Indhold
Afsnittet omhandler kategorisering af ejendomme, hvor der bl.a. er sommerhus.
Det er ikke ualmindeligt, at der på landbrugs- eller skovejendomme findes bygninger, som er registreret eller anvendes som sommerhuse, hvilket øger boligmomentets tyngde.
På store landbrugs- og skovejendomme får det ikke afgørende betydning for ejendommens kategori, at der på ejendommen findes et eller flere sommerhuse, mens forholdet på de mindre ejendomme kan spille en større rolle i forhold til vurderingen af ejendommens samlede karakter og anvendelse.