Sagen vedrører et bindende svar fra Skatterådet, hvor A på egne og sin datters vegne påklager punkt om skattemæssigt forhold ved påtænkt allonge til anfordringslån.

Spørgsmål 2 

"Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte allonge til det eksisterende anfordringsgældsbrev ikke medfører, at lånet skal anses som en gave på tidspunktet for udfærdigelsen af allongen?"

Skatterådet har besvaret spørgsmål 2 med et "Ja, se dog indstilling og begrundelse". 

Landsskatteretten ændrer Skatterådets afgørelse, således at det stillede spørgsmål besvares med “Afvist". 

Faktiske oplysninger
Det fremgår af sagen, at B den 14. oktober 2019 ydede et anfordringslån til sin far A. Lånet blev udbetalt til As bankkonto, og der blev udarbejdet et anfordringsgældsbrev på følgende vilkår:

•          Lånet er udbetalt til konto
•          Lånet er rente- og afdragsfrit
•          Långiver kan til enhver tid kræve gælden helt eller delvist indfriet uden varsel
•          Låntager kan til enhver tid indfri gælden helt eller delvist uden varsel
•          Gældsbrevet kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5

Klagerne påtænker at tilføje en allonge til det oprindelige gældsbrev. Allongen skal indeholde følgende vilkår for lånet:

"Ved långivers død bortfalder gælden og gældsbrevet fuldstændigt, og låntager er pr. dødsdatoen fritaget for forpligtelsen overfor långiver, boet efter denne eller andre interessenter".

Skatterådets afgørelse
Skatterådet har besvaret det påklagede spørgsmål 2 "Ja, se dog indstilling og begrundelse". Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse i sagen.

Spørgsmål 2
Af Skattestyrelsens indstilling og begrundelse vedrørende spørgsmål 2 fremgår følgende:

"Begrundelse
Spørgsmålet vedrører, om udarbejdelse af en allonge til et eksisterende gældsbrev vil medføre, at restgælden på det oprindelige lån skal anses som en gave på tidspunktet for allongens udarbejdelse.

Den påtænkte allonge skal indeholde et vilkår om, at mellemværendet bortfalder ved Bs død, således at A på dødsdagen fritages for forpligtelsen overfor B, boet efter B eller andre interessenter.

Efter det oplyste er det oprindelige lån et rente- og afdragsfrit lån ydet på anfordringsvilkår.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.6.1.7, at anfordringslån hverken medfører indkomstskattepligt eller gaveafgiftspligt for låntageren. Det fremgår endvidere, at Ligningsrådet i SKM2003.545.LR fandt, at beskatning kunne ske efter kursgevinstloven i et tilfælde, hvor en skatteyder ønskede at gøre to forrentede anfordringslån ydet til en niece rentefrie.

Efter kursgevinstlovens § 25, stk. 1, skal gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvor indkomsten eller tabet realiseres.

Kursgevinstloven blev revideret ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Af bemærkningerne til kursgevinstlovens § 25 (L194 af 13. marts 1997) fremgår det, at ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller gældspost kan have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. Eksempelvis vil en ændring af valuta og rente medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld.

Bemærkningerne til § 25 i L194 understøttes af Østre Landsrets dom i SKM2001.347.HR. Sagen vedrører en låneaftale mellem et selskab og dets hovedaktionær, der ved aftale af 1. august 1993 blev ændret for så vidt valuta, rente og afdragsprofil. Østre Landsret fandt, at det oprindelige lån undergik så væsentlige ændringer, at lånet måtte anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand. Sagen blev indbragt for Højesteret, hvor skattemyndighederne tog bekræftende til genmæle for så vidt angår opgørelsen af kursgevinsten, hvilket også fremgår af SKM2001.179.DEP. Højesteret traf derfor ikke afgørelse i spørgsmålet om vilkårsændringer. Østre Landsrets afgørelse er offentliggjort i TfS2000.605.

Efter praksis vil væsentlige ændringer af lånevilkårene føre til, at det oprindelige lån anses for indfriet. Denne praksis gælder også for anfordringslån.

I SKM2003.545.LR havde A ydet sin niece, B, to lån af hver 1 mio. kr. Det ene lån blev forrentet med den til hver tid gældende mindsterente, mens det andet lån blev forrentet med en fast rente på 4% p.a. Begge lån var stiftet på anfordringsvilkår. A ønskede at gøre begge lån rentefrie. Ligningsrådet fandt, at ændring af rentesatsen var en væsentlig ændring af lånevilkårene, hvilket førte til, at de to oprindelige lån blev anset for indfriet ved samtidig stiftelse af to nye fordringer med samme hovedstol - 1 mio. kr. pr. lån - men som ikke forrentes. Ligningsrådet fandt, at de nye lån ikke kunne anses som stiftet til pari. Da de oprindelige lån var stiftet til pari, opstod der en kursgevinst på gæld for låntager og et kurstab for långiver på sine fordringer.

I nærværende sag ønsker Spørgerne at ændre indfrielsesvilkåret for lånet således, at långiver fortsat kan kræve gælden helt eller delvist indfriet uden varsel, men at gælden helt bortfalder i tilfælde af långivers død. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne ændring har en sådan karakter, at lånet må anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand samtidig med, at der udstedes et nyt gældsbrev med samme nominelle værdi. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at et vilkår, hvorefter gælden kan bortfalde i visse situationer, medfører, at lånet ikke kan anses for at være stiftet på anfordringsvilkår, da gælden netop ikke kan kræves indfriet i alle situationer. Det er uden betydning om vilkåret fremgår af det oprindelige gældsbrev eller om vilkåret tilføjes efterfølgende i en allonge til gældsbrev. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at det nye usikrede, rentefrie gældsbrev ikke kan anses for stiftet til pari, da den påtænkte vilkårsændring netop medfører, at gældsbrevet ikke kan kræves indfriet i alle situationer. Da det oprindelige lån er stiftet til pari, vil indfrielsen af det oprindelige lån ved udstedelse af det nye gældsbrev føre til, at B har et tab på sin fordring, mens A har en gevinst på gæld.

