Det fremgår af TPG 6.142, at omkostningsbaserede værdiansættelsesmodeller bør undgås, og at der sjældent er en sammenhæng mellem et immaterielt aktivs værdi og de omkostninger, som er medgået til at oparbejde aktivet. I TPG 6.143 fremhæves det dog, at i begrænsede tilfælde kan omkostningsbaserede værdiansættelsesmetoder anvendes. En omkostningsbaseret værdiansættelsesmodel kan eksempelvis potentielt have berettiget anvendelse ved værdiansættelse af immaterielle aktiver, der udelukkende anvendes til interne forretningsaktiviteter (f.eks. interne softwaresystemer), hvor de pågældende immaterielle aktiver ikke er unikke og værdifulde immaterielle aktiver.

Fastsættelsen af værdien af et aktiv eller en virksomhed kan således kun i sjældne tilfælde baseres på de omkostninger, der er afholdt ved aktivets frembringelse (historiske omkostninger), eller de omkostninger, som skal afholdes for at frembringe et tilsvarende aktiv (erstatnings- eller substitutionsomkostninger/genanskaffelsesværdi).

Handelsværdien af et aktiv afhænger af den fremtidige indtjening, som aktivet kan generere. Derfor er omkostninger typisk ikke egnede til at finde handelsværdien.