlig var i god stand. De har efter salget til NT opført et parcelhus til dem selv på den resterende del af grunden. NT kom i området ved sportspladsen, fordi han der havde flere venner.
Hun har refunderet alt, hvad NT har lagt ud for. Hun tænkte ikke over, at det skulle være et problem, at NT’s navn stod på fakturaerne. Hun har ikke været involveret i fakturaen af 10. september 2010 fra G2-virksomhed, hvori det er anført, at arbejdet er udført efter aftale med NP og NT. Hun mener de brugte firmaet, fordi NT kendte indehaverne. NT har ikke udført arbejde på ejendommen forud for underskrivelsen af slutsedlen.
Hun underskrev slutsedlen inden, at NP og NT var hos advokaten, hvor NT underskrev. Da hun underskrev, var hun ikke klar over, om NT ville acceptere vilkårene, men det var de vilkår, som hun ville sælge på.
Det første arbejde, der blev udført i klubhuset, var fjernelse af bl.a. gulve og skillevægge. Der skulle også graves ud for at lægge ny kloak, mere isolering og gulvvarme. Det første reelle ombygningsarbejde, der blev lavet, var etablering af bunden, hvor der efter udgravning blev lagt nyt sand, kloak, isolering og gulvvarme. Derefter blev der lagt beton. Dette arbejde fandt sted op til den 22. september 2010, hvor betonen blev leveret. Kloakarbejdet blev lavet i august. Kloakken var noget af det første, der blev lavet.
Det er hendes underskrift, der ses på anmeldelsen af byggeriets start til kommunen. De var begyndt med arbejdet, inden de fik byggetilladelsen, og således inden hun sendte anmeldelsen. De havde fået en forhåndsgodkendelse hos kommunen. Det er meget normalt at gå i gang med et byggeri, inden tilladelsen fra kommunen kommer. Hun ved ikke, hvorfor påbegyndelsesdatoen i anmeldelsen ikke er udfyldt. Det var NP, der stod for byggestyringen. Der blev ikke lavet byggeplan, tidsplan eller budget. Grunden blev udstykket, fordi de valgte at sælge til NT. Landmåleren blev kontaktet for at finde de nordlige skelpæle, så de kunne placere garagen korrekt. Forevist klage af 25. juni 2014 over SKATs afgørelse har hun forklaret, at det ikke er rigtigt, at de alene kontaktede landmåleren, da de skulle udstykke en del af grunden i forbindelse med salget til NT. Henvendelsen til landmåleren skete, fordi de skulle have placeret skellet, så de kunne afsætte garagen korrekt. De 100.000 kr., som de ansatte værdien af NT’s arbejde til, var skønsmæssigt på baggrund af, hvor mange timer NT havde arbejdet og en passende timeløn.
NP har forklaret, at det gik op for dem, at det ombyggede klubhus var for småt, da de var ved at være færdige med byggeriet. Der var på det tidspunkt sat skillevægge op. De havde også fået støbt soklen til garagen. De overvejede derfor at bygge garagen og huset sammen, men bygningerne lå dårligt i forhold til hinanden. De havde også mange penge investeret i byggeriet, så det ville ikke give mening at rive det ned og bygge et helt nyt. Da de købte ejendommen, stod der i papirerne, at de kunne bygge et nyt hus på 200 m2. De fik forhåndsgodkendt hos kommunen at udstykke en grund til klubhuset og bygge et nyt hus på den resterende del. NT kom ind i billedet, fordi han havde hørt, at de havde købt sportspladsen. NT var venner med flere, der bor omkring sportspladsen. Der gik en uge med drøftelser om at sælge til NT forud for underskrivelsen af slutsedlen den 26. oktober 2010. Han havde regnet sammen, at renoveringen og købet af grunden ville koste 1,3 mio. kr. NT spurgte, om han kunne lave noget selv for at få en lavere pris. NT arbejdede ikke på byggeriet, før de underskrev slutsedlen. Da de modtog de fakturaer, der er i sagen, tænkte de ikke over, at NT stod som reference. Slutsedlen blev underskrevet hos en advokat. Han havde slutsedlen med over til advokaten. NT havde ved underskriften fået grønt lys fra banken.
Det var vidnet, der styrede byggeriet. Han havde kontakten med leverandører og håndværkere. Der var ikke lavet byggeplan. Det behøvede han ikke efter mange år i byggebranchen. Tidsplanen blev ødelagt, da NT kom ind i billedet, fordi NT også skulle passe sit almindelige arbejde. Der var en tidsplan, men han husker ikke, om den var skrevet ned. Garagen skulle i henhold til byggetilladelsen afsættes fra det nordlige skel, og da de ikke kunne finde skelpælene, kontaktede de landmåleren. Landmåleren lavede flere tegninger.
Forevist fakturaen fra G2-virksomhed af 10. september 2010 har vidnet forklaret, at NT’s navn stod på fakturaen, fordi NT kendte indehaverne PT og NJ. NT havde formidlet kontakten til dem. Arbejdet bestod i at fælde træer og sætte stakit op mod naboen. Det var vidnet, der instruerede G2-virksomhed.