Efter kursgevinstlovens § 21 er gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld skattepligtig, såfremt gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for långiver på tidspunktet for gældseftergivelsen mv. Som anført ovenfor er, det Skattestyrelsens opfattelse, at den påtænkte allonge skal sidestilles med indfrielse af det oprindelige gældsbrev, stiftet til pari, ved udstedelse af et nyt gældsbrev, stiftet til under pari. Den påtænkte allonge vil således medføre, at kursværdien af gælden bliver mindre. A vil være skattepligtig af denne gevinst efter kursgevinstlovens § 21, såfremt kursværdien er lavere end den værdi, det oprindelige gældsbrev har for B på tidspunktet for udarbejdelsen af allongen.

Tilsvarende vil B have et kurstab på sin fordring. Tabet er dog ikke fradragsberettiget, da det er omfattet af tabsfradragsbegrænsningen i kursgevinstlovens § 14, stk. 2, da der er tale om et lån mellem datter og far.

Skattestyrelsen gør endvidere opmærksom på, at B vil opnå en skattepligtig kursgevinst efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, såfremt A efterfølgende indfrier gældsbrevet kontant til kurs pari. Kursgevinstlovens § 14, stk. 1, indeholder dog en bagatelgrænse, så årets nettogevinst alene medregnes såfremt den overstiger 2.000 kr.

Skattemæssigt vil den påtænkte allonge således blive anset som indfrielse af den eksisterende gæld med samtidig stiftelse af en ny gæld med samme nominelle værdi med deraf følgende beskatning efter kursgevinstloven. Spørgsmålet er herefter om vilkåret om eftergivelse af gælden ved Bs død kan sidestilles med et gaveløfte, der udløser gavebeskatning af den - i skattemæssigforstand - nystiftede fordrings værdi.

Af Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.6.1.1, fremgår det, at en gave eksempelvis kan være et løfte om eftergivelse af gæld. Det fremgår herudover, at en gave som udgangspunkt beskattes, når modtageren er underrettet om gaven samt at der kan være knyttet sådanne betingelser til gaven, at beskatningstidspunktet udskydes.

Spørgsmålet er herefter om den påtænkte allonge, hvor der tilføjes et vilkår, hvorefter As gæld til hans datter bortfalder i tilfælde af hendes død, kan anses som et løfte om eftergivelse af gæld, der i skattemæssig henseende betragtes som en gave, der udløser gavebeskatning eller om der er knyttet sådanne betingelser til gaven, at beskatningstidspunktet udskydes.

Eftergivelse af As gæld vil efter den påtænkte allonge alene ske, såfremt As datter afgår ved døden før ham. Dette betyder, at gældsforholdet består så længe begge Spørgerne er i live samt ved As død, såfremt denne indtræffer, mens hans datter er i live. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at forudsætningen om låntagers død før långiver medfører, at der ikke skal ske beskatning af gaven ved udarbejdelsen af allongen.

Skattestyrelsen finder derfor ikke, at den påtænkte allonge vil medføre, at restgælden på det oprindelige lån skal gavebeskattes ved udarbejdelsen af allongen.

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar af 13. september 2022
Skattestyrelsen forstår Spørgers bemærkninger således, at det er Spørgers opfattelse, at det alene er et gældsbrevs pålydende rente, der er afgørende for kursfastsættelsen af et gældsbrev, og da den påtænkte allonge ikke medfører en renteændring vil gældsbrevet have samme kursværdi før og efter den påtænkte allonge.

Det fremgår af bemærkningerne til kursgevinstlovens § 25, at ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller gældspost kan have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.6.1.7, at et anfordringslån er et lån, der kan opsiges helt eller delvist af långiver eller låntager med en kort frist på højst 14 dage. Er der ikke aftalt noget om betalingstiden, er låntager forpligtet til at betale gælden, så snart långiver forlanger det, og berettiget til at betale til enhver tid. Det fremgår videre, at anfordringslån ikke medfører hverken indkomstskattepligt eller gaveafgiftspligt for låntageren. Ligningsrådet har dog fundet, at beskatning efter kursgevinstloven kan ske, hvor en skatteyder ønskede at gøre to forrentede anfordringslån til en niece rentefrie.

Praksis omkring anfordringslån må efter Skattestyrelsens opfattelse forstås således, at et anfordringslån anses for stiftet til pari, uanset om rente- og afdragsvilkår ikke afspejler markedsvilkårene. Aftaler långiver og låntager efterfølgende en ændring af lånevilkårene, må dette anses for en indfrielse i kursgevinstlovens forstand, og der vil skulle ske en kursfastsættelse af gældsbrevet, jfr. SKM2003.545.LR.

I nærværende sag vil Spørgerne udarbejde en allonge til det oprindelige gældsbrev således, at gælden bortfalder såfremt långiver afgår ved døden før låntager. Lånet vil fortsat være rente- og afdragsfrit.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det forhold, at gælden bortfalder, såfremt långiver afgår ved døden før låntager, medfører, at långiver netop ikke kan kræve gældsbrevet indfriet i alle situationer. Skattestyrelsen finder som anført ovenfor, at denne ændring af lånevilkåret fører til, at lånet skal anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand.

Spørgsmålet er herefter om lånet fortsat vil være et anfordringslån, når der tilføjes et vilkår om, at gælden bortfalder ved långivers død.

Efter praksis beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.6.1.7, kan et anfordringslån opsiges helt eller delvist af långiver eller låntager med en kort frist på 14 dage. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at lånet med den påtænkte allonge ikke længere vil kunne opsiges helt eller delvist af långiver eller låntager i alle situationer. Skattestyrelsen finder som anført ovenfor ikke, at gældsbrevet med den påtænkte allonge kan anses som et anfordringslån.

Skattestyrelsen finder derfor, at der skal ske beskatning efter kursgevinstlovens regler som beskrevet ovenfor ved udarbejdelse af den påtænkte allonge.

Skattestyrelsen finder ikke, at Spørgers høringssvar giver anledning til ændring af Skattestyrelsens indstilling.

Skattestyrelsen indstiller derfor, at restgælden på det oprindelige lån ikke skal gavebeskattes ved udarbejdelsen af allongen.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse"."

I forbindelse med klagesagen har Skattestyrelsen den 2. marts 2023 udtalt følgende:

"Skatterådet har svaret bekræftende på spørgsmål 1. Skatterådet har ligeledes svaret bekræftende på spørgsmål 2, men har i begrundelsen anført, at den påtænkte allonge medfører beskatning efter kursgevinstlovens regler. Skatterådet har afvist at besvare spørgsmål 3, da det forudsætter skifterettens stillingtagen til, hvorvidt der er tale om en dødsgave omfattet af arvelovens § 93.

Skattestyrelsen forstår klagen således, at klager ønsker Skatteankestyrelsens stillingtagen til, hvorvidt den påtænkte allonge udløser gavebeskatning samt hvorvidt den påtænkte allonge vil udløse skattepligt efter kursgevinstlovens regler.

For så vidt angår spørgsmål om, hvorvidt den påtænkte allonge udløser gavebeskatning, er det Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke fremkommer med nye oplysninger.

Det er klagers opfattelse, at den påtænkte allonge med bortfald af gælden, såfremt långiver (klagers datter) afgår ved døden før klager ikke er en væsentlig ændring af vilkårene for det oprindelige lån, hvorfor allongen ikke kan sidestilles med indfrielse af den gamle gæld og stiftelse af et nyt lån. Skattestyrelsen forstår klagers anbringender således, at det er klagers opfattelse, at når

·         renten ikke ændres,
·         løbetiden ikke ændres og
·         det statistisk er meget lidt sandsynligt, at långiver (klagers datter) afgår ved døden før klager

er der ikke tale om, at det oprindelige lån undergår så væsentlige ændringer, at lånet skal anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at det eksisterende gældsbrev uden varsel kan kræves indfriet helt eller delvist i alle situationer - også af långivers dødsbo, såfremt långiver måtte afgå ved døden før klager. Den påtænkte allonge ændrer dette vilkår, således at långiver fortsat kan kræve lånet indfriet helt eller delvist frem til sin død. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at den påtænkte allonge derved indeholder en så væsentlig ændring af lånevilkårene, at det oprindelige lån må anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand samtidig med, at der udstedes et nyt gælds­ brev med samme nominelle værdi.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at det nye usikrede, rentefrie gældsbrev ikke kan anses for stiftet til pari, da vilkårsændringen medfører, at gældsbrevet ikke kan kræves indfriet i alle situationer. Da det oprindelige lån er stiftet til pari, vil indfrielsen af det oprindelige lån føre til, at klager har en gevinst på sin gæld, mens långiver (klagers datter) har et ikke fradragsberettiget tab på sin fordring. Hverken Skattestyrelsen eller Skatterådet har forholdt sig til kursfastsættelsen af det nye usikrede, rentefrie gældsbrev, og dermed heller ikke til størrelsen af henholdsvis kursgevinst på gæld og kurstab på fordringen.

Da kursfastsættelsen af det nye usikrede, rentefrie gældsbrev ikke indgår i afgørelsen fra Skatterådet, har Skattestyrelsen ikke nogen bemærkninger til klagers betragtninger omkring kursværdien af det nye gældsbrev."

Skattestyrelsen har endvidere den 7. juni 2023 bemærket følgende:

"Skattestyrelsen bemærker, at klager øverst på side 2 anfører, at det eneste kriterie ved bedømmelsen af, om gældsbrevet ændres væsentligt ved tilføjelsen af allongen, er spørgsmålet om, hvorvidt kursen på gældsbrevet ændres.

Klagers synspunkt er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke i overensstemmelse med gældende ret og praksis. Skattestyrelsen skal henvise til beskrivelse af gældende ret og praksis i spørgsmål 2 i det bindende svar, der er påklaget af klager.

Klager kommer ikke herudover med nye oplysninger i forhold til vurderingen af, hvorvidt den påtænkte allonge medfører en ændring, der har en sådan karakter, at lånet må anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand, og Skattestyrelsen skal derfor henvise til begrundelsen i det påklagede bindende svar samt udtalelsen af 2. marts 2023.

Skattestyrelsen fastholder således, at den ændring af gældsbrevet, der følger af den påtænkte allonge, har en sådan karakter, at lånet må anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand samt at det nye usikrede, rentefrie gældsbrev ikke kan anses for stiftet på anfordringsvilkår, og dermed heller ikke kan anses for stiftet til pari. Da det oprindelige lån er stiftet til pari, vil allongen således medføre, at der skal ske beskatning efter kursgevinstlovens regler som beskrevet i det bindende svar."

Klagernes opfattelse
Det er klagernes opfattelse, at den påtænkte allonge ikke vil udløse skattepligt efter kursgevinstloven.

Klagerne har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

"Skatterådet har i deres afgørelse … omring gaveelementet i et anfordringsgældsbrev fundet - at der IKKE vil være noget gave element på noget tidspunkt ved tilføjelsen af en allonge, hvor gældsbrevet bortfalder hvis fordringshaver dør.

Derudover har Skatterådet i stedet fundet …

·         Skatterådet fandt, at vilkåret om bortfald af gælden ved långivers død medførte, at lånet ikke kunne anses for et lån på anfordringsvilkår

·         Skatterådet fandt, at den påtænkte allonge medførte, at det eksisterende gældsbrev ansås som indfriet samtidig med stiftelse af ny gæld

·         Skatterådet fandt, at der ved udarbejdelsen af allongen skulle ske beskatning efter kursgevinstlovens regler

Disse forhold stiller jeg mig komplet uforstående overfor og afgørelserne må bero på manglende indsigt i kursfastsættelse af optioner, Black Sholes modellen o.a. og konklusivt, at skattestyrelsen fejlagtigt påstår at der vil ske en væsentlig kursændring på gældsbrevet hvis pågældende allonge tilføjes. Min egen analyse finder, at Skatterådets fejlvurdering skyldes, at de er eksperter indenfor jura, subsidiært skat og ikke finansielle kontrakter. For mit vedkommende er det modsat. Jeg har været ansat i den finansielle branche i mere end 40 år og har siden 2015 haft mit eget selskab H1 ApS, godkendt af Finanstilsynet for rådgivning af formuende kunder omkring investeringer generelt. I H1 har jeg rådgivet kunder med mere end 4 milliarder kroner i investerbar kapital over årerne.