Det første arbejde, der blev udført på klubhuset, var nedrivning. Herefter blev bunden lavet, hvor der blev lagt 300 mm isolering og beton.
NT har forklaret, at han er montør, hvilket han også var i 2010. Han bor stadig på Y1-adresse. Han kendte sportspladsen i Y2-by og var venner med flere af sportspladsens naboer. Han kendte i 2010 NP og A. Der gik lidt tid, før han fandt ud af, at A og NP købte sportspladsen. Ret hurtigt efter, at A og NP gik i gang med nedrivningen, kontaktede han dem. Han var løbende i området for at tale med NP og A eller for at besøge sine venner. Vidnets navn stod på fakturaerne, fordi han hentede materialer for A og NP. Han havde en konto med rabat hos G3-virksomhed, og det var grunden til, at han købte materialerne. A betalte ham for det, han købte hos G3-virksomhed umiddelbart efter, at han havde foretaget indkøbene. Han ved ikke, hvorfor hans navn står på fakturaerne fra G4-virksomhed. Han tænkte overhovedet ikke på, at hans navn stod på fakturaerne. Inden de skrev under på slutsedlen, havde han ikke betalt for nogen materialer. Han vidste ikke, at hans navn fremgik af fakturaen fra G2-virksomhed. Hans navn står der måske, fordi han kender indehaverne PT og NJ rigtig godt. De havde ikke ret meget at lave på det tidspunkt, og da han vidste, at NP og A havde brug for hjælp, formidlede han kontakten mellem dem. Han havde ikke noget at gøre med selve arbejdet, prisen eller betalingen. De begyndte at tale om, at han skulle købe det, ombyggede klubhus, da indervæggene var færdige, og A var begyndt at tale om at bygge til. Han havde tidligere rost byggeriet, og derfor kom det på tale, at han kunne købe. Han havde også brug for et værksted. Det var et par dage før den 26. oktober 2010, at de begyndte at drøfte hans eventuelle køb. Han skulle også i banken, før han kunne skrive under. Papirerne blev underskrevet hos en advokat. Inden de skrev under, var de blevet enige om prisen. Da han skrev under, havde han fået tilsagn fra banken. Det var nok en uge før de skrev under, at de blev enige om vilkårene for handlen. Han har ikke haft nogen indflydelse på byggeriet inden den 26. oktober 2010.
Han begyndte først at bygge med efter, at købsaftalen var indgået. Han fik 100.000 kr. i afslag for sit arbejde. Beløbet blev fastsat ud fra erfaring og et skøn over det antal timer, som han havde brugt samt en timepris. Han har ikke set en skriftlig byggeplan.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
A har yderligere anført, at de for landsretten yderligere fremlagte fakturaer viser, at ombygningsarbejdet vedrørende klubhuset i hvert fald gik i gang den 22. september 2010 og at fundamentet til garagen blev støbt den 1. oktober 2010, hvilket er tidligere end den underskrevne slutseddel af 26. oktober 2010, hvor A og NT indgik aftale om overdragelse af Y1-adresse.
Skatteministeriet har heroverfor anført, at det er uden betydning, at der blev leveret flydebeton til ejendommen de pågældende dage, idet det efter sagens beviser i øvrigt må lægges til grund, at der blev indgået en bindende aftale om overdragelse af Y1-adresse, senest den 10. september 2010.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter indholdet af skødet, herunder navnlig pkt. 1 og 5, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at A i foråret 2010 var en momspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1. Det er i den forbindelse uden betydning, at hun ikke havde registreret sig som momspligtig hos skattemyndighederne.
Det afgørende for, om leveringen af ydelsen i form af det renoverede klubhus og den nyopførte garage er momspligtig, er herefter, om byggeriet skete for egen regning eller for fremmed regning. Det er i den forbindelse afgørende, om overdragelsesaftalen med NT blev indgået før eller efter, at byggeriet blev påbegyndt.
A undlod i foråret 2020 at beregne byggemoms, jf. momslovens § 6, stk. 1, selvom hun havde været forpligtet hertil, hvis byggeriet skete for egen regning.
Det fremgår af A’s klage over SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2011, at A rettede henvendelse til G5-virksomhed med henblik på udstykning af Y1-adresse og salg af den udstykkede ejendom til NT. Af selskabets brev af 28. januar 2011 fremgår, at A havde rekvireret selskabets bistand den 11. maj 2010. Det fremgår videre af det måleblad, som selskabet udarbejdede som en del af arbejdet for A, at opmålingen blev udført i august 2010.
På denne baggrund og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, finder landsretten, at aftalen mellem A og NT blev indgået inden den 22. september 2010, hvor der blev leveret beton til støbning af de nye gulve i klubhuset og derfor også inden den 1. oktober 2010, hvor der blev leveret beton til støbning af fundamentet til garagen. Da byggeriet således blev påbegyndt efter, at der var indgået aftale med NT, var den leverede ydelse momspligtig, jf. momslovens § 4.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 25.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet vedrører Skatteministeriets udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 25.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.