Først mine kommentarer til Skattestyrelsens

Beskrivelse af de faktisk forhold :

Første linie.
Der skrives:" at for år tilbage" ydede långiver et anfordringslån. Det er misvisende da det giver et indtryk af at det er mange år siden at gældsbrevet, der søges tilføjet en allonge, blev oprettet. Det er forkert. Faktuelt er det et gældsbrev der er 2 år gammelt og det skal sættes i forhold til at der er tale om et gældsbrev som i princippet er evigt løbende men i realiteten har maksimalt 40 års løbetid. Jeg som spørger efterlades med det indtryk, at skattestyrelsen forsøger at manipulere og fordreje sagen overfor skatterådet.

I den efterfølgende gennemgang af sagen fra Skattestyrelsens side tyder det på, at det er dem magtpåliggende at finde en årsag til beskatning hvis pågældende allonge tilføjes anfordringslånet. Eksemplerne der fremføres, er udenfor relevans i forhold til nærværende ønske om bindende svar.

Under Skattestyrelsens gennemgang af spørgsmål 2, Begrundelse - 4. afsnit henviser de til et komplet irrelevant eksempel på en afgørelse omkring et gældsbrev hvor der ændres markant i rentevilkårene på gældsbrevet. Da alle ved at rente og kurs hænger sammen så ændrer det selvfølgelig også på kursen i det tilfælde. Men det er ikke relevant i nærværende sag hvor renten før allongen var 0 % og efter allongen vil være 0%. Spørger opfatter pågældende afsnit som bevidst vildledning af Skatterådet.

Samme gør sig gældende i 9. afsnit nederst på siden. En gentagelse af ændring i renten på et gældsbrev og følgelig også ændring af kursen. Stadig ikke relevant for nærværende sag og bevidst vildledning af Skatterådet.

Herudover forsøger Skattestyrelsen igen at vildlede Skatterådet i deres gennemgang midt på side 5 til, en Østre Landsrets afgørelse SKM2001.179.DEP som senere blev indklaget for højesteret, og selvom Skattemyndighederne senere er enig med pågældende klager om, at denne faktisk har ret, hvorefter Skattemyndighederne frafalder sagen i højesteret ! SKAT erkender altså at SKAT har tabt sagen og alligevel fremføres denne sag mærkværdigvis, også selvom det på SKATs hjemmeside skrives: at Landsretten havde truffet deres afgørelse på et fejlagtigt grundlag !!

Det er igen manipulation overfor en almindelig borger i Danmark. Må jeg erindre om at Danmark ikke er et U-land og det må forventes at myndighederne optræder ærligt og redeligt.

I forhold til Skatterådets konklusioner øverst, til min anmodning om bindende svar og som Skatteankestyrelsen bedes tage stilling til, har jeg følgende kommentarer. 

RE Svar 1 

Skatterådet må forstå - at et anfordringslån alene handler om at långiver til ethvert tidspunkt kan bede om gælden indfriet med 14 dages varsel. Det har intet med løbetiden på fordringen at gøre. Man kan godt have et anfordringslån der løber i 5 år, 10 år eller har andre løbetider. Det er uforståeligt at Skatterådet blander afviklingsvilkår på et gældsbrev sammen med løbetiden på gældsbrevet i deres afgørelse.

At der tilføjes en allonge der i et hypotetisk tilfælde som barn dør før voksen tilsiger, at gælden HELT bortfalder ved lånGIVERS barnets død, har intet med afviklingen af gældsbrevet og anfordringsvilkåret at gøre.

At påstå, at långiver ikke til enhver tid kan anmode om gældens indfrielse er en fornægtelse af at døden indtræffer på ET tidspunkt og kun EET. Ikke et sekund før og ikke et sekund efter. Altså at døden indtraf kl. 12.50.00 betyder at långiver KAN bede om gælden indfriet til ethvert tidspunkt præcist indtil] sin død for eksempel kl. 12.49.599999 - hvor der måske indtraf hjertestop 12.50.00. Det er også præcist kl. 12.50.00 at gældsbrevet bortfaldet og da långiver ikke mere eksisterer er der faktuelt ikke mulighed for at långiver kan kræve gælde indfriet. Fra kl. 12.50.001 er der altså heller ikke tale om et anfordringsgældsbrev. Det er bortfaldet. Det er virkelig en fordrejelse af sagen at påstå: At lånet ikke er et anfordringslån fordi gælden bortfalder ved långivers død.
LånGIVER eksisterer ikke mere hvis det hypotetiske skulle indtræffe og det er følgelig ikke långiver der kan fordre gælden betalt skulle gældsbrevet fortsætte uforandret uden allongen.

Hvis SKAT fastholder Skatterådets nærværende afgørelse, at gældsbreve skal optages til kursgevinstbeskatning ved ændring af løbetiden, vil jeg, som har arbejde med gældsbreve i banker i mange år og skatteborger, gerne anmode om at blive informeret om hvilket styringssignal og andet fra SKAT, der er fremsendt til bankerne for at de skal indrapportere gældsbreve til privat kunder, der har fået ændret løbetid. Der er mange - hvert år og senest også med realkreditlånene hvor institutterne tilgav låntagerne IKKE at betale rente og afdrag i forbindelse med Coronakrisen.

RE SVAR 2 og 3 

Der er tale om et nyligt stiftet gældsbrev - med en forventet løbetid på 27 år hvis skyldners bliver som gennemsnitsalderen 85 år. En ny allonge om bortfald af gælden ved långivers død, den meget unge datter i 20'ernes før låntager, den gamle far over 60 år, er

·         usandsynlig, sker i meget få tilfælde i Danmark og
·         ændrer ikke den forventede løbetid på anfordringslånet.

Fagfaktuelt ændres varigheden og rentefølsomheden sig ikke på gældsbrevet, og derfor heller ikke kursen på gældsbrevet med den forespurgte allonge.

Det nye forhold er som at betragte som en option skyldner har, som kan prisfastsættes. For at kursgevinstloven overhovedet er relevant skal prisen på denne option have en VÆSENTLIG værdi i kroner og ører, og det er her de to ovennævnte forhold har betydning.

Efter kontakt til ATP som opgør dødstidspunkter og levealder- så er svaret på spørgsmål 1 ovenfor 1%. Sandsynligheden for at en tyveårig pige dør før sin far over 60 år er KUN 1% og det er altså IKKE en væsentlig ændring i kursen på gældsbrevet. Tilsvarende gældsbreve som Statsgældsobligationer eller realkreditobligationer kan nemt bevæge sig med 1% OM DAGEN ! - og det er altså hvad alle danskerne benytter sig af ved finansiering af sin bolig. Der er altså ikke tale om en væsentlig ændring af gældsbrevet, hvorfor det oprindelige lån i skattemæssig forstand heller ikke skal betragtes som indfriet mod udstedelse af et nyt gældsbrev ved tilføjelsen af allongen.

Hvis Skattestyrelsen og/eller Skatterådet har en anden opfattelse, bedes dette dokumenteret fra en finansiel kompetent/ekspert institution og ikke fra en juridisk eller skatteteknisk ekspert. Jeg selv, som låntager og forespørger om det bindende svar, er som nævnt ejer af investeringsrådgivningsselskabet H1 ApS, og er godkendt investeringsrådgiver af Finanstilsynet. Jeg har været ansat i den finansielle sektor igennem 40 år, og før min egen virksomhed i […] mv.

Ad punkt 1 og 3 fra Skattestyrelsens begrundelse oven for. 

Skattestyrelsen henviser til
Ligningsrådets                                                 SKM2003.545.LR
Bemærkn. til kursgevinstloven §25          L194 af 13. marts 1997
Ligningsrådets                                                 SKM2003.545.LR

som dokumentation for at ændringer i et gældsbrev medfører beskatning efter kursgevinstloven - men i alle tilfælde er der tale om ændring af renten, som påvirker kursen på gældsbrevet meget eller på den valuta som gælden optages i, som helt fundamentalt ændrer gældsbrevet da der herefter både er en ny renterisiko og en ny valutakursrisiko overfor danske kroner. Begge forhold er helt udenfor relevans i forhold til min forespørgsel og den påtænkte allonge.

Skattestyrelsen har altså IKKE dokumenteret at den forespurgte allonge med bortfald af gælden ved den unge piges usandsynlige dødsfald før sin gamle far, er en væsentlig ændring af gældsbrevets forhold og kurs, og Skattestyrelsen kan derfor tilsvarende ikke med kursgevinstloven som argument påstå, at allongen vil være at betragte som indfrielse af det oprindelige gældsbrev og stiftelse af et nyt lån. Her må det understreges at et gældsbrev jo alene beskriver mellemværende mellem to parter, rentevilkår, valuta og aftalte løbetid. Intet af dette ændres med den foreslåede allonge.

Skatteankestyrelsen anmodes om at bekræfte:

Den foreslåede allonge udløser ikke skattepligt efter gaveregulativet, som også både Skattestyrelsen og Skatterådet fandt frem til.

Den foreslåede allonge om bortfald af gældsbrevet ved den usandsynlige hændelse at en ung pige dør før sin gamle far, ikke er en væsentlig ændring af gældsbrevet fordi kursen på gældsbrevet ikke ændres og at der stadig er tale om et anfordringslån. Derfor vil den påtænkte allonge ikke medføre skattepligt hverken efter gaveregulativerne eller kursgevinstloven, i øvrigt tilsvarende bank- og realkreditlån hvor løbetiden og renteopkrævningerne ændres undervejs."

Klagerne har yderligere den 3. marts 2023 anført følgende:

"(…)

Det er korrekt når Skattestyrelsen/Skatterådet i deres brev udtaler, at klagen til Skatteankestyrelsen vedrører Skattestyrelsens/-rådets vurdering af, at den påtænkte allonge udløser beskatning efter bestemmelserne i kursgevinstloven fordi skattestyrelsen/-rådet er af den opfattelse at den påtænkte allonge vil være en væsentlig ændring af gældsbrevet. Så langt så godt.

Men det er ikke nok at Skattestyrelsen/-rådet helt subjektivt "vurderer" at allongen er en væsentlig ændring af gældsbrevet. Der skal mere til, og især når sagen procederes overfor domstolene. På hvilken baggrund og med hvilken dokumentation hviler skattestyrelsens/-rådets vurdering? Det mangler vi et klart og entydigt dokumenteret svar på og det kan vi lige så godt få i dialogen ved Ankestyrelsen som senere ved domstolene.

Det vil jeg gerne anmode om.

Skattestyrelsen/-rådet skriver i 2. sidste afsnit på side 2: "At det eksisterende gældsbrev uden varsel kan kræves indfriet helt eller delvis i alle situationer" (Det er klart når det er et anfordringsgældsbrev) og skattestyrelsen/-rådet fortsætter : " også af långivers dødsbo".
Men det er jo netop sagen. Gældsbrevet er ved tilføjelsen af allongen bortfaldet ved långivers død og altså FØR det kommer til långivers dødsbo, som gennemgået minutiøst i mit indlæg af 19. januar 2023 og begrundet hvorfor det absolut ikke betyder noget for kursen på gældsbrevet på tidspunktet hvor allongen tilføjes.

Det Skattestyrelsen/-rådet skal forholde sig til er, kan de dokumentere at gældsbrevet ændres væsentligt ved tilføjelsen af allongen - og det skal selvfølgelig være et objektivt svar og det eneste objektive der findes er - vil kursen på gældsbrevet ændres? Klager har dokumenteret et klart entydigt: Nej.

Jeg har i fremsendte brev 19. januar 2023 dokumenteret hvorfor kursen ikke ændres og det har Skattestyrelsen/-rådet ikke rejst tvivl om i deres udtalelse af 2. marts 2023 hvorfor det antages parterne også er enige om dette forhold. Det må altså kunne kræves at Skattestyrelsen/-rådet dokumenterer på hvilket andet grundlag de baserer deres vurdering at gældsbrevet ændres væsentligt, hvilket Domstolene, Ankestyrelsen og klager selvfølgelig fordrer.

Skattestyrelsen/-rådet tillægger i deres udtalelse 2. side midten, også klager en opfattelse af hvilke vilkår der vil være en væsentlig ændring af et gældsbrev ved at remse 4 forhold op - men det er for det første ikke udtømmende for klagers holdning, da for eksempel en ændret amortisation/­ tilbagebetalingsrække også vil ændre gældsbrevet og kursen væsentligt, som vi alle kender fra realkreditlån henholdsvis uden afdrag og med afdrag. Lånene har dokumenterbart forskellig kurs. Men det er alt sin stund også irrelevant hvor mange forskellige forhold klager kender til og mener, der ændrer et gældsbrev væsentligt. I denne sag må det være et krav, at det er Skattestyrelsen/­ rådet der skal dokumentere at den påtænkte allonge ER en væsentlig ændring af gældsbrevet, først overfor klager og Ankestyrelsen, senere måske overfor domstolene. Specielt når klager har dokumenteret uimodsagt, at kursen på gældsbrevet ikke ændres. Det er ikke nok at "vurdere" ubegrundet.

Sidste afsnit side 2 er irrelevant for sagen og må tolkes som røgslør.

(…)"

Klagerne har den 26. juni 2023 fremsendt følgende supplerende bemærkninger til sagen:

"Dette være min kommentar til skattestyrelsens udtalelse af 7. juni 2023

Det lader til Skattestyrelsen stadig ikke tager min henvendelse og forespørgsel alvorligt.

Skattestyrelsen skriver, andet afsnit af deres brev : "at klager øverst på side 2 anfører, at det eneste kriterie ved bedømmelsen af, om gældsbrevet ændres væsentligt ved tilføjelsen af allongen, er spørgsmålet om, hvorvidt kursen på gældsbrevet ændres."

Sagen er, at skattestyrelsen mener at det er kursgevinstlovens bestemmelser, kommer i spil ved tilføjelsen af nævnte allonge. Det står flere gange i flere af Skattestyrelsens indlæg.

Alle væsentligt ændringer af et gældsbrev, vil ændre kursen. Punktum.

Hvis kursen derfor ikke ændres, vurderer modparten i gældsbrevet at ændringen ikke er væsentlig. Det er kursdannelsesmetodik og sund logik.

Skattestyrelsen hævder i deres indlæg 3. afsnit at gældende ret og praksis viser, at domstolene faktuelt har dømt således i specifikke sager. Altså at domstolene har fundet at der er sket en væsentlig ændring i et faktuelt gældsbrev, samtidig med at pågældende gældsbrev har haft uforandret kurs. Altså INGEN kursændring, men en væsentlig ændring.

Dette må Skattestyrelsen gerne dokumentere med henvisning til hvilke afgørelser der præcist er tale om. En udtalelse og en argumentation fra en styrelse, med henvisning til domstolsafgørelser kan man ikke blot dryppe rundt efter forgodtbefindende, som var det perler for svin. Det må jeg som borger i et retssamfund kunne kræve dokumenteret og præciseret.

(…)"

Endelig har klagerne i forbindelse med afholdt kontormøde oplyst:

"(…)
A dokumenterede, at [navn udeladt] bevidst fordrejede hele sagens kerne i sin gennemgang af den påtænkte allonge i sin artikel. [Navn udeladt] fordrejer i sin artikel sagen, så det var et lån/gældsbrev fra en gammel far til sin meget unge søn, hvor gældsbrevet skulle bortfalde ved den gamle mands død før sønnen, altså og alle kan indse at kursen på gældsbrevet vil ændres (og det vil være en måde at undgå at skulle betale arveafgift). Artiklen er en skændsel på god opførsel.

I nærværende sag er forholdet omvendt. Der er tale om en meget ung datters lån til sin gamle far, hvor det er højest usandsynligt at datter dør før sin gamle far. Og fordi det er usandsynligt, betyder det at kursen på gældsbrevet ikke ændres, hvilket A har dokumenteret med henvisning til ATPs beregninger, og der er derfor IKKE tale om en væsentlig ændring af gældsbrevet.

A er stærkt kritisk overfor … referat, hvor hun midt for totalt fordrejer sagen om Skattestyrelsens henvisninger til hidtidige domme, herunder en Højesteretsdom, hvor hun skriver " at A fandt at SKTST ikke på korrekt vis havde gengivet indholdet i dommen ".
Men forholdet er, som også sagt gentagne gange på mødet, at Skattestyrelsen bevidst i sin fremstilling overfor Skatterådet før deres afgørelse af spørgsmålet, "under spørgsmål 2" og under afsnittet : "begrundelse" - henviser til en Landsretsafgørelse der giver SKAT medhold i, at i den nævnte sag under behandling, fandt retten at borgeren skulle svare skat efter kursgevinstloven.
Sagen blev indanket til Højesteret, men Skattestyrelsen skriver i sin begrundelse til Skatterådet i 7. afsnit : "Højesteret traf derfor ikke afgørelse i spørgsmålet om vilkårsændringer. Østre Landsrets afgørelse er offentliggjort i TfS2000.605."

Men Skattestyrelsen undlader at skrive i sin begrundelse overfor skatterådet og … undlader at skrive det i sit referat - at det var SKAT som gav borgeren medhold i sin klage, så der ikke skulle svares skat efter kursgevinstloven i spørgsmålet og at det var Skattestyrelsen der selv frafaldt sagen i højesteret hvorfor de ikke traf afgørelse i sagen, jv. ovenfor !!

Det var med den begrundelse at Højesteret ikke traf en afgørelse. Skat gav borgeren ret i, at der ikke skulle ske beskatning efter kursgevinstloven.

Det er stærkt kritisabelt at Skattestyrelsen bevidst fordrejer sagen overfor Skatterådet og en ankestyrelse. Det er vel nærmest en sag for menneskeretskommissionen.
Endnu værre er det således, at … i sit referat af mødet, fordrejer sagen så det fremstår som om, at A bekræfter at der har været en højesteretsdom, men at As anke alene er : at skattestyrelsen ikke gengiver dette korrekt.

DET ER FORKERT ! Det er ikke refereret rigtigt fra mødet. Ovennævnte blev tydeligt gennemgået. Skatteankestyrelsen bedes venligst sætte sig ind i den fulde sag som Skattestyrelsen henviser til og de bør fortælle Landsskatteretten at Skattestyrelsen bevidst har fordrejet sagsfremstillingen overfor Skatterådet og at domstolen derfor bør være påpasselig med at tage Skattestyrelsens indlæg for sande. Skattestyrelsen har åbenbart og dokumenteret, et ønske om at manipulere sagen.

Sidst :
Det er korrekt at A mener, at den påtænkte allonge ikke udløser beskatning efter kursgevinstloven, men argumentet er at "gældsbrevet ikke er blevet ændret væsentligt" ved tilføjelsen af påtænkte allonge.
De vejledninger, love og domme omkring forholdene som Skattestyrelsen fremlægger som dokumentation, er alle enten renteændringer eller valuta ændringer i et gældsbrev. Altså forhold som klart og uomtvisteligt ændrer kursen på gældsbrevet.
Men den påtænkte allonge, vil som dokumenteret i sagsfremstillingen netop ikke ændre kursen på gældsbrevet, fordi ændringen ikke er væsentlig for parterne. Der er uforandret tale om et i princippet evigt løbende gældsbrev der kan kræves indfriet på anfordring - som det både er før og efter den påtænkte allonge underskrives.

Og som nævnt på mødet, så er det også uforandret et anfordringslån, også efter allongen bliver tilføjet, imod hvad Skattestyrelsen forsøger at sige om hvad et "dødsbo" kan og ikke kan. Hvis et gældsbrev bortfalder ved en hændelse, ændrer det ikke på, at gældsbrevet til enhver tid kan opsiges på anfordring så længe det eksisterer og stadig er et anfordringsgældsbrev.
Som gennemgået på mødet, har 1) indfrielsesbetingelser og 2) udløb af gældsforholdet intet med hinanden at gøre. Anfordring betyder - til enhver tid, så længe gældsforholdet eksisterer. Når gældsforholde er væk, er alt lige som væk.

(…)"

Skattestyrelsens udtalelse af 6. september 2023
Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens kontorindstilling oplyst:

"(…)

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen om, at indholdet af påtænkt allonge indeholder vilkår, der medfører ændringer for det eksisterende lån, hvorfor det oprindelige lån anses som indfriet og et nyt lån etableres som konsekvens.

Det fremgår af SKM2003.545.LR følgende:

"Det ses ofte i familieforhold, at der ydes rentefrie eller lavt forrentede lån. Hvis det beløb, der lånes, er det samme som det beløb, der tilbagebetales, så er der efter praksis ikke opnået nogen kursgevinst, jf. LV2002, afsnit A.D.2.3.1.2 og TfS1997.791.

I denne sag er lånene imidlertid forrentede, og A ønsker nu at gøre dem rentefrie. Spørgsmålet er, om en sådan ændring af lånevilkårene er så væsentlig, at lånene må anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand." 

Herefter udleder Skattestyrelsen, at det påtænkte allonge skal vurderes i det forhold, om der sker ændring af lånevilkårene og om disse er så væsentlige, at lånet i nærværende klagesag anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand.

Ovenfor nævnte udtalelse i afgørelse fra daværende Ligningsråd udspringer af bemærkningerne til kursgevinstlovens § 25 (lov nr. 194 af 13. marts 1997), hvor følgende fremgår:

"… Endvidere kan ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller gældspost have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., gsåledes at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. Eksempelvis vil en ændring af valuta og rente medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld." 

Det er ubestridt, at omhandlende lån er stiftet som et anfordringslån mellem familiemedlemmer og at det er et faktum i eksisterende gældsbrev, at långiver pr. anfordring i såvel levende liv og dødsboet efter långiver kan kræve lånet tilbagebetalt, således at klagerens, som låntager, tilbagebetalingsforpligtelse opretholdes uanset.

Herefter udleder Skattestyrelsen af allongens indhold, at gældsforholdet mellem datteren og klageren ophæves ved datterens død, med det resultat at klageren får eftergivet lånet. Derved sker der en indskrænkning i muligheden for, at lånet kan opkræves ved datterens dødsfald.

Denne indskrænkning medfører efter Skattestyrelsens opfattelse en væsentlig ændring i lånevilkårene, hvorfor et nyt lån etableres med henvisning til bemærkningerne til kursgevinstlovens § 25.

Det nye lån vil i forhold til det eksisterende lån, som blev stiftet til kurs pari, ikke være et anfordringslån, da der sker indskrænkning i indfrielsen af lånet. Dette medfører, at det nye lån ej heller kan fastsættes til pari uanset ingen ændring i den nominelle gæld. Gevinst og tab på det nye låneforhold vil være reguleret efter kursgevinstloven og medfører manglende fradrag for tab for datteren jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2 samt skattepligtig kursgevinst for klageren jf. kursgevinstlovens § 21."

Klagernes bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse og Skatteankestyrelsens kontorindstilling
Klagerne har den 14. september 2023 fremsat følgende bemærkninger:

"Dette være min kommentar til skattestyrelsens udtalelse af 7. september 2023

I skatteankestyrelsen indstilling til Landsskatteretten skrives på side 2 i en grå boks - med understreget overskrift :

Landsskatterettens bemærkninger

Herefter : citat:" Landsskatteretten lægger til grund, …. "
Og der fortsættes med brødteksten i den grå boks og afsnittet samt den grå boks afsluttes med citat: " Landsskatteretten stadfæster således … "
Nu er det sådan at jeg godt kan læse.

Derfor - Er det landsskatterettens bemærkninger og er det Landsskatteretten der lægger til grund eller hvem har skrevet den tekst ? Hvis det ikke er Landsskatteretten der skriver teksten, hvorfor specificeres det så ikke hvem forfatteren reelt er ? Hvem har forfattet den boks ?

Kan man som borger venligst bede om fakta i stedet for røgslør. Menneskerettigheder. Det er utilbørligt først at skrive: "Landsskatteretten lægger til grund" og senere "Landsskatteretten har ikke udtalt sig". Det giver absolut ikke nogen mening for en almindelig borger.

Lad det være klart - igen.
Jeg vil gøre møde for Landsskatteretten og jeg forventer at bruge cirka 20 minutter, hvilket jeg har meddelt Skatteankestyrelsen 5-10 gange. Der fornemmes en vis tungnemhed i styrelsen.
+
Min kommentar til Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten, af 28. august 2023 - under punktet "Retsgrundlag, side 1".

Her henvises til "Bemærkningerne til kursgevinstlovens §25 ( lov nr. 194 af 13. marts 1997 ). Jeg har talt med Skatteankestyrelsen og vi er enige om at det indholdet i vedlagte bilag - side 61 og 62 i dokumentet fremsendt af styrelsen de mener.

I samme bemærkninger står der klart, at det er ændringer der vedrører enten rente eller valuta, eller som det står skrevet i bemærkninger til §25 stk

" .. at værdiansættelsen og kursændringerne ( på gældsbrevet ) her kan opgøres med stor nøjagtighed ".

Det er netop kernen i hele sagen, og derfor at det er en ændring af pålydende rente eller ændring af valuta, som medtages. Her er det matematik der opgør kursændringens størrelse ved en given ændring.

Det som nærværende sag og påtænkte allonge indeholder har intet med rente eller valuta at gøre, det er rent faktisk en ændring af gældsbrevet som netop IKKE ændrer på kursen af gældsbrevet.

Det er gentagne gange forespurgt skattestyrelsen, hvilken kursændring mener i påtænkte allonge vil betyde for gældsbrevet, men der er ikke modtaget svar. Derfor fremsættes det igen, iht bemærkningerne ovenfor til §25, stk 2.

Hvilken kursændring på gældsbrevet vil påtænkte allonge have ? Hvad er konsekvensen og hvilken kursgevinst skulle vi beskattes af hvis allongen blev tilføjet ? Må jeg understrege - jeg og Landsskatteretten har brug for at Skattestyrelsen vender tilbage med en kurs der er fastsat med "stor nøjagtighed", som skrevet i bemærkningerne.

Jeg har ikke yderligere at tilføje. Jeg (og Landsskatteretten) afventer Skattestyrelsens svar på ovennævnte, som jeg i øvrigt gerne vil kommentere på før sagen overgives endeligt til Landsskatterettens afgørelse."

Retsmøde
A fastholdt påstanden om, at den påtænkte allonge ikke ville udløse skattepligt efter kursgevinstloven og gennemgik sine argumenter i overensstemmelse med sine skriftlige indlæg. Han fremhævede, at der ikke ville være en kursændring af gældsbrevet som følge af allongen.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen blev stadfæstet. Skattestyrelsen anførte bl.a., at Skatterådet i forhold til det stillede spørgsmål 2 havde svaret, at der ikke ville være tale om en skattemæssig gave, men at vilkårsændringen, jf. allongen, ville udløse beskatning efter kursgevinstlovens regler.

Adspurgt oplyste klageren, at han ikke havde påtænkt at tilføje allongen til lånet under særlige former, men at han selv ville påføre allongen til lånet.

Landsskatterettens afgørelse
Af skatteforvaltningslovens § 21 fremgår, at enhver hos told- og skatteforvaltningen kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

Ifølge § 24, stk. 1, skal en anmodning om bindende svar være skriftlig og indeholde alle de oplysninger, der står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises, eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst. Ifølge bestemmelsens stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Uanset at Skatterådet har besvaret klagernes spørgsmål i 1. instans, finder Landsskatteretten, at dette ikke afskærer retten fra som rekursmyndighed at prøve, om betingelserne for at besvare anmodningen har været til stede, jf. Landsskatterettens kendelse af 9. september 2011, offentliggjort i SKM2011.641.LSR.

Landsskatteretten finder, at der hersker en sådan usikkerhed med hensyn til det faktiske grundlag for spørgsmålet, herunder særligt allongens gyldighed i forhold til arvelovens bestemmelser om iagttagelse af testamentsbetingelserne, at det påklagede stillede spørgsmål burde have været afvist.

Allongen, der indeholder vilkår om, at lånet bortfalder ved långivers død, er således udtryk for en dis-position i form af en gave, der gives i långivers levende live, men som er bestemt til at opfyldes efter långiverens død, der er omfattet af arvelovens § 93, stk. 1, nr. 1. Det har den konsekvens, at allongen civilretligt kun er gyldig, såfremt betingelserne om bl.a. notartestamente eller vidnetestamente er opfyldt, jf. arvelovens § 69.

A har på vegne af klagerne på retsmødet oplyst, at de ikke havde påtænkt at tilføje allongen til lånet under særlige former, men at han selv ville påføre allongen til lånet.

Landsskatteretten lægger på baggrund heraf til grund, at klagerne ikke tilføjer allongen til lånet på en sådan måde, at den civilretligt er gyldig.

Landsskatteretten finder derfor, at den påklagede afgørelse ændres således, at spørgsmålet ikke realitetsbehandles, og at svaret på spørgsmålet derfor ændres til "Afvist